Niels Hausgaard og jeg siger undskyld!

Siden 2001 har vi haft en regering, der formelt er ledet af en Venstre statsminister, der har set det som sin fornemste opgave, at indføre Anders Fogh Rasmussens minimalstat.
Det sidste år – siden Fogh flygtede fra statsministeriet til Nato – så er det gået rigtigt stærkt med “vikaren” Lars Løkke for bordenden, godt hjulpet af højrefløjs politikkeren og fremmedhaderen Pia Kjærsgaard.

Jeg har været en del af – og er stadig – en del af 68 generationen, som ser det solidariske samfund, som et gode, hvor de bredeste økonomiske skuldre bærer de tungeste byrder. Sådan er det ikke mere………….

Derfor siger Niels Hausgaard og jeg undskyld på vores generations vegne -for vi har skabt det solidariske samfund på skuldrene af vores forældres arbejde. Det som Venstre, Det Konservative “Folkeparti” og ikke mindst Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti i disse timer og måneder bryder ned!

Vil du velfærdssamfundet, så lyt til sangen………… og stem med hjertet!

Share This Post

Undskyld mig………..

….. hvem er den næste kendte politiker, der skal tvinges til at komme med en undskyldning for sine bedrifter?

Er det Søren Espersen, Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup eller Kristian Thulesen Dahl?

Hvorfor jeg spørger sådan, det er fordi hvis det skal gå efter tur, så står Dansk Folkeparti snart for tur!

Der er ment som en provokation fra min side til en presse, der ikke magter at skrive om dansk politiks virkelige problemer, men alene halser efter ministeriernes spindoktorer og Venstres Pressetjeneste efter de nemme historier, der plantes for at søle oppositionens politikere til med mudderkastning.

Hvem er reelt interesseret i hvad Ole Sohn bedrev for 21 år siden som formand for Danmarks Kommunistiske Parti(DKP)?

Han var underskriver på et brev til præsident Erich Honecker i anledning DDR’s 40 års jubilæum. Han modtog formelt i egenskab af DKP formand blodpenge fra KGB, som betød DKP kunne overleve økonomisk i Danmark.

Han har taget afstand fra kommunismen i Sovjet og Europa i avisartikler, kronikker og mange bøger i de 21 år, der er gået.

Pressen anført af EkstraBladet har i år 1992 kørt en pressekampagne om Ole Sohn og hans formandsskab for DKP, så alt er endevendt i de 21 år der er gået.

Hvad er årsagen så til han skal hives gennem en pressekampagne nu?

Der er store stramninger i Finansloven og de kommunale budgetter, der lige netop forhandles på plads i disse uger. Alle besparelser vil ramme børnefamilier, syge, førtidspensionister og ældre på plejehjem. Men samtidig gives der skattelettelser til de bedst stillede i Danmark, dog med en udskydelse på nogle år.

Der er behov for at tage fokus fra regeringens lemfældige forhold til sandheden og dens administration og udnyttelse af dens status som flertals regering i over 9 år.

Der holdes oplysninger tilbage for rigsrevisor og oppositionen. En sag der ville have kostet regeringen livet tidligere eller i det mindste de berørte ministre deres job. Den nuværede regering kan tillade sig alt, for den er sikker på Dansk Folkeparti nok skal holde den til magten indtil det næste valg.

Men nu er Ole Sohn så bukket under for pressens kampagne og har sendt en mail fra Tenerife, hvor han siger undskyld for sine DKP formands bedrifter. Det mener jeg ikke han skulle have gjort.

Og hvem er så den næste der skal undskylde…………………

Et godt bud kan være Dansk Folkepartis Søren Espersen, der i 2003 tabte en injuriesag mod Tjeck Magazine.

Tjeck Magazine beskrev kort inden folketingsvalget i 2001 i artiklen “Pia’s pressechef i naziarkiv”, at Søren Espersen i perioden fra 1988 til 1992 stod opført som såkaldt B-medlem i nazisternes arkiv.

Østre Landsret:
Østre Landsret har den 24. februar 2004 afsagt dom i en injuriesag, som Dansk Folkepartis pressechef Søren Espersen havde anlagt mod TJECK Magazine A/S. Ved den enstemmige dom fik Søren Espersen medhold i, at tre ud af fire udsagn, der var trykt i TJECK Magazine i november 2001, var ubeføjede.

Kilde: BT.dk

EkstraBladet.dk skriver den 7. feb 2009 Søren Espersen stod for øvrigt på DNSB’s mailingliste og fik Jonni’s nazi blade indtil han blev afsløret af BT.

Information den 27. november 2003:

Dansk Forum.
Den Danske Forening savner dog en ungdomsafdeling. Derfor arrangerer foreningen et kursus for at tiltrække unge. Her medvirker bl.a. Dansk Folkepartis senere pressechef Søren Espersen samt Mogens Glistrup.
Foreningen Dansk Ungdom bliver etableret i 1995. Foreningen tager dog hurtigt navneforandring til Dansk Forum, da seks medlemmer iklædt militærtøj stoppes af politiet i en bil fyldt med nynazistisk propaganda, jernrør, knojern og hætter.

Og et andet citat fra Information, samme sted og dato:
I slutningen af 1990’erne er der først tæt kontakt mellem Dansk Folkeparti og Dansk Forum.
Især ungdomsafdelingen af Dansk Folkeparti er tæt viklet ind i Dansk Forum.

Kilde: Information.

Og så den lidt sjove om Søren Espersen:
Ifølge Wikepedia var Søren Espersen som helt ung med til at starte en afdeling af Venstresocialisterne i Aalborg, men forlod partiet allerede i gymnasiet på grund af uenighed om Israel!

BURDE SØREN ESPERSEN IKKE SIGE UNDSKYLD FOR DET?

Share This Post