Konsekvenserne ved Caregruppens konkurs?

CAREGruppen

Caregruppen stod for hjemmepleje hos 221 borgere i Odense. Caregruppen overtog medarbejderne hos Falck Hjemmepleje i Odense, Assens, Kolding, Fredericia og Vejle i efteråret, der også er berørt af konkursen.

Caregruppens brev til Kolding Kommune.

 

care_konkurs

Caregruppen Aps gik fredag konkurs og indstillede al hjælp til ældre i de kommuner i Trekantsområdet og på Fyn, hvor firmaet har været godkendt til at levere ældrepleje under Frit Valgs-ordningen.

Frit valgs ordningen er en begrænset opgave i forhold til de berørte kommuners samlede plejeopgave.

Privatisering er et must for de borgerlige styrede kommuner stærkt inspireret af de borgerlige partier i Folketinget Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

Senest har Gribskov Kommune udliciteret plejeopgaver for 1,2 mia. kroner, hvilket med Caregruppens konkurs må give sved på panden hos de ansvarlige embedsmænd og kommunalbestyrelsesmedlem i Gribskov Kommune.

Hvordan skal man der kunne magte opgaven med overtagelsen af de mange opgaver med få timers varsel i tilfælde af en firma konkurs?

Mandag Morgen skrev den 7. marts 2010:
Den økonomisk pressede offentlige sektor kan hente mia. hjem ved at udlicitere opgaver i samme omfang, som kommuner med best practice inden for udlicitering. Alt i alt gør DI potentialet op til 14,7 mia. kr. om året. Et sådant løft kræver imidlertid, at de fleste kommuner betræder nye veje og sender opgaver og service inden for de bløde områder som plejecentre i udbud.

 

Allerede i dag leverer private virksomheder offentlig service for næsten 100 mia. kr. om året, et tegn på, at Danmark allerede er på vej væk fra den offentligt styrede og den offentligt drevne velfærdssektor. Øgede private udbud er ved at skabe en ny velfærdsmodel præget af et stærkt samspil mellem offentlige og private“.

Senere i artiklen skriver Mandag Morgen:

At gennemføre en udlicitering er en særlig kompetence, som skiller sig lidt ud fra de klassiske fagdiscipliner i en kommune. Der skal opbygges særlige faglige miljøer, som mestrer opgaven,” siger Mogens Hegnsvad, kommunaldirektør i Gribskov.

 

Kommunen har med en udliciteringsgrad på 38,8 pct. Danmarks­rekorden i udlicitering. Det skyldes en bevidst og vedholdende prioritering, hvor opgave på opgave er sendt i udbud siden begyndelsen af 1990’erne. Ifølge Mogens Hegnsvad er det “ikke uklogt at starte med små mundfulde”, så kommunen får tid til at opbygge den fornødne kompetence. Citat slut.

Finansministeren undersøger udlicitering – fordele og ulemper.

Finansministeriet iværksatte den 14. januar 2014 et miniudbud vedrørende en analyse af offentlig-privat samarbejde. Der var ved tilbudsfristens udløb den 24. januar 2014 modtaget fire tilbud på løsning af den stillede opgave.

 

Finansministeriet vurderede, at konsulentvirksomheden McKinsey & Company havde afgivet det samlet set mest attraktive tilbud. Det blev på denne baggrund den 3. februar besluttet og meddelt de fire konsulentvirksomheder, at McKinsey & Company havde vundet opgaven. Sagen er nu i genudbud i uge 9.

Vi ønsker fortsat at blive klogere på offentligt-privat samarbejde i kommunerne, så vi bedre kan vurdere både fordele og ulemper på forskellige områder. Det er afgørende, at vi får en god og grundig analyse. Finansministeriet har måttet konstatere, at den oprindelige tidsplan var for stram og afsætter nu væsentlig mere tid til analysen. Vi har fundet det rigtigst at genudbyde opgaven, således at alle konsulentvirksomheder får mulighed for at byde ind – inden for rammerne af den justerede tidsplansiger finansminister Bjarne Corydon i en pressemeddelse.

Baggrunden er, at der vurderes at være behov for mere tid end oprindeligt forudsat med henblik på at indhente data og aftale interviews med relevante aktører i kommunerne. Der sigtes nu efter at færdiggøre analysen til sommer. Dette udgør en væsentlig ændring i forhold til det oprindelige udbudsmateriale.

