De blå druer er modne!

I dag er dagen, hvor de blå vindruer er modne, det så jeg da jeg kikkede ud af køkkenvinduet i dag!

De blå druer er modne i dag, det ved solsorten, for den har spist dem.

Solsortene flaksede rundt i vores blå vindrueranke, der står op af væggen mod udhuset. Jeg kastede mig over saksen og løb ud for at redde høsten, men det var for sent!

Vores samlede høst efter solsorten har været det først!

 Her er de sørgelige rester efter solsortens togt gennem vinranken en herlig efterårs søndag. Jeg skyllede dem og delte dem ligeligt med konen. De var rigtig søde i år og de er ikke kernefrie, bemærkede konen.

Til næste år håber jeg at komme før vores ven solsorten, men han skal jo leve, så vi til næste år får fugle i haven 🙂

Det er et pragtfuldt vejr i dag med sol fra en skyfri himmel og med 12,8 graders varme.

En af de sidste sommerblomster er på vej.

 Jeg fangede en af de sidste sommerblomster med mit kamera i dag. Man kan tydeligt se efteråret er der trods solen og varmen. Der er mos og svampe i græsplænen og bladene falder trindt om cykelstien og i vores have.

Derfor nyder jeg den flotte sommerdag med en længere tur med hunden og samtidig har jeg dårlig samvittighed over jeg ikke laver havearbejde i dag, men det er for flot et efterårsvejr til det 🙂

Share This Post

Skadedyr i haven

En musvit-familie kan f.eks. fortære omkring 30 kg larver og insekter i løbet af en sæson. Hvilken mængde!

En god gæst i haven - musvitparret

Det tænker man ikke lige på om vinteren, hvor de sammen med de andre fugle i min have spiser adskillige poser med fuglekugler.

Vi har flere stærepar i vores have og i nabohaverne. De samler insekter og larver i området, så jeg tror kun der er behov at rense haven for ukrudt. Kemikaliekrigen mod insekter overlader vi til de vilde fugle, som solsorte, musvitter og stære.

Min flagspætte i haven

Flagspætten er stadig en flittig gæst i haven, men den har igen i år overladt sig rede i æbletræet til et stærepar.Det første par blev, som sidste år, smidt ud af spætteboet. Spætten bor stadig ved boldpladsen, hvor de ivrige folk fra kommunen lod deres træ overleve motorsavsmassakren i foråret.

Min favorit fugl Gærdesmutten

For første gang i de 10 år hvor jeg har boet i Ansager, så har jeg fundet gærdesmuttens rede i år! Men jeg fortæller ikke mere, men den findes i vores have. Jeg har altid været facineret af den lille vævre fugl og den har færdedes i vores have i alle årene, både vinter og sommer, måske har den også haft sin rede her?

Skaden har heldigvis ikke bygget rede i vores have i år. Vi har ikke set meget den i haven i dette år. Den kan jage mange småfugle væk har jeg erfaret i de tidligere år.

Share This Post