JP skriver om døende landsbyer.

Definitionen af en landsby
“Flere end 200 og færre end 1.000 borgere i umiddelbar nærhed af hinanden.”

Hver syvende bor på landet.
Færre danskere bor på landet. 739.000 danskere – eller 13 pct. af befolkningen – bor på landet, enten i landsbyer med under 200 indbyggere eller helt uden naboer. For ti år siden boede 15 pct. af befolkningen i landdistrikter.

Indbyggertal er hentet fra Danmarks Statistik.Det er Danmarks Statistik der skriver sådan og nu tænker jeg så på Ansager Sogn har 1373 indbyggere og er Ansager døende? Det er så fastslået Ansager ikke er en landsby, men vi kan ikke tale megen tilbagegang, før vi bliver det 🙁

Tabel fra Danmarks Statistik.

 Som det ses af tabellen trukket på www.dst.dk, så har Ansager oplevet et faldende indbyggertal fra 2006 til i dag på 16 (1,2%), hvilket ikke er meget. Men vi skal være opmærksom på det under valgkampen. Varde Bys tilsvarende tal er en stigning på 263 indbyggere (2,1%) i samme påeriode.

Til den negative del af problematikken hører der:
Varde kommune arbejder med planer om flytning af 7. klasserne, selv om borgmester Gylling Haahr (V)  her i valgperioden ikke rigtig vil tale om det  –  og han har så galt stemt mod sit eget flertal (V+K) i byrådet om det 😮

Vores hæderkronede Ansager Hotel er døende. Butikker nedlægges, senest radioforretningen, service faciliteter nedlægges eller indskrænkes i vores område, f.eks posthus og bibliotek. Plejehjemmet nedlægger pladser.

Til den positive del hører der:
Foreningslivet trives, der kommer en nærkøbmand mere, der godt nok opstår af en mindre kiosk, men det tyder på en vis form for tro på fremtiden fra indehaverens side. Vi har fået Mariehaven og rideklubben er reddet. Skytteklubben er flyttet i nye og bedre lokaler. Vi har endnu 3 dagligvare forretninger, 2 mekanikere, tandlæge, lægehus, børnehave, skole og præstegård og så alle de andre virksomheder, som jeg ikke kan nå at skrive om her. Sidst jeg talte op i lokalvejviseren var der mere 50 virksomheder i området, dog flest enkeltmandsvirksomheder.

Men tilbage til det grundlæggende, er Ansager døende eller i fremgang, meget vil blive afklaret efter kommunalvalget i november. For hvad vil kommunen med os og Ansager???

Jeg har ikke nået at læse planerne, der blev offenligtgjort den 26. august 2009. Se det må vi have op i den kommunale valgkamp.

Men svaret på mit spørgsmål er, at Ansager er stagnerende,  i bedste fald, selvom der er positive tegn på en vis udvikling i vores by.

Læs artiklen i Jyllands Posten.


[adrotate group=”1″]


Share This Post

Så kom dagen :-)

I dag skete det…….
mit afskedsbrev kom ind af døren.

Afskedsbrevet fra Post Danmark
 

Jeg har ventet på det og glædet mig til det siden jeg sagde op den 31. maj 2009, så i modsætning til mange andre danskere i denne tid, så er det en glæde for mig at gå fra posten. De snart 100.000 danskere, der har fået afskedsbrevet uansøgt, ser ikke med samme glæde på det, som jeg.

Jeg kom på arbejdsmarkedet, som 15 årig, i lære som kok på Gundestrup Færgekro den 1. april 2009.

Blev soldat i 1969 i Søværnet, sejlede med Inspektionskibet Hvidbjørnen i indre danske farvande, Nordsøen og til Bergen. Desværre kom jeg ikke med til Grønland, da tjenestetiden blev nedsat fra 14 til 12 måneder! I stedet kom jeg til Langelands Fortet, hvilket jeg opfattede som en “røvtur”.

Ansættelse fulgte i Post&Telegrafvæsenet hos postmester K.A. Jespersen i Roskilde den 2. november 1970, med en ansættelsesprøve der indeholdt et diktat – tavshedsløftet – og skriftlig regning, så der var der rene linier 🙂

I de godt 39 år jeg har været i posten – det er lang tid………………..
har jeg været omkring på tjenestederne og deltaget i fagligt arbejde, møder og adskillige projekter.