Derfor genudbyder Finansministeriet nu opgaven, så alle konsulentvirksomheder på Finansministeriets rammekontrakt får mulighed for at byde på opgaven inden for rammerne af den justerede tidsplan.

Tegning: Roald Als, Politiken.dk

Tegning: Roald Als, Politiken.dk

I min optik er det kun forringede løn- og arbejdsvilkår for medarbejderne og service niveauet for de ældre, der skal betale for de besparelser, som DI har regnet sig frem til. I mindre grad kan man effektivisere ledelse og arbejdsmetoder. Det sidste burde kommunerne allerede nu arbejde alvorligt med.

Ved udliciteringen til de private firmaer skal der være et afkast på mellem 10 – 20% til ejerne, hvordan kan det gennemføres uden de nævnte forringelser? Det vil jeg gerne se.

 FOA

”I omkring 11 år har der været private udbydere i ældreplejen, og der er ikke dokumentation for, at det har gavnet økonomien eller hævet kvaliteten. Tværtimod. Der er masser eksempler på, at de private ikke har kunnet leve op til pris eller kvalitet og er blevet opsagt af kommunerne,” siger formand Dennis Kristensen i en pressemeddelse.

Dansk Sygeplejeråd

“Når der pludselig kommer en ny privat leverandør ind i billedet og skal løse en isoleret del af forløbet, er der stor risiko for, at sammenhængen med det øvrige sundhedsvæsen kommer til at halte. Derfor kan produktivitetskommissionens anbefaling hurtigt blive kontraproduktiv,” siger formand Grete Christensen i en pressemeddelse.

Danmarks Lærerforening

“Min frygt er, at det bliver svenske tilstande i Danmark. At vi også får polarisering af eleverne og skoler, der risikerer at gå konkurs. Så kan der stå 1000 elever, som skal samles op i et offentligt finansieret tilbud alligevel,” siger formand Anders Bondo til Jyllands-Posten

Share This Post

Jeg vil IKKE have en konkurrence stat………..

I de senere år er de sociale ydelser blevet sat ned, pensionsalderen hævet, efterlønnen skåret – alt sammen for at “redde velfærden” og beskytte dansk vækst mod mangel på arbejdskraft. Men de økonomiske prognoser, der lå til grund for beslutningerne, var fejlagtige.

Det er på tide, at de økonomerne erkender deres fejl……………..

bjarne

Men så heldige er vi ikke, for chefen i Finansministeriet er en stædig rad.

Finansministeriet iværksatte den 14. januar 2014 et miniudbud vedrørende en analyse af offentlig-privat samarbejde. Der var ved tilbudsfristens udløb den 24. januar 2014 modtaget fire tilbud på løsning af den stillede opgave.

Finansministeriet vurderede, at konsulentvirksomheden McKinsey & Company havde afgivet det samlet set mest attraktive tilbud. Det blev på denne baggrund den 3. februar besluttet og meddelt de fire konsulentvirksomheder, at McKinsey & Company havde vundet opgaven. (Departementschefen har været ansat i firmaet)

Finansministeriet har besluttet at genudbyde konsulentanalysen om offentligt-privat samarbejde,  det vil blive iværksat i løbet af uge 9.

På dansk hedder det kort og godt udlicitering………..

Finansministeren peger på et beslutningsforslag fra 25. februar 2011 af Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten.

Her hedder det:
Forslagsstillerne finder det afgørende, at man i den offentlige sektor altid har fokus på, hvordan man sikrer den højeste kvalitet til den lavest mulige pris. Det opnås nogle gange ved at konkurrenceudsætte og udlicitere, mens opgaven andre gange løses bedst og billigst i offentligt regi. Forslagsstillerne er derfor ikke imod konkurrenceudsættelse, da det giver en bedre pris og kvalitet for borgerne“.

Jeg mener:
Udlicitering betyder lavere løn og arbejdsforhold for de ansatte. Det er et absolut vilkår for at give et afkast til den private entreprenør, for så dårlig er den offentlige sektor ikke drevet i Danmark!

Det behøver vi ikke million rapporter til at belyse. Blå Bjarne kan spørge FOA og 3F om de hidtidige udliciteringer.

