Carl Holst tilstår delvist…….

…… dermed fortsætter han skabelonen fra den tidligere sag…….

Virkeligheden overgår mange min fantasi og forestillingsevne. Det gælder også i politik og specielt når det drejer sig Venstres topfolk skal rage til sig af offentlige midler.

Men som mester er, so er hans svende“, siger et gammelt ordsprog, det gælder også for vores forsvarsminister Carl Holst.

Han sidder på en tung ministerpost i en meget smal Venstre regering…. Derfor burde han være en troværdig minister, men det er han ikke……

Han er, som læseren af denne blog også har erfaret, ikke et sandhedsvidne og så er han stædig, meget stædig! Det beviste hans sidste bedrift som forsvarsminister i pressen, en sag som har med hans fortid i Region Syddanmark, hvor han oppebar et “efter vederlag” efter 15 års enevældigt kongestyre i det gamle hertugdømme i Syddanmark.

En sag han opgav delvist efter ugers pressehetz……

Kort tid efter opstår denne sag om betalt personlig valgkamps medarbejder til Kong Carl af Syddanmark betalt at skatteyderne i Danmark. (Regionerne kræver ikke selvstændig skat op).

Han fastholder stædigt i flere dage, at Christian Ingemann Nielsen var ansat i et projekt i Region Syddanmark, men ingen kender ham dog fra det omtalte projekt, men derimod er der få, der mødt ham på direktionsgangen i selskab med regionsformand Carl Holst.

Beviserne tårner sig op mod Carl Holst, ivrigt anført af Ekstra Bladet med aktindsigt, der til sidst afslører dette brev!

Carl_brev_job

Her fremgår det tydeligt at forsvarsministeren ikke taler sandt………. af brevet frem går det medarbejderen har været ansat i 1 år! Man må tro ansættelsesudvalget kan tro på forsvarsministerens ansøgning for medarbejderen til jobbet som spindoktor i Forsvarsministeriet.

carl_assistent

Carl Holst er i dag gået til bekendelse og siger til TV2:
Jeg skal beklage, at jeg har givet indtryk af, at jeg ikke har haft en personlig assistent eller en presserådgiver. Jeg har ønsket at understrege, at jeg ikke har haft en særlig rådgiver. I stillingsbeskrivelsen indgik, at man gik til hånde i forhold til et travlt ledelsessekretariat, og at man var kommunikativ rådgiver for den øverste politiske ledelse. Og han var ikke min særlige rådgiver”, siger Carl Holst om Christian Ingemanns funktion til TV2 Nyhederne.

Det er ikke et “indtryk”, men derimod flere løgne fra forsvarsministerens side for at dække over en privat ansat valgkamps medarbejder på skatteydernes regning.

Hermed lægger forsvarsminister Carl Holst ikke “sagen død”, men derimod forlænger han dødskampen, for der er så meget politisk materiale ude offentliggjort af Radio 24/7, Tv2/Fyn, JyskeVestkysten og Ekstra Bladet, at det er krystalklart Carl Holst ikke taler sandt på TV2. Se mit tidligere blogindlæg om Carl Holst.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil ikke her og nu forholde sig til forsvarsministerens troværdighed på baggrund af TV2 og DR’s journalisters spørgsmål om forsvarsministerens troværdighed.

Statsminister Lars Løkke på pressemødet i dag i Spejlsalen:
Jeg udtaler mig om Carl Holst en anden dag. Jeg er bekendt med, der er en sag. Jeg vil svare en anden dag.

Det springende punkt er nu, om Carl Holst får en sidste chance for at bringe orden i sagerne og i givet fald også udtrykke en meget markant beklagelse, eller om løbet reelt er kørt for forsvarsministeren,” skriver Thomas Larsen på Politiko.dk.

Statsforvaltningen er tillige gået ind i sagen, der er afdækket af primært Ekstra Bladet. Foreløbig i form af et krav til redegørelse fra regionens side, men med henblik på at starte en sag mod Carl Holst for misbrug af en pressemedarbejder på regionens regning til hans personlige valgkamp til Folketinget, hvilket er klart ulovligt.

Forretningsudvalget i Region Syddanmark hold møde 16. september 2015

Udtalelse fra et enigt forretningsudvalg i Region Syddanmark:
Forretningsudvalget konstaterer, at der er indicier for, at den tidligere regionsrådsformand Carl Holst har misbrugt en medarbejders arbejdsindsats i forbindelse med valgkampen. Det tager forretningsudvalget afstand fra. Forretningsudvalget tager endvidere afstand fra ulovligheder i det omfang, de har fundet sted.

