Venstre i Hedensted Kommune har syltet tyverisag.

Et nært familiemedlem til Venstres statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen er blevet anmeldt til Østjyllands Politi for bedrageri for 584.000 kroner af Hedensted Kommune. Det erfarer Ekstra Bladet fra flere kilder.

Lars Løkkes nære familiemedlem har gennem mange år selv været valgt til tillidsposter i partiet Venstre og er dermed også partifælle med Hedensteds borgmester Kirsten Terkilsen.

hvad_er_der_galt

Det spørgsmål kan man med god grund stille. Nu er søsteren anmeldt for tyveri og broderen har et mere end anstrengt forhold til skatteydernes penge med mange bilagsager og luksusrejser til følge.

Nu kritiseres Venstre-kommunen fra flere sider for sin behandling af den prekære sag. Dels at man har kendt til sagen i små otte uger, men først politianmelder efter at Ekstra Bladet skrev om den i lørdags. Og dels at man har sat den lokale formand for Venstre i ’Hornsyld-Bjerre-Stenderup’, Rasmus Ole Hansen, til at gennemføre kommunens interne undersøgelse.

Det lyder ikke godt. Det lyder meget inhabilt. Jamen han er jo inhabil, så det fløjter. Min vurdering er, at den person er inhabil ifølge forvaltningsloven“, siger chefkonsulent og jurist fra Ældre Sagen, Margrethe Kähler til Ekstra Bladet.

Det nære familiemedlem er Lars Løkkes søster Jette Løkke Larsen, der blev indvalgt i Venstre i “Hornsyld-Bjerre-Stenderup” bestyrelse den 25. februar 2011. Det fremgår af det lokale dagblad Horsens Folkeblad.

Det bestjålne (Retarderede) ægtepar i Barrit har mistet 584.000 kroner, så det er et beløb, hvor der normalt ikke giver anledning til tvivl om en politianmeldelse er på sin plads. At bedrageriet er foregået over for et retarderet ægtepar, gør sagen mere alvorlig. Men den nære forbindelse til Venstre lokalt og Venstres landsformand Lars Løkke Rasmussen har måske skabt denne tvivl?

Lars Løkke har ikke ønsket at kommentere sagen i følge Ekstra Bladet.

Man kan gisne – og det gør jeg – var sagen blevet anmeldt, hvis ikke Ekstra Bladet havde skrevet om den?

Og hvorfor har det taget 8 uger at komme frem til en politianmeldelse af Lars Løkkes søster?

Og hvorfor er det den lokale Venstre formand, der skal afdække sagen internt?

Det er ikke ukendt i Venstre, at man dækker over partimedlemmerne.
Der er en sag fra Nordenskov Idrætsforening i Varde Kommune, hvor kassereren, en kendt kvindelig profil i nærområdet og Venstre medlem ikke blev politianmeldt, men sagen blev ordnet med en afdragsordning i mindelighed, af “hensyn til hendes familie” og hendes arbejde som konsulent for en kendt virksomhed i Esbjerg, selvom der klart var tale om – og erkendt underslæb fra hende. Sagen er omtalt i Dagbladet Jyske Vestkysten i 2013.

 

Efterskrift den 26. september 2014.

Bilag har ved flere lejligheder været skyld i, at Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, er kommet i massivt politisk stormvejr. Nu er et nært familiemedlem til statsminister-kandidaten endt i alvorlig knibe, og også her er bilagene problemet.

Familiemedlemmets advokat, Peter Frandsen, forklarer således, at politianmeldelsen for bedrageri for i alt 584.000 kr., bunder i manglende dokumentation.

Jeg kan ikke gå i detaljer, men substansen i sagen er, at der mangler dokumentation for, hvorledes min klient har brugt de penge, som hun var sat til at købe daglige fornødenheder for. Der er ikke dokumentation for alt, hvad hun har brugt, men det betyder ikke, at hun har begået noget kriminelt“, siger han til Horsens Folkeblad.

Hedensted Kommune har på trods af denne udmelding anmeldt sagen til politiet.

 Der er gået politik i sagen…….

Kommunernes Landsforening:  Vi er blevet fejlciteret af Ekstra Bladet

Der har de seneste dage været en del kritik af Hedensted Kommunes håndtering af sagen om en medarbejder, som er mistænkt for at have lænset et ældre, svagt ægtepars konto for 584.000 kr.

F.eks. blev Dario Silic, vicekontorchef på Kommunernes Landsforenings juridiske kontor, citeret for, at kommunen burde have lavet en politianmeldelse med det samme.

Dario er blevet fejlciteret af Ekstra Bladet. Han udtalte sig om en sag i Københavns Kommune, og den har de så klistret på sagen i Hedensted“, fortæller Karsten Thystrup, kontorchef på KL’s juridiske kontor.

Ekstra Bladerts journalist fast holder citatet.

Journalist Per Mathiessen, som skrev artiklen for Ekstra Bladet, fastholder i en mail sendt til både Folkebladet (Horsens) og Karsten Thystrup, at han har citeret korrekt.

