Er det i orden at bedøve patienter unødigt?

Torben Mogensen er ærgerlig over, at den offentlige debat har taget en drejning af, at det er farligt for patienterne, når sygeplejerskerne kortvarigt må skrue op for bedøvelsen.
Kilde: Dagens Medicin.dk.

I gamle dage bedøvede man patienterne rigtig meget, fordi det at ligge i respirator er meget ubehageligt, og fordi man synes, at det var synd for patienterne.

Siden har man fundet ud af, at det i mange tilfælde er bedre at bedøve mindre, for så ligger patienterne kortere tid i respirator. At holde patienter vågne er noget, vi er gode til i Danmark modsat alle andre lande, hvor man ville have bedøvet dem for længst. Men når man holder patienterne så vågne som muligt, er der risiko for, at de river slangerne ud, hvilket er livsfarligt for dem. Derfor er der situationer, hvor man af sikkerhedsmæssige årsager skruer en lille smule op meget kortvarigt – for eksempel hvis man skal ud og hjælpe en kollega i en halv time eller hente noget,” forklarer Torben Mogensen og uddyber:

De bedøvelsesmidler, vi bruger i dag, er meget, meget kortvirkende. Det betyder, at der fra det øjeblik, man så skruer op igen, ikke går ret lang tid, før patienten kommer op i bedøvelses-niveau igen. I gamle dage brugte man midler, som det tog nærmest en uge at få ud af kroppen igen, og der var det en helt anden snak.  De bedøvelsesmidler, man har i dag, og som jeg har forstået, at de også bruger i Køge, betyder, at folk kommer meget hurtigt ind og ud af bedøvelse, og at der ingen risiko er ved det i forhold til den sikkerhedsforanstaltning, det kan være,”  siger han Dagens Medicin den 19. august 2016.

Det jeg tager stilling til er ikke de medicinske og helbredsmæssige fordele ved bedøvelse af patienter, som Torben Mogensen peger på i sit indlæg i Dagens Medicin, som sikkert er relevant nok, men derimod bedøvelse af patienter, der er begrundet i personalet ikke har tid til patienten!!! Så er det ligegyldigt om de er Køge eller Randers Sygehuse.

Jeg er chokeret over, en ansat på Køge Sygehus udtrykker sig på en måde i TVEAST, som jeg opfatter som det er i orden at overdosere og bedøve indlagte på afdelingen, hvis der IKKE er tid til patienten.

Er vi virkeligt kommet så langt i det danske sygehusvæsen?

Lars Løkke opfandt regionerne for at sikre lokal forankring omkring placeringen af landets nye sygehuse - og samtidig slap han for selv at tage tæskene fra ...

Lars Løkke opfandt regionerne for at sikre lokal forankring omkring placeringen af landets nye sygehuse og driften af dem og samtidig slap han for selv at tage tæskene fra underbemanding og manglende bevillinger til sygehusene…

Er det ikke den pågældendes vigtigste indsats at gøre ledelsen, Regionen og politikkerne opmærksom på der foregår noget uacceptabelt på sygehuset? Skal der ikke ses på bemandingen og brugen af mandskabet på vores sygehuse?

I akut situationer kan der så ikke rokeres rundt mellem afdelingerne, så overmedicinering ikke bruges?

Der skal efter min bedste overbevisning indføres en whistleblower ordning på alle sygehuse, der kan bruges af såvel ansatte, som pårørende.

Share This Post

Det er en “ommer” Hvidovre Hospital!

Hvidovre_Hospital

Hvidovre Hospital har af religiøse hensyn valgt, at når der serveres oksekød til de over 40.000 patienter, der hvert år er indlagt, så skal det være halalslagtet.

Tiltaget møder hård kritik fra integrationsekspert Mehmet Ümit Necef, lektor på Syddansk Universitet.

Det er en forfejlet politik. Vi har religionsfrihed i Danmark, og det indebærer, at den ene religions forskrifter ikke skal påduttes andre“, siger han.

Samtidig mener Mehmet Ümit Necef, at det er et misforstået hensyn, at hospitalet favoriserer én minoritetsgruppe.

Jeg kan godt forstå det logiske: Hospitalet vil opnå, at de tilfredsstiller muslimer. Men problemet er, at det vil irritere dem, der er imod halal-slagtning for eksempel ateister eller kristne“, siger han.

Vicedirektør på Hvidovre Hospital Torben Mogensen kan ikke se noget problem og understreger, hospitalet ikke har modtaget klager over halalkødet.  Kilde: EkstraBladet.dk

halalkoed

Halal-mærke
Halal-mærkning er en frivillig mærkning, der viser, at varen er produceret i overensstemmelse med bestemte religiøse regler og kan spises af muslimer. Halal-slagtet kød må ikke komme i kontakt med ikke-halalslagtet kød under transport, opbevaring eller fremstilling. Der er forskellige halal-mærker, her er vist et eksempel.
Kilde: Varefakta.dk

Jeg er mod Hvidovre Hospitals håndtering af sagen. For jeg vil personligt ikke påduttes halal-kød ved indlæggelse på et hospital. Man kan håndtere normalkost og diætkost, så kan man også håndtere halalkød og normalkød. Der er cirka 200.000 registrerede muslimer i Danmark og heraf er der cirka 20.000 rettroende muslimer… bare for at se det lidt i perspektiv.

Hvor mange af de rettroende er der så indlagt på Hvidovre Hospital?

Det er en “ommer” Torben Mogensen, Hvidovre Hospital.

Men det er sikkert svært at undgå halalslagtet kyllingekød, for der sker en stor eksport til Mellemøsten af det. Men fremover vil jeg se efter Halal-mærket, når jeg køber kød, og være opmærksom på det findes i flere udgaver…..

Dette indlæg er min personlige holdning og skal IKKE ses som en opbakning til Dansk Folkepartis kampagne mod Halal-kød og Islam, der kun tjener et populistisk ærinde, for at skaffe stemmer til partiet ved dyrkelse af fremmedhad.

Jeg mener, man skal bevare valgmuligheden for patienterne på Hvidovre Hospital og ikke kun tilgodese en meget lille minoritet, derfor er jeg enig med integrationsekspert Mehmet Ümit Necef, lektor på Syddansk Universitet, der siger:

Det er en forfejlet politik. Vi har religionsfrihed i Danmark, og det indebærer, at den ene religions forskrifter ikke skal påduttes andre“.

Jeg mener, det gælder alle steder, også i svømmehaller, skoler og andre offentlige rum. Vi er en dansk nation! Dem der bosætter sig i Danmark må respektere det. Jeg må heller ikke drikke alkohol, hvis jeg besøger Dubai eller andre muslimske nationer….

Share This Post