Forretningsudvalget bakker op om Statsforvaltningens undersøgelse, og Region Syddanmark vil stille alle de nødvendige oplysninger til rådighed, ligesom vi vil opfordre Statsforvaltningen til at fremskynde undersøgelsen mest muligt.

Når Statsforvaltningens vurdering foreligger, vil Regionsrådet tage stilling til eventuelle konsekvenser“.

En ansættelse i et år, uden synligt arbejde på andre områder, men alene bestående af andet en artikler og pressekontakt på regionsformandens vegne, det må og skal indebære konsekvenser for forsvarsministeren og sidste ende også Venstre i Syddanmark.

Efterskrift

BT skriver den 18. september 2015:
“Med pension og et enkeltvederlag i juni 2015 tjente Christian Ingemann Nielsen i perioden omkring 500.000 kroner på de 10 måneder, han var ansat. Eller ca. 43.000 kroner om måneden eksklusiv pension.

Her var hans arbejdsopgaver følgende:
Kommunikationsopgaver i forbindelse med projekt ‘Smart Vækst og Velfærd’, samt løbende daglig betjening af den øverste administrative og politiske ledelse.

 

Share This Post

Hyrede Carl Holst privat rådgiver i Region Syd?

Forsvarsminister Carls Holst (V) mistænkes af flere regionsrådsmedlemmer i Region Syddanmark for at have ansat en journalist for regionens penge til at hjælpe sig i valgkampen op til folketingsvalget. Det skriver Vejle Amts Folkeblad, Fyens Stiftstidende og Jydske Vestkysten lørdag.

Anklagen mod Carl Holst bakkes op af en mail fra marts i år til JydskeVestkysten. Her sendte Christian Ingemann Nielsen på vegne af Carl Holst to links, der netop handlede om, at Holst som folketingskandidat – og ikke regionsrådsformand – foreslog at rykke Energistyrelsen til Esbjerg. Mailen blev sendt fra regionens mailadresse underskrevet “Råds- og direktionssekretariatet”

Socialdemokraterne, de konservative, Enhedslisten og SF har mistanke om, at Christian Ingemann Nielsen i høj grad har fungeret som skattebetalt personlig rådgiver for Carl Holst under hans folketingskandidatur.

Formelt var Christian Ingemann Nielsen ansat i Projektet “Smart Vækst” under Råds- og direktionssekretariatet i Region Syd- og Sønderjylland .

carl_spindoktor

Endnu en tur i klejnekassen for en fremtrædende venstremand og ven af Lars Løkke. Det må være en venstre kultur i al sin enkelhed.

Et reelt Venstre motto:
Det skal kunne betale sig at arbejde, derfor bruger vi løs af skatteydernes penge“.

Share This Post

Venstres problem i en kommende valgkamp…….. er formanden!

Partiformand Lars Løkke Rasmussens humørsvingninger er så voldsomme, at det skaber bekymring i Venstre, skriver en del af Venstre Pressen – Dagbladet BT – i dag.

Hans egne partifæller frygter, at hans voldsomme temperament er en tikkende bombe under Venstres forventede sejr ved næste valg. At Løkkes værste fjende er Løkke selv. En af dem, som følger Løkke tæt og har bemærket de “dårlige sider,” er direktør i tanketanken Kraka, Peter Mogensen, der har været spindoktor for tidligere statsminister, socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen.

Artiklen har også været tilgængelig på Berlingske, men er slettet der. Formentligt efter et kammeratligt råd fra Venstres presse Tjeneste. Det bliver svært for BT at hente alle de trykte eksemplarer hjem igen, så den bliver nok stående.

BT's forside i dag

BT’s forside i dag

En tidligere Venstre vælger skriver i debatten om artiklen:
Venstre har hele mit liv været mit parti, men de tider er forbi. Lars Løkke har skuffet. Jeg ser ham ikke som en rigtig statsmand og han har ved flere lejligheder været direkte pinlig at se og høre på.

Han tåler dårligt konfrontationer fra journalister eller politiske modstandere. Han hyles for nemt ud af den og kvitterer med at
blive mopset og teen-ages sur. Han kan slet ikke redde sig ud af en pinlig situation.

Desuden tvivler jeg stærkt på hans hensigter og troværdighed. Derfor slutter jeg mig til Dansk Folkeparti og håber det parti får
en chance for at bevise, at de kan lede et land med eller uden hjælp fra de øvrige danske partier”.

