Se talerne fra Socialdemokraternes kongres….

Helle Thorning-Schmidts tale til Socialdemokratiets kongres 21. september 2012.

Helle Thorning-Schmidts tale til Socialdemokraternes kongres 21. september 2012.

Kære socialdemokrater.

I år er vi samlet tre dage. Det giver os god tid til at komme til bunds i debatten. Og vi har meget vi skal nå. På søndag skal vi eksempelvis diskutere, hvordan Danmark skal se ud i 2032 – det er jo rart at få på plads i god tid.

Men det siger også noget om vores ukuelige optimisme, at vi allerede nu taler om, hvordan vi skal indrette Danmark om 20 år.

Læs hele talen:  Helle Thorning-Schmidts kongresberetning.pdf

Du kan se og høre de andre taler fra Kongressen på

http://socialdemokraterne.tv/?mid=86A78A35

Share This Post

Godt nytår 2012

Jeg ønsker alle der besøger min blog et rigtig godt nytår!

Godt nytår med taler fra Danmarks 2 stærke kvinder.........
Godt nytår med taler fra Danmarks 2 stærke kvinder………
 

Dronningen :

“Gør tidernes ugunst, at man ikke kan finde arbejde inden for sit felt, skal man måske finde nye veje, det har mange prøvet i tidens løb. For de unge kan det gælde om at finde et andet spor, hvis man ikke kommer ind på sin ønskeuddannelse. Måske skulle man flytte til en anden by eller en anden landsdel, hvis mulighederne for arbejde eller uddannelse er bedre der”.

Så kan I lære det unge mennesker!

Læs hele Dronningens tale på Kongehusets Webside.

 

Nytårstalen får hård medfart i den borgerlige presse, hvilket ikke overrasker nogen!

Nytårstalen får hård medfart i den borgerlige presse, hvilket ikke overrasker nogen!

Helle Thorning-Schmidt:

For tre måneder siden fik Danmark en ny regering. En regering, som er trådt til i en krisetid. Og som vil tage fat på de alvorlige problemer, Danmark står med.
Vores mål er at bringe Danmark sikkert gennem krisen og ud på den anden side med vores velstand, ordentlighed og omsorg for hinanden i behold………………….

……………….. Men vi gør det, fordi det er nødvendigt. Vi gør det ikke, fordi vi er holdt op med at tro på solidaritet. Men netop fordi vi stadig tror på solidaritet, og tror på at vi skal have alle med.

Når vi skal træffe svære beslutninger, er det netop for at fastholde, og ikke afvikle, det Danmark, vi holder af.

Det Danmark, hvor alle er med til at skabe fremgang.
Hvor vi tager os af hinanden.
Hvor vi giver alle børn og unge en gratis uddannelse.
Hvor vi får god og gratis behandling, når vi er syge.
Hvor vi får hjælp, hvis vi mister vores arbejde.
Hvor vi får en værdig pleje, når vi er ældre.

Det et land for de mange og ikke for de få.
Det er et land baseret på forskellighed og mangfoldighed. På menneskeværd. På fællesskab”.

Nytårstalen gør op med brugerbetaling for sygdomsbehandlinger, sundhedsforsikringer, uddannelse, arbejdsløshed, forringet ældreforsorg og foringelse af indvandring/integration, som den sidste del af citatet fra statsministerens nytårstale viser. Det er et klart stilskifte fra VK(O)-regeringen. Det kan ikke engang Berlingske afvise!

Læs hele statsministerens nytårstale på Statsministeriets Webside.

»Ingen handling«, »støvsuget for konkret politik« og »fattig på nyt indhold«. Sådan lyder dommen over statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) første nytårstale, sådan skriver Berlingske i dag. Der er intet overraskende i den udmelding fra Danmarks fremmeste borgerlige avis. Det ville være overraskende, hvis der faldet roser fra den kant…..

 Den sidste nytårstale fra Lars Løkke Rasmussen var konkret på ganske få punkter.

Et citat:
Efterlønsordningen rammer lige ned i de to store udfordringer: Vi skal bruge af vores fælles kasse med omhu. Og vi skal være flere om at arbejde i flere år.

For det første koster efterlønnen 16 milliarder kroner hvert år. Det svarer til udgifterne til 240.000 folkeskoleelever eller 40.000 plejeboliger eller mere end tre nye supersygehuse. Om året! Hvert år!

For det andet indebærer efterlønnen, at folk holder op med at arbejde, selvom de godt kunne blive ved nogle flere år. Og selvom vi har god brug for deres indsats.

