Gælder de grundlovssikrede rettigheder ikke længere?

Jyllands Posten skriver den 22. juni 2016:
Partiet (Socialdemokraterne) foreslår for det første, at myndighederne skal have lov til at blokere for hjemmesider med ekstremistisk indhold uden varsel og uden først at indhente en dommerkendelse, som det er påkrævet i dag.

Derudover skal exitprogrammer for radikaliserede unge styrkes og der skal gøres mere brug af den såkaldte forbilledemodel, hvor unge, der i fare for at blive radikaliseret, bliver tilknyttet en lokal rollemodel, som kan trække den unge væk fra de negative fællesskaber.

Slutteligt ønsker Socialdemokraterne, at der bliver oprettet et »Center for Antiradikalisering«, som skal indsamle viden og koordinere indsatserne mod radikalisering“.

tirne_bramsen

Socialdemokraternes bannerfører i konkurrencen med Dansk Folkeparti og Inger Støjberg er Trine Bramsen. Jeg skriver udtrykkeligt i kampen mod Inger Støjberg, for selvom hun måske er større favorit end Kristian Jensen (Nuværende næstformand i Venstre) til at overtage formandsposten efter Lars Løkke Rasmussen, så kan den førte integrationspolitik ikke være Venstres politik, der med et liberalt grundlag går ind  for den danske grundlovs retssikkerhed og ytringsfrihed, eller er opgøret med de grundlovs sikrede rettigheder netop det nye Venstres politik?

Jeg undrer mig over Socialdemokraterne er så fokuseret på at overgå Dansk Folkeparti og Inger Støjberg i at tilsidesætte vores tilkæmpede retssikkerhed og ytringsfrihed.

Jeg er bestemt ikke enig i den førte politik på området, for der skal være retssikkerhed i Danmark og medier, websider eller trykte medier skal ikke lukkes uden en dommerkendelse eller en dom.

Jeg har ikke tiltro den politiske magt personificeret via sheriffen Søren Pind, støjsenderen Inger Støjberg eller den vildt konkurrerende Trine Bramsen er i stand til at vurdere om en webside/medie overholder lovgivningen eller er et ulovligt ekstremistisk synspunkt.

Kære gamle parti og Trine Bramsen, tænk Jer om og revurdér Jeres politik på området, det er aldrig for sent at blive klogere………..

Det er en sær tanke for mig, at Dansk Folkeparti er udkonkurreret af Trine Bramsen og Socialdemokraterne, så Dansk Folkeparti har måttet set sig slået ud på udlændingepolitikken.

Partiet har kastet sig over EU politikken, hvor partiet har sin nye platform, som modstander af EU.

 

Share This Post

Nazi skrift fra 1933 – er det Dansk Folkepartis politik???

Jeg er faldet over en artikel på p77.dk som har sin baggrund i en anden artikel skrevet af Nicolai Sennels. Da jeg læste den troede jeg der var et citat fra Nazi partiet og dets chefideolog Paul Joseph Goebbels fra Nazipartiets storhedstid i 1930’erne – og ikke et medlem af Dansk Folkeparti skrevet i september 2010.

Nicolai Sennels skriver:
Hver anden muslim er et produkt af indavl. Muslimers genetiske arvemasse er stærkt degenereret, uintelligent og voldelig. Muslimske Nobelprismodtagere er indavlede og dumme. Så stærke er folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Århus Nicolai Sennels’ konklusioner i en artikel på internettet“.

Artiklen er skrevet på europenews.dk i september 2010, så der har været god tid for Pia Kjærsgaard til at slette denne artikel eller ekskludere partimedlemmet.

Jeg kan ikke stærkt nok tage afstand fra så ekstremistiske synspunkter, derfor vil jeg bede Pia Kjærsgaard om at kommentere om det er partiets synspunkter.

Teksten er  idag sendt til Pia Kjærsgaard – Dansk Folkeparti.

Share This Post