Hos Socialdemokraterne har man noteret sig, at Løkke på det seneste har virket utjekket og kort for hovedet i nogle situationer. Det kan bruges imod ham. Især på TV gælder det, at taber man hovedet, har man også tabt slaget. Seerne bryder sig ikke om det.

For 10 år siden udtænkte Anders Fogh Rasmussens daværende spindoktor, Michael Kristiansen, en metode til at slå Mogens Lykketoft, som dengang var S-formand.

Metoden blev spøgefuldt kaldt: “Find gedebukken frem i Lykketoft“, fordi hans lange hvide fipskæg gjorde ham ekstra truende, når han skældte ud på tv.
Kilde: BT.dk.

Der er god grund til Venstre “beskytter” formand Lars Løkke Rasmussen, for han ødelægger Venstres og sit eget “brand“, hver gang temperamentet løber af med ham. Og de gange er utallige!

Mange af disse vredes udbrud er dokumenteret i Bogen “Projekt Løkke” og adskillige interviews på TV, hvor det mest kendte er duellen mellem Lars Løkke og TV2′ s Henrik Qvortrup på Statens Museum for Kunst, hvor Lars Løkke vredt siger: “Du stiller upræcise spørgsmål“, da han ikke vil svare på det simple og præcise spørgsmål fra Henrik Qvortup: “Har du læst den 9 sider lange rapport om Helle Thornings skattesag?

Den sidste alvorlige sag er hans tur gennem Strøget på cykel, hvor tililende blev alvorligt skældt ud af en ekstremt ophidset Lars Løkke, fordi de ville tilkalde en ambulance. Men han ville IKKE på hospitalet, men indtagelse af fadbamser var i følge øjenvidner en af årsagerne til den tidligere statsmand – undskyld statsminister – kørte ind i en stribe cykler og væltede dem ud for Seven Eleven.

 

 

Share This Post

Venstres valgkampagne skrider i disse timer……

Lars Løkkes to slagnumre i valgkampen står fald i disse timer.

1. Boligpakken.

Lars Løkke og Venstre er under pres for at indgå en aftale om boligpakken gældende fra den 20. august 2011. Men det vil han ikke, for det er en del af hans valgstrategi, at der skal skabes usikkerhed om boligejernes situation under en regering ledet af Helle Thorning-Schmidt (S).

Desværre duer denne strategi ikke længere, for S og SF har inviteret Lars Løkke til forhandlinger om en aftale på boligområdet, hvilket Lars Løkke pure afviser. Invitationen står der stadig til Venstre og Margrethe Vestager (R) presser Venstre for at få den aftale igennem.

Men “Lille Lars fra Græsted” har endnu ikke erkendt valgjokeren er udspillet.

Lars Løkke turnerer stadig rundt og fortæller boligejernes situation kun kan fastholdes med en stemme på Venstre!
Han får ikke et flertal sammen med Dansk Folkeparti, det har Pia Kjærsgaard klart meldt ud.

Regeringen fusker med virkningen af deres boligpakke. Finansministeren udtalte i Søndags Politiken, at virkningen af boligpakken var 30.000 nye jobs. Men i baggrundsmaterialet skønner hans embedsmænd, der KUN drejer sig om måske 15.000 jobs og måske mindre, da de skriver der hersker usikkerhed om tallene.

Formanden for ejendomsmæglerne siger i dagens TV2 News, der er et stort behov for en aftale straks, for boligmarkedet er totalt dødt.

Hvorfor er du ikke i gang med forhandlingerne og boligpakke, Lars? Er din valgkampagne vigtigere end det danske samfund?

 

2. Fair Løsning og 12 minutter.

Statsministeren tordner løs på S og SF’s Fair Løsning og især de meget omtalte 12, der skal forhandles med arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Han kalder det “duer på taget”, “økonomisk uansvarlighed” og mere i den dur.

Men der er mange der husker, at den selvsamme Lars Løkke i 2008, som finansminister, fremførte i Politiken: ” Det er et tankevækkende regnestykke, hvis alle arbejder en time mere om ugen – vil det give det samme som en halvering af dagpengeperioden“.

Løkke, hvad er der sket siden 2008 – nu kan 12 min ikke løse noget ?

Hvad gjorde Lars Løkke, som statsminister, han halverede dagpengene sammen med Dansk Folkeparti.

