Politiskole placeres i Vejle….

Regeringen har besluttet at placere den nye politiskole i Vejle. Det sker på baggrund af, at der i Rigspolitiets rapport om en politiskole i Vestdanmark er vurderet 45 eksisterende bygninger i Vestdanmark, og at bygningen i Vejle samlet set vurderes at være den bedste“, skriver Justitsministeriet i dag.

Rigspolitiet har i forbindelse med placeringen af den nye politiskole med hjælp fra Bygningsstyrelsen vurderet 45 eksisterende bygninger. Rigspolitiet vurderer i sin rapport ejendommene i Vejle og Skanderborg som sideordnet førsteprioritet.

Regeringen har i sin beslutning lagt vægt på, at bygningen i Vejle i rapporten skønnes at være hurtigere at ombygge og billigere end ejendommen i Skanderborg.

Justitsminister Søren Pape Poulsen siger:

”En nybygget politiskole havde været den bedste løsning for dansk politi. Det var også regeringens foretrukne valg. Men det var der som bekendt ikke opbakning til i forligskredsen. Derfor må vi nu gå efter den næstbedste løsning. Her vurderes ejendommen i Vejle samlet set som den bedste bygning.

Det har været et rodet og et alt langt forløb, og jeg glæder mig til, at vi nu kan komme i gang med at bygge den nye skole. Med en ny politiskole i Vejle får dansk politi et uddannelsesmæssigt fodaftryk i det vestlige Danmark. Det bliver fremadrettet muligt at bo og tage en politiuddannelse i Vestdanmark.”

Rigspolitiet og Bygningsstyrelsen vil nu tage kontakt til Vejle Kommune med henblik på at drøftelse etableringen af skolen. Folketingets Finansudvalg vil derudover blive forelagt et aktstykke om køb af bygning for den nye skole i løbet af foråret.

 

Den hemmelige beslutning om placering af politiskolen…….
Over halvdelen af dokumenterne om politiskolesagen er blevet undtaget aktindsigt. De fleste på baggrund af den omstridte minister betjenings regel.

Dansk Folkeparti vil have justitsministeren til at fjerne offentlighedslovens omstridte minister betjenings regel.

Det sker, efter at Berlingske ikke kan få aktindsigt i over halvdelen af dokumenterne bag regeringens beslutning om at placere en ny politiskole i Herning.

 

Det har sandelig været en lang uskøn sej kamp med mange fodfejl undervejs. Søren Pind med sit iltre temperament må være skurken i denne sag, ivrigt støttet af en statsminister, der vist skyldte noget til Herning og borgmester Lars Krarup for en vennetjeneste 3. juni 2015.

Søren Pape overtog en møjsag fra Venstres sherif Søren Pind, men han har måske lukket den nu til fordel for Vejle Kommune og Venstre borgmesteren Arne Sigtenbjerggaard.

Share This Post

Uro i Dansk Folkeparti………………..

Dansk Folkeparti leder Kristian Thulesen Dahl kæmper med stor utilfredshed i baglandet. Anklagerne fyger ned over formanden. Han er både diktatorisk og magtsyg, siger to rutinerede DF’ere, som er blevet ekskluderet fra partiet.

tryghed

2. viceborgmester i Vejle, Holger Gorm Petersen, blev smidt ud på en e-mail efter næsten 19 års arbejde i Dansk Folkeparti.

Svend-Aage Nielsen, der har været byrådsmedlem for DF siden partiets fødsel i oktober 1995, har også mærket, når Kristian Thulesen Dahl svinger pisken. Han blev smidt på porten i sommer efter interne stridigheder i Middelfart.

De erklærer sig begge som borgerlige og er dermed uenige i venstredrejningen af partiet.

Adskillige byrådsmedlemmer har forladt eller er blevet smidt ud af partiet siden kommunalvalget i november. I mindst 11 kommuner har der været ballade.

Kristian Thulesen Dahl skiller sig af med dem, der ikke makker ret.
Han fortsætter med strømligningen af Dansk Folkeparti efter han er kommet til efter Pia Kjærsgaard, der også benyttede sig af formandskabets magt til at skille sig af med “desidenter”. Det er en kendt disciplin i Dansk Folkeparti.

Ritzau_index

Men i meningsmålingerne går det strygende for Dansk Folkeparti, der er landets tredje største parti.

Det er set før i Dansk Politik, sidst da Villy Søvndal kunne gå på vandet og skaffede SF en god meningsmåling gennem længere tid inden valget.

Om det går Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti på samme måde kan jeg ikke vide i dag, men indtil da er Dansk Folkeparti gået ned fra 22% til nu 18,3% af stemmerne i Ritzau’s vægtede Index.

Der er dog 6% over valgresultatet og vil give partiet en stor valgsejr, hvis det holder ved det kommende valg.

Share This Post

BT’s kampagner er uhæderlig journalistik………

Den altoverskyggende BT kampagne i Olav Skaaning Andersens chefredaktør tid er Helle Thorning og Stephen Kinnocks personlige skatteforhold, som har kørt over flere år med meget lidt hensyntagen til sagens rette substans, men snarere et forsøg på karaktermord på oppositionslederen og senere statsministeren. Det er forbigået redaktionen på BT, at sagen er afsluttet, men den gik ikke Venstres og BT’s vej.

