Skolereformen har 100 dage på bagen….

Der kører en voldsom kritik af Folkeskolereformen på TV2 for tiden. Der er sikkert grund til kritik, for der er altid indkøringsproblemer ved nye arbejdsmetoder og reformeringer af gamle systemer.

skolereform

Men debatten bør også indeholde de bedre aspekter…….

Folkeskolereformen har nu 100 dage på bagen, og trods begyndervanskeligheder er eleverne glade for reformen“, skriver KL-Nyt.

Og nu vil alle lærere og deres sympatisører falde over mit syndige hoved….. for KL er partshaver i skolereformen. Det er Danmarks Lærerforening og Anders Bondo såmænd også…

KL-Nyt fortsætter artiklen: “Eleverne i folkeskolen har taget godt mod folkeskolereformen, viser meldinger, som Danske Skoleelever har indsamlet fra elevrådsformændene på 276 folkeskoler landet over“.

www.kl.dk/…/Eleverne-er-glade-for-folkeskolereformen-id168…/?

Personlig mener jeg skolereformen skal have en chance og jeg vil opfordre Anders Bondo og Danmarks Lærerforening til at melde sig ind i kampen. Hidtil har jeg kun set og hørt dem udtale sig negativt om skolereformen.

Det er sandt nok, der er problemer.

Det vil der altid være, når man indfører nye arbejdsmetoder og samtidig tager goder fra medarbejderne. Hidtil har lærerne selv kunnet fastlægge deres forberedelsestid og har ikke stået til regnskab for tidsforbruget til det. Det er trist man nu skal bruge tiden på skolen, mener mange lærere, der værdsætter hjemmearbejdspladsen.

Omvendt vil der være lærere, der værdsætter de ikke mere skal stå til rådighed i deres fritid for urimelige forældre, der klager over deres børns skolegang. Men de råber ikke så højt i dagens debat.

Share This Post

Han kom, så og tabte……..

En præsident var i Danmark i går…….

 Air Force One fotograferet over Ansager den 2. oktober 2009

Barack Obama, den amerikanske præsident, var i Danmark i går, hvis nogen skulle have overset eller overhørt det!

Hele dagen var vores to landsdækkende tv-kanaler DR1 og TV2 fyldt op med besøget med stort set identiske udsendelser, hvorfor kan man dog ikke samsende ?

Så den ene kanal kan sende noget for os, der ikke gider se mere på IOC og placeringen af et fjerntliggende OL, som dog glædelig vis gik til Rio de Janeiro i Brasilien, tillykke Rio!

Det harmer mig de to tv-kanaler ødsler sådan med vores licens kroner. De sparede kroner kunne så bruges på at producere nogle gode danske udsendelser til gavn for de danske borgere!

Jeg mener, set ud fra objektive grunde, så er det sagligt rigtigt at Sydamerika får de Olympiske Lege i 2016 fremfor en by i USA.

At det så er Brasilien, der løber med legene, skal vel ses i lyset af der afholdes VM i fodbold der året før og derfor er de nødvendige idrætsanlæg og okonomi tilstede, samt der ikke er andre lande i Sydamerika, der har ansøgt om det.

Jeg mener samtidig det er godt IOC’s medlemmer har modstået presset fra den amerikanske præsident, den japanske kronprins, de mange internationalt kendte personer, den spanske konge og ikke mindst den tidligere leder og nuværende ærespræsident for IOC. 

Jeg tror historien vil vise, at det gavner den olympiske ide på sigt, at det blev Brasilien og Rio der vandt i går…..

Den næste store hurdle for IOC bliver ikke valget af kronprinsen til IOC, men derimod at få oplaceret de olympiske lege i 2020 på kontinentet Afrika……..   

Her kunne Sydafrika være et bud? Bakket økonomisk og politisk op af den afrikanske union, måske?

Og hvad skal vores kronprins forøvrigt i IOC????

Jeg mangler fortsat at få en fornuftig forklaring fra ham selv, da jeg ikke mener Kai Holms forklaring er dækkende!  Hvis det er fordi kronprinsen keder sig, så var det måske en god ide at snakke med mor om hun skulle abdicere, eller opgive arveretten til Danmarks trone…………..

Og tilbage til overskriften “Han kom, så og tabte…”. Her vil jeg ikke beskæftige mig med spærring af luftrummet over danmark,  spæring af Øresundsbroen og Københavns bymidte, der blev afspærret på grund af den amerikanske præsidents besøg, men alene forholde mig til hans besøg i Danmark, en lilleput nation i internationalt henseende!

De personlige ambitioner om at hjælpe hans valggrundlag, byen Chicago og staten Illinois med at få de olymske lege, ser jeg med sympati på. Tanken om han vil sige tak til de mennesker der gjorde ham til præsident for USA er da meget menneskelig!

Hans besøg hos dronningen er et “pligtbesøg”, selvom hans besøg ikke var var officielt, da han er statsoverhoved for USA. Og besøget hos “lille Lars fra Græsted” er det samme tillagt det politiske indhold omkring klimakonferencen i december 2009. Her håber jeg de – Barack og Lars – fik gjort fremskridt på de godt 40 minutter de tilbragte sammen i København i går.

 Jeg håber den amerikanske præsident ikke skades politisk af den danske udflugt i går og hurtigt får den amerikanske politik på sundhedsområdet og omkring klimaet på plads, så vi ser ham i København til klimakonference den 16. december 2009 sammen med verdens øvrige ledere.

——————————————————————————–

[adrotate group=”1″]

——————————————————————————–

Share This Post