Regeringen skal op på førersædet………….

Mette Frederiksen har et alvorligt problem med at underdrive antallet af ledige, der falder ud af systemet, hvilket jeg har set hende gøre i flere nyhedsudsendelser.

Hvorfor meldte hun ikke ærligt ud med det samme og fortalte den undrende befolkning om konsekvenserne ved Dansk Folkeparti, De radikale og VK – regeringens a-kasse ændringer? Det er jo netop årsagen til så mange falder ud af A-kasse systemet, uanset hvilke troskyldige folder Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti) må lægge sit ansigt i……

Det skortede, som bekendt, ikke på opfordringer fra Enhedslisten, fagforeningerne og LO.

Jeg er personligt skuffet over regeringen ikke er mere ekspansiv i sin beskæftigelsespolitik og set udefra har regeringen, stort set med Bjarne Corydon i spidsen, overtaget Venstres økonomiske politik.

Regeringen har ikke evnet at sælge sin politik og forklare forskellen på den røde regeringspolitik op mod de blå’s ønsker til økonomisk politik.

Jeg mener Helle Thorning-Scmidt skulle tage mod til sig og lave en regeringsrokade, for at sætte en ny politisk dagsorden i medierne og se meget kritisk på sit hold af spin doktorer, (vistnok 21 personer), der i min verden er rene noviser (begyndere) i politisk rådgivning.

Et par får eksempler inden for den sidste måned:

  • Skolereformen bliver fremlagt inden der er indgået en overenskomst med lærerne.
  • Kontanthjælpsreformen bliver fremlagt mandag.
  • Vækstplanen bliver fremlagt tirsdag
  • Fredag bliver der fremlagt plan om investeringer i jernbane og offentlig trafik.
  • SU reformen og Morten Østergaard (R) snubler over de andre reformer.

Konsekvens:
Den fremgangsmåde får det til se ud som lærerne skal betale en fornuftig skolereform.

Det får det  til at se ud som SU- og kontanthjælps reformerne skal betale en nedsættelse af selskabsskatten.

En selskabsskat, som kun tilgodeser de firmaer der betaler den, og dermed har det en tvivlsom effekt på beskæftigelsen, selvom vores nabolande nedsætter deres selskabsskat 🙁

Den manglende taktiske forståelse fra regeringen/spin doktorerne fremstilles tydeligt med regeringens fremlæggelse af vækstplanen!!!!

Hvorfor foreslår regeringen en nedsættelse af selskabsskatten og dermed skaber problemer i forhold til sit vælgerkorps, når Venstre og Konservative med 100% sikkerhed vil stille det krav ved forhandlingerne om vækstplanen :-0

 

Jeg ville have skudt den til hjørne i forhandlingerne om vækstplanen  og givet Venstre og Konservative æren for nedsættelse af selskabsskatten. Det havde Anders Fogh Rasmussen(V) gjort i hans regeringstid.

Dermed skal man ikke give så dyre køb til oppositionen på de socialdemokratiske kernepunkter, for oppositionen anført af Lars Løkke (V) og Brian Mikkelsen(K) ville sole sig i nedsættelsen af selskabsskatten 🙂

Jeg tror alle normalt tænkende politiske aktører kan se det er ekstrem dårlig arbejde/rådgivning fra spin doktorernes side, medmindre, de er underkendt af statsministeren og regeringen, hvilket jeg IKKE har kendskab til 🙂

Disse synspunkter er fremført på vores generalforsamling i går aftes, hvor vores lokale folketingsmand deltog og lovede at tage min og de andres kritik med hjem til Helle. Vi havde forøvrigt et godt og sagligt møde……..

Efterskrift!

Regeringen lider stadig over en kaotisk start med ½ års formandskab for EU og en statsminister, der var for lidt synlig i starten i Danmark på grund af et ekstremt personligt arbejdspres.

Det må nu være tidspunktet for, at Helle nu påtager sig rollen som Danmarks statsminister og i højere grad lader udenrigsministeren tage udlandsrejserne.

Kort sagt Helle, påtag dig en meget synlig statsministerrolle og forklar om regeringens politik i Danmark 🙂

MVH
Flemming B.

Share This Post