Venstres kamp at undgå ansvar for ejendomsvurderingerne………..

Kampen om at “undgå aben” er i fuld gang inden rigsrevisionen offentliggør sin rapport om alvorlige fejl i ejendomsvurderingerne klokken 11 i dag.

Socialdemokraterne mener det er Venstre skatteministre, der bærer ansvaret og ikke overraskende så mener Venstres skattepolitiske ordfører Torsten Shack Pedersen det ikke. Han roser sig af Venstre har fastholdt et skattestop. Det modsiges i dagens nyhedsudsendelse på DR 2 af en skatteekspert.

Intet skattestop på grundskylden siger revisionsinstitut og partierne har vedtaget pr. 1. januar 2013 at skatten ikke kan ændres, hvis borgeren ikke klager straks. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance står uden for.

Venstres næstformand Kristian Jensen har siddet længst som skatteminister i perioden. Erik Hovmand (V), Troels Lund Poulsen(V) og Peter Christensen (V) deler et også medansvar for de kritisable forhold omkring ejendomsvurderingerne.

rigsrevision2

Venstres skattepolitiske ordfører indrømmer hårdt presset, at Venstre har et medansvar, men forøger lynhurtigt at unddrage sig ansvaret med den usande påstand om fejlene ikke har kostet borgerne penge, fordi der er/var skattestop og Venstre ønskede at afskaffe ejendomsvurderinger i 2011. Sandheden er det har kostet borgerne penge, fordi der netop ikke er skattestop på grundskyld.

Det er pinligt Venstres skatteordfører Torsten Shack Pedersen ikke kender til sit stof.

Thomas Jensen, der er skatteordfører for socialdemokraterne kalder kritikken af Skats fejlbehæftede ejendomsvurderinger og manglende evne til at behandle klager over samme vurderinger ordentligt, for “meget alvorlig“.

Samtidig siger han, at skylden for hele miseren ligger hos Venstre.

Man har vidst siden 2007, at det her var et meget, meget alvorligt problem. Og alligevel har skiftende Venstre-ministre ikke gjort noget som helst i perioden“, siger Thomas Jensen.

Venstres skatteordfører Torsten Shack Pedersen mener ikke, det er ministrene fra årene siden 2003’s skyld. “Det er bekymrende, at Skat ikke har overholdt reglerne. Jeg regner jo ikke med, at det er nogen skatteminister, der selv sidder og vurderer, hvad vurderingen skal være af en hus i Hanstholm eller Hørsholm. Jeg forventer selvfølgelig, at Skat lever op til lovgivningen“, siger Torsten Schack Pedersen.

Kampen fortsætter efter klokken 11 i dag, men pilen peger på Venstre siger de politiske kommentatorer, der med al magt vil forsøge at placere ansvaret på regeringen. Thor Möger Pedersen (SF) og Holger K. Nielsen (SF) har siddet mindre end et år som skatteministre.

Tidligere skatte minister Kristian Jensen (V) har endnu ikke udtalt sig……….

Men på DR2 siger de Kristian Jensen har puttet med historien, for Venstres skatteordfører virkede uforberedt i dagens nyhedsudsendelse på DR2. Det er sjældent man hører så hård kritik af politikere på TV.

Det ser ud til Kristian Jensen får sværere og sværere ved at tage over efter Lars Løkke, når han på et tidspunkt stopper som formand for Venstre.

Share This Post

Forklaring på Venstres succes mangler……….

…….. mener Troels Mylenberg på MitFyn.dk.

Han skriver i dag:

Men næsten lige så galt, eller i hvert fald næsten lige så ubarmhjertigt, er det, når politikere og partier går frem, og ingen – slet ikke partiet eller politikeren selv – kan give en blot nogenlunde troværdig forklaring på fremgangen”.

senere…… : “Den situation står Venstre og partiformand Lars Løkke Rasmussen i. Naturligvis vil ingen i Venstre – til citat – sige, at man ikke forstår, hvorfor det går så godt, for selvfølgelig hænger det da sammen med politikken, personerne og den klare kommunikation. Sådan hedder det sig i hvert fald.

Den mest ligefor liggende forklaring er naturligvis, at succesen skyldes et fravalg af regeringspartierne, og logikken i politik tilsiger naturligvis, at et fravalg af den ene part betyder et tilvalg af den anden“.

