Jeg er skuffet over Birthe Rønn Hornbech

Birthe Rønn Hornbech

Overskriften siger alt om mit syn på Birthe Rønn Hornbech. Jeg har tidligere troet hun var et menneske og politiker med en viden om det danske retssystem og en helt igennem retskaffen politiker, hvor det betød noget med retssikkerheden for det enkelte menneske i Danmark! 

Siden hun blev intergrationsminister har hun langsomt men sikkert skudt mine antagelser om hende ned dag for dag og på den sidste samling i Folketinget før jul er det arbejde gjort helt færdigt med “tuneserloven”!

Nu vil nogle spørge:”Hvad mener du med det”.

Jeg mener hun har mistet sin idenditet som politiker og er blevet en “underdog” for Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti og ved at følge deres paroler sætter Bithe Rønn Hornbech restssikkerheden til side for mennesker af anden etnisk baggrund i Danmark. Hun laver tilmed en særlov for tre mennesker på tålt ophold, som hun ikke engang vil stille for en dommer.

Politiet, som skal løse problemet, har sagt klart og utvetydigt, at “tunerserloven” er overflødig! Politiet har allerede i dag de redskaber, der er nødvendige for at løfte denne sag. Lovens eneste berettigelse er så, at tilfredsstille Dansk Folkepartis behov for profilering i deres hadske angreb med indvandrere.

Jeg er i sandhed flov over at være dansker!

Information skriver i dag:
Kritikken haglede ned over det spinkle politiske flertal, før tuneserloven i går blev endeligt vedtaget. Integrationsministeren benyttede debatten til at skrive julekort til sine samarbejdspartnere i Dansk Folkeparti, citat slut.

I sandhed har hun forfejlet sin ministergerning. Hun nægter at udtale sig og nu håner hun Folketinget ved at skrive julekort, ak ja.

Share This Post