Venstres hædersmand Troels Lund Poulsen!

Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten har i en fælles erklæring indstillet venstremanden til en såkaldt næse, men de borgerlige partier har ikke kunnet tilslutte sig udlægningen af sagen.

De røde partier mener, at Troels Lund Poulsen skal have en politisk anmærkning i form af en næse for at overtræde sin tavshedspligt og afgive forkerte oplysninger til den kommission, der har undersøgt skattesagen.

De fire partier sammenfatter, at det er “stærkt kritisabelt, at de nævnte ulovligheder fandt sted” og ikke mindst tilføjer de, at “det politiske ansvar for ulovlighederne i sidste instans påhvilede den politiske ledelse af Skatteministeriet og dermed den ansvarlige minister på daværende tidspunkt“.

TLP_renset

Kommissionen tror dog ikke på Troels Lund Poulsens forklaring om, at han ikke interesserede sig synderligt for Helle Thorning-Schmidts skattesag.

Troels Lund Poulsen fik løbende orientering om sagen fra sin departementschef, Peter Loft, som holdt møder med Skat København. Samtidig viste Troels Lund Poulsen “væsentlig interesse” for et afgørende punkt for udfaldet af sagen, nemlig spørgsmålet om Stephen Kinnocks opholdsdage i Danmark – og det skete, mens sagen fortsat verserede i Skat København, skriver kommissionen i sin rapport.

Det er Venstre, Hans Christian Schmidt og chefideolog Claus Hjort Frederiksen ikke uvidende om. De havde en klar interesse i det blev lækket til BT og dermed indgik i valgkampen.

Det er klart skatteminister Troels Lund Poulsen foretog det beskidte arbejde på Venstres vegne sammen med Venstres Pressetjeneste, der havde brugt særdeles mange timer på at finde “stof” på Helle Thornings private forbrug på tøj og tasker.

Troels Lund Poulsen har selv forklaret, at han har videregivet rygter om Stephen Kinnocks mulige seksuelle orientering til sin særlige rådgiver Peter Arnfeldt og senere til sine to ministersekretærer. Derfor er det sandsynligt Helle Thornings skattepapirer også har indgået i denne “orientering” og dermed er klandet på BT’s redaktion meget belejligt til at ødelægge valget for hende og oppositionen, hvilket næsten lykkedes. Der var cirka 6.000 stemmer, der adskilte Rød og Blå Blok.

Hvis det ender med en næse til Troels Lund Poulsen – hvilket alt altså tyder på – vil det være hans anden af slagsen. I 2009 fik han som miljøminister en såkaldt “lille næse” for ikke at have besvaret et miljøspørgsmål fra Socialdemokraternes Benny Engelbrecht i tide og først efter, han på TV havde udtalt sig om samme emne,” skriver Jyllands Posten.

Se også artiklen “Thorning: Nogen har talt usandt i skattesagen“.

Ekstra Bladets leder i dag:

Fhv. skatteminister Troels Lund Poulsen (V) overtrådte sin tavshedspligt og løj over for Skattesagskommissionen. Det må man absolut ikke, så derfor vil regeringen, SF og Enhedslisten forsyne ham med en velvoksen politisk næse.

DET ER BILLIGT sluppet. Men Venstre er gået totalt agurk over, at nogen kan finde på at mene noget ufordelagtigt om den pæne Troels Lund, der efter partiets mening håndterede sagen om Helle Thorning og hendes mands skattesag 100 procent korrekt.

Det er lumpent. Det er en lodret skandale,” brølede Venstres indpisker Claus Hjort Frederiksen i timevis på TV2 News i går.

TLP_Leder_EB

GANSKE VIST fandt Skattesagskommissionen aldrig ud af, hvem der havde lækket skatteoplysninger om Stephen Kinnocks selvangivelse til BT, men de mange afhøringer gav et klart billede af en Venstre-skatteminister, der på alle måder ønskede at skade en politisk modstander.

Det er da også en kendt sag på Christiansborg, at Traktor-Troels, der er medlem af Lars Løkkes såkaldte tæskehold, har et indgående kendskab til beskidte tricks.

MEN HOS VENSTRE er han en hædersmand, som er udset til en central ministerpost, når/hvis Lars Løkke vinder næste valg.

Share This Post

Har Partiet Venstre ikke moralske skrubler………???

Folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V) har ikke deltaget i Retsudvalgets møde i dag.

Mit spørgsmål til Venstre og TV2 News.

Mit spørgsmål til Venstre og TV2 News.

Alligevel optræder Michael Aastrup Jensen på TV2 News til morgen om det (Venstres fremmeste reklame sender).