Han omtaler tidligere to Venstre ministre – Troels Lund Poulsen og Birthe Rønn Hornbech afhøres i kommissionsdomstole. De har begge betydelige vanskeligheder i deres sager og risikerer en fældende dom begge to.

Partiets Venstres politiske toppersoner Lars Løkke, Kristian Jensen og chefideologen Claus Hjort Frederiksen kan ikke blive enige om partiets økonomiske politik skal være “Nulvækst” eller “Udgiftsstop“.

 

Der er rigtig mange mennesker, der i meningsmålingerne giver udtryk for de støtter Venstre, selvom de kommer til at betale for Venstres skattelettelser til de mest rige danskere. Samtidigt vil Venstre reformere (Spare) yderligere på dagpenge, kontanthjælp og give flere skattelettelser til de rige danskere. Det er alt sammen noget der rammer de fleste Venstre sympatisører negativt.

En parallel udvikling skete for det lullede parti “Ny Alliance”, der oplevede en enorm fremgang i meningsmålingerne, men partiet døde i valgkampen og fik kun stemmer nok til lige at komme over spærregrænsen på 2%. Onde tunger mener det var SE&Hørs artikel om Naser Khaders “sorte byggeri”, som var grundløs, men det blev først afsløret efter valget.

Jeg mener ikke Venstre fortjener den succes partiet har i de nuværende meningsmålinger, for partiet har i næsten 2 år ligget i den politiske hængekøje og i sommerens agurketid har partiet kommet med overbudspolitik om dagpenge reformer, vækst i danske arbejdspladser og nulvækst i det offentlige udgifter – eller er det udgiftsstop partiet mener?

Det undrer mig Lars Løkke og VK-regeringen, medens den havde magten, så passivt til  Danmark mistede 180.000 danske arbejdspladser. I oppositionsrollen tordner Venstre mod regeringen for ikke at gøre noget, selv den nuværende regering har sat flere initiativer i gang med at forbedre forholdene for det danske erhvervsliv.

Venstres stort anlagte nedsættelse afgift på sodavand  indgik som et absolut krav til regeringen for at indgå en beskæftigelsespakke i foråret og den er endt i total fiasko. Grænsehandlen fortsætter uændret.

Det samme gælder for afgifter der er groet i Venstres have, som for eksempel på transportområdet, hvor den nuværende regering har ryddet op efter Venstre.

Det har heller ingen betydning Venstres formand kører rundt i en brandert og vælter cykler på Strøget. Eller optræder ukontrollabelt ophidset på TV overfor journalister, der stiller nærgående spørgsmål til formanden.

Disse Venstre fiaskoer preller af i meningsmålingerne, forstå det, hvem der kan? Jeg gør ikke!

De næste timer kan du læse Troels Mylenbergs indlæg på MitFyn.dk .

Share This Post

Dagens afhøringer i “Skattegate”

Lisbeth Rasmussen, direktør i Skat København:
Erling Andersen kom hjem fra mødet med en stak presseklip, som jeg skulle gennemgå. Opfattede det som Peter Lofts initiativ – han ville have os til at forholde os til avisartiklerne i vores sagsbehandling, var der noget vi kunne bruge? Der var intet i de mange avisartikler, vi kunne bruge til noget“.

Min kommentar: Formålet må være at påvirke Skat København. Peter Loft må være Troels Lund Poulsens forlængede arm?

Lisbeth Rasmussen forklarer, at på dagen, hvor afgørelsen i skattesagen kommer har direktør i Skat København Erling Andersen en drøftelse med produktionsdirektør i Skatteministeriet Steffen Normann Hansen. Steffen Normann Hansen fortæller, at han og departementschef Peter Loft er utilfredse med teksten i afgørelsen.

Problemet er bare bevisbyrden for Lisbeth Rasmussen, direktør i Skat København.Hun er IKKE i tvivl om der skete en form for magtmisbrug fra Skatteministeriets side. Kilde: DR.dk.

Mon ikke Peter Loft lukker op for posen, for at redde sit eget liv????

Jeg tror der er mange sjove oplevelser på vej i “Skattegate”.

For indtil nu har Troels “Trolex” Lund Poulsen(TLP)  og Peter “Gris” Christensen (PC)  ikke været presset, men har kunnet give deres egen “forvanskede udgave” af sandheden.

