Endelig et relevant spørgsmål fra TV2……

Hvorfor peger de på Løkke, når de ikke vil i regering med ham?

DF_hvorfor

Jeg undrer mig ligesom TV2 gør det, og dog alligevel – så undrer det mig ikke.

Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti har givet danskerne en tro på alle Danmarks problemer løses ved at melde ud os ud af EU, sætte grænsebomme, smide udlændingene ud af Danmark, sætte østeuropæiske tyve i deres egne fængsler, spille Richard Ragnvald (Jensen) i Danmarks Radio og tvangsfodre muslimske børn i daginstitutionerne med svinekød.

Image9

Men så enkelt er det ikke, for Danmark er en del af den globale verden og vi må indstille os på det forandrer vores vilkår i Danmark drastisk i de kommende år…. uanset, hvad Dansk Folkeparti lover danske vælgere.

Kristian er en klog mand…….
Han er klar over et regeringsansvar vil gennemhulle de fleste af hans valgløfter, for ikke at sige dem alle. Selvom pressen fortæller os, at han har ført en valgkamp stort set uden løfter, så har hans folketingskandidater turneret rundt og fortalt om Dansk Folkeparti valgløfter på gader og stræder, samt i lokalaviserne i et sprog, der kan forstås af alle. Intet akademikersprog her……

Derfor skal Kristian ikke i regering, for han kan blive tungen på vægtskålen. Han kan få vækst med Rød Blok og få grænsebomme med Blå Blok, måske lidt populært og simpelt fortalt, men det er hans mulighed. Det kan han gøre uden at blive stillet politisk til ansvar af vælgerne for sine gerninger ved det næste valg.

Derfor har jeg svært ved at tro på han deltager i en regering med Lars Løkke.

Dansk Folkeparti vandt torsdag valget og Lars Løkke tabte det med et brag.

I landsbyen Kværs fik Dansk Folkeparti rigtig, rigtig mange stemmer. Hele 39,5 procent af befolkningen i den lille by stemte på partiet, som også blev størst i kredsen. Det skete i Carl Holsts “Venstre land”, hvilket sætter Venstres valgnederlag i et betydeligt relief……

Statsminister kandidaten, som de fleste danskere ikke vil have,  arbejder lige nu med at finde den rigtige konstruktion, der skal bære en nye regering. Venstres formand Lars Løkke Rasmussen mandag eftermiddag været hos dronningen for anden gang for at få sit andet mandat som kongelig undersøger. Mandatet gælder nu for en mindretalsregering

UHA_DK

Jeg har svært ved at se hvordan Lars Løkke kan tvinge Dansk Folkeparti med i en mindretalsregering, selvom Kristian Thulesen Dahl har udtalt: “Det er muligt DF deltager, hvis grundlaget er i orden“.

Hvornår har Danmark formelt set en ny statsminister?
Når hendes majestæt dronningen har udnævnt vedkommende. En statsminister kan blive siddende så længe vedkommende ikke har et flertal imod sig.

Thorning er, indtil en ny statsminister udnævnes, fungerende statsminister. Det betyder, at hun kan træffe de beslutninger, som under ingen omstændigheder kan udsættes.

Men hun kan ikke gøre det, som en statsminister normalt kan, for eksempel at udskrive valg. Hun kan heller ikke lægge politiske planer om regeringsindgreb, som kan vente, eller om at fremsætte lovforslag.
Kilde: TV2.dk.

 

 

 

Share This Post

Lama kritik er ren valgkamp……….

Søren Pinds(V) kritik af regeringens manglende lyst til at møde Dalai Lama kan efter hans optræden i DR2’s Debatten koges indtil et tak for sidst til Helle Thorning-Schmidt!

Der står tilbage, at han ikke vil afvise, at en måske kommende Venstre ledet regering vil tage det samme standpunkt, som den nuværende regering har taget, nemlig ikke at indbyde Tibets åndelige møder til et møde.

soren_pind

Det, der nu er tilbage af Søren Pinds kritik, kan simplificeres til:Helle kritiserede Lars Løkke for hans politiske finte, at mødes med Dalai Lama i 2009 som “privat person”, hvilket hun ikke mente Lars Løkke kunne, for han er statsminister hele døgnet“.

