Venstre – en trussel mod danske kerneværdier.

Peter Harder, Professor ved Københavns Universitet skriver en kronik i Politiken om “Truslen mod de danske kerneværdier“, jeg bringer korte uddrag af den, da jeg mener den rejser en seriøs debat om moralen i Dansk Politik.

peter_harder

Venstre er en trussel mod danske kerneværdier

Der er foruroligende mangel på moral i toppen af Danmarks største parti.

Venstre-toppens moralske kompas peger mod en national deroute, hvor bilagsrod og rejser på første klasse er småting i sammenligning.

Det egentlige problem er undergravningen af en politisk kultur baseret på god regeringsførelse og administrativ praksis. Det hænger sammen med det høje gensidige tillidsniveau og sociale relationer i al almindelighed.

Et af eksemplerne på, at der er sket noget nyt i den politiske kultur, er lækagerne. Information omfattet af tavshedspligt blev lækket til medierne på en måde, der tjente Venstres politiske interesser – i det ene tilfælde Jægerkorpsets udsendelse til Irak (som manifesterede Søren Gades handlekraft), i det andet tilfælde information om Thorning-ægteparrets skatteforhold.

Sagerne er aldrig blevet opklaret, men i begge tilfælde er det kun en meget begrænset kreds af personer, der har haft adgang til den relevante information.

Min påstand er ikke, at Venstrefolk på det individuelle plan er værre end så mange andre. Det særlige ved Venstre-toppens rolle er, at den har præsideret over en ændring af den politiske kultur, så ting, man før ville anse for skandaler, nu ikke ses som noget problem.

Venstre-regeringen har vist ret klart, hvad den står for. Jesper Tynell fik Cavling-prisen for at afsløre, hvordan Claus Hjort Frederiksen gang på gang benyttede embedsværket til vildledning af Folketing og offentlighed.

Man kan også spørge, hvorfor Socialdemokraterne, der jo tydeligvis har overtaget visse embedsmænd, der er villige til at strække sig langt for at behage ministrene, skulle være bedre end Venstre til at forhindre denne moralske deroute.

Her er en vigtig faktor, at Socialdemokraterne sjældent slipper godt fra at lave numre (de to ministre i den nuværende regering, der blev taget i vildledning, gik faktisk af).

Løkke har vi hørt meget om. Men Claus Hjort slap igennem hele den forrige regeringsperiode uden at svare på spørgsmål om sit misbrug af magtapparatet.

Bør chefstrategen ikke kræves til regnskab, inden han fortsætter hvor han slap?

*********

Læs hele Peter Harders kronik her……….

Mine kommentarer:

Der er tale om et moralsk skred uden fortilfælde i dansk politisk historie. Og de er udtryk for en frastødende magtarrogance, man ellers kun ser i banan republikker og uudviklede demokratier.

Det er dybt bekymrende og burde få enhver, der elsker vort demokrati til at forholde Venstre dette i stemmeboksen ved næste valg.

Venstre – Danmarks liberale parti – er stoppet med at kalde sig selv for et parti.  Nej – Venstre er en virksomhed drevet med statsstøtte (Se note 1), en moderne virksomhed med politik på hylden, designet til den bedst stillede del af den danske befolkning.

Venstres skandalesager gennem de seneste 10 -15 år er veldokumenterede. Også på den nærværende blog, men også i den borgerlige presse med frontfiguren Jesper Tynell på Jyllands Posten, der fik Cavling-prisen for at afsløre, hvordan Claus Hjort Frederiksen(V) gang på gang benyttede embedsværket til vildledning af Folketinget og offentligheden.

Konsekvens for venstres chefideolog Claus Hjort Frederiksen?
Han blev forfremmet til finansminister af daværende statsminister Lars Løkke!

tjener_hjort

Lars Løkke, den politiker, der har stået for den største del af Venstres skandaler og moralske forfald.

Han har trukket sager om tømte pengekasser fra sin tid som formand for Venstre Ungdom, amtsborgmester i Frederiksborg Amt, over posten som sundhedsminister, hvor han overbetalte de private hospitaler med 900 mill. kroner, som finansminister med bilagsager under dæknavnet “Jensen” på hotel med voksenfilm, dyr rødvin, roomservice og cigaretter.

