Donald Trumf vil armere lærerne i USA

USA er anderledes end Danmark og Donald Trumf er anderledes end de fleste danske statsministre, bortset fra Lars Løkke 😣
 
Nu vil Donald Trumf armere de amerikanske skolelærere med våben for at undgå skoleskyderier.
 
Om det skal være en AK47’er eller et andet skydevåben, det står hen i det uvisse lige nu!
 
Kære Donald Trumf, er det ikke bedre at fjerne våben fra det offentlige rum og ikke mindst hindre frustrerede skoleelever i at købe våben?

En AK47, pris $679.99 ( 4.109,04 dkk) inklusiv forsendelse.

 

Gør du ikke det, så ser jeg et skrækscenarie for mig, en skolelærer der ligger bag et bord i skudveksling med en tidligere skoleelev med en AK476’er med mange døde skoleelever til følge……
 
Faktaboks
AK-47’en blev især anvendt af Warszawapagtens styrker under den kolde krig. Geværet er i dag det mest kendte skydevåben, der nogensinde er blevet produceret. Der er i dag 100 mio. eksemplarer i verden.
 
AK-47 er billig at producere, enkel at vedligeholde og reparere. Den er derfor meget populær blandt guerillastyrker. Den findes i flere versioner fra AK-74U- til AK-100-serien. I dag er det fortsat AK-74m, som er den russiske hærs hovedgevær, men denne skal efter planen skiftes ud med AN-94 Abakan, som trods de designmæssige ligheder bruger en anden mekanisme, roterende bundstykke.
 
Se mere om AK47’eren på https://da.wikipedia.org/wiki/AK-47
 
Share This Post

Æres den, der æres bør………

Endelig kom der en sag, hvor jeg er fuldstændig enig med Lars Løkke………

Det er en skuffet statsminister, der torsdag aften reagerer på, at USA’s præsident, Donald Trump, trækker sit land ud af klimaaftalen fra COP21-topmødet i Paris.

– Det kan have en effekt på andre lande, som bliver inspireret til at stå af og køre fribillet, siger Lars Løkke Rasmussen (V) til TV2 ifølge Jyllands-Posten.

– Så jeg synes, at han har et moralsk ansvar som verdens mægtigste leder, og det synes jeg, at han svigter her til aften, tilføjer statsministeren.


Parisaftalen lægger op til, at klodens opvarmning skal holdes under maksimalt 1,5-2 grader i forhold til det førindustrielle niveau. I 2016 lå det på cirka 1,3 grader over.

Senest sendte Løkke torsdag eftermiddag sammen med sine fire nordiske statsministerkolleger en appel til præsidenten om at blive i Parisaftalen.

Her skrev de:

I Paris i december 2015 afgav globale ledere et løfte. Til vores børn. Til fremtidige generationer. Til verden.

– Vi må reducere den globale opvarmning. Effekterne af den er allerede synlige i alle delområder af vores planet.

– Det er afgørende, at alle parterne holder fast i aftalen. Vi opfordrer dig indtrængende til at vise globalt lederskab og træffe den rigtige beslutning.

 

Share This Post

Vestindien solgt for 100 år siden

Et sort kapitel i Dansk historie blev afsluttet den 31. marts 1917 med salget af Dansk Vestindien.

Danmark importerede slaver fra Afrika til Dansk Vestindien under usle forhold på slaveskibe, hvor slaverne fik en meget sparsom kost og hver 5. slave omkom inden ankomsten til Dansk Vestindien.

Befolkning
Det var imidlertid begrænset, hvor ’danske’ de vestindiske øer var. På Sankt Thomas var der – især i den tidlige periode – et betydeligt hollandsk befolkningselement, og på Sankt Croix dominerede briter blandt plantageejerne.

Den største befolkningsgruppe var imidlertid slaverne, som bestod af to grupper: busalerne, de nytilkomne fra Afrika, og kreolerne, der var født på øerne. I 1755 var der 14.977 slaver og 1.841 frie indbyggere (hvide og frigivne slaver) på øerne. I 1797 var de tilsvarende tal henholdsvis 32.213 og 4.480.

Slavernes vilkår
De fleste slavers hverdag bestod af hårdt arbejde i sukkerrørsmarkerne, mens andre gjorde tjeneste som håndværkere eller tjenestefolk. Slaverne var i praksis en del af ejerens rørlige formue og havde ingen rettigheder. Slaverne havde få muligheder for at undslippe slavetilværelsen. Det lykkedes for enkelte at købe sig til frihed og opnå status som ’frinegre’. Andre flygtede ud i vildnisset eller til nærliggende øer. En tredje mulighed var egentlige slaveoprør. I 1733 gjorde slaverne på Sankt Jan oprør og overtog kontrollen med øen. Det tog otte måneder og krævede hjælp fra en fransk styrke at nedkæmpe oprøret. I 1759 afsløredes tillige planer om et oprør på St. Croix.
Kilde: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/

Blev streamet live den 25. maj 2016
Denne morgen sætter Nationalmuseet fokus på de sorte vestindere, som bosatte sig i Danmark fra 1880 og frem til salget af De Vestindiske Øer til USA i 1917. Mange af disse vestindere arbejdede blandt andet som sømænd og tjenestefolk, mens andre varetog statistroller som “eksotiske afrikanere” i teaterforestillinger. Dengang var de med andre ord en sjælden attraktion – et kuriosum.

