Merete Riisager (LA) mangler et politisk budskab……

Der er mange måder at leve på, nogle er uforståelig for mig, ligesom andre ikke bryder sig om mit singleliv……… Men er det ikke op til det enkelte menneske selv, at bestemme sin livsform  og ikke mindst sit samliv med sin partner, eller ægtefælle?

Det mener jeg bestemt, det er……. Der er vel kun et krav man kan stille, det er det skal ske inden for lovgivningens rammer………

Men det er IKKE Merete Riisagers – MF for Liberal Alliance –  opfattelse, for i mangel af en lødig politisk udmelding på sit partis vegne, så er hun begyndt at interessere sig for statsministerens ægtefælles job.

Ja du læser rigtigt.


 

merete_La


Hun skriver på Facebook:
Jeg har det virkelig underligt med, at Helle Thornings mand med al sandsynlighed kommer i det britiske parlament ved det kommende valg i Storbritannien.

Jeg kan ikke slippe følelsen af, at vi her har at gøre med en form for moderne aristokrati, hvor man indtager politiske topposter i Europa – det ene land eller det andet land – det er ikke så vigtigt, det er magten, der er i centrum.

Politikerne kommer så langt væk fra de mennesker, de skal lede, at de ikke længere kan hverken se, høre eller mærke dem. Vi har at gøre med karrierepolitikere, hvor hele familien er engageret i den politiske stratosfære – ingen har sin daglige gang blandt arbejdende mennesker, der mærker lovgivningen på egen krop.

Uanset Helle Thornings farve, er det en udvikling jeg ikke bryder mig om. Jeg er egentlig fløjtende om politikere er unge eller gamle, akademikere eller maskinarbejdere, men jeg ønsker mig flere “rigtige mennesker” på Borgen. Folk, der har levede liv bag sig, og som ikke glemmer det, det øjeblik, de skriver under på Grundloven.

Det vil gavne den politiske kuldslåethed, som vel nok er det værste ved Christiansborg“.

Mvh. Merete

Lad mig først dvæle lidt ved Merete Riisager baggrund, for hun må tilhøre den gruppe mennesker, som hun efterlyser på “Borgen”, men nej, det gør hun ikke………

Hendes CV fortæller:

Merete Riisager Andersen, født 1. marts 1976 i Aarhus. Gift med SRI Manager Mogens Pedersen.

Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Liberal Alliance i Fyns Storkreds fra 15. september 2011.
Kandidat for Liberal Alliance i alle opstillingskredse i storkredsen fra 2011.
Kandidat for Radikale Venstre i Odense Sydkredsen fra 2006 til 2010.

Parlamentarisk karriere
Børne- og undervisningsordfører og uddannelses- og forskningsordfører fra 2013, ligestillingsordfører fra 2012, integrationsordfører 2013-2014, EU-ordfører 2011-2013 og indfødsretsordfører 2011-2012. Formand for Ligestillingsudvalget fra 2012. Gruppesekretær 2011-2012.

Uddannelse og erhverv
Cand.mag.pæd., Københavns Universitet, fra 1997 til 2003.
Manager, Work Life Learning, LEGO, fra 2010 til 2011.
Manager, Learning & Change, PricewaterhouseCoopers, fra 2007 til 2010.
Konsulent, Work Life Learning, IMS Assima A/S, fra 2004 til 2007.
Medarbejder, Reformsekretariatet, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, fra 2003 til 2004.

Tillidshverv
Medlem af aftagerpanelet ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 2008-2011.

********************

Kære Merete Riisager …….

Hvad er dit problem?

Jeg kender mange levebrødspolitikere i den borgerlige lejr, hvis du ikke selv har fået øje på dem, så vil jeg gerne hjælpe dig at få sat navne på dem.

Hvad statsministerens mand laver er ligegyldigt for det danske demokrati, ligesom det er ligegyldigt, hvad din ægtefælle Mogens bedriver, så længe det er inden for lovens rammer.

Og hvad er et rigtigt menneske?

Er det kun dem/den, som du kan personificere dig med?

Når man læser dit CV på folketingets webside, så er du ikke mere i kontakt med jævne mennesker med 8 års skolegang end landets statsminister er. Hun har trods alt solgt bagerbrød i Bilka, det er mere end du kan fremvise.

Bunder dit skriv i et nag af misundelse fra din side?

Det er en kedelig sag for dig 😉

 

Share This Post

Ny strategi fra Venstre – Hun svarer ikke!

Dagens medier flyder over med borgerlige kommentatorer, der bakker op om oppositionens dagsorden i går i Statsministerens spørgetid.

hidsig_lars_small

Den er enkel og fremført med nogen elegance af Lars Løkke – den dyrt berejste venstremand med snablen i statskassen – der med stor flid fremførte påstanden: “Vi fik intet svar af statsministeren“.

Spørgetimen afslørede oppositionens og Lars Løkkes nye strategi eller absolutte mål, uanset hvad statsministeren svarer, så er det intet svar i deres optik……….. Hvilket statsministeren også fik sagt under spørgetimen, men det fandt ikke genhør i de borgerlige medier.

Man bruger et formøde til at udforme spørgsmål til statsministeren, som hun har vanskeligt ved at svare på, da hun IKKE har forberedelsestid til at finde svaret.

Med kraftig polemisk stemmeføring blev “Solcelle Sagen” frembragt af Lars Løkke – dramatiseret med et tab på mange milliarder kroner for statskassen, fordi regeringen ikke havde stoppet hullerne hurtigt nok!