Husk bare på TOGA Bar, hvor Peter Christensen i en mindre brandert kommer væltende ind sammen med sine venner i en heftig diskussion om Helle Thorning-Schmidts private skatteforhold……..

Jan Andreasen skriver på JP-Bloggen den 29. oktober 2012:

Selv husker jeg en sommeraften i juni i 2010 – et par måneder før Skat Københavns afgørelse i september 2010  – hvor jeg sad og nød en øl på Toga Bar i det indre København, sammen med en af mine gode venner. Ind træder pludselig et par højrøstede unge Venstreløver, i  ivrig diskussion om  indholdet i Helle Thornings skattesag. Viser det sig hurtigt.

Meningsudvekslingen  fortsætter i ganske lang tid. Her er tydeligvis tale om kyndige folk, med styr på detaljerne i skattesagen, kunne vi, der ikke kunne undgå at være med på en lytter, hurtigt konstatere. Ingen ringere end de unge Venstreløver  Peter Christensen og Karsten Lauritzen, forstås.  Og hvilken imponerende detaljerigdom, de diskede op med.

Konklusionen må altså indtil videre være: At Helle Thornings skattesag ikke er blevet diskuteret i Venstre.  Det ligger fast. Arbejdet med skattesagen overlod man derimod trygt til Venstres pressetjeneste og de unge løver i Venstre“.

De (Troels “Trolex” Lund Poulsen(TLP)  og Peter “Gris” Christensen (PC)) bliver helt sikkert indkaldt igen, når embedsmændene har forsøgt at redde sig selv og sandheden.

“Lille Lars fra Nyhavn, tidligere Græsted” har også deltaget, men kan det bevises? Og ofrer han PC og TLP for at redde sin politiske karrierer? Han er kynisk nok til det, hvis målet er at redde sit eget skind!

Jeg erindrer om – da Lars Løkke sagde til Henrik Qvortrup, TV2, du stiller upræcise spørgsmål i TV2′ bedste sendetid.

Lars Løkke Rasmussen stod svedende, med ildrøde kinder – og ører – på Statens Museum for Kunst, omringet af en kødrand af journalister?

Og han forsøgte forgæves at svare på journalisternes spørgsmål: “Nej, vi diskuterede ikke Helle Thornings skattesag i Venstre”.  Eller: “Det er et meget upræcist spørgsmål du der stiller..” Osv. osv.

Efterhånden som spørgsmålene haglede ned over den tidligere statsminister – og han blev trængt længere og længere op mod muren bag sig – piblede sveden da også mere og mere frem på panden. For hvert spørgsmål, var det tydeligt at Lars Løkke Rasmussen bevægede sig længere og længere væk fra sandheden.

 

 

Share This Post

Pilen peger på Venstres topledelse……….

Skattegate” er langt fra sin sin afsluttende rapport, men allerede nu er der afdækket en påfaldende stor interesse fra chefen i skatteministeriet Troels Lund Poulsen (V) og hans topembedsmænd. En interesse som er meget langt ude over det normale i samarbejdet mellem ministeriet og Skatteregionerne.

Der er afdækket en utilfredshed fra skatteministerens side, som u-udtalt er effektueret af den fyrede departementschef Peter Loft, der oven i købet ikke ville have Skat København sendte det afsluttende brev til Stephen Kinnock, før han kom hjem fra sin udenlandsrejse. Alene det krav er en direkte indblanding i Skat Københavns sagsbehandling, hvilket indikerer et forsøg på magtmisbrug fra ministeriets side (ministrens side), da man kan formode Peter Loft handler i samråd med skatteministeren.

Det har været – og er stadig – en stående påstand, at der sker intet i Venstre, som Venstres chefideolog Claus Hjort Frederiksen ikke været inde over. Derfor vil det videre sagsforløb med sikkerhed trække tråde op i Venstres topledelse.

Jeg støtter mine antagelser på en gennemgang af de sidste dages artikler skrevet af Jyllands Posten, som bestemt ikke er fjendtligt stemt overfor Venstre.

Jyllands Posten 7. november 2012.  
Skat Københavns afgørelse i Helle Thorning-Schmidt (S) og Stephen Kinnocks skattesag landede på mystisk vis på dagbladet BT, en uges tid inden der blev udskrevet folketingsvalg i august 2011.

Det skriver Berlingske, der har de nye oplysninger fra anonyme kilder.

BT har kategorisk afvist at afsløre noget som helst over for den igangværende Skattesagskommission med henvisning til kildebeskyttelsen.