Dem, der husker det politiske forløb dengang, må erkende Kina reagerede med en voldsom kritik mod den danske regering, for de kinesiske styre accepterede ikke Lars Løkkes rolle som privatperson. Det kostede tab på eksport og samhandel i en længere periode.

Det medførte Søren Pind og VK(O) regeringen straks ændrede politik over for Kina.

VK(O) Regeringen og daværende udenrigsminister Per Stig Møller udarbejdede en såkaldt verbalnote – en skriftlig diplomatisk erklæring fra Danmark til Kina – hvor man blandt andet slog fast, at Danmark »opposes the independence of Tibet«. Formuleringen er aldrig oversat til dansk.

Selvfølgelig skal vi opleve Johanne Schmidt-Nielsen og SF’s Trine Pertou Mach deltage i den borgerlige kritik af regeringen og statsministeren, alt andet vil overraske, som for eksempel en pragmatisk holdning til dansk udenrigspolitik.

Folketinget afviste Lama værtsskab.
Selv om en bred vifte af Folketingets partier har kritiseret statsministerens manglende møde med Dalai Lama, afviste Folketingets Udenrigsudvalg selv at være vært for tibetanernes åndelige leder. Besøget blev afvist af formanden for udvalget, Per Stig Møller (K), på et lukket møde i januar.

Dermed falder kritikken af regeringen og specielt statsministeren totalt til jorde, da den nuværende regering reelt kun viderefører den tidligere regerings Kina politik.

Der et gammelt ordsprog, der beskriver Søren Pind og hans kritik!

“Tomme tønder buldrer”.

Share This Post

Venstres landsmøde 2014 er stramt styret………

Jeg sidder og lytter til Venstres Landsmøde 2014 i skrivende stund.

Et meget stramt styret møde af Gade – ikke den Gade, men den tidligere borgmester Louise Gade fra Aarhus med Venstres formandskabs ånde i nakken. Landsmødet er efter bedste amerikanske model orkesteret at Venstres formandskab læs Lars Løkke og hans sekretariat med Claus Richter i spidsen.

Der er ikke taletid til Jens Rohde eller vores nordjyske ven – Preben Bang Henriksen – der overvejede sit medlemsskab på grund af Lars Løkke tøjindkøb på Venstres regning. Der er heller ikke plads til Birthe Rønn Hornbeck eller tidligere indenrigsminister Britta Schall Holbeck, alle kritikere af Lars Løkke. Derimod er der plads til venner af Lars Løkke, som for eksempel Torsten Schack Petersen, Jacob Jensen, Inger Støjberg, Martin Geertsen, Karsten Lauritzen og Eva Kjær Hansen.

Der var en der slap gennem filteret:
Folketingskandidat for Venstre Kåre Traberg Smidt gik på talerstolen på partiets landsmøde og kritiserede dele af partiets udlændingeudspil, som han kalder for en »støjsending«.

Venstre udsteder ikke valgløfter, fordi man ikke anser det muligt, at kunne få 90 mandater ved det kommende valg. (Det finder jeg meget betryggende.)

Det er forståeligt, men synd for den demokratiske debat. Det er forståeligt fordi Venstre har kørt en nådesløs jagt på Hele Thornings-Schmidt og hendes regering i Folketinget gennem flere år med prædikatet “LØFTEBRUD” og nu er Lars Løkke nu bange for at selv at få det prædikat, hvis han skulle få nøglen til statsministerkontoret.

Men er det muligt for Venstre at vinde et valg på det grundlag?

Venstre og formanden lancerede Venstres 5 valgtemaer på Landsmødet

  1. Det skal kunne betale sig at arbejde – derfor vil Venstre sænke skatten på de laveste indkomster og indføre “et moderne kontanthjælpsloft”.
  2. Flere private arbejdspladser – derfor skal der indføres skatte- og byrdestop for erhvervslivet.
  3. Danmark skal åbnes mere for udlændinge, der kan og vil, men lukkes for dem, der ikke vil. Derfor vil Venstre indføre et nyt udlændingesystem.
  4. Danskerne skal være trygge i hjemmet og på gaden. Derfor vil Venstre lave en tryghedspakke, som skal sikre mere synligt politi på gaderne.
  5. Sundhedsvæsnet skal gøres “endnu bedre”, og ingen patienter skal tvinges til at vente mere end en måned på behandling.