Jeg har været på Roskilde Postkontor, Gevninge Brevsamlingssted, Lejre Postekspedition, Roskilde Øst Posthus, Varde Postkontor, Esbjerg Nord og Esbjerg V. Postkontor. Alle steder har jeg været glad for at være og husker med glæde tilbage på arbejdet og kollegerne.

Det er blevet til fagligt arbejde i Dansk Postforbund, hvor jeg har deltaget i mange projekter rundt om i Damnmark – Post Danmark er en stor arbejdsplads – og mit tillidsmandsarbejde dækkede Roskilde Postområde. Det medførte deltagelse i mange møder internt i postområdet og deltagelse delegeretmøder og kongresser i fagforeningen.

Omdelingsudvalget og resultatlønsudvalget, samt “Projekt Distribution 98”, hvor jeg deltog i arbejdet på rigtig mange postkontorer rundt om i Danmark, som faglig repræsentant for Dansk Postforbund. Det blev også til et underviserjob på Post&Telegrafskolen i Samarbejd Kursus!

LO arbejde i Roskilde og Roskilde Amt, samt politisk arbejde i Lejre Kredsen og Bramsnæs Kommune for Socialdemokratiet er der også blevet tid til.

Det har været et rigtigt spændende arbejdsliv, som ikke er de fleste forundt i posten.

Det er derfor med god samvittig jeg nu går på efterløn, men det bliver som tidligere antydet i grafikken ikke som “FED OG FÆRDIG”, men derimod har jeg en hel del private projekter på bedding.  Følg med på bloggen i den kommende tid, så åbenbares de!

Der bliver tid til konditionstræning i Ansager-Skovlund Hallen med opstart primo september 2009 og mine cykelture starter op efter ferien   –   ja jeg har ferie nu  –   Ivar Pjevs skal luftes mange gange om dagen og de fleste gange i 20 minutter  ellers er han ikke tilfreds:-)  Jeg kan nu afsløre den er opkaldt efter min tidligere områdedirektør i Postområde Syd- og Sønderjylland 😉

Så det bliver et spændende liv, der nu begynder den 31. august 2009, hvor jeg går på efterløn.


[adrotate group=”1″]


Share This Post

En ny tid begynder

Min arbejdstid i posten er forbi. Jeg går som tidligere skrevet på efterløn den 1. september 2009 og jeg havde min sidste arbejdsdag i går den 3. juli 2009.

Min sidste arbejdsdag i posten. Bemærk fotografen i vinduet Inge Lise Dam Rasmussen

 

Der har været mange positive tilkendegivelser i den anledning, men der har været en del bekymrede spørgsmål om jeg kunne få tiden til at gå i mit kommende otium. De bekymrede kommentarer er kommet fra de yngre kolleger og familien.

Nu er det ikke en pludselig indskydelse at stoppe på arbejdsmarkedet og slet ikke at stoppe i posten.

Beslutningen er nøje overvejet i mange måneder inden jeg fyldte 60 år i februar og jeg har trukket beslutningen yderligere i nogle måneder inden jeg den 31. maj 2009 tog den endelige beslutning og sagde min stilling op.

Den primære årsag til min opsigelse er primært kedsomhed og manglende udfordringer i jobbet, men den fysiske belastning og udsigten til yderligere stramninger af arbejdsvilkårene i august 2009 blev den lille tue, der afgjorde min beslutning endeligt.

Jeg har haft svært ved at opfylde de fysiske krav i de senere år og det sparet med yderligere fysiske krav var som en væg foran mig.

Når jeg kikker tilbage, så er lidt stolt af mine 38 år og 10 måneder, som jeg har været i posten 1. september 2009.

Jeg blev ansat på Roskilde Postkontor af Postmester K. A. Jespersen og min første arbejdsdag var den 2. november 1970. Dengang var der andre arbejdsbetingelser. Vi havde to daglige postomdelinger og der var plads til socialt samvær både på postkontoret og under omdelingen. Jeg kan huske vi unge medarbejdere havde havde “mødepligt” på Ismejeriet i Roskildevænge, for vi måtte ikke springe akkorden.