Oplysningen om, at BT-journalister fik kendskab til afgørelsen en uge før valgkampens start, kan meget vel betyde, at hensigten med lækken var at skade Helle Thorning-Schmidts valgkamp“, siger Troels Mylenberg, chefredaktør på Fyns Amts Avis og tidligere leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet.

Til skattedirektør Lisbeth Rasmussen store overraskelse viste det notat, som fagdirektør Ivar Nordland fiskede op fra et gammelt arkiv, en sag om Helle Thorning-Schmidts personlige skatteforhold i 1999-2000.

Den sag var dengang afgjort, fordi ”nogen” havde rejst spørgsmålet om beskatning af hendes vederlag. ”Resultatet var altså, at Helle Thorning ikke var skattepligtig i Danmark dengang, men “nogen” i Socialdemokratiet mente åbenbart, at det skulle hun alligevel.

Det indebar, at Helle Thorning altså betalte skat i nogle år, uden at hun juridisk var forpligtet til det.

Jyllands Posten den 1. november 2012.
Udspørgeren Lars Kjeldsen læste under afhøringen af sagsbehandleren Inger Sommer Hansen (Skat København) herefter højt fra dele af direktør Lisbeth Rasmussens dagbog fra september 2010, hvoraf man forstod, at der fra departementschef, minister og dennes spindoktor var utilfredshed med afgørelsen.

Jyllands Posten skriver den 1. november 2012: 
Ivar Nordland fra Skatteministeriet, som under mødet med Skat Københavns direktører og Peter Loft havde fisket det gamle papir frem fra kælderen, ringede siden til Skat Københavns øverste chef Erling Andersen, hvor han i følge Erling Andersen skulle have sagt: ” Han var helt enig med os, og at skattesagen var vores afgørelse.”

Den 9. september 2010 var Hanne Dahl Kofoed (HD) med til et møde med Stephen Kinnock og Frode Holm på dennes kontor. Sagen var ved at være på plads.

Jyllands Posten den 8. november 2012.
Dele af denne dagbog, som er fortroligt materiale hos kommissionen, blev for nylig gengivet i dagbladet BT og viser bl.a. en betydelig indblanding fra toppen i Skatteministeriet: minister Troels Lund Poulsen (V), hans spindoktor Peter Arnfeldt og daværende departementschef Peter Loft.

Når det handler om sagsbehandling af en persons skatteforhold, har skatteministeriets departement ikke en såkaldt instruktionsadgang over for bl.a. Skat København.

”De skal jo ikke sagsbehandle,” sagde hun med fast og klar røst.

Udspørger Lars Kjeldsen (LK): “Hvorfor skulle der gå en hel uge, før afgørelsen i form af agterskrivelsen var klar? Det udtrykte Frode Holm jo utilfredshed med, da I havde mødet og sagde, at der ville gå en uge.”

HD: “Der var noget med, at vi skulle afvente, at departementschefen kom tilbage fra en udlandsrejse.”

LK: “I mødtes en torsdag – den 9. september. Hvornår mener du, at I havde afgørelsen færdig?”

HD: “Vi havde et udkast den 13. september, så skulle den bare renskrives.”

Om dette forhold har afdelingslederens chef Lisbeth Rasmussen skrevet et kritisk notat i sin dagbog. Hun var stærkt utilfreds med, at han ville blande sig i en sag, der var uden for hans legitimitet, idet kun Skat København havde ret til at afgøre den.

Afdelingsleder Hanne Dahl Kofoed forklarede desuden, at afdelingen blev udsat for en såkaldt “kvalitetskontrol” fra ministeriets side, hvilket hun ikke har oplevet før!

Jyllands Posten den 8. november 2012.
I en mail til Ritzau skriver finansministeren om Skattesagskommissionens beslutning om at lukke dørene:
Jeg respekterer i sagens natur til fulde Skattekommissionens arbejde, men jeg skal for en god ordens skyld understrege, at jeg personligt ikke har nogle indvendinger mod, at min rolle i sagen behandles for åbne døre af Skattekommissionen“.

Bjarne Corydon var stabschef for Helle Thorning-Schmidt, inden hun blev statsminister efter valget i september 2011.

Det der står tilbage er det bevisretslige i “Skattegate”.

Kan det juridisk bevises at Troels Lund Poulsen bedrev magtmisbrug via sin departementschef Peter Loft?

