Julen starter i dag………

1.ste søndag i Advent er startskuddet til jul i kirken og også på mit website.

jul_logo

Jeg bekender mig til den kristne tro og den traditioner uden at overdrive det, som for eksempel Indre Mission gør det. Julen er fest, der har oprindelse i fortidens solfest bedrevet af hedninge og aser troende. En fest til ære for solen vender tilbage fra vinterens mørke og dagene bliver længere.

Jul er en årlig højtid i lande, som fejrer Jesu fødsel den 25. december i det meste af verden. I visse ortodokse lande og den koptiske kirker fejres julen 6. januar, der er 25. december i den julianske kalender. I Danmark foregår den primære fejring aftenen før, juleaften den 24. december, fordi dagen efter den gamle nordiske tidsregning begynder ved solnedgang . Også liturgisk begynder dagen aftenen før (1. vesper) og fejres med midnatsgudstjenester. Julehøjtiden forener ofte fejringen af Jesu fødsel med andre traditioner, som fejrede midvinter.

Adventstiden er den måned – og de fire søndage – der går forud for julefesten og er forberedelse til fejringen af Jesu komme til jorden (inkarnationen). Og til stille adventshygge. Dagen før juleaften hedder lillejuleaften.

Julen har en lang række traditioner, som varierer fra land til land. Moderne traditioner er krybbespil, mistelten, juletræ, udveksling af gaver, fortælling om julemanden og julekort til venner og familie med ønsker om “glædelig jul og godt nytår”.

De traditionelle julefarver er grangrøn (stedsegrønt), snehvid og blodrød.

Share This Post

Godt nytår 2013.

Nytår er både årets første og sidste fest. Altså en overgangssituation – med alt hvad dette indebærer

Julenissen vækkes af sin drømmesøvn af nytårsløjer.

Julenissen vækkes af sin drømmesøvn af nytårsløjer.

I folkelig tro er en overgang altid noget særligt. Det kan være overgangen fra barn til voksen, fra ugift til gift – men overgangen til et nyt år, er også omgærdet med særlige forestillinger og ritualer. Man lader det gamle år bag sig og et nyt og “ubrugt” ligger foran én.

Dette giver naturligvis anledning til en hel del tanker om, hvad fremtiden vil bringe, samt forsøg på enten at aflure, hvad skæbnen har planlagt – eller prøve at påvirke fremtiden i gunstig retning. Nytårsaften har derfor været anset som velegnet til at tage varsler, eller udøve forskellige former for magi. Også nytårsskyderiet kan oprindeligt have rummet ønsket om at jage ubehagelige væsner og magter væk fra det nye år. Den nyere skik, at hoppe ind i det nye år fra en stol eller lignende, har også en antydning af denne tankegang. Overgang, der er særligt vanskelige eller farlige, bør man enten have bistand til, eller udføre på en særlig måde.

Larm og løjer – hærværk?
Larm og løjer var en meget vigtig del af fortidens nytår. men undertiden kunne det gå for vidt

På nytårsaften kunne man – ligesom nu – risikere at blive offer for forskellige former for – mere eller mindre godmodige – løjer og drillerier.  Et hyppigt drilleri var at fjerne og gemme ting som kaffekander, gryder og lignende eller at bytte rundt på dyrene i stalden. Ville man skræmme sine “ofre” kunne man fx sætte roelygter ud og håbe, at en og anden ville få en forskrækkelse over det uhyggelige, lysende ansigt.

Populært var det også at skille for eksempel vogne ad og samle dem på “umulige” steder, hejse ting op i flagstænger eller sætte for eksempel vogne og møgbøre op på taget.

Det kunne naturligvis tage et omfang som gjorde, at den som det gik ud over, følte det nødvendigt at indblande politiet.
Kilde: http://www.historie-online.dk hvor du kan læse mere om nytårets fester og traditioner.

Dronning Margrethe debuterede med sin første nytårstale i 1972 - siden har hun holdt 37 af slagsen. Kilde TV2.

Dronning Margrethe debuterede med sin første nytårstale i 1972 – siden har hun holdt 40 af slagsen. Kilde TV2.

Dronningens nytårstale
Christian den 10. var den første monark, som holdt nytårstale – det var i radioen 1. januar 1941. Kong Frederik 9 var den første som talte i fjernsynet – det var i 1958. Samme år blev talen rykket fra 1. januar til 31. december.

