Venstre aflønner formanden bedre end en statsmand……..

Nordjyske skriver i dag:

KØBENHAVN: Venstres statsministerkandidat og formand Lars Løkke Rasmussen (V) er sikret løn på ministerniveau, efter hans såkaldte eftervederlag som tidligere minister for nylig udløb. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

Nu kan Løkke glæde sig over knap 1,2 millioner kroner i årsløn. Partiets forretningsudvalg har besluttet at fylde det hul, der er mellem en ministerløn og Løkkes løn som folketingsmedlem (616.000 kroner) plus hvad dertil hører af sidejobs“.

statsmand

 

Venstre har råd til det, partiet skovler statspenge ind, selvom de officielt er mod statsstøtte.

Venstre har udsigt til 38.131.373 kroner i statsstøtte for året 2014. På Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside, kan man se, at hvert parti i 2013 vil få et samlet tilskud pr. stemme på kr. 41,00. Beløbet forudsætter, at vælgeren har sat krydset ud for samme parti til folketing-, kommunal- og regionrådsvalg. (kr. 30,00, kr. 6,75 og kr. 4,25).

Venstre har endnu ikke afleveret regnskabet 2013 til Folketinget. I 2012 regnskabet udgør statstilskuddet 77,4% af partiets indtægter. Medlemsbidraget er på 10,1%. I 2011 regnskabet udgør statstilskuddet 56,98% af samtlige indtægter og medlemsbidraget sølle 8,4%. Det “frivillige” bidrag udgjorde 14.046.478 kroner mod 20,999 mill. kroner året før.

venstre_2011

Venstres generte støtter gemmer sig under “Den Liberale Erhversvklub” med adresse under Venstres partikontor på Søllerødvej 30, 2840 Holte.

Venstre, Danmarks Liberale Parti ved dybest set ikke hvad de skal bruge alle de penge til, så derfor bruger partiet 600.000 kroner til formandens løn. Dertil kommer diverse konti, som formanden kan trække på, som partiet kan skjule i regnskabet under aktiviteter i dets regnskab……..

For eksempel vil Partiet Venstre udover lønnen som hidtil stille en bil til rådighed, når der er “behov” for det.

Danske Bank betaler støtte til Venstres slunkne partikasse sammen med Keld Kirk Kristiansen(LEGO), DI og andre store erhvervsvirksomheder til Venstres “slunkne” pengekasse. Jo – det går godt økonomisk for Venstre. Det drejer sig ikke om pebernødder, men ligger over 20 mill. kroner i valgårene og mindre i i de øvrige år.

Personligt mener jeg partistøtten skal omlægges, så en større del afgives i fast tilskud til Folketingets partier og mindre per tilskud pr. stemme. Den nuværende tilskudsordning er en klar fordel for de store partier.

Kilde: http://www.folkets.dk/node/140

Kilde: http://www.folkets.dk/node/140

 

Jeg mener også tilskudspuljen skal nedsættes betragtelig til partierne, for statsadministrationen burde styrkes, så den kan være upartisk rådgiver for partierne. Dermed vil der ikke være behov for partierne bruger penge på en hær af rådgivere.

Share This Post

En statsmand kunne have fyldt 100 år i dag

Jens_otto_krag

I dag er det 100 år siden, Jens Otte Krag blev født. Politiken markerer dagen med at bringe et uddrag af de mange pressefotos fra højdepunkterne hans politiske karriere og liv – kommenteret af chefredaktør Bo Lidegaard, forfatter til biografien “Jens Otto Krag”, som er i min bogreol.

Han skriver:De tog ham med tang i Randers 15. september 1914, mens franske og britiske tropper kæmpede indædt for at standse den tyske fremmarch ved floden Marne. Første verdenskrig var lige begyndt, og nu kom denne lille nye verdensborger til. Ikke at lille Jens Knot – drengens kælenavn – var født til noget stort. Men det viste sig hurtigt, at han havde viljen til at blive det i sig. Ikke som en målrettet stræben. Snarere som en indre uro, en rastløs søgen efter muligheder og udsyn. Og med en usædvanlig vilje til at sætte sig selv på spil i de øjeblikke, det gjaldt“.

Skarpest står Krags noter og beretninger om sit eget liv. Et liv, der afspejler den tid, det land og den verden, som var hans. Tidligt begyndte han at føre dagbog og gøre notater over livets tilskikkelser. Og som voksen begyndte han at bruge disse tidligere optegnelser til fremstillinger og refleksioner over sit eget liv – samtidig med, at han stadig levede videre og blev med at gøre aktuelle optegnelser i imponerende mængder. På den måde blev Krags vigtigste roman den, han skrev om sig selv. Vel at mærke ikke som en fiktion, men som en livslang rapport om, hvad han havde gjort og oplevet, om politik, familie og kvinder, fortolket og genfortolket af ham selv som et drivanker i det liv, han stadig levede.

Det liv kan ikke adskilles fra politikeren og statsmanden Krag, som mere end måske nogen anden kom til at sætte sit præg på Danmark efter anden verdenskrig. Både personligt og som politiker stod Krag midt i det store opbrud, som også blev hans egen skæbne.

Læs hans artikel på Politiken –  http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2392692/han-var-velfaerdssamfundets-chefarkitekt/

Kommunevalget den 3. marts 1970 blev Socialdemokratiets første og største valgsejr, mens Krag var formand. Partiet fik næsten 43 procent af stemmerne – mod 34 procent ved folketingsvalget i 1968.

Søndag før folketingsvalget i 1971. Der er endnu spænding om udfaldet og Krag kører hårdt på. Ved valget 21. september får Socialdemokratiet 37 pct. og Krag kan igen danne regering, selv om han i hemmelighed har overvejet at droppe sin politiske karriere, for at vende tilbage til de manuskripter, han lagde til side i 1944. Men der er endnu meget der skal nås – og Danmark har indledt nye forhandlinger om optagelse i Fællesmarkedet.

Stemmetal som de nuværende Socialdemokrater end ikke tør drømme om.

Han førte Danmark ind i EF den 2. oktober 1972 på trods af hans eget parti var dybt splittet i det. Men Krag så mulighederne for Danmark i det Europæiske samarbejde. Dagen efter meddelte han sin afgang til stor overraskelse for et samlet Folketing.

Han sagde i Folketinget:Regeringen fortsætter, men det er ikke ensbetydende med statsministeren gør det!

Tiden efter det politiske arbejde skulle bruges i sommerhuset i Skiveren til at male og skrive, samt nyde livet efter de mange år med politisk arbejde. Det blev aldrig en succes for Krag, der var blevet skilt og ikke fandt sig tilpas i sit nye liv.

Jens Otto Krag blev bisat den 29. juni 1978 fra Folkets Hus i København, det nuværende Vega under stor deltagelse fra Socialdemokraterne og danskerne.

Personligt har jeg altid haft stor respekt for politikeren Jens Otto Krag og han var et forbillede for mig, da jeg selv blev politisk engageret. Viden er magt, og Socialdemokraterne havde kæmpet for, at deres børn kunne få bedre og længere uddannelser. Det afgørende var fremgangen – og den sociale balance. Den lille mands ret. Den havde Krag mere sans for, end han havde for den nye venstrefløjs antiautoritære paroler og arbejderromantik. Det var afgørende for mit eget politiske arbejde.

Det er det stadigt!

Jens Otto Krag.

Han tilhørte den politiske elite.
Han var et parlamentarisk geni, en visionær statsminister, en dansker med internationalt format. Gennem 25 år tilhørte han den politiske elite. Men det var svært for ham at håndtere sin private tilværelse. Og livet efter han forlod den politiske scene blev en stor skuffelse.

Offentliggjort den 14/08/2013

Share This Post