Det fortsatte som statsminister og senere som oppositionsleder med rejser i GGG&I regi, skatteyder betalte ferierejser til datter og familie, som er veldokumenteret i medierne.

På spørgsmålet om, hvilke normer, der skal gælde for valgtilskud til partierne og især Venstre, så er Søren Pinds reaktion på DR2 Deadline lysende klar: “Jeg vil omgå lovens hensigt om åbenhed ved at kanalisere støtten via en såkaldt pengeklub“.

Det betyder kun foreningens navn skal oplyses til myndighederne og bidragyderne til pengeklubben er anonyme . Pengene fra de generte bidragydere kan derfor anonymt tilflyde Søren Pinds og Venstres valgkonti. Dermed kan vælgerne og medierne ikke kontrollere om valgbidragene har indflydelse på den førte Venstre politik.

Et stort demokratisk problem, hvor der har været en sag om skjult/”glemt” valgbidrag fra en dansk pelsorganisation på 75.000 kroner, hvor Løkke senere optrådte i medierne med en politisk udmelding, der tydeligt afspejlede valgbidraget. Et tilfælde? Det kan det være, men det kan også være et bevidst “pay back” fra Venstres leder til organisationen.

Note 1.

Venstre er blevet til en offentlig koncern.

LØKKE SKJULTE FIRMABIL
I  regnskabet for 2012 udgør medlemskontingentet (3,5 mill. kroner)  10,01% af partiets indtægter, hvorimod statstilskuddet (27,5 mill. kroner) udgør 77,4% af Venstres indkomst. På grund af Venstres større stemmetal ved valget i 2011 er andelen af statsstøtten større i dag.

Share This Post

De dovne danskere er et problem………..

Søren Pind skriver den 21. december 2014 på sin blog:

blog_pind

Hvad rager det mig – pis mig i øret – politikerne er nogen idioter – hæv min pension og giv mig mere i kontanthjælp – og kyl de fremmede ud – de er alt for dyre” lyder brølet fra folkedybet. Og jeg, der har besøgt maskinvirksomheder, rengøringforretninger, landbrug over hele Danmark korser mig, og tænker gudskelov for polakker og andet godtfolk. For hvordan i al verden skulle vi kunne klare os uden dem, når for mange danske er for dovne til at løfte en finger i et almindeligt hæderligt arbejde? Når vi lever i et land med næsten 800.000 voksne i alderen 16-64 år på offentlig forsørgelse… Ja, ikke vestlige-indvandrere koster i nærheden af 17 milliarder af kroner. Men de udgør da et klart mindretal af forsørgede i Danmark. Den danske dovenskab koster mere end det ikke-vestlige fravær på arbejdsmarkedet. Det er de kolde fakta. Så nogen gange trættes man lidt af de vulgære brøl fra snart sagt alle dele af de sociale medier og fra selv de etablerede. Er man i tvivl, så tjek DR-udsendelserne “den dag de fremmede forsvandt”. 

Søren Pind har ikke ret i der er i nærheden af 800.000 dovne danskere på overførselsindkomst. Det ved han godt inderst inde i sin sorte venstresjæl, men det står i Venstres angrebsmanual, at den løgn skal gentages igen og igen.

Som det fremgår er der langt til Sørens Pinds 800.000 ledige.

Som det fremgår ledighedsstatistikken, så er der langt til Sørens Pinds 800.000 dovne ledige.

Det gør den ultra loyale Søren Pind så, uanset, hvad sandheden så er!

Rent faktisk har Beskæftigelsesministeriet og A-kassernes Samvirke dokumenteret der er 82 danskere, der har sagt nej til et jobtilbud. Derimod er der rigtig mange arbejdsløse, der mangler et job. Her er det værd at bemærke Danmark mistede 170.000 arbejdspladser under VK-regeringen gennem “nullerne”, heraf 100.000 under “Vikaren Lars Løkkes” og Søren Pinds regeringstid.

Mens den offentlige debat raser om ledige, der siger nej til job, viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, at det indtil videre er sket 60 gange i år. Og hele sidste år sagde 82 ledige nej til et anvist job ud af de 427.398 arbejdsmarkedsparate danskere, som i kortere eller længere tid modtog enten dagpenge eller kontanthjælp

I sandhedens tjeneste, så står det klart for danskerne, at Søren Pind ikke har forstået en pind af det danske arbejdsmarked.