Igen og igen fastslår Lars Løkke, at han har et kontant budget, der hænger sammen.

Desværre æder mikrofonholderne i TV-valgudsendelserne den påstand råt, de korrigerer ihvertfald ikke statsministeren, når han fremturer med den påstand endda 6 gange i den første udsendelse!

Det er IKKE rigtigt, der er balance i regeringes økonomiske politik, siger flere eksperter.

Lars Løkke fortæller gang på gang der er balance i regeringens økonomi. Sandheden er der kun er balance i år 2020, de øvrige år før og efter er der underskud!!!

Lars Løkke fortæller gang på gang der er balance i regeringens økonomi. Sandheden er der kun er balance i år 2020, de øvrige år før og efter er der underskud!!!

Lars Løkke opnår ligevægt på sit budget i 2020, både i årene før og derefter er der underskud. Kurven går op fra budgetunderskud på 3-4 procent og rammer nul i 2020, derefter går den ned igen.

Fakta i følge Berlingske:
Løkkes budget balancerer kun i 2020. I både årene før og efter er der underskud.

S og SF holder pressemøde mandag den 29. august 2011 klokken 11:00, hvor de fremlægger deres økonomiske politik – “Pengene i kassen”.

Her vil de mane regeringens og Lars Løkkes påstande om økonomisk uansvarlighed i jorden.

Lykkes det, så har Lars Løkke for alvor problemer med sin valgkampagne, for så skal han relancere sit økonomiske skræmmebillede af S+SF’s “Fair Løsning”,  samtidig med han skal håndtere De Konservatives enegang med De Radikale, oven i det er der slagsmålet med Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard om boligpakken.

Derfor er Lars Løkke (V) og politisk ordfører Ellen Trane Nørby (V) så skinger i deres retorik i disse timer…….


 

Share This Post

Den deles lige over :-)

Satire er bedre end forsøg på karaktermord………………..

Karaktermordet først.

BT har gennem en længere periode forsøgt karaktermord på Helle Thorning-Schmidt, som det ses på BT’s forsider herunder.

BT - Venstres Hoforgan - har forsøgt sig med karaktermord flere gange på Helle Thorning-Schmidt. "Sagerne" har ikke holdt vand, men det ændrer ikke bladets retorik!

BT - Venstres Hoforgan - har forsøgt sig med karaktermord flere gange på Helle Thorning-Schmidt. "Sagerne" har ikke holdt vand, men det ændrer ikke bladets retorik!

“Hvis ikke der løber en kat over vejen og spænder ben for Thorning, kan hun vandre ubesværet ind i Statsministeriet, når valgdagen er omme,” lyder det fra politisk kommentator Niels Krause-Kjær i Berlingske.

Det lader til, at regeringspartierne leder med lys og lygte efter netop den sorte kat. I hvert fald er der over sommeren dukket en betydelig mængde læserbreve og debatindlæg på nettet, hvor enten Villy eller Helle bliver hængt ud – også selvom historien ikke nødvendigvis er sand.

En af de mest finurlige forsøg på karaktermord kunne findes i Jyllandsposten under overskriften “Uværdigt af Thorning“, hvor “journalist Lars Ringholm” malerisk kan berette om Thorning, der møder op i farvestrålende tøj og blamerer sig ved en mindehøjtidelighed i Oslo den 29/7.

Bruger man bare fem minutter på at bore lidt i essensen af Lars Ringholms indlæg, så kan man genfinde billeder fra mindehøjtideligheden af Helle, hvor hun har alt andet end farvestrålende tøj på – en sort habit med en mørkerød trøje under.
Kilde: venstreflojsbloggen.wordpress.com.

Så er der den om satire.
Sangen om Lars Løkke tager en sag op om hans amtsborgmestertid i Frederiksborg Amt. Det er almindeligt kendt statsministeren altid er tilstede, hvor der er fest, farver og fadbamser! Statsministerposten har ikke ændret på det.

Kilde: http://www.youtube.com/watch?v=WG2TLR1AC4s (xMasterMixerx)

Et andet eksempel.

Kilde: http://www.youtube.com/watch?v=ErguUTRYSW0 (SnupSnorre)

Jeg lader BT’s forsider og videoer om Lars Løkke stå uden kommentarer, som en forsmag på den valgkamp, vi kan forvente, når Venstre og Lars Løkke skyder valgkampen igang om nogle få timer på pressemødet efter partiet sommergruppemøde på Bornholm.

 

Share This Post