Og handlende Troels Lund Poulsen i samråd med Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen?

Det vil Skattekommissionen forhåbentligt give et klart svar på i rapporten når den foreligger om mange måneder, så vi kan få ryddet op i det betændte miljø omkring statsministeren og hendes mands skattesag.

I den forbindelse skal vi huske på skattesagen er afsluttet på trods af BT i flere år har kørt en nådesløs kamp for at få dem dømt skattepligtige med alle til rådighed stående midler!!!

 

 

 

Share This Post

Magtmisbrug eller naturlig interesse fra skatteministerens side?

Den mest centrale person i “SkatteGate” er tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen, der nu forklarer sig efter 11 måneders tavshed om sin egen rolle i Stephen Kinnocks skattesag.

Troels Lund Poulsen. Var han styret fra statsministeriet?

Troels Lund Poulsen. Var han styret fra statsministeriet?

Der er mistanke om magtmisbrug i hans tid i skatteministeriet, hvor flere har givet udtryk for han forsøgte at påvirke udfaldet af skattesagen ved sendebud i form af hans nærmeste embedsmænd fra Skatteministeriet til Skat København og forsøg på at få Skatterådet til at tage afgørelsen fra Skat København op igen i september 2010.

Han er mistænkt for enten at stå bag lækagen til BT, have kendskab til den eller at “burde kende til den”. Han nægter alle anklagerne

Chefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen, skal vidne i dag.

Det samme skal avisens journalist Jan Kjærgaard, der har fortalt, at Peter Arnfeldt tilbød ham dele af skatteafgørelsen, men har afvist at udtale sig til politiet. Til gengæld har Kjærgaard lovet at udtale sig til Skattesagskommissionen.

Det meget omtalte bånd med samtalen mellem de to er desværre slettet, hvilket er helt og aldeles uforståeligt, da samtalen er sprængfarligt politisk sprængstof. Det er en “kioskbasker af karat” EkstraBladet har slettet, for et udskrift af det bånd kan fælde Troels Lund Poulsen, Venstre og Lars Løkke.

Journalist Peter Arnfeldt, der var daværende spindoktor for Troels Lund Poulsen, skal også forklare sig. Han tilbød ifølge Ekstra Bladet at lække fortrolige oplysninger om sagen til en af avisens journalister. Det nægter han.

Peter Arnfeldt har ifølge blandt andre skattedirektør Erling Andersen forsøgt at anfægte Skat Københavns frifindelse af Thorning-familien.

En af nøglepersonerne i sagen er direktør Erling Andersen fra Skat København. Han behandlede sagen om Thorning-familiens skatteforhold. BT har kørt en kampagne mod ham for at være partisk, fordi han i sin ungdom var lokalformand for DSU.

Erling Andersen gav i en redegørelse af sagen indtryk af, at Troels Lund Poulsen, Peter Arnfeldt og tidligere departementschef Peter Loft forsøgte at påvirke sagens afgørelsen. Erling Andersens redegørelse er blevet en del af grundlaget for kommissionsundersøgelsen.

Tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft er med på listen. Han overdrog ifølge Erling Andersen et notat til Skat København, som ministeriet ville have indført i afgørelsen af Thornings-skattesag. Peter Loft afviser selv denne påstand, men er siden blevet fritaget for tjeneste på grund af sagen af daværende skatteminister Thor Möger Pedersen.

Helle Thorning-Schmidts særlige rådgiver Noa Redington skal også vidne i sagen.

Foruden Noa Redington skal flere redaktører og journalister fra avisen BT vidne. Det samme skal en lang række ansatte i Skatteministeriet.

Det absolut mest prominente vidne er tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der skal udspørges i Helle Thornings skattesag. Kendte regeringschefen til skattesagen og styrede han sin skatteminister til at gøre Stephen Kinnocks skattesag politisk, for at skade oppositionslederen?

Dermed ville regeringschefen opnå genvalg, hvor VK-regeringen var langt bagud i valgkampen. Han havde en klar gevinst ved skattesagen blev offentligt kendt.

Kommer Skattekommissionen frem til den konklusion statsministeren var aktiv i skattesagen, så er det den største politiske skandale i mands minde. Det vil drage paralleller tilbage til Tamil-sagen, der var begyndelsen til enden for Det Konservative Folkeparti og VKR-regeringen.

Share This Post