Søren Pind fortsætter med følgende kommentar i sin blog:

Som følge af det folkelige svigt i politiken, er partierne blevet svækket og udvælgelsen ringere. Dem, der virkelig vil politik som leg, har fået nemmere vilkår. Der er sket en uklædelig professionalisering af folkestyret, og en hærskare af akademisk uddannede ansatte har gjort deres indtog, bl.a. som følge af oppustet offentlig partistøtte, og i dag lyder alle politikere ens. Det skyldes meget enkelt, at meget få politikere længere skriver selv eller udtrykker sig selv. Der har siddet de samme mennesker hele raden rundt og skrevet de samme ting. Sproget er ens. Tilgangen analytisk-karriererettet.

Men folkestyre er så meget mere. I dag er vi endt i styre uden folk. Et styre, hvor få styrer meget, og hvor holdninger strømlines. Hvilket igen skaber væmmelse i det folk, der har svigtet sig selv, og kun fordyber politikerleden“.

Her fører Søren Pind an, for hans erhvervskarriere indskrænker sig til et arbejdsår som projektleder i Waterfront Communications fra 1997 til 1998 ude i det pulserende private erhvervsliv.

Al lære og respekt for det, men det sætter hans skriverier noget i relief. Ser man på Venstres Folketings gruppe tegner der sig ikke et meget anderledes billede.

Det er småt med erhvervsfaring fra det private arbejdsmarked, der trods alt er Venstres fokusområde, hvis man skal tro formanden Lars Løkke, der ikke selv kan prale af andet end titlen “Selvstændig konsulent“. Der er af gode grunde ikke sat årstal på.

Jeg har taget 15 tilfældige medlemmer af Venstres Folketingsgruppe, hvor det især blandt de unge og midaldrene er et kendetegn, der IKKE gennemført en reel uddannelse og hovedparten er ansat i det offentlige 16 ud af 18! Det er tankevækkende når man hører på deres hetz mod de unge og krav om de uddanner sig hurtigt…..

Det skal retfærdigvis fortælles der er nogle af de undersøgte folketingsmedlemmer, der kan skrive en privat arbejdsplads på deres CV:

Tina Nedergaard – Konsulent i DA 1998-2002.
Troels Lund Poulsen – Fritidslandmand fra 2004.
Anni Holm Matthiesen – Privat koordinator 2007 – 2011 (Hvad det så indebærer?)
Sophie Løhde – Salgsassistent Plaza Ure & Smykker, Illum 1999 – 2004
Karsten Lauritzen – Piccolo 2002 – 2003 og medarbejder i Fakta 2000 – 2000.
Flemming Damgaard Larsen – Advokatfuldmægtig 1981 – 1985.
Esben Lunde Larsen – Efterskolelærer på Sædding Efterskole 1998 – 1999.

Og ja………  der en en landmand blandt de valgte folketingsmedlemmer i Venstre, der vistnok er hjemme og passe landbrugsbedriften i weekenden.

Venstre adskiller sig ikke meget fra de andre partier, det er indrømmet, så der er en opgave for vælgerne ved det kommende valg med at udskifte de “halvstuderede levebrødspolitikere” til nogle med erhvervserfaring og indsigt i samfundsforholdene uden for Folketinget og Christiansborg.

Jeg er enig med Søren Pind i følgende tese: “Men folkestyre er så meget mere. I dag er vi endt i styre uden folk. Et styre, hvor få styrer meget, og hvor holdninger strømlines“.

I dag styres politikken kortsigtet efter meningsmålingerne og Venstres politik udvikles fjernt fra forsamlingshusene i marketings firmaer med baggrund adskillige markedsundersøgelser. Det betales af skatteydernes partistøtte, hvor Venstre alene i år modtager over 35 millioner ud af 117 millioner.

Det var vist ikke det, der var meningen med partistøtten? Derimod var den oprindelige ide med partistøtten, at partiarbejdet med politikudvikling og medlemsplejen skulle styrkes. Den er derimod gået til ansættelse af konsulenter og ekstern konsulenthjælp til skade for demokratiet.

Jeg kan ikke forklare årsagen, men en ting jeg kan pege på, det er overvægten i Venstre af levebrødspolitikere, der voldsom afhængig af deres job i Folketinget. De har svært ved at få job efter  Folketings arbejdet og satser derfor alt på deres genvalg.