Vi danskere er i dag i gennemsnit 61 år, når vi holder op med at arbejde. Men en 61-årig er jo ikke gammel på samme måde som for en generation siden! En 61-årig er da slet ikke gammel”.

Det andet konkrete punkt var et senere pensionstidspunkt, dermed adskiller Lars Løkke Rasmussens nytårstale sig i substansog indhold sig ikke over Helle Thorning-Scmidts 1. nytårstale.

Her skal det med i billedet, at det var en regeringsleder for en regering med 10 års levetid bag sig og med et støtteparti (Dansk Folkeparti), der råt slugte regeringens politik, blot partiet kunne få en forhøjelse af ældrechecken og stramninger af udlændingepolitikken.

 

Share This Post

1. maj fest.

Vanligt tro fandt der 1. maj møder sted overalt i landet i dag.

Uddrag af Helle Thorning Schmidt’s  1. maj tale:
Samarbejdet mellem Venstre, konservative og Dansk Folkeparti har igennem de seneste 10 år gjort Danmark til et fattigere land, hvor store grupper danskere glemmes af samfundet”.

“Jeg er bekymret for, at vi er ved at tabe en generation af unge på gulvet. Jeg er selv vokset op i firserne. Det var dengang, vi talte om ungdomsledighed, langtidsledighed, praktikpladsmangel, tvangsauktioner og adgangsbegrænsning. Det var en tid, hvor modløshed blev til rodløshed!”

“Regeringen siger, den har en plan. Men den siger så meget. Kan I huske, hvordan vi sidste år fik at vide, at det lysnede, og at regningen var betalt? Det var dengang, at det var børnefamilierne, de arbejdsløse, de studerende og de ansatte i kommunerne, som skulle betale regningen”.

“Der gik et halvt år. Så viste det sig, at ikke alle bilag indgik i regnskabet. Det kom som en kæmpe overraskelse for regeringen, at olien i Nordsøen på et tidspunkt slipper op, og at der kommer flere ældre. Regningen var dobbelt så stor“.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvad Pia Kjærsgaard skal have for at stemme for flere tvangsudliciteringer og nedskæringer i hjemmeplejen. Skal den kriminelle lavalder sættes ned til 12 år? Eller skal vi endelig have det forbud mod paraboler?”

“Dansk Folkeparti prøver at få det til at se ud som om, det er åh så svært at løbe fra alle løfter. Men hvis det er så svært, kan de jo bare sige nej!”

Villy Søvndal (SF) havde et konkret forslag om uddannelse af 40.000 ufaglærte danske med på sine 1. maj møder. Det skulle være for folk over 30 år og skulle ske til fuld dagpengesats. Onde tunger siger det er et gammelt socialdemokratisk forslag, men det forhindrer ikke VK-regeringen i at bortdømme forslaget, der vil koste 3 mia. kroner.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen roser S-SF for forslaget om, at 40.000 ufaglærte skal have en uddannelse frem mod 2020. Det er den rigtige model, fordi de berørte personer ofte har stiftet familie og derfor aldrig ville tage en uddannelse på SU, mener Flemming Ibsen.

Han advarer dog om, at opgaven kan blive meget vanskelig, fordi mange af de ufaglærte ikke er motiveret til at tage en uddannelse.

 Lidt historie om 1. maj dagen:
1. maj er dag 121 i året i den gregorianske kalender (dag 122 i skudår). Der er 244 dage tilbage af året. Dagen kaldes Philip og Jacobs dag, Majdag, Valborgsdag, Valborgsmesse eller Voldermisse.

Dagens praktiske betydning i gamle danske landsbyer i Danmark var den faste bestemmelse, at i dyrkningsfællesskab med vangebrug skulle gærderne om bygmarken være lukkede til Majdag og disse gærder skulle blive stående indtil Mikkelsdag (29 september), ligesom det var skik i de gamle bondesamfund, at bystævnet på denne dag holdt årsmøde og valgte bl.a. oldermand. 1. maj og 1. november er desuden traditionel skiftedag for den gamle tids bondegårde, hvor karle og piger kunne skifte arbejdsplads/bondegård.

1. maj blev stiftet som arbejderbevægelsens internationale kampdag på Socialistisk Internationales kongres i 1889 – i 100-året for Den Franske Revolution. I Danmark fejres det stadig tidligt om morgenene i mange fagforeninger og i Socialdemokraternes, SF’s og Enhedslistens partiforeninger. Om eftermiddagen er der taler og sang og meget mere i alle større danske byer.