Talen Dronning Margrethe ikke holdt, men som Danmarks Lærerforening gerne så holdt :-) Kilde: Folkeskolen.dk år 2010.

Talen, som Dronning Margrethe IKKE holdt, men som Danmarks Lærerforening gerne så holdt 🙂 Dronningen kommer med kritik i sine nytårstaler i en moderet form og med diplomatisk sans. Kilde: Folkeskolen.dk – år 2010.

Dronning Margrethe har i sine taler oftest beskæftiget sig med etiske og kulturelle emner. Søens folk og Grønland er tilbagevendende emner, men den nu 72-årige dronning holder sig ikke tilbage og giver gerne danskerne en opsang, når det behøves. Se Dronningens 2011 nytårstale her ………

Alle ønskes et godt og lykkebringende nytår.

Vi mødes igen i det nye år 🙂

 

Share This Post

Julen er båret ud i dag!

Julen varer længe og koster mange penge, siger en kendt dansk julesang. Det er rigtigt i mit tilfælde!

Jeg har lige båret vores juletræ ud i dag, men kors i himlen, hvor er der mange nåle på et grantræ! Nålene dryssede af hver gang jeg rørte en gren for at fjerne julepynten og de lagde sig på juletæppet i en lind strøm! Jeg fyldte en plastikindkøbspose med dem og fjernede de sidste med støvsugeren.

Det er to dage for sent vi har fjernet juletræet, det burde ske på “Hellig Tre Kongers Dag“, som er den 6. januar!

I min barndom –  ( Omkring år 1958-1963)  – kan jeg svagt huske at vi fejrede Hellig Tre Konger. Det foregik med vi løb rundt til omliggende gårde og knuste potteskår på hovedtrappen. (Jeg er født i Stestrup – langt ude på landet)

Man blev så budt indenfor til et traktement, oftest var det kage/konfekt og lignende. Jeg husker ikke drikkevarene, men jeg tror det kunne være sodavand til børnene og kaffe til de voksne.

Det nærmeste jeg har fundet på internettet om traditioner findes på http://www.danskkultur.dk/txt/jan.htm , der omhandler aftenen før Hellig Tre Kongers dag.

5. januar: Hellig 3-kongers aften
Hellig 3-kongers aften kan passende blive en god afslutning på julen og en god indgang for familien til det nye år. Det er en gammel skik, at tænde et tredelt Hellig 3-kongerslys på trettendedagen efter jul. Af samme grund kaldes dagen dagen også “trettendedag dag jul”. Men almindeligvis sker det den 5.1. om aftenen Nogle tænder også blot tre lys, en for hver af de hellige tre konger, som kom til Jesusbarnet med gaver. Her er der tale om Det nye Testamentes beretning om “nogle vise mænd fra østerland” . Disse tre får siden hen navnene Kasper, Melchior og Baltasar, som kommer med henholdsvis guld, røgelse og myrra som gaver. Hellig 3-kongerstraditionen er, at man læser historien hos Lukas (2.kap) om de vise mænd, synger salmen “Dejlig er den Himmel Blå”, og hygger sig med sig selv eller børnene, indtil de tre lys er brændt ned. Når det sidste lys slukkes, er julen slut.

 

Helligtrekongersløb (Kilde http://www.historie-online.dk/special/h3k/skikke.htm)
I enkelte egne af Danmark, på Agersø, Omø, Ærø og visse steder på Als, har der været tradition for helligtrekongersløb, hvor især børn og unge klæder sig ud til ukendelighed, og drager rundt på besøg i de lokale hjem.  Der er indicier på, at denne skik – måske – har sit udspring i helligdagskontrollanter “Helligkrister”´s opsyn med, om folk holdt juledagene hellige, og lod arbejdet hvile.
På Agersø og Omø må helligtrekongersløberne ikke tale, hvorimod de på Ærø og Als taler med fordrejede stemmer under deres besøg rundt omkring. Når helligtrekongersløberne besøger et sted beværtes de med kaffe, sodavand, kage, godter etc. og husets beboere vil naturligvis forsøge at gætte gæsternes identitet
.

 Helligtrekongersløb kommer nærmest det jeg oplevede i min barndom.

**************************************************

Under min søgen fandt jeg følgende bizarre handling på http://www.historie-online.dk/  :

Midler til at vække elskov 
“Hvis en Karl kommer en Draabe af sin Sæd i en kop Kaffe,
og giver en Kvinde, frembringer det en heftig Attraa.”

Nu kan du og jeg så spekulere over om den virker 😉

Share This Post