Share This Post

Er Venstre blevet til en korrupt offentlig koncern?

….. det er rimeligt at stille det spørgsmål efter de mange sager Danmarks Liberale Parti – Venstre – er afsløret i de seneste dage.

Det store statsfinansierede parti Venstre har det svært med at overholde reglerne for indberetning af valgstøtte og skattelovgivningen for formandens firmabil samt tøj indkøb. Ting der er opdaget af nogle vågne journalister.

Og så er det kun toppen af isbjerget, vi har set indtil nu. (Der kan som bekendt kun ses 10% af isbjerget.)

Venstre er blevet til en offentlig koncern.

I det seneste tilgængelige regnskab for 2012 udgør medlemskontingentet (3,5 mill. kroner)  10,01% af partiets indtægter, hvorimod statstilskuddet (27,5 mill. kroner) udgør 77,4% af Venstres indkomst.

Jeg mener et statsfinansieret parti har en stor forpligtelse til at overholder regler og lovgivning fastsat af Folketinget. Hvor længe kan Venstre fortsætte på den måde? Jeg tror på danske vælgere har en moral, som gør, det må få indflydelse på Venstres tilslutning ved det snarligt kommende valg.

Hvis ikke, så fortjener Danmark ikke 1. pladsen for antikorruptionslisten.

Venstre overholder ikke lovgivningen om tilskud til partierne og værre endda Venstre overholder heller ikke skattelogivningen!

Derimod kan jeg med god grund fastslå partiet systematisk unddrager sig oplysningspligten. Berlingske har gennem de sidste uger afsløret Venstres næstformand Kristian Jensen i ikke at overholde oplysningspligten. Søren Pind, Claus Hjort Frederiksen, Karen Ellemann, Kurt Scheelsbeck og Kasper Krüger er i denne uge afsløret i at se bort fra oplysningspligten. Peter Christensen har oplyst sit valgtilskud. Der flere prominente Venstrefolk på listen, som f.eks Pia Allerskev, der er borgmester i København.

Det er ikke tilfældige sager, men der er tale om en systematisk unddragelse. Dertil kommer de talrige “Erhvervsklubber”, som er skabt for at omgå lovgivningen. Det indrømmede Søren Pind i DR2 Deadline hårdt presset af studievært Martin Krasnik i denne uge.

Mojor og motorvejskongen Kristian Phil Lorentzen, Venstre

Major og motorvejskonge Kristian Phil Lorentzen, Venstre

Med afsløringen af de prominente Venstre topfolk, så burde det være et afsluttet kapitel, men NEJ, så kommer motorvejskongen og majoren, Kristian Phil Lorentzen, fra Ans ved Viborg på scenen med et valgtilskud på 200.000 kroner, der ikke er indberettet i følge reglerne.

v-blanket

Det ligner en bevidst handling fra Venstre, forklaringen er meget tydelig i skemaet – ” Er der fra samme private tilskudsyder modtaget et eller flere tilskud, som tilsammen overstiger 20.000 kroner i kalender året 2011“. Markeringen i nej er ført med sikker hånd. Dermed er der i følge reglerne om Partitilskud begået en strafbar handling. Strafferammen er på op til 4 måneders fængsel.

Loven er tydelig nok.

paragraf_1

Figur 1 Er der nogen der har set DI, DA og andre erhvervs organisationer udsende et tilbud om nej tak til bidrag for politiske partier? I så fald må I gerne sende en kopi til mig. 😉

Regnskabsregler er klare om partistøtte over 20.000 kroner.

Figur 3

Figur 3 ………..Styk 1 afsnit 3 og afsnit 5 i §3 beskriver klart pligten til at indberette Viborg-egnens Liberale Erhvervslaug tilskud til myndighederne.

 

 

Viborg-egnens Liberale Erhvervslaug og øremærker sin pengeindsamling til Kristian Pihl Lorentzens valgkamp. Den betalte 200.000 kroner til Kristian Pihl Lorentzen valgkamp i 2011. Erhvervslauget er stiftet af Kristian Phil Lorentzen selv.

Partiforeningen i Viborg har en udgiftsramme på 685.000 kroner, derfor er de 200.000 kroner i valgtilskud fra Viborg-egnens Liberale Erhvervslaug et så stort beløb i det samlede budget, at det ikke kan eller burde overses, heller ikke af folketingskandidaten Kristian Phil Lorentzen.

Lukketheden om Kristian Phil Lorentzen stopper ikke her, for han ønsker ikke at opgive bijobs til Folketingets register.

Hvervregisteret (Folketinget)

Medlemmet har ikke indsendt oplysninger i henhold til reglerne om frivillig registrering af folketingsmedlemmernes hverv og økonomiske interesser.

Den midtjyske motorvej.

Der er en krølle mere her, for Kristian Phil er en ivrig fortaler for en midtjysk motorvej fra den tyske grænse til Aalborg, der gennemskærer hans valgkreds, selvfølgelig, for han har fået tilskud fra ITD – Brancheorganisationen på xx som en “venlig gestus” for hans politiske arbejde.

Kristian Phil Lorentzen har sagt flere gange i den seneste tid: ” Nu bliver det vejenes tur.” SR-regeringens “ensidige fokus på den kollektive trafik” vil slutte, hvis der kommer en blå regering efter næste valg.

Venstre undskylder sig med de store beløb Rød Blok modtager fra fagforbundene……

Beløbet på 200.000 kroner, som Kristian Pihl Lorentzen (V), har modtaget svarer til den samlede støtte, som fagforbundet NNF har ydet i 2011 til både Socialdemokraternes og SF’s Landsorganisationer!  Og det er til enkeltpersonen Kristian Pihl Lorentzen (V).

Hvis Venstre var et ansvarligt parti er den debat om Rød Bloks voldsomme støtte fra fagbevægelsen stoppet her. En yderligere grund til at stoppe piveriet fra Venstre, det er den sidste valgkamp i 2011, hvor der blev brugt 82 mill. kroner i alt til valgkampen. Heraf brugte Rød Blok 22 mill. kroner (26,8%) og Blå Blok 60 mill. kroner (70,8%).

Den lokale politimester bør tage denne tilskudssag op af egen fri vilje, såfremt Region Midtjylland ikke anmelder den.

Folketinget bør i sin næste valgperiode tage klare regler om partistøtte og statstilskud til partierne, så der omlægges til et større grundbeløb til partiorganisationen, som tages fra medlemstilskuddet til partierne. Det vil give en større demokratisk basis for valg af medlemmer til Folketinget på et lige grundlag.

Folketingets partier har i regnskabsåret delt et statstilskud på 102,1 mill. kroner i følge deres regnskaber.

  • Venstre                                              27,5 mill.kroner    26,9%
  • Socialdemokraterne                       25,5 mill.kroner    25,0%
  • Dansk Folkeparti                            12,7 mill.kroner     12,2%
  • Radikale Venstre                              9,8 mill.kroner       9,6%
  • Socialistisk Folkeparti                      9,5 mill.kroner      9,3%
  • Enhedslisten                                       6,9 mill.kroner      6,8%
  • Liberal Alliance                                   5,1 mill.kroner      5,0%
  • Det Konservative Folkeparti            5,1 mill.kroner       5,0%

Partitilskud til Rød Blok 50,7% til Blå Blok 49,1 %. (Afrunding 0,2%)

De tre største partier V, A og DF modtager 64,1 % af statstilskuddet.

Berlingske har kun fundet en sag på Rød Blok, trods energisk indsats.

Selv om Socialdemokraterne i årevis har kritiseret metoden, har regeringspartiet både oprettet en erhvervsklub, der skal generere penge til S-ledelsens valgkamp og en regional erhvervsklub i Aalborg, der ved sidste valg hjalp Thomas Kastrup-Larsen (S) med at sikre sig borgmesterkæden i den nordjyske by.

Socialdemokraterne i Aalborg måtte dog sidste år tilbagebetale et ukendt beløb, efter at Berlingske afslørede, at partiforeningen omgik partistøttereglerne ved at kanalisere bidrag, der samlet oversteg 20.000 kroner, igennem pengeklubben.

Jeg forventer det samme sker for Venstre, for der er vel lighed for loven?

Efterskrift

Det begynder nærmest at ligne vaneforbrydelser, mener chefredaktør på Fyns Amts Avis, Troels Mylenberg.

Det begynder nærmest at ligne vaneforbrydelser, mener chefredaktør på Fyns Amts Avis, Troels Mylenberg.

Der er en enkelt skønhedsfejl i interviewet, hvor Troels Mylenberg siger: “Alle partier er lige gode om at bryde reglerne“. Det mener jeg ikke han har ret i, da Venstre har så mange sager, så det må betragtes som systematisk bevidst lovbrud. Der er kun 1 eksempel for Socialdemokraterne og de øvrige partier er ikke taget med fingrene i klejnekassen, trods en stor indsat fra Berlingske i at afdække snyd med partistøtte.

Share This Post

Skjult valgstøtte skal erstattes af fuld gennemsigtighed.

Søren Pind om hans pengeklubber: “Det er ikke anderledes end en fagforening“.

Udtalelsen kom i aftes på DR2 Deadline med Martin Krasnik som vært.

Under udsendelsen oplyste studieværten, at under sidste Folketingsvalg brugte partierne 82 mill. kroner på valgkampsaktiviter, heraf brugte de borgerlige partier 60 mill. kroner. Samtidigt var der et interview med Lars Seier fra SAXO Bank, der har ydet en betydelig støtte til Søren Pind, hvilket han har fortalt offentligt.

Lars Seier går ind for gennemsigtig i partiernes valgtilskud, hvorimod Søren Pind kravler op i det højeste træ og fortæller de undrende danskere, om foreningsfrihed og de store stygge fagforeningers støtte til Rød Blok.

Søren Pind mener vel ikke fagforeningerne skal lægge deres medlemslister frem til offentlig beskuelse, hver gang de giver et valgtilskud til Rød Blok? Er fagforeningen ikke omfattet af grundlovens foreningsfrihed? Valgtilskuddet fremgår fuldt og helt med afsender og er et minimalt tilskud pr. medlem i fagforeningen på ganske få kroner, det vil sige ingen enkelt medlemmer har bestemmende indflydelse på Rød Bloks politik. Det er tillige fuldt gennemsigtigt, hvad fagforeningen forventer for sit valgbidrag for de danske vælgere på valgdagen.

Søren Pinds mere eller mindre fantasifulde foreninger med fantasifulde navne, som ganske rigtigt er omfattet af grundlovens  foreningsfrihed, er ikke ens og har ikke lighed med en fagforening. Det er lukkede klubber, der tjener et eneste formål, nemlig at sløre en borgers tilskud til Blå Blok og Søren Pinds politiske kamp mod bolsjevikkerne i Dansk Politik.

Det erkendte Søren Pind under stærkt pres fra studieværten i går på Deadline. Hans forsvar var den lille skohandler er truet på sit erhverv og kan risikere fysiske angreb fra de autonome og bolsjevikkerne, hvis hans/hendes identitet blev kendt! Men han kunne ikke nævn et eneste eksempel på et overfald eller chikane på en person, der har støtte de borgerlige partier.

Der er enkelt personer der støtter de borgerlige partier, som for eksempel Kjeld Kirk Kristiansen og Lars Seier, for at nævnte de mest kendte. Ingen af dem er angrebet fysisk af bolsjevikker og autonome.

Derimod kan jeg nævne et eksempel på et tilskud, som Partiet Venstre forøvrigt havde glemt at opgive, der har ført til positiv særbehandling af tilskudsgiveren.

Kopenhagen_Fur

Kopenhagen Fur gav 70.000 kroner i Parti Støtte til Venstre og fik valuta for pengene.

Lars Løkke Rasmussen skamroser på Facebook Kopenhagen Fur, der i 2012 gav hemmelig partistøtte til Venstre. Det skete i en opdatering 12. april, hvor Lars Løkke Rasmussen bl.a. skriver: “Besøgte tidligere i dag auktionen hos Kopenhagen Fur, hvor der hen over weekenden sælges for godt et par milliarder kr. minkpels. 6.000 danskere har deres daglige udkomme fra dansk minkavl, og det skæpper samtidig godt i valutakassen“.

Det skal bemærkes, at Kopenhagen Fur er åben om, at man helst støtter “et parti eller en enkelt kandidat, der viser en aktiv interesse for erhvervet“, siger firmaets pressechef Sander Jacobsen.