Jeg forklarede præcist, hvad sagen drejede sig om – og har ikke på noget tidspunkt sagt, at sagen var i København. Vi brugte på et tidspunkt København som referenceramme for, hvad der eksempelvis er bagatel-niveau“, skriver Per Mathiessen i mailen.

Folkebladet skal i den forbindelse beklage, at Ekstra Bladets journalist ikke blev kontaktet i forbindelse med gårsdagens udtalelser for at svare på påstanden om fejlcitatet.

Der er en embedsmand i KL, der er kommet i klemme i sagen? Sådan ser det ud, set udefra.

Share This Post

Et synspunkt fra Ringkøbing…….

Det ville klæde Lars Løkke, hans parti og regeringen, om man fokuserede på egne evner i stedet for på mangler hos modstanderen.

Det skriver Søren Christensen, chefredaktør på Dagbladet Ringkøbing-Skjern i dag og han fortsætter på bladets lederplads:

Så har Venstre og statsminister Lars Løkke Rasmussen for alvor skudt valgkampen i gang efter partiets sommergruppemøde på Bornholm.

Og det med noget af et vådeskud, må man desværre konstatere.

»Kig bag facaden«, er overskriften på kampagnen, der ruller ud over i Danmark i denne uge.

Hele idéen er med hjælp af fotos af SF’s leder Villy Søvndal og socialdemokraternes statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt samt spørgsmål til oppositionens økonomi at så tvivl om de rødes økonomiske plan for Danmark.

»Kære Helle og Villy«, begynder Venstre, men den høflige indledning er sarkasme og kun begyndelsen på en rendyrket angrebskampagne”.

Niels Krause-Kjær – Venstres politiske hofjournalist og hofblogger, forsøger på sin blog, at retfærdiggøre Venstres skræmmekampagne med de stjålne billeder. Men der kommer snart nye meningsmålinger, som kan fortælle Venstre, mig og politiske kommentatorer og spindoktorer, om det er vejen frem i dansk politik.

Jeg håber de viser, at det kan betale sig, at man fokuserer på egne evner i stedet for på mangler hos modstanderen. Det bliver jeg personligt klogere på og mere tilfreds med.

 

Nu håber jeg ikke videoen krænker ophavsret eller lignende, men den kun giver en karrikatur på Venstres skræmmekampagne.

Jeg vil gerne høre hvilke initiativer Venstre kommer med i den næste 4 års valgperiode, hvis partiet mod min forventning stadig sidder på regeringsmagten!

Skal sygehusene privatiseres?
Hvormeget vil Venstre gældsætte Danmark indtil år 2020, selvom finansministeren ikke vil tale om det på TV2 News?

Det var kun to spørgsmål, men der kan stilles mange flere.

Min opfordring til Venstre er, kom frem med Jeres politik og lad mig tage stilling til den ved det kommende folketingsvalg. Det vil være bedre end almindeligt tyveri af billeder fra Jeres politiske modstandere.

 

Share This Post

Krisen krasser og lederne holder lønfest?

Information.dk og Lasse Lavrsen skriver i dag:
Finanskrisen er ikke blot et spørgsmål om arbejdspladser, finanskrak og huspriser. Det er et paradigmeskifte, der vil give os en helt ny måde at opfatte bankerne, erhvervslivet og finanssektoren på. Krisen vil ændre det økonomiske system og har for altid ødelagt vores tillid til mænd i jakkesæt. Før var de driftige orakler – i dag er de kriminelle amatører. Nu er det os, der har magten

Det er hårde ord om vores samfundsspidser med årslønninger, der svarer til min livsindkomst, næsten da!

Men er det ikke kernen vi har fat i her?

USA’s præsident har været inde på det. Han siger om de amerikanske bosser, at de må vise ansvar og lægge deres grådighed til side i denne finanskrise og hvis de ikke forstår det, så vil de blive brandbeskattet af deres rov i fimakasserne.

Jeg håber så det også gælder, når vi kommer ud af krisen. For der er ikke andre end os lavtlønnede forbrugere til at betale firmaernes omkostninger til lederes enorme indtægter og aftrædelsesordninger.

Får vi den udvikling ud af krisen, så har den ikke været forgæves?

ErhvervsBladet.dk og andre medier skrev i denne uge om danske lederes lønfest fortsætter i 2009, det forbavser mig en del, for der fyres medarbejdere hver dag i de samme virksomheder. Så der er lagt et tungt ansvar på bestyrelserne i de virksomheder, hvor lederne deltager i lønfesten og hvor der fyres medarbejdere. Der må bestyrelserne konsekvent gå ind og rette op på det misforhold.

Sker det ikke så vil selv jeg opfatte de grå mænd i deres nålestribede modehabitter for kriminelle personer, der bør bures inde for deres samfundskadelige indsats i det danske samfund.

God weekend
Flemming

Share This Post