Dagbladet BT skriver den 23. juni 2010, at Stephen Kinnock ikke betaler skat i Danmark. Helle Thorning-Schmidt afviser flere skatteeksperters kritik med, at han “bor og arbejder” i Schweiz og er i Danmark færre end 180 dage årligt. Skat indleder en undersøgelse.

BT forsætter deres dækning af sagen baseret på enkeltstående vidneudsagn og ikke mindst “eksperter” som dækker BT’s formål af at ødelægge oppositionslederen politisk for at få genvalgt Lars Løkke Rasmussen der på dette tidspunkt er håbløst bagud i meningsmålingerne. Eksperter og vidneudsagn der taler for ægteparrets skattesag sorteres skånselsløst fra af redaktionen på BT.

Skat Københavns afgørelse i Helle Thorning-Schmidt (S) og Stephen Kinnocks skattesag landede på mystisk vis på dagbladet BT, en uges tid inden der blev udskrevet folketingsvalg i august 2011. Det skriver Berlingske 7. november 2012, der har de nye oplysninger fra anonyme kilder.

BT har kategorisk afvist at afsløre noget som helst over for den igangværende Skattesagskommission med henvisning til kildebeskyttelsen. Politisk betinget lækage. Oplysningen om, at BT-journalister fik kendskab til afgørelsen en uge før valgkampens start, kan meget vel betyde, at hensigten med lækken var at skade Helle Thorning-Schmidts valgkamp.

Der er her værd at bemærke chefredaktør Olav Skaaning Andersen, BT, stædigt har fastholdt lækken om skattesagen skete en uge før valget i 2011, det er en direkte løgn jævnfør oplysningerne til Berlingske.

Politiken, den 16. maj. 2012 : BT kampagne mod Henrik Sass Larsen og Tommy Kamp, Køge.
Socialdemokraten Henrik Sass Larsen går i frontalangreb på BT, efter at anklagemyndigheden har droppet tiltalen om bedrageri mod hans ven og partifælle, Tommy Kamp.

Jeg er i mild grad chokeret over, at man kan igennem et år kører en så altomfattende og svinsk kampagne, som BT har kørt baseret på nogle menneskers udsagn, hvorefter det viser sig, at de pågældende mennesker har løjet“, siger han.

BT fortsætter smædekampagne mod 3F:
3F Vejle fulgte vedtægterne og en advokatvurdering, da de udbetalte fratrædelsesgodtgørelse til den tidligere formand og næstformand, der var blevet afsat ved en mistillidserklæring. Alligevel bruger BT sagen som en del af deres kampagne mod 3F Vejle.
Ligesom tidligere baserer dagens artikel ”3F-chefer i Vejle forgyldt” sig kun på en enkelt navngivet kilde, der tidligere har været i konflikt med 3F Vejle. Som ekspert bruger BT en advokat, der siger, at begge synspunkter – også 3Fs – i sagen kan forsvares, og at det er svært at sige, hvem der har ret. Det tyder altså ikke på, at BT er blevet grundigere i deres research, selv om de tidligere har måtte erkende, at det var en direkte usandhed, at de skrev, at en 3F-medarbejder tog livet af sig i forbindelse med en retssag.

 

Disse eksempler er beviser på,  der drives uhæderlig journalistik på Dagbladet BT.

En kritisk journalistik er god og gavnende for demokratiet i Danmark og er det det bedste værn mod korruption og magtmisbrug i magtens korridorer. Men når BT bedriver uhæderlig journalistik og fra vælger ekspert udsagn, der strider mod bladet politiske mål at ødelægge oppositionslederen, så er det ødelæggende for det danske demokrati.

 

Hvad har BT af læsere?

Det har jeg undersøgt:
Kontrolleret oplagstal for BT 1. halvår 2012 – 59.401 aviser på hverdage. (-13%)
Kontrolleret oplagstal for BT 1. halvår 2011 – 66.547 aviser på hverdage. (-2,6%)
Kontrolleret oplagstal for BT 1. halvår 2010 – 68.372 aviser på hverdage.

Chefredaktør Olav Skaaning Andersen, BT

Chefredaktør Olav Skaaning Andersen, BT fra 1. februar 2010


Olav Skaaning Andersen er ansat som chefredaktør på B.T den 1. februar 2010 og må stå som ansvar for BT’s journalistiske profil. Der er værd at bemærke bladets oplagstal falder dramatisk, da Olav Skaaning Andersen har haft fuld indflydelse på driften af BT.

Wikipedia.dk skiver om Olav Skaaning Andersens profil:
” (Dele af) denne artikel er eller antages at være en selvbiografi. Det er imod Wikipedias normer og betyder, at artiklen helt eller delvis bør omskrives af en uafhængig person eller slettes. I mellemtiden anbefaler vi læserne at tage dette med i betragtning under læsningen”.

Journalistens fagfestival:

Til weekendens (Uge 45 -2012) fagfestival skal folketingets formand, Mogens Lykketoft, interviewe chefredaktør på BT, Olav Skaaning Andersen. Det kommer blandt andet til at handle om kampagne-journalistik.

Under overskriften “Hævnