Endnu en Venstre løgn om kontanthjælp…….

Venstre tryller med kontanthjælpen eller sagt lige ud så er Venstres kampagne i morgen bygget på en løgn, desværre. Venstres topledelse med Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg har ingen moral, når de kører en kampagne, der hviler på en løgn.
Image5
Har jeg ikke forklaret Venstres politiske spin og løgn om kontanthjælp godt nok, så er der en video, der forklarer det godt her….
Offentliggjort den 24/02/2015
Har du undret dig over, hvordan Blå Blok er nået frem til, at “Kontanthjælpsmodtagere får mere, end hver tredje lønmodtager tjener” (finans.dk 22.02.15) ?
Share This Post

Mens vi venter på en ny bilagssag…………

Tømmermændene banker alvorligt på i de danske redaktioner i dag…

Politikens politiske redaktør, Mette Østergaard, blev offer i et gigantisk politisk spin fra Venstre og dømmekraften og kildekritikken helt svigtede helt for hende og de danske medie redaktioner i historien om Søren Gade stillede op som formand for Venstre anbefalet af en afgående Lars Løkke.

mette_ostergaard

Første gang erfarede Mette Østergaard, at Lars Løkke ville trække sig som formand. Og senere kunne Politiken så berette, at Løkke ligefrem havde peget på Søren Gade som afløser på formandsposten.Den historie købte DR2 ukritisk og de andre medier fulgte ukritisk trop.

Ingen redaktioner evnede at spørge Søren Gade om rigtigheden i hans formands kandidatur? Denne totale mangel på kildekritik røster mig alvorligt! Det fortæller om manglende seriøsitet på de danske redaktioner.

Lars Løkke vandt mediekrigen i første omgang og førte de danske medier bag lyset i en sådan grad at det må give problemer fremover for ham og Venstre, når en ny historie skal placeres i medierne.

Der må være meget røde ører på Politiken i dag og Mette Østergaard må formentlig have en alvorlig samtale med sin chef i dag, for Politikens troværdighed har fået en alvorlig kindhest ved hendes manglende research i denne sag. De andre redaktioner skal drage konsekvenser i denne sag og vi må forlange en bedre research fremover, inden man ukritisk videregiver spin fra Venstre!

kristian

Kristian Jensen er indsat som vagthund for Løkke, for at redde Hovedbestyrelsens anseelse, men hvor længe holder det?

Ved hjælp af en aftale med Kristian Jensen lykkedes det Lars Løkke Rasmussen at beholde sin formandspost for en meget billig pris. Men Løkkes chancer for at genvinde vælgernes tillid er minimale, og ringe meningsmålinger og fornyet uro lurer forude, skriver Altinget.dk.

Konflikten i Venstre er apolitisk. Det er umuligt at identificere større politiske forskelle mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen, som Løkke holdt ud i strakt arm i årevis.

Der er højst en forskellig opfattelse af, om det er i orden at få luksus på andres regning. Her står “renæssancemennesket” Løkke over for den mere puritanske Jensen. Men frem for alt handler det om personlige modsætninger og konkurrence om magten i parti hierakiet. Både i første og andet geled.

Folk som Søren Pind, Martin Geertsen og Peter Christensen kan alle takke Løkke for deres positioner, efter de var i unåde under Anders Fogh Rasmussen. Omvendt var Løkke med til at fjerne Jens Rohde som Venstres spidskandidat til EP-valget, mens Rohde i forvejen havde et gammelt fjendskab med Søren Pind og Martin Geertsen. Det var derfor ingen overraskelse, at Rohde valgte Kristian Jensens parti i den højspændte strid.

Jens Rohde var tydelig rystet over udfaldet af HB-mødet og han hastede til Strassbourg efter mødet.

Men Lars Løkke overlevede denne gang.

Den undrende befolkning kan så afvente den næste bilagssag, for mennesket Lars Løkke er den samme person med hang til bruge skatteydernes og medlemmernes penge til at opretholde sit private forbrug.

Som tidligere statsminister er Løkke berettiget til et årligt vederlag på 1.439.443 kroner. i perioden 1. november 2011 til 1. november 2014. Det er den samme løn han fik udbetalt som statsminister, hvor 25% (350.000 kroner) af den er vederlag til bl.a tøj indkøb.

På trods af det havde han hænderne dybt ned i Venstres medlemskasse for at hente 152.000 kroner til tøj og endda rejser til familien…..

 

 

Share This Post

Venstres omvendte løftebrud……….. eller uhæderligt politisk spin!

VK(O) Regeringen barslede i 2008 med deres vision af Danmarks fremtidige transport politik.

BÆREDYGTIG TRANSPORT – BEDRE INFRASTRUKTUR.  Hent den her. En hæderlig beskrivelse på det tidspunkt.

Jeg citerer herfra: (Side 8 – venstre kolonne)

VK(O) Regeringen vil foreslå en indsats, der målrettet kan påvirke adfærden i den individuelle vejtrafik. Det skal gøres billigere at købe en bil, men til gengæld dyrere at bruge den.