Det er for så vidt ok, men at han udtaler kritik af justitsminister Karen Hækkerup (S) fra et samråd i Folketingets Retsudvalg her til morgen, hvor han IKKE har deltaget, det er langt over grænsen til hæderligt politisk arbejde fra hans side. Og endnu et bevis på TV2 News er den ukritiske formidler af et ethvert budskab fra Venstre.

Et andet eksempel fra i går…….

Kilde: VKO Satire Tjeneste.

Kilde: VKO Satire Tjeneste.

Jeg har kunnet notere mig, at mine to ministersekretærer mener, jeg skulle have fortalt det. Der er en sidebemærkning om, at afgørelsen bliver holdt tæt, og at der kan være nogle rygter om homoseksualitet, sagde Troels Lund Poulsen til DR i går.

Han er uegnet som minister fastslår Politiken i går i en artikel. Det er jeg enig i.

Et tredje eksempel på Venstres mangel på moral.

Det endda partiets landsformand Lars Løkke Rasmussen, der udstiller sig selv, som værende en politiker uden nogen form for moral.

Der skulle pludselig ryddes op i egne rækker, da han ville bestige Folketingets talerstol som privatist efter 768 dages fravær under finanslovsforhandlingerne…….

VKO Satire Tjeneste.

Det er desværre ikke den eneste gang formand Løkke tilfældigvis lige har fået orden i sine bilag og regninger, der i første omgang er betalt af offentlige midler. Hver gang er det – når det er opdaget af årvågne journalister ved aktindsigt – tilfældigvis “en fejl” og Lars beklager det!

I dette tilfælde skriver Lars om det på sin Facebook profil for at afværge spørgsmål om det, når han besteg folkets talerstol på Christiansborg i går.

lars_17_12_213

Lars Løkke den 17. december 2013:  “Så lykkes det Ritzaus – i tredje forsøg – at få historien rigtig frem. Endda helt til Ekstra Bladet. Tak for i aften! I morgen har vi den store finanslovsdebat i Folketinget. Glæder mig til at stemme for de ekstra skattelettelser i 2014, Venstre fik forhandlet på plads“.

Var det så bare en smutter, så er det ok.

Men det en – blandt mange – sager Lars Løkke har haft gennem sit politiske virke inden for kort tid, lad mig bare nævne et par stykker af dem:

  • Privat hotelophold under navnet “Hr. Jensen” med voksenfilm, rødvin og cigaretter på skatteydernes regning efter en julefrokost i Venstres folketingsgruppe.
  • Overbetaling i hans tid som indenrigsminister for privathospitaler. Pris 900 mill. kroner.
  • Rejse til Rio i Brasilien – besøg hos datter i USA for GGGI’ regning (Udenrigsministeriet fastslår i sine anti korruptionsregler, at familiemedlemmer ikke må deltage i rejser for offentlige midler. GGGI er omfattet af dem). Lars Løkke har IKKE fremlagt dokumentation for egenbetaling for datters rejse, efter sagen blev kendt efter ihærdige journalister havde søgt aktindsigt.
  • Luksusrejser på First Class for  770.000 kroner for 9 rejser. Han forsøgte på Folketingets talerstol at tørre den af på regeringen i går. MEN det er stadig Lars Løkke, der har siddet i flysædet! Det kan han ikke løbe fra.

Det er værd at bemærke, listen over Lars Løkkes misbrug af offentlige penge IKKE er udtømt, der er mange andre sager fra hans minister tid, hans tid som amtsborgmester i Frederiksborg Amt og hans tid, som formand for Venstre Ungdom.

Lad dem ligge her……… Hans manglende moral er rigeligt beskrevet i de fire eksempler.

Mine spørgsmål til Partiet Venstre og især til Venstres medlemmer:

Har Partiet Venstre en moral?

Hvor længe kan Venstres medlemmer acceptere den manglende moral i Venstre og hos formanden?

 

 

 

Share This Post

Mens vi venter……

…… på Skattekommissionens rapport om lækken af Niel Kinnocks skattesag.

Et historisk interview med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen på Statens Museum for Kunst

Man bliver dømt efter straffeloven, hvis man bliver opdaget“, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen i dette interview, hvor det citat måske er det eneste sande udsagn, der fremkommer under hele seancen 🙂

Berlingske Medier kører for tiden kører en kampagne -primært Dagbladet BT , der har den slet skjulte pointe, at miskreditere København Skat, som leverede det mest belastende udsagn om den daværende skatteminister Troels Lund Poulsens ageren i Niel Kinnocks skattesag.

Men jeg tror ikke på den kolde jura inden for dørene i Skattekommissionen lader sig påvirke af BT’s kampagner.

Share This Post