Nej til lettelser i topskatten.

Over halvdelen – 53 procent – af danskerne er uenige eller overvejende uenige i at sænke grænsen for, hvornår man skal betale topskat.

Og blot hver tredje mener, at skattesystemet bør omlægges, så færre skal betale topskat.

Hvis de skulle vælge, peger 77 procent på, at skatten skal lettes i bunden, mens blot 11 procent peger på topskatten.

Topskatten er en tillægsskat på 15 procent på indkomster over 479.600 kroner. I dag betaler omkring en halv million danskere topskat. Kilde: Avisen/Berlingske.

Jeg er uenig i behovet for at sænke topskatten, sålænge man ikke har penge til et værdigt velfærdssamfund.

Og jeg mangler dokumentation for påstanden om flere jobs holder ved nedsættelsen af topsklatten, det har jeg ikke set til dato!

Der mangler penge til en fair og god ældreomsorg, skolerne vedligeholdes ikke, der mangler personale i daginstitutionerne og listen over forringelser af velfærdssamfundet er lang, meget lang. Derfor mit personlige nej til nedsættelsen af topskatten.

Det er muligt man kan skabe nogle få jobs ved at sænke topskatten, men det vil yderligere forringe vores velfærdssamfund, så man opnår kun de bedst stillede får flere penge til udlandsrejser, medens de ældre på plejehjemmene kan ligge længere med deres våde bleer!

Er det det samfund vi ønsker?

Share This Post

Venstres top er alvorligt presset……..

De fremmødte journalister, der stod klar foran Venstres gruppeværelse på Christiansborg for at spørge Lars Løkke Rasmussen om de seneste afsløringer i Venstre-formandens rejsesag, fik onsdag eftermiddag ikke mange svar fra hovedpersonen selv.

Derimod fik de en skideballe af Venstres chef ideolog!

TV2-hjort

Må jeg ikke godt lige sige noget? Nu synes jeg altså, I går helt vildt for langt over stregen. Der er i Venstre fuld opbakning til Lars Løkke og til den handlemåde, han udviser i den her sag. Og derfor synes jeg, at I skal stoppe den hetz, I kører“, lød det fra tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Jamen herregud Claus Hjort Frederiksen.
Den hetz du taler om er for det første selvforskyldt, fordi din formand ikke har den fornødne indsigt i hvordan man rejser for en NGO organisation – og for det andet, hvornår man selv betaler for sit luksusforbrug i form af dyr rødvin og cigaretter, men i stedet for bruger skatteydernes penge.

Venstres ubetinget loyale TV medie – “TV2 News” – har i al for lang tid fredet Venstre og formanden Lars Løkke Rasmussen.

Jeg viger ikke tilbage for at sige, at man direkte har markedsført Lars Løkke som statsminister og tillige har ført hetz mod Helle Thorning-Schmidt for at indsætte “Lille Lars fra Græsted nu Nyhavn” i hjørnekontoret på Christiansborg. Det er på tide TV2 fører seriøs journalistik, der også omfatter saglig og berettiget kritik af Venstres formand. Det omfatter også en forklaring på det smøleri Berlingske har afdækket i forhold til modregning af andre indtægter i Lars Løkkes efter vederlag for statsministerposten.

Jeg ser frem til TV2 følger op på sagen …………. for selvfølgelig kan vi ikke have en statsminister kandidat, der på alle måder søger at tilgodese sig selv for skatteydernes penge.

Det må selv Venstres chefideolog Claus Hjort Frederiksen indse.

 

Share This Post

Er Anders på vej mod ny toppost?

Anders Fogh Rasmussen er ifølge websitet euractiv.com kandidat til posten som EU-præsident, når belgieren Herman Van Rompuys anden og sidste valgperiode udløber i november 2014.

Skiftet passer med, at Fogh Rasmussen i 2014 er nødt til at stoppe som NATOs generalsekretær, da Foght tiltrådte i 2009 og posten kan maksimalt bestrides af en person i fem år.

Ifølge euractiv.com, der primært levere nyheder om EU-politik, er Anders Fogh Rasmussen også interesseret i alternativt at kandidere til posten som EU’s udenrigspolitiske chef, der i dag besættes af Catherine Ashton fra Storbritannien. Hendes mandat udløber samtidig med van Rompoys.

Sidste nyt!

I DR 1 udsendelsen i aften 12. november 2012 “Sikken en fest vi har haft” er Anders Fogh Rasmussen indirekte gjort ansvarlig for pantebrevskarruseller, det skyldes han sammen med Claus Hjort Frederiksen liberaliserede bank og Realkredit sektoren under sin regeringsperiode.

Disse pantebrevskarruseller pustede ejendomsværdierne op via fiktive handler mellem venner, som kostede mange milliarder i tab for banker, der lånte ukristisk ud til disse pantebrevshajer. Bankerne gik senere konkurs.

Fakta om Anders Fogh Rasmussen. (Hvis du har glemt ham)

 

Anders Fogh Rasmussen (født 26. januar 1953) er en dansk politiker, der siden 1. august 2009 har været NATO’s generalsekretær.

Fogh Rasmussen var formand for Venstre fra 1998 til 17. maj 2009 og var fra 27. november 2001 til 5. april 2009 Danmarks statsminister. Han var den længstsiddende statsminister fra Venstre og den eneste, der har siddet i tre på hinanden følgende valgperioder.

Anders Fogh Rasmussen er Storkors af Dannebrogordenen, har modtaget Fortjenstmedaljen i guld og er placeret i rangfølgens 2. klasse nr. 1. Som statsminister var han placeret i 1. klasse nr. 4.

Anders Fogh Rasmussen blev i sine unge år i Venstres Ungdom ofte kaldt “Røde Anders”, fordi han blev anset for at være venstreorienteret og gå ind for økonomisk demokrati.

Øgenavnet kastede han dog af sig, da han lod sig inspirere af den liberale filosof Robert Nozick i bogen Fra socialstat til minimalstat (1993). De politiske iagttagere er enige om, at Fogh siden 1993 igen er gået mod midten.

Den 4. april 2009 blev Fogh Rasmussen udpeget til generalsekretær for NATO. Dagen efter trådte han tilbage som statsminister. Han tiltrådte som generalsekretær 1. august 2009 og indtog dermed en stilling, der er den højeste opnået af en dansk politiker.

Share This Post