Og både danske og udenlandske lastbiler skal betale for deres slid på vejene. Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketings­ samlingen 2009-10 med henblik på at indføre en grøn kørselsafgift, der skal omfatte lastbiler allerede fra 2011 og personbiler fra 2015, idet indførelsen for personbiler kan ske over en årrække”.

Senere vedtog VK(O) -regeringen med “Forårspakke 2.0″ (side 28) indførelsen af afgiften på lastbiler, hvor den skulle være en del af finansiering til blandt andet skattelettelser. Man forventede lastbilafgiften skulle indbringe omkring 2 mia. hvert år. I forbindelse med finanslovs aftalen for 2012, aftalte den nuværende regering at man videreførte afgiften og at den nu skulle indbringe i omegnen af 2,7 mia. kr. Den nuværende regering ville altså blot forhøje afgiften, mens det uden nogen som helst tvivl var VK(O) -regeringen der opfandt afgiften.

Senere i VK(O) – Regeringens visioner hedder det: (Side 8 – midterkolonnen)

De centrale elementer i indretningen af en grøn kørselsafgift skal være:
Trængsel:
Ved at lade kørselsafgiften variere i forhold til tid og sted vil det være muligt at reducere trængslen i myldretiden og på de mest belastede vejstrækninger.

Det vil ikke mindst få effekt i de største byer, hvor kørselsafgifter vil mindske støj og luftforurening. Samtidig skal det være billigere at køre på steder, hvor der er plads på vejene“.

Hvad gjorde Venstre efter de var kommet i opposition, så?

Sofie Løhde (V) startede sammen med andre toneangivende borgerlige medlemmer af Folketinget en kampagne mod den nuværende regerings forslag om betalingsring (Trængselsafgift) i København (Kørselsafgift i VK(O) sprog). Kampagnen toppede med en effektiv Facebook side, anført Venstres Sofie Løhde med en særdeles effektiv kampagne tordnede mod den mod betalingsringen, ivrigt og ukritisk støttet af TV2, TV2 News og de borgerlige aviser anført af BT (Venstres trofaste talerør).

Venstre tordnede mod betalingsringen, som regeringen reelt havde overtaget fra netop Venstre og VK(O) – Regeringens eget forslag  BÆREDYGTIG TRANSPORT – BEDRE INFRASTRUKTUR.

En fuldstændig absurd forestilling fra Partiet Venstres side, der havde det formål at skabe vanskeligheder for den nye regering, der på tidspunkt var hårdt presset af EU-formandskabet. Venstre er dermed årsag til trængslen fortsætter mange år fremover i København og de større danske byer. Husk på det, når I sidder i lange trafikkøer……….

Det var politisk spin i sin værste form og det havde kun et mål, nemlig at fjerne troværdigheden for den nye regering. Denne kampagne blev fulgt op af Venstres folketingsmedlemmer der i SSFR – Regeringens første år råbte “løftebrud” i Folketinget ved stort set alle møder i Folketinget.

I regeringens andet leveår blev Venstres nye strategi til “BYRDESTOP” og en profilering af Venstre som erhvervslivets beskytter i Folketinget. Venstre står nu for oprettelse af nye danske arbejdspladser finansieret ved nedsættelsen af selskabsskatten og “erhvervsfremmende foranstaltninger“.  Venstreformanden gør et stort nummer ud af virksomhedsbesøg og for at blive fotograferet med de rigtige, succes rige, erhvervsledere, for at skabe et statsmands image.

Ikke et ord om VK(O) Regeringen “sad på hænderne”, da Danmark i hans regeringstid på få år mistede tæt  ved 180.000 danske arbejdspladser til udlandet.

Er du forvirret, for det er jeg!

Men det er jeg så alligevel ikke…..

For Venstres mål har været siden Lars Løkke mistede statsministerposten, udelukkende at bringe den tidligere statsminister tilbage i statsministerkontoret. Om det så skal skade udviklingen af dansk politik og dermed skade Folketingets lovgivningsarbejde til gavn for det danske samfund, det bekymrer ikke Venstre!

Men Venstres næstformand Kristian Jensen topper med gennemskuelig politisk spin på Twitter.

Kristian Jensen (V) spin på højeste plan, men let gennemskuelig....

Kristian Jensen (V) spin på højeste plan, men let gennemskuelig….

I 2008 var det VK(O) og dermed også det regeringsbærende parti Venstres politik at indføre en afgift på lastbiler! Om Kristian Jensen har en dårlig hukommelse eller ikke vil stå ved Venstres politik, det må Kristian Jensen forklare os.

Men det står fast, at han og Venstre bedriver uhæderligt politisk spin og dermed prøver at tørre deres egen lastbil afgift af på regeringen. Det  er utroværdigt Kristian Jensen!