Han ville derfor vide hvornår statsministeren var bekendt med det. Naturligt nok kunne hun ikke huske den præcise dato, men bad Løkke om at fremsætte det skriftligt, så kunne han få et præcist svar.

Det overhørte han og fremturede 4 gange mere for at opfylde strategien – “Vi fik intet svar“.

Måske skulle vi få lidt fakta på “Solcelle Sagen“.

Lars Løkke har IKKE styr på fakta – hvad har han forøvrigt styr på? – men det er en helt anden sag! De tal der er tilgængelige i dag fortæller, der er tale om et tab på mellem 400 og 850 mill. kroner, se det er en helt anden sum end det Lars og Venstre kommer med.

Og så er der Liberal Alliance med den højtråbende frontfigur Anders Samuelsen i spidsen, der klandrede statsministeren for ikke at arbejde for husejerne ikke får penge tilbage for for meget betalt ejendomsskat.

Han stillede spørgsmålet: ” Vil statsministeren arbejde for husejerne får penge tilbage for den for meget betalte ejendomsskat Ja eller nej!

Det er umUligt at svare ja eller nej på for statsministeren, for sagen er under udredning af skatteministeren.

Regeringen har ikke ansvar for skatteopkrævningen i perioden 2003 til 2012. Derfor appelerede statsministeren for især Venstre samarbejdede op opklaringen af skattesagen og især betalingen for de tidligere venstre ministres forsømmelser på området. Et reelt og sagligt svar.

Det medførte Anders Samuelsen gjorde nar af hende. Og kom med den magiske formel: “Jeg fik intet svar!

Den opførsdel havde han ikke brugt under Anders Fogh Rasmussens regeringstid, hvor de borgerlige politikkere og journalister var skræmt og passificeret, når han besteg Folketingets talerstol.

Hvis statsministeren skal besvare helt specifikke spørgsmål om tidspunkter og lignende, så skal hun have et forvarsel – intet andet kan være sagligt.

Statsministerens problem er helt klart, at hun er kvinde og for flink!

Men har hun krav på en fair behandling af en  venstre venlig borgerlig presses journalister, det får hun ikke i dag….

Journalisterne var ukritiske medløbere Lars Løkkes dagsorden i går: “Vi fik intet svar af statsministeren”. Det afløser det tidligere slogan udtænkt i Venstres Pressetjeneste: ” Regeringen begår løftebrud“.

Det mest positive ved Folketingets spørgetime er, at statsministerkandidaten Lars Løkke deltager i et møde i Folketingssalen. Det er vi ikke forvænt med!

Share This Post

En skinger Hjort!!

Finansministeren er skinger i mælet, når han råber sit budskab ud i de elektroniske medier i dag om LO’s udspil.

Budskabet er et råb om tomme duer på taget og han postulerer samtidig LO undsiger “En fair løsning”.

Det er indrømmet at LO’s papir, der ligger til download på deres hjemmeside er særdeles løst, men der er gjort nogle politiske og strategiske overvejelser før det er lagt der – og ikke mindst så viser det LO er parat til at sælge nogle hellige køer for at løse Danmarks økonomiske problemer. Det er værd at bemærke – også for en skinger Hjort.

LO vil fjerne en til to milliarder kroner fra den aktive arbejdsmarkedspolitik. Desuden er det “fugle på taget”, når LO vil flytte offentligt ansatte fra deltid til fuld tid eller udbetale den femte ferieuge“, siger Hjort. Han tilføjer forslaget i følge arbejdskommisionens formand er umuligt!

De konservative er overrasket over LO’s forslag, men de er jo mest optaget af deres interne magtkampe.

Når Hjorten igen kan tale og tænke fornuftigt igen, så er der baggrund for en dialog mellem oppositionen S, SF og R, regeringen med DF samt LO og de andre arbejdsmarkedsorganisationer om nogle reformer med en social afbalancering, men det sker nok først efter et valg, så ansvaret ligger nu primært hos statsministeren.

Derfor er mit råd til statsministeren: “Udskriv det valg nu, så vi kan få gennemført de nødvendige reformer i det danske samfund.”

Share This Post

Total farce i forsvarsministeriet!!!

Pressechefen (spindoktoren) i forsvarsministeriet fremsender den fatale bog på “tillempet/uforståeligt” arabisk til dr-journalisten Bent Stuckert.

Nu er forsvarsministeren og hans ministerium direkte inddraget, men Søren Gade er taget på jagt med sin ven Bendt Bendtsen, så nu er der dømt “totalt soap i sæbeoperaen Jæger – i krig med eliten“.

Som almindelig borger i Danmark undrer jeg mig meget over vi er ledet af politikkere med så lidt situationsfornemmelse og politisk indsigt, som vores forsvarsminister og hans pressechef tilsyneladende er i besiddelse af.

Der ligger nu et tungt ansvar på den højreradikale MF’er Søren Espersen – Dansk Folkeparti, men hans politiske dømmekraft er behandlet med teflon, så alle saglige synspunkter preller totalt af på ham, det gælder bare om at bevare den siddende (VK)O regering  intakt, for dermed at bevare den politiske indflydelse for Dansk Folkeparti, koste hvad det vil!

Og statsministeren – “lille Lars fra Græsted“, tager han ikke den naturlige konsekvens af forsvarsministerens manglende greb om sit ministerium og forsvarskommandoen og fyrer ham, eller har han ikke tid til at beskæftige sig med dansk indenrigspolitik???

——————————————————————————–

[adrotate group=”1”]

——————————————————————————–

Share This Post