Venstres opgør med Dansk Folkeparti

Toppen i Venstre er nu så sikre på partiet får statsminister posten ved det kommende valg, så man nu tager kampen op med Dansk Folkeparti, som partitoppen frygter for bliver for stort ved valget, måske endda større end Venstre!

I denne uge har Venstres “moralske” statsminister Lars Løkke Rasmussen lanceret skattelettelser i bunden af indtægtsskalaen, for at tage pusten ud af Dansk Folkeparti. Der indgår også en forberedelse af især sit eget parti og De Konservative, hvor topskattelettelser står øverst på dagsordenen.

Lars Løkke frygter med rette at Dansk Folkeparti bliver så stort, at Venstre skal danse efter Kristian Thulesen Dahls pibe, når han danner regering efter valget……

Ingen har endnu dokumenteret nytteeffekten af skattenedslag på topskatten for mig, men det er en anden snak….. Men de samme “eksperter” der foredrager om det, de er ligeså skråsikre på at fradrag i bundskatten intet nytter…..

 Venstres EU spidskandidat Ulla Tørnæs er sendt i byen med dette billede:

Venstre siger nej til grænsebomme og fastholder den åbne grænse, som sikrer danskernes frie bevægelighed i Europa.

Venstre siger nej til grænsebomme og fastholder den åbne grænse, som sikrer danskernes frie bevægelighed i Europa.

Det er et frontalangreb på Venstres fremtidige parlamentariske støtteparti – Dansk Folkeparti!

Danmark er i stigende grad udfordret af udenlandske kriminelle. Det kræver grænseoverskridende løsninger, der bygger på intelligent efterretning og sikrer, at kriminelle bliver pustet i nakken – ligegyldigt om de er fra Portugal, Polen eller Bulgarien, lyder det fra Venstre.

Vi skal alle kunne føle os trygge i Danmark og ikke frygte for udenlandske bander, der begår hård kriminalitet. Vi skal sikre, at hjemmerøvere, der kommer til Danmark og krænker os i vores hjem, skal fanges og straffes, også selvom de er taget til et andet land efter at have begået indbruddet. Og vi skal sikre os, at kriminelle narkobaroner, pædofile og menneskesmuglere jagtes konsekvent og hårdt på tværs af grænserne“, siger Ulla Tørnæs.

Det har medført en større debat som Ulla Tørnæs ikke selv har kunnet magte, så Venstres folketingsmedlemmer har deltaget i debatten på Venstres Facebook side for at støtte hende i partiets angreb på grænsebomme.

Martin Geertsen skriver:
Morten Messerschmidt langede her til morgen i News ud efter Venstre, som iflg DF’s spidskandidat til EU-parlamentet frit fra hukommelsen – “er et parti præget af enfoldighed“.

Jeg skal ikke ku’ sige, om Messerschmidts kasse med argumenter slap op direkte på TV.

Men sku’ vi nu ikke holde øjet på bolden. Vi er enige om målet: Bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.

Tilbage står spørgsmålet, om det mest intelligent værn mod grænseoverskridende kriminalitet er at genere alle grænsegængere, eller der mon findes smartere og mere virkningsfuldhed metoder til at holde de kriminelle ude??

En anden kommentar ud af 110 klokken 14:26 til Ulla Tørnæs på hendes Facebook side:
Så skal du og din mand nok ikke ansætte flere underbetalte østarbejdere, som kan blive nødt til at stjæle for at leve“.

En tredje kommentar, siger mere end mange ord……..

fejlskud.

En kommentar fra en DF’er……

Personligt går jeg ikke ind for grænsebomme eller pigtråd omkring Danmark.

Danmark skal være et åbent land, som det er rart at bo i – og komme til, som turist eller jobsøgende. Et samarbejde med andre lande er naturligt i bekæmpelsen af de tyve, der “myldrer” ind over den danske grænse, det er den eneste løsning, som jeg kan se, der virker.

Jeg husker med al tydelighed de dage, hvor man holdt i timelange køer ved den tyske grænse, fordi bilerne skulle tjekkes før de passerede grænsen ud og hjem. Det forhindrede ikke indførsel af narkotika eller tyve i at passere grænsen dengang og det kommer det heller ikke til fremover!!!

Det er en FALSK tryghed Dansk Folkeparti med succes sælger til de danske vælgere!

 

Share This Post