Nulvæksten fortsætter i kommunerne

Nulvæksten fortsætter og kommunerne afleverer årligt 500 mill. kroner, så det er ikke en sejr for KL. Dertil skal lægges, at finansministeriet har beregnet kommunerne skulle tilføres 2 mia. kroner for at bevare det nuværende serviceniveau……

KL-aftale_2017

 

KL-formand Martin Damm fremhæver også, at KL i løbet af forhandlingerne har presset regeringen til at acceptere et højere anlægsniveau, end finansminister Claus Hjort Frederiksen ellers har stået fast på.

Kommunerne må i 2017 investere i nybyggeri og vedligeholdelse af skoler, daginstitutioner, veje og så videre for 16,3 milliarder kroner. Det er ikke så meget, som kommunerne havde ønsket, men det er over 1 milliard højere, end hvad regeringen længe holdt fast på. Det er helt afgørende for kommunerne, at vi nu trods alt får et rimeligt niveau for anlægsinvesteringer. Og det er nøglen til, at kommunerne kan foretage de nødvendige omstillinger til den demografiske udvikling,” siger Martin Damm.

Han er helt bevidst om, at det ikke er en guldrandet aftale:

Det er stramme økonomiske tider. Vi skal stadig spare, og vi står stadig over for store udfordringer med udgiftspres på en række områder. Det gælder ikke mindst i forhold til flygtningepresset og stigende udgifter på social- og sundhedsområdet. Men nu er det kommunalpolitikerne, der kan træffe de nødvendige prioriteringer.” Kilde: KL.dk

Selvom venstremanden Martin Damm forsøger at sælge økonomiaftalen som en delvis sejr for KL og kommunerne, så skal der betales ved kasse 1 i de kommende år med 500 millioner kroner tillagt effekten af nulvækst, der for året 2017 udgør godt 2 milliarder kroner.

Der vil også i 2017 skulle skæres på kernevelfærden……. se den samlede aftale for 2017 her….

 

Share This Post

Venstre mister 7,5 millioner kroner årligt …….

Det afholdte valg flytter dramatisk rundt på det statslige valgtilskud til de opstillingsberettigede partier til folketingsvalget. For mig er der ingen tvivl om partistøtten skal omlægges fordi det entydigt favoriserer partier med et stort vælgertal.

Venstre må med erfaringerne fra valget være mere indstillet på forandringer, da partiet mister rigtig mange penge til Dansk Folkeparti. Nu skal man ikke ynke Koncernen Venstre “Danmarks Liberale Parti”, da det er det mest velhavende parti Danmark.

Det statslige partitilskud gives til politisk arbejde……
Udgiften til politisk arbejde øges ikke proportionalt med antal stemmer. Derimod er der ikke ubetydelige faste omkostninger ved at drive et politisk parti, her er der et basis kontorhold, mødelokale med videre.

Derfor mener jeg partistøtten skal omlægges med et fast ikke uvæsentligt grundbeløb. Dertil en meget mindre fast beløb pr stemme på maksimalt 2 – 5 kroner.

Forskydninger i partistøtten…….

684.223 danskere satte kryds ved Venstre ved folketingsvalget 18. juni. Det betyder, at partiet næste år får et driftstilskud fra staten på   20.868.801 kroner.  Problemet er, at Venstre siden valget i 2011, hvor næsten 950.000 danskere stemte på Løkke, har fået mere end 28. millioner kroner i fast årligt tilskud.

De Radikale får   4.900.496 kroner i statstilskud næste år, mens Radikale siden 2012 har fået godt ti millioner kroner årligt i driftstilskud.

SF får i 2016   4.514.824 kroner ind på kontoen, mens partiet i år har fået 9,7 millioner kroner.

741.173 vælgere stemte på Dansk Folkeparti, og det betyder, at DF fra næste år får et tilskud på   22.605.776 kroner i partikassen. Det er ni millioner kroner mere end DF får udbetalt i år.

valg_2015

Partistøtten for 2016*  (2015)

Socialdemokratiet 925.288 x 30,50 kroner =   28.221.284    (26.388.450)
Radikal Venstre 160.672 x 30,50 kroner =   4.900.496    (10.100.940)
Det konservative Folkeparti 118.015 x 30,50 kroner =   3.599.458 (5.251.410)
Liberal Alliance 264.449 x 30,50 kroner =   8.065.695  (5.297.550)
Socialistisk Folkeparti 148.027 x 30,50 kroner =  4.514.824   (9.785.760)
Kristendemokraterne 29.148 x 30,50 kroner =   889.014  (842.100)
Dansk Folkeparti 741.173 x 30,50 kroner =   22.605.776 (13.101.780)
Venstre 684.223 x 30,50 kroner =    20.868.801 (28.431.750)
Enhedslisten 273.870 x 30,50 kroner =  8.353.035   (7.105.800)
Alternativet 168.585 x 30,50 kroner =   5.141.843  (0)

 

 

 

Share This Post

NemID og Datatilsynet

NemID og Datatilsynet er i dialog om 27.611 certifikater udstedt af NemID, som ikke har overholdt sikkerhedsproceduren i forbindelse med udsendelsen af disse certifikater.

Koderne skal sendes med tidsforskydning og som seperat forsendelse, det har NemID ikke overholdt.

Men er det hele problemstillingen?

En af mine venner skriver:
NemID IKKE er en legal kvalificeret signatur som overholder Lov Om Digital Signatur. Det har DanID selv bekræftet. Der er ganske enkelt INTET lovgrundlag for NemID og de mange tvangstiltag i form af bankernes kartelvirksomhed og diverse offentlige monopoltiltag. Både myndighederne og NemID… alligevel markedsfører NemID som Digital Signatur 2.0.

Han tror faktisk at NemID bliver det næste “katastrofe” projekt i DK ligesom digital tinglysning er lige nu.
 
Han skriver videre:
DanID kan omgå sikkerheden i NemID og åbne for adgangen til din computer uden at du ved det. Læs dette svar vedr. omgåelse af sikkerheden som Brian Mikkelsen har sendt til Folketinget, 22. oktober 2008.

http://www.ft.dk/samling/20072/almdel/…uvt/spm/219/svar/574868/601811.pdf

Jeg tror der vil komme retsager mht. de nye digitale signatures juridiske gyldighed eftersom borgerne ikke er alene om adgang til deres private nøgler. DanID har også adgang.

Hvis NemID nøgle basen bliver kompromiteret, er der adgang til alle oplysninger om en person, plus den som har adgangen kan udgive sig for at være dig. Sælge dit hus, søge om skilsmisse, tilmelde til organdonation, tømme bank konto.

Jeg håber ikke, at han får ret i sine dystre påstande, men det sætter bestemt tanker i gang hos mig som bruger af NemID. Det er forøvrigt ikke så nemt at bruge, for der skal tastes en brugerID og 2 forskellige koder, hvor man skal huske at have papkortet med den ene kode med i lommen.
Jeg deler min vens bekymring om, at bankerne ejer NemID via PBS. Det åbner for kontrolmuligheder af usolide kunder i banken. Det er godt nok misbrug fra bankens side, men allerede nu kort tid efter NemID er startet op, ser man sløseri med udsendelsen af koder til brugerne.
NemID burde være en selvejende instution uden tilknytning til det offentlige system eller bankerne. Politikkerne skal se på den ordning en gang til.
Se artiklen på Computerworld.
Share This Post