Men kan Venstre føre en valgkamp uden at beskrive, hvor der skal spares for at give skattelettelser og gennemføre “nulvækst”. Og kan Venstre undgå at forklare konsekvenserne ved partiets påtænkte Job Reform? Og kan Venstre undgå at fortælle hvordan man vil betale for et bedre sundhedssystem?

Jeg tror Venstres formandskab bliver tvunget til at konkretisere deres forslag i en kommende valgkamp og dermed risikere at blive mødt i et Folketing med deres egen “løftebrudspolitik”.

rolette

Selvom medierne har glemt det, så har Lars Løkke faktisk begået løftebrud i hans tid som indenrigsminister.

Løftebrud:
Først så det vældig godt ud. Før valget i 2007 lovede VK-regeringen og daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at danskerne skulle have nye sygehuse for 80-90 milliarder kroner. Supersygehuse.

Men efter valget, hvor VK-regeringen bevarede magten, var det alligevel ikke ment på den måde. Beløbet blev halveret.

Konsekvensen er, at supersygehusene bliver knap så super, hvis de da overhovedet fortjener det navn. Et sted er en etage barberet af byggeriet, fire af sygehusene bygges uden køkken, der bliver skåret i patienthoteller og sengepladser og så videre.
Kilde: Ekstra Bladets leder i denne uge.

Men tilbage til valgkampen, der allerede er i gang. Venstre meldte sig ind i den her i weekenden.

Der ingen tvivl om Venstre vil forsøge at køre en linje med partiet er hele “Danmarks Folkeparti”.

Partiet vil forsøge at sælge, det står for:

  • Der skal gives skattelettelser i bunden.
  • Den “enorme flygtningestrøm” skal stoppes i skarp overbud med Dansk Folkeparti.
  • Erhvervslivet ven og beskytter.
  • Stop for nye regler og love, samt af bureaukratisering.
  • Stop for ungdomskriminalitet.
  • Stop for vold og indbrud.
  • Partiet Venstre er garant for bevarelse af arbejdspladser og skabelse af nye i Danmark.

Allerede inden Venstres landsmøde er slut, er der skabt tvivl om om bundskattelettelser.

Flygtninge strømmen er den største siden 2. verdenskrig, så det Liberale Venstre  ønsker ikke påtage sig sin del af hjælpen til mennesker i ekstrem nød.

Venstre har gennem de ti år, hvor partiet var leder af en borgerlig regering tabt 170.000 danske arbejdspladser.Nu påstår partiet det kan skabe nye arbejdspladser, det kræver en konkret forklaring fra Partiet.

Venstre gennemførte over 270 skattebyrder på danske virksomheder. Den nuværende regering har fjernet en hel del af Venstres erhvervsskatter. Det kræver en forklaring fra Venstre.

Venstre formåede ikke at fjerne Ghettoer og parallelsamfund i deres regeringstid. Venstre formåede ikke at gennemføre forebyggende arbejde mod kriminalitet i deres regeringstid. Det kræver en forklaring fra Venstre.

Med baggrund i Venstres tidligere resultater, som regerings bærende parti, så er der et stort behov for at konkretisere de 5 valgtemaer gennem den kommende valgkamp, hvis vælgerne skal tro på Partiet Venstre er i stand til være i regering igen.

lokke_landsmode_2014

 

Klokken 12:10 takker Lars Løkke dirigenterne for et godt ledet landsmøde. Der er højt til loftet og langt til døren. En særlig mission, at se på verden med to øjne, et langt og et kort, valgfrihed og vægt på mennesket. Bygge bro mellem mennesket og samfundet. Danmark for dem – der kan og vil. Vil kæmpe sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Vi er ikke enige om alt, men vi skal nok blive det, måske har vi brug for en moderator.

landsmode2012

Reimer Bo er ordstyrer på Venstres Landsmøde i en debat mellem Kristian Thulesen, Søren Pape, Anders Samuelsen og Lars Løkke.