Titelpersonen i Per Nielsens aktuelle bog “Fru Jensen og andre vestindiske danskere”, vestinderen Henriette Jensen, ville i år være fyldt 150 år. I den anledning sætter vi fokus på kolonitidens Danmark. Hvordan blev vestinderne modtaget af det danske folk? Hvordan var deres liv og skæbner? Det er nogle af spørgsmålene, som vil blive belyst denne historiske morgen.

 

Fakta om Dansk Vestindien:

Dansk Vestindien eller De Vestindiske Øer var en dansk koloni i Caribien bestående af øerne Sankt Thomas, Sankt Jan (eng. Saint John) og Sankt Croix.

Det danske kompagni Vestindisk-guineisk Kompagni annekterede de to ubeboede øer Skt. Thomas i 1672 og Skt. Jan i 1718. I 1733 blev Skt. Croix købt fra det franske vestindiske kompagni. De tre øer blev i 1755 overtaget af kongen af Danmark-Norge fra det reelt fallerede kompagni. Dansk Vestindien var besat af Storbritannien i perioden 1802–1803 og 1807–1815 i forbindelse med Englandskrigene.

Hensigten med den danske kolonisering i Vestindien var at udnytte den lønsomme trekantshandel, som gik ud på at eksportere skydevåben og andre industrivarer til Afrika i bytte med slaver, som derefter blev fragtet til øerne i Vestindien for at bemande sukkerplantagerne. Slutetapen i trekanten var fragt af sukker og rom til hjemlandet.

Økonomien i Dansk Vestindien var fuldstændig baseret på slaveri. Efter et oprør blev slaveriet officielt afskaffet i 1848, og da gik plantagedriften i Dansk Vestindien yderligere ind i en økonomisk nedgangsperiode, og i 1852 blev et salg af Dansk Vestindien første gang debatteret i Rigsdagen.

Danmark prøvede i flere omgange at sælge eller bytte De Vestindiske øer væk i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, til henholdsvis USA og Det tyske forbund. Øerne blev til sidst solgt for 25 millioner dollars til USA, som overtog administrationen 31. marts 1917 og gav dem navnet De amerikanske jomfruøer (engelsk: United States Virgin Islands).
Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Vestindien

Offentliggjort den 28. feb. 2017
Rigsarkivet digitaliserer kilder til Dansk Vestindiens historie. Jomfruøerne var dansk koloni i næsten 250 år, inden de blev solgt til USA i 1917. Her giver Erik Gøbel, som er seniorforsker ved Rigsarkivet, et vue over Dansk Vestindiens brogede og lange historie.
 
Gå på opdagelse i kilderne og få historier om Dansk Vestindien her: https://www.virgin-islands-history.org/

Har du lyst til at være med til at indtaste eller tagge kilder fra Dansk Vestindien? Læs om Rigsarkivets crowdsourcing her: https://cs.sa.dk/

 
 
Share This Post

John Mccain siger nej til waterboarding.

Senator John McCain understreger over for Donald Trump, at USA ikke genindfører tortur efter overvejelser om at vende tilbage til Bush-æraens behandling af fanger, skriver Berlingske den 26. januar 2017.

Jeg er meget enig med John Mccain.

»Præsidenten kan underskrive alle de bekendtgørelser, han vil,« skriver John McCain i sin erklæring. »Men lov er lov. Vi bringer ikke tortur tilbage til USA,« fortsætter McCain, der har prøvet tortur på egen krop under Vietnamkrigen, hvor han var pilot i flåden.

 

Share This Post

Hvilken vej skal Anders Fogh vælge?

Fogh: “Trump har potentialet til genoprette verdens tillid til amerikansk lederskab”
Anders Fogh Rasmussen advarede i september sidste år om, at Donald Trump stod for en farlig linje, og at et valg af Trump som præsident kunne betyde EU og NATOs opløsning. I et nyt indlæg er den tidligere NATO-generalsekretær langt mere positivt stemt over for den kommende præsident.

Kommentator David Trads om årsagen til fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussens pludselige forkærlighed for Donald Trump: “Konsulent Fogh, der tilsyneladende sælger sin service til hvem som helst, forsøger at smiske sig så tæt på Trump som muligt. Den slags er der givet penge i”.
(altinget.dk)

“Trump står for en ny, farlig og protestagtig linje, hvor han støtter de kræfter, der går ind for opløsningen i Europa. Det, man kan frygte, er, at når Trump siger ’America First’, er det en tilbagevenden til den isolationisme, som USA repræsenterede i 1930’erne, og som ledte til en katastrofe i verden”. (Anders Fogh Rasmussen – Berlingske 17. januar 2017)

Fogh har svært ved finde sin egen rolle i forhold til Donald Trumf. Vil han følge sin europæiske holdning eller er det firmaets rolle som mulig politisk rådgiver for den 45. præsident han skal indtage?

 

Share This Post