Det “erhvervsvenlige” parti Venstre stod for fedtafgiften, Iværksætterafgiften, lønsumsafgiften, medieafgiften, Noxafgiften, bare for at nævne nogle få af de 287 skatter og afgifter Venstre har påført danskerne og erhvervslivet, for at få råd til skattelettelser til de bedst aflagte danskere, som for eksempel den administrerende direktør i Danske Bank, samt direktører i andre store danske virksomheder, der har fået 485.000 kroner og mere i gave fra Venstre, selvom de har en års indkomst på 10 mill. kroner eller mere!

Fælles for disse skatter har været Venstre indførte dem og forsøgte via politisk spin at give den nuværende regering ansvaret for dem.

 

Share This Post

Et dobbelt Løkke spin, det du’r altså ikke Lars!

Det var helt igennem planlagt, da statsminister Lars løkke Rasmussen (V) i går stillede op på TV 2 News og nægtede at udtale sig om den nye skattesag om uberettiget fradrag til Helle Thorning-Schmidt (S).

En dobbelt Lars, politisk spin udtænkt i stats- og skatteministeriet................ Foto: Bruger på dr.dk/valg.

En dobbelt Lars, politisk spin udtænkt i stats- og skatteministeriet................ Foto: Bruger på dr.dk/valg.

Ifølge avisen henvendte statsministerens pressechef sig under valgkampen, Mikkel Faurholdt, sig til TV2’s journalist Svenning Dalgaard omkring kl. 10.30 i går.

Her fik han TV 2 News til at sende live kl. 11, men statsministerens svar passede ikke godt med optakten til indslaget.

Men han ville ikke kommentere følsomme person oplysninger om sin modstander og samtidig bebudede han en politiundersøgelse af lækken. Dermed sikrede han sig, at sagen ville køre videre i medierne på grund af undersøgelsen, samtidig med at han selv agerede »statsmandsagtigt«, mener ekspert.

Det koster sikkert en embedsmand i Skatteministeriet hans job, eller skatteministerens afgang efter valget, hvis Lars Løkkes regering fortsætter, for hvor i alverden har BT fået Helles brev fra, hvis det ikke er lækket af skatteadministrationen.

Det betyder sikkert ikke noget for magtmennesket Lars Løkke Rasmussen.

Share This Post

Thomas Larsens regeringstro spin…………….

Thomas Larsen forsøger i Berlingske med positive ord at gøre det odiøst, at S+SF forbereder sig på en magtovertagelse efter VK(O) regeringen med Lars Løkke, der endnu ikke har slået til som leder af VK(O)regeringen.

Statsministeren og landets leder Pia Kjærsgaard - indsat Thomas Larsen, der bedriver spin i Berlingske for at holde dem ved magten.

Statsministeren og landets leder Pia Kjærsgaard - indsat Thomas Larsen, der bedriver spin i Berlingske for at holde dem ved magten.

Thomas Larsen skriver:
Budskabet fra Socialdemokraterne er klart: Thorning er 100 procent klar til Statsministeriet, når nu de selv skal sige det. De seneste dage har flere aviser kunnet fortælle, hvordan S-formanden vil gribe opgaven an som regeringschef. Hun fører samtaler med internationale rådgivere for at sikre en velordnet magtovertagelse, og hun vil som ny regeringschef i den grad sætte sig for bordenden.”

Han fortsætter:
Men man ved også, at mange vælgere er bekymrede for, om Helle Thorning og kampfæller er dygtige, indsigtsfulde og kompetente nok til at lede nationen. Den ubehagelige kendsgerning er, at stort set ingen på holdet – inklusive Thorning – har prøvet det.”

Det er her Thomas Larsen prøver at dosere sin og borglig lejrs angrebsflade, nemlig at gøre sine politiske modstandere utroværtige og uerfarne og forherlige sine egne, som de erfarne og indsigtsfulde politikkere. Her går Thiomas Larsen, tidligere spindoktor for “De Konservative” helt galt i byen.

Lars Løkke har trods sine erfaringer som minister – en kuldsejlet kommunalreform bag sig, en sundhedspolitik med etablering af sygeforsikringer med fradrag i skatten, en sygehusreform, der hænger, et skattestop, hvor skatten er hævet over 295 gange. Et kuldsejlet forhold til dansk landbrug, der hører med til hans Lars Løkkes meriter. Det behøver vist ikke den store ministererfaring at leve op til Lars Løkke Rasmussens politiske bedrifter gennem indenrigs- og sundhedsministeriet over finansministeriet for at ende som indsat statsminister.

Og så er det jo ikke sandheden en kommende regering vil stå uden minister erfaring, for selvom Thomas Larsen forsøger at give vælgerne indtryk af de tidligere ministre ikke vil indtræde i kommende regering, så er utopi at tro på Margrethe Vestager og Marianne Jelved fra De Radikale, Mogens Lykketoft fra socialdemokraterne sammen med nogle af de tidligere ministre, der ikke er medlem af Folketinget dags dato, ikke vil indgå i en kommende regering ledet af Helle Thorning Schmidt?

Den holder ikke Thomas Larsen, du må holde op det letkøbte spin 🙂 Det er for stor en opgave du har påtaget dig!

Share This Post