Den politiske kurs er sat på automatpilot med signal om, at Venstre gerne vil videreføre regeringens økonomiske politik, men er helt indstillet på at vende tilbage til overbud med Dansk Folkeparti, når det bliver nødvendigt.

Formanden er pakket ind af partifunktionærer og samtidigt ikke viser sig offentligt mere end højst nødvendigt.

Share This Post

Tillykke Anker Jørgensen med de 92 år.

anker_jørgensen_92_år

Anker Henrik Jørgensen blev født 13. juli 1922 i København som søn af kusk Johannes Albert Jørgensen og rengøringsdame Karen Marie Jørgensen. Som 5-årig blev han forældreløs og voksede op hos sin fars søster, tobaksarbejderske Karla Marie Sofie Jacobsen (f.1890 – d.1975), på Christianshavn.

Anker Jørgensen blev gift 1948 med Ingrid Kvist Pedersen (f.1922 – d. 1997), datter af værkfører Søren Pedersen og hustru Krestine Pedersen fra Pindstrup på Djursland. Ingrid og Anker Jørgensen fik fire børn (heriblandt sønnen Peter), og parret boede hele deres liv i Sydhavnen. I begyndelsen af 2008 flyttede Anker Jørgensen på plejehjemmet Plejebo fra lejligheden på Borgbjergsvej nr. 1, hvor flere statsoverhoveder har lagt turen forbi 3. sal til venstre. Selv i sine år som statsminister sagde han nej tak til at bo på Marienborg, men blev boende i sin lejlighed.

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Anker_Jørgensen

Share This Post

Statsministerens kaotiske 1. maj møder

Jeg er enig med Johanne Schmidt- Nielsen, der sagde fra scenen i Fælledparken: “Det er ikke i orden at møde dem med buh-råb. Mød dem med argumenter. Tag diskussionen. Det er så meget stærkere“.

For de mennesker der mødte frem til arbejdernes festdag i Odense, Aarhus og Randers, som ikke kunne høre Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale, bringer jeg den her:

 

helle_1maj_2013

Endelig, endelig, endelig blev det 1. maj.

Lighed, frihed og solidaritet.

Lige muligheder, uanset hvor man kommer fra. Frihed for den enkelte til at folde sit liv ud. Solidaritet mellem mennesker. Det er vores værdier. Det gjaldt i går. Det gælder i dag. Og så langt øjet rækker.

Det er dét, som driver mig. Det er dét, som Socialdemokraterne har bygget på i generation efter generation. Det er den røde tråd i regeringens arbejde.

Andre på den politiske scene diskuterer hvordan og på hvilket tidspunkt i valgperioden, man skal gennemføre revolutionen. Dem om det.

Men en ting er sikkert: Det bliver uden Socialdemokraterne. Og ved I hvad, jeg er overbevist om, at det også bliver uden danskerne.

Kære venner.

Vi står midt i en ny virkelighed. Hvor pengene er få. Men behovet for forandringer store. Arbejdspladser og virksomheder flytter. Vores børn skal regne med, at deres arbejdsliv først slutter, når de er over 70 år gamle. Og de skal regne med, at den konkurrence, de møder fra deres jævnaldrende i resten af verden, bliver benhård.

Kort sagt: Jorden kalder. Vi har en opgave at løfte. Vi har et ansvar overfor dem, som kommer efter os. Den opgave har vi Socialdemokrater og vores venner i regeringen taget på os.

Og ved I hvad. Det kan godt være en lidt ensom oplevelse.

På den yderste venstrefløj er svaret, at mens man venter på revolutionen, så skal man bare bruge nogle flere penge. Offentlige penge forstås. Tusindvis af kroner mere i SU. At arbejdstiden skal sættes ned for os alle sammen.