Det er helt klart et eksempel på forskellen mellem fagforeningernes støtte til Rød Blok og enkelt firmaers og personers støtte til Blå Blok har konsekvenser for den førte politik, selvom Venstres “enfant terrible” Søren Pind bestrider det. Firmaet Kopenhagen Fur fik den ønskede promovering af statsministerkandidaten Lars Løkke, prisen var 70.000 kroner.

Derfor ønsker jeg – og mange andre med mig – fuld gennemsigtighed i valgbidrag til partierne. Det må ikke være muligt at misbruge grundlovens bestemmelser om foreningsfrihed til at skjule valgbidrag til de opstillede partier til Folketinget.

rod

Det er ikke nyt Søren Pind og primært Venstre har haft det svært med overholde reglerne om valgbidrag.

Share This Post

Søren Pinds samfundsorden…….

Den ildsprudlende Søren Pind har igen været i blækhuset………

Kom der noget godt ud af det, nej………. Han afslørede sit manglende kendskab til indianerne og den amerikanske historie. Men det sørgelige er, at han igen udstiller Venstres flugt fra partiets liberalistiske grundlag i indvandringspolitikken.

en_pind

Det får Özlem Cekic (SF) til at skrive på sin profil:

ozlem_cekic

Søren Pinds sammenligner danskerne med indianerne, der risikere at uddø, hvis der kommer for stor befolkning af folk med anden etnisk og kulturel baggrund. Vil det sige, at jeg som har født 3 børn på Rigshospitalet (og stadig kan lide at fejre Kurdisk nytår) også er med til at udrydde danskerne! Vi må aldrig ende der, hvor vi deler folk op i etnicitet. Jeg synes hellere vi skal skelne dem der er for og dem der er imod demokratiet. Det er vel for pokker ikke ens etnicitet og afstamning, der afgør om man er en trussel mod Danmark!”

Mit Facebook svar til Özlem Cekic:

Søren Pind og Venstre er ude i en kamp om indvandrer- og integrations politikken med Dansk Folkeparti. En kamp Venstre er dømt til at tabe. Så rejs hovedet og ret ryggen Özlem Cekic, der er mange danskere, der er enig med dig. Man er dansker, hvis man respekterer tros- og ytringsfrihed, samt bidrager til det danske samfund efter bedste evne“.

Men Özlem, du burde give din folketingskollega Søren Pind et kursus i den amerikanske historie?

For den hvide mands udslettelse af indianerne i Amerika kommer ikke i nærheden af Søren Pinds opfattelse af “truslen skabt af indvandringen” i Danmark. Den amerikanske hær udøvede massakre mod indianerne – en stærkt underlegen modstander – der ikke havde kanoner, geværer og krudt og kugler. Våben og mandskab blev ført frem med jernbaner til den amerikanske hær. Den amerikanske hær nedslagtede præriens bison okser og dermed ødelagde fødegrundlaget for indianerne. På ALLE områder en ulige grusom krig, der endte grusomt med indianernes udslettelse, så der nu kun er enklaver tilbage, hvor indianerne lever et usselt liv i reservater.

Så langt er indvandrings truslen i Danmark ikke kommet………… Men det bevidner jo Søren Pind og Venstres meget lidt liberale politik på området, som den bedrives under Lars Løkkes formandskab.

Det eneste punkt jeg er enig med Søren Pind i, det er udelukkelsen af Sverigesdemokraterne i den svenske rigsdag er uklog.

Men vi er enige ud fra et meget forskelligt udgangspunkt, for der kom ikke noget godt ud af VK-Regeringens parløb med Dansk Folkeparti i de ti år, hvor partiet bestemte VK-Regeringens politik. Vi fik et uhyrligt points system, fattigdomsydelser, svære vilkår for familiesammenføring og meget mere i den dur. Heldigvis tabte regeringen valget før Pia Kjærsgaard fik indført sit monoment – GRÆNSEBOMME –  ved de danske grænser.

Men at udelukke det svenske parti, giver partiet en martyr rolle og dermed øget fremgang i vælgerbefolkningen.

Hvorfor kloger danske politikere sig på det svenske valg?

Og den sidste, hvor er Søren Pind så klog på det svenske valg. Og hvorfor giver de danske medier de svenske politikere alle de gode råd? Er det ikke “svensken” selv der skal finde sig selv efter et valg, hvor et halv fascistisk parti får 12,9% af stemmerne eller sagt på en anden måde, hver ottende svenske stemme?

Share This Post