Share This Post

Grundlovsdag og Lars politiske spin!

Der er to veje i Dansk Politik i dag, det står klart efter de sidste ugers politiske debat, men grundloven er vi sammen om at fejre på tværs af partiskel! Men der er stor forskel på de politiske temaer i de to lederes taler. Jeg har taget to temaer op i mit indlæg her.

Helle Thorning-Schmidt siger i sin grundlovstale:

Grundlovsdag er en af vores vigtigste mærkedage i Danmark. Det er en dag, vi markerer
med stolthed og glæde på tværs af partiskel og holdninger. Vi kan strides om meget, men om
grundloven hersker en respekt, som gennemsyrer vores politiske liv. Netop fordi den giver
os muligheden for at være uenige.
Det er grundloven, som giver os retten til at tale og ytre os frit. Og det er grundloven, som
sikrer hver enkelt borger en ukrænkelig stemme i demokratiet.
Det siges, at ingen er over og ingen er ved siden Folketinget. Nuvel. Det gælder bare ikke
grundloven, som er den øverste autoritet i vores samfund. Sådan må det være i et demokrati,
hvor flertallets magt altid må respektere den enkeltes ret.
Derfor højtideligholder vi grundloven.
 
Lars Løkke Rasmussen siger i sin grundlovstale:
”I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme”. Sådan skrev HC Andersen for 160 år siden, i 1850.
Sangen blev skrevet i en svær tid – lige efter den første slesvigske krig.
Sangen blev også skrevet i en politisk turbulent tid – lige efter vedtagelsen af den første danske grundlov i 1849.
Jeg elsker den sang.
Jeg husker, hvordan vi i Venstres Ungdom indspillede en valgvideo, som Venstre lavede før det såkaldte NATO-valg i 1988.
Sangen har mange dejlige passager. En af dem, jeg synes allerbedst om, er det vers, der lyder sådan hér:
”Engang du herre var i hele Norden, bød over England, nu du kaldes svag. Et lille land og dog så vidt om jorden, end høres danskens sang og mejselslag”.
 
Disse to uddrag, som er starten på deres taler, viser en forskellig indgangsvinkel til grundlovsdagen. Den menneskelig og sociale indgang til dagen, som Helle Thorning-Schmidt giver, den historiske og magtfulde indgang, som statsministeren giver i sin tale.
 
Lars Løkke fortsætter med sine politiske spins i sin grundlovstale:
.              
Jeg holder fast i tre årtiers lærdom. For jeg husker 1970’erne.
Det var en tid, hvor vi brugte kæmpe mængder skattekroner alene på at betale renter – uden at få god offentlig service for pengene.
Det var en tid, hvor vi nærmede os afgrundens rand, fordi ledende politikere ikke turde tage økonomisk ansvar.
Det var en tid, hvor et godt samfund som det danske begyndte at gå i opløsning, fordi den politiske råstyrke og standhaftighed fuldstændig manglede. Fordi danskerne blev lokket til at tro, at alle problemer kunne løses ved at forbruge noget mere og stifte noget mere gæld.
Det var en trist epoke for Danmark. Og jeg husker billedet af en statsminister, der havde givet op og meldt fra, der steg på sin cykel og trillede væk fra Christiansborg og væk fra ansvaret.
Her glemmer Lars Løkke Rasmussen behændigt at i staten af 1970’erne sad hans parti i en VKR regering under Hilmar Baunsgaards ledelse med et flertal i Folketinget.  

 

Den rene Venstre regering under Poul Hartling og flere regeringer under ledelse af  J.O Krag og senere Anker Jørgensen, men de var mindretalsregeringer, der skulle samle støtte hos blandt andet partiet Venstre!

Det er derfor en boomerang vores statsminister her sender afsted, for partiet Venstre har haft et stort medansvar for den førte politik i 70′ erne, som han nu fralægger sig i sin grundlovstale!

  Fælles for VKR regeringen 1968-71 og VKO regeringerne 2001-2010 er at de har soldet opgangstider væk med skattelettelser til de højestlønnede, men det glemte Lars Løkke Rasmussen at fortælle i sin grundlovstale.

Læs de to grundlovstaler i sin fulde længde her:

http://www.socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=article.view&id=710291&menuID=700835&menuAction=select&topmenuID=700835

http://www.statsministeriet.dk/_p_13192.html

Share This Post