Når vi siger, at Danmark har et problem med vores konkurrenceevne, siger man bare: Visse vasse, det kan ikke passe. Det lyder sørme meget højreorienteret og reaktionært at gå op i, hvordan erhvervslivet har det.

Men jeg anerkender fuldt og helt, at mange danske virksomheder har det hårdt. Det er et problem, som tillidsmænd og -kvinder har inde på livet overalt i Danmark. De er bekymrede for deres arbejdspladser. De er bekymrede for, om de også har et arbejde om et og fem år.

Jeg forstår dem. Det er deres job, som er på spil.

Så jeg sætter mig ikke over i et hjørne med armene over kors og siger, at det med de sure tider, det er noget, som nogle økonomer har opfundet.

Nej, jeg og regeringen gør alt, hvad vi kan for at gøre virksomhedernes vilkår bedre. Så de kan konkurrere. Så de kan sikre arbejdspladser.

På samme måde er de borgerlige faldet ned i gryden med ideologisk snæversyn og gamle automatreaktioner. Deres svar er nedskæringer. Og skattelettelser til de rigeste familier i Danmark. Jo større, jo bedre.

De tror, at den offentlige sektor er en del af problemet og ikke en del af løsningen. Men de vil helst ikke tale så højt om det.

De har derimod travlt med at indrykke annoncer i avisen om, hvor dygtige de var.

De glemmer blot at fortælle, at de i 00’erne var mere optagede af, at det så rigtigt ud end at gøre det rigtige. Det rigtige for Danmark.

Men man kan ikke spinne sig ud af krisen. Der kommer ingen nye arbejdspladser ud af personlig forfængelighed.

Så jo, det kan godt være lidt ensomt at være regering i Danmark. Og tro mig, det giver knubs sådan at blive skudt på. Fra højre og venstre. Fra morgen til aften. Dag ud og dag ind.

Men ved I hvad, det passer mig fint.

For jeg er overbevist om, at det er bedst for Danmark, når det er os, som er i førersædet.

For Socialdemokraterne gør en forskel.

I år har over 250.000 af vores fattigste pensionister fået en økonomisk håndsrækning. Ældrechecken er hævet med 4.500 kroner. Det kan mærkes. Det giver tryghed for vores ældre.

Vi gør en forskel.

Vi siger klart og tydeligt til de enlige forsørgere: Jo, dine børn har brug for, at du er i arbejde. Vi har brug for, at du er i arbejde. Derfor hæver vi fra 1. januar beskæftigelsesfradraget ekstra for den enlige forsørger.

Det er fair.

Vi gør en forskel.

For to år siden sagde jeg 1. maj: Vi vil ikke parkere mennesker på kontanthjælp. Og slet ikke de unge. Nej, vi vil stille krav. Ikke for at genere. Men fordi vi kærer os om hinanden. Nu sker det. Vi afskaffer ganske enkelt kontanthjælpen for unge under 30 år uden uddannelse. De skal i uddannelse eller gøre en nytteindsats. Så hurtigt som muligt.

Det er solidaritet med de unge.

Vi gør en forskel.

Gennem næsten 10 år blev de private hospitaler forgyldt af den borgerlige regering. Det er slut. Og det er slut med skatterabatter på sundhedsforsikringer. Vi står fast på den frie og lige adgang til sundhed.

Vi arbejder målrettet på at forbedre omsorgen for den gruppe danskere, hvor et tungt sind formørker selv den mest solrige dag.

Vi gør en forskel.

Spørg de olieselskaber i Nordsøen, som skal finansiere elektrificeringen af tognettet og timemodellen mellem vores landsdele, om de kan mærke, der er kommet en socialdemokratisk regering. Mon ikke de kan. Nu, hvor de skal betale 27,5 milliarder kroner til den kollektive trafik.

Vi gør en forskel.

Og derfor er det en god 1. maj.

I dag ved vi, hvor dyb krisen er. Den har kostet langt over 100.000 arbejdspladser i den private sektor. Pengene mangler i vores fælles regnskab. Der er røde tal på bundlinjen.

Men det kan jo først og fremmest mærkes for den enkelte, der ikke længere er en del af arbejdsfællesskabet. For familierne, der oplever utryghed og usikkerhed.