Dennis Kristensen, formand for FOA, skriver på Facebook:
Mandag offentliggjorde regeringens egen Produktivitetskommission sin rapport om blandt andet udlicitering, hvori de medgiver at der ikke findes noget sikkert belæg for, om udlicitering af de centrale velfærdsopgaver fører til højere kvalitet, lavere pris og øget produktivitet eller til det stik modsatte.

Og to dage efter viser det sig så, at Finansministeriet er i sving med at få sat fuld fart på udlicitering på disse områder.

Konsulentrapporten skal ikke bare analysere: »Det er centralt, at analysen munder ud i en række konkrete forslag (anbefalinger/tiltag/initiativer) i forhold til at forbedre bl.a. kvalitet og omkostningseffektivitet ved klassisk offentlig-privat samarbejde«.

På almindeligt dansk betyder det, at analysen skal indeholde helt konkrete forslag til, hvordan andelen af udliciterede opgaver kan øges. Citat slut.

Finansminister Bjarne Corydon og Benny Engelbrecht (S) brugte meget tid på at nedtone analysen i TV’s bedste sendetid. Det lykkedes ikke for dem, for der er en skjult blå dagsorden i Finansministeriet.

Jeg vil IKKE have en konkurrence stat………..

Selvom andelen af ældre forøges drastigst i de kommende år, så er det ikke ensbetydende med det koster proportionalt at drive ældreplejen i forhold til den stigende andel af ældre!

Jeg tror behovet i fremtiden for pleje først indtræder i en senere alder, hvilket ændrer på de nuværende forhold på plejeområdet. Der er masser af varme hænder til rådighed på arbejdsmarkedet, for inden der er gået få måneder er der faldet godt 40.000 ledige ud af a-kasserne, hvor de er henvist til en kummerlig tilværelse på kontanthjælp eller forsørgelse af deres samlever/ægtefælle, så det er ikke her Bjarnes problem ligger. Og skulle det være pengene mangler, så kan regeringen rulle Lars Løkke og Venstres ufinansierede skattelettelser tilbage, for de har kun skaffet arbejde til bankfolk, der hjælpe de velstillede danskere med at gemme dem i skattely.

 Jeg anbefaler:Modellerne har helt taget magten” på Information.

 

Share This Post

Privatiseringens pris

Den borgerlige regering vil privatisere opgaver og det er der en betydelig økonomisk gevinst i siger regeringen.

Bladet 3F skriver:
Mandag blev bustrafikken lammet i Odense, da over 100 chauffører ansat hos Tide Bus nedlagde arbejdet. Selskabet vil sætte lønnen ned og have chaufførerne over på den billigere landsoverenskomst, der er aftalt mellem 3F og AKT. Og for enkelte chauffører betyder det, at de mister over 3.000 kroner om måneden.

3F’s Transportgruppe vurderer, at Tide Bus kan spare cirka to millioner kroner om året, hvis chaufførerne uden videre bliver sat ned i løn. Den norsk busgigant, der overtog busdriften i Odense i 2008, havde ellers et overskud på 156 millioner norske kroner i 2010.

Det er et pres på kommunerne om at privatisere mest muligt, derfor er det vigtigt man ved overdragelsen af opgaverne præciserer de fremtidige løn- og arbejdsvilkår for medarbejderne ved udliciteringen.

Tide Bus Norge vil sætte chauffører 2 mill. kroner ned i løn.

Tide Bus Norge vil sætte chauffører 2 mill. kroner ned i løn.

Det er en svær kamp for fagforbundet bagefter at stille krav om man ikke vil følge landsoverenskomsten, der har busselskabet en god sag. Men Odense Kommune og den lokale faglige klub under 3F må have røde ører, fordi de ikke har fået en aftale på plads om lønnen i tide for de strejkende chauffører!

Jeg undrer mig over problemet opstår, for følger kommunerne ikke landsoverenskomsten? Og hvorfor er landsoverenskomsten ikke på niveau med den kommunale løn?

Og hvorfor kan danmarks kommuner ikke køre til samme pris som Tide Bus Norge?

Ideologisk set går privatisering ud på at spare penge for det offentlige, dermed er der lagt op til rationalisering og mindre i løn for medarbejderne, for det private firma skal tjene penge og forrente den investerede kapital. Der skal også udbetales udbytte til ejere og aktionærer.

Derfor er det et vigtigt valg at sende kommunale opgaver i udlicitering for både borgere og medarbejdere. Der skal være focus på mål og midler fra begge sider.

Share This Post