Kom vi ikke, så var der sanktioner, når vi skulle ud på omdeling 2. gang. En af sanktionerne kunne være posttasken blev tømt ud trappegesimsen fra 1. sal og det gav så arbejde med en ny sortering og sætning af posten, så man lærte at møde på Ismejeriet!!

Der var flere sociale foreninger på postkontoret, hvor jeg blot nævner de to vigtigste, nemlig Personaleforeningen og Sportsklubben. Der var bred opbakning til dem, når der blev holdt fester og arrangementer, men også fagforeningen havde fester, generalforsamlinger og oplysningsmøder.

Til generalforsamlingerne i Dansk Postforbunds lokalafdeling på Skovly Kro først i 1970’erne var der en tilslutning på cirka 90%, hvilken fagforening kan i dag mønstre mere end 2-3%? Og det er endda en flot tilslutning!

I dag er der ikke tilslutning til personaleforeninger og fagforeningens arrangementer. Medarbejderne har andre interesser og møder derfor ikke op på arbejdspladsen. Personligt var det vemodigt for mig, at personaleklubben på min arbejdsplads blev nedlagt den 1. januar 2009.

Jeg ser med glæde tilbage på et godt arbejdsliv i posten, hvor jeg har haft mulighed for at præge mine arbejdsforhold og varetaget personale synspunkter ved mit arbejde gennem 19 år som tillidsmand i årene 1979 til 1998 ved Roskilde Postområde og Roskilde Postkontor. Jeg deltog i nogle år som bestyrelsemedlem i postklubben ved Varde Postkontor.

Jeg har også deltaget i mange projektarbejder både lokalt og centralt i posten, det spænder fra “Administrative forenklinger” til Gis projektet i 2004 på Esbjerg Postkontor.

Min postcykel mangle en makker, men der kommer en ny på mandag!

Nu mangler min postcykel på Esbjerg V. Postkontor en ny makker! Men der kommer en ny allerede på mandag og overtager den, for livet går videre…………..

Jeg vil ikke afvise jeg kan begynde at arbejde igen, men der skal komme en forbi med et interessant job…….

Share This Post

En rengøring er slut

Jeg har gjort rent………..
Det er ugens/månedens problem, hvem skal gøre rent og hvornår skal det gøres? Vi har forsøgt os med aftaler herom og den lever jeg så op til i dag 3 dage forsent, men det har en årsag.

Vi har været på messe i Varde, som medudstillere på vores produkt Aloe Vera og LR konceptet og det gik over al forventning. Det er ligefør jeg som autodidakt vestjyde må sige, at “det var ikke så ringe”, da vi nu har skabt godt 100 kontakter, som vi nu skal følge op på.

Vores hund var meget glad for at se sine hundevenner igen efter denne travle weekend. Men rent i huset er der så i dag 🙂

Share This Post

En lidende kattekilling!

Vi kørte mod Esbjerg. Ved afkørsel på Plantagevej ved Varde mod Esbjerg sad der en lille kattekilling midt på kørebanen med blodet løbende ud af næsen!

Bilerne susede forbi den lille stakkel, uden at bilisterne ænsede den stakkels kræ? Det kunne jeg ikke bære, så jeg vendte bilen og forsøgte at få fat i kattekillingen, men det var ikke ufarligt, da de øvrige bilister ikke tog hensyn til min regdningsaktion og nedsatte farten!

Jeg fik fat i den lille kattekilling og satte den ind på bagsædet i vores bil. Blodet løb ud af næsen og det højre øje. Der var ikke tvivl om den var blevet påkørt af en bil og den var slemt medtaget. Vi fik bragt til den en autoriseret redningsstation i Varde og kender ikke kattekillingens videre skæbne.

Tilbage står der i min erindring en kedelig oplevelse! Den billist der ramte kattekillingen er ikke uvidende om det!

Hvorfor stoppede billisten ikke? Har billister i Danmark ikke forståelsen af det indebærer et ansvar at være billist? Er der ikke så meget medfølelse med et dyr man kører over, så man kan hjælpe det til en hæderlig og smertefri død?

Og endelig  …….
er det ikke så meget moral blandt danske billister, så man kan tage farten af bilen, når man ser en redningsaktion for et nødlidt dyr i trafikken?

Share This Post