Lad mig sige det helt klart: Mangel på arbejdspladser er først og sidst en menneskelig udfordring. Arbejde giver værdighed. Arbejde giver fællesskab. Arbejde giver selvstændighed.

Men vi må aldrig glemme, at alle kan blive ramt af arbejdsløshed. Og det er et fælles ansvar at hjælpe de mennesker, der bliver ramt af ledighed. Ligesom det er et fælles ansvar, at vi taler ordentligt til hinanden. Jeg vil ikke acceptere, at mennesker bliver set ned på, fordi de står uden arbejde.

Vi skylder vores unge, at de kommer med. Vi skylder vores ledige, at de kommer tilbage i job.

Men vi står også ved en skillevej. For vi er nødt til at forstå, at vi har brug for at skabe flere arbejdspladser i den private sektor.

For at citere tidligere finansminister Palle Simonsen, så er problemet ikke, at den offentlige sektor er for stor. Problemet er, at den private sektor er for lille.

Vi har brug for, at der bliver skabt ny velstand til ny velfærd.

Vi skal have dansk økonomi i balance igen. Den offentlige sektor skal støtte den private bedre.

Det har været regeringens mål fra dag ét.

De sidste 30 år har der ikke været et tidspunkt, hvor der har været flere offentlige investeringer end i 2012. Og vi fortsætter i år. Broer, veje, jernbaner. Boliger bliver renoveret. Gårdanlæg bliver istandsat. Kloakker bliver fornyet.

Overalt i Danmark bliver der investeret i at skabe arbejdspladser.

I sidste uge indgik regeringen en stor aftale med et bredt flertal i Folketinget om en vækstplan for Danmark.

Vi gik til valg på at bryde med 10 års blokpolitik. Det er lykkedes. Det er ikke længere et parti i Folketinget, der beslutter alt. Kan I huske, at når Pia Kjærsgaard sagde hop, så hoppede den borgerlige regering? Det er slut.

I dag arbejder vi sammen om at finde løsningerne. Man får ikke alt, hvad man ønsker sig. Men fælles løsninger er stærke løsninger.

Det gælder også for vækstplanen, som er en plan på mere end 90 milliarder kroner.

Venstre har kaldt det en fin lille plan. Mon ikke Løkke snart skulle fremlægge sin egen plan? Så kan vi jo selv afgøre, hvad der er stort og småt i Løkkes verden.

I min verden er det godt, at virksomhederne får bedre mulighed for at fastholde og skabe arbejdspladser.

Når vi afskaffer Løkkes lastbilsafgift, er det godt for de produktionsvirksomheder, som ligger uden for de store byer.

Når vi sænker spildevandsomkostningerne, er det godt for virksomheder, som bruger meget vand. Det giver arbejdspladser på vores slagterier.

Når vi øger momsfradraget for hotelovernatninger, giver det arbejdspladser på hotellerne.

Når vi investerer en milliard kroner i voksen- og efteruddannelse, får tusindvis af mennesker mulighed for at blive dygtigere.

Når vi investerer i kystsikring og bruger penge på at rive faldefærdige boliger ned, er det godt for de områder, som har langt til Rådhuspladsen i København.

Og når selskabsskatten kommer ned på niveau med Sverige, sætter vi et værn op for at beskytte danske arbejdspladser. Og det bliver mere attraktivt for en virksomhed at slå sig ned i Danmark.

Men vi sænker selskabsskatten på vores måde. Ingen skattelettelse til bankerne og Nordsø-olien. Alle skal bidrage. Også bankerne.

Med vækstplanen får vi råd til en lille vækst i den offentlige sektor. I 2020 vil der være 10.000 flere ansatte i det offentlige. Vi har brug for dem. For vi har brug for en stærk offentlig sektor.

Hvad vil Venstre?

Indtil videre ved vi kun, at Venstre vil have nulvækst, sikre at de rigeste familier undgår at betale arveafgift, og så vil de have billige sodavand. Ok. De fik billige sodavand, og det kan være fint nok.

Men det bliver ikke med os, at arveafgiften for de rigeste bliver afskaffet. Og nulvækst er ikke vejen frem for Danmark. Nulvækst er Venstre vækst.

Vi vil en anden vej.

Vi vil have råd til at investere i uddannelse, i vores ældre og i sundhed. Vi har brug for, at der bliver investeret i fællesskabet. Investeret i mennesker.

Frem mod 2020 vil Socialdemokraterne og regeringen bruge omkring 25 milliarder kroner mere på vores velfærd. Venstre vil bruge 0 kroner ekstra.

Vi gør en forskel.

Kære venner.

Der er en gruppe, som vi skylder en særlig indsats. Vores børn.

Prøv at tænke tilbage på den nysgerrighed og de røde kinder hos jeres børn den første dag i skole. Den lille hånd, som holdt ekstra hårdt i mor og far på vej ind til det store eventyr, som hedder skolen.

Tænk på, hvor meget jeres egen skolegang har betydet for, hvem I er i dag.

Folkeskolen er vores alle sammens. Men den er mest af alt børnenes.

Derfor er det ikke til at bære, at der i hver eneste skoleklasse sidder 3-4 elever, som ikke lærer det, de skal kunne, når de går ud af skolen.

Det er rigtig, rigtig mange børn.

De børn, som kommer mest i klemme, er de børn, der kommer fra hjem, hvor forældrene selv havde svært ved at få greb om det med at lære.

Det skal vi have ændret. Vi vil gøre en forskel.

Derfor skal folkeskolen have et løft. Vi skal have engelsk fra første klasse. Børnene skal have flere dansk- og matematiktimer. Og de skal bruge mere tid sammen med deres lærere.

Men det skal ikke kun være mere af det samme. Skolen skal have nye aktiviteter. Hvor børnene får rørt sig. Hvor de lærer på en ny måde.

På den måde får vi en sammenhængende skoledag.

I mandags stoppede lockouten af lærerne. Det var en skarp faglig konflikt. Og til sidst var regeringen nødt til at gribe ind. Det ville ikke være ordentligt overfor 9. klasse og 10. klasses eleverne, hvis deres afgangsprøver gik op i lockouten.

Det er ikke alle, som var enige i, at konflikten skulle stoppe. Til lærerne vil jeg gerne sige: I er dygtige, og vi har brug for jer til at gøre en god skole bedre.

I en faglig konflikt bliver tonen hård. Også hårdere, end den behøver.

I mandags så vi alle sammen, hvor glade børnene var for at komme tilbage i skolen. På samme måde som vi så, at lærerne var glade for at være sammen med deres elever igen.

Nu skal vi have en skole, hvor børnene lærer mere. Det er en opgave vi kun kan løse sammen. Lærerne, skolelederne, eleverne, forældrene, kommunerne og os på Christiansborg. Sammen har vi ansvaret for, at skolen er et godt sted at lære og et godt sted at være.

Det kræver noget af os alle sammen. Men jeg er overbevist om, at det vil lykkes. Det skylder vi hinanden. Og ikke mindst vores børn.

Regeringen har haft ansvaret i halvandet år.

Og vi er slet ikke færdige med at sikre Danmark i en svær tid.

Vi har så meget, vi skal nå endnu:

Vi skal styrke kampen mod social dumping. Vi skal ikke acceptere lønninger på 50-70 kroner. Man skal kunne leve af sin løn.

Vi skal have lighed i sundheden. Hvorfor skal de rigeste leve 10 år længere end dem, der har mindst?

Vi skal have den bedst uddannede generation i Danmarks historie.

Kære venner.

Vi når kun vores mål, hvis vi rækker ud efter dem i fællesskab. Og kun hvis vi først og sidst tænker på, hvad der er bedst for Danmark.

1. maj er godt i gang.

Det er en dag, som er fuld af historie. Vores historie. Men det er også en dag, som rummer svarene på fremtidens udfordringer.

Nemlig frihed, lighed og solidaritet.

Kan I have en fortsat god 1. maj.

 
Mange hilsener
Helle Thorning-Schmidt
Statsminister og formand for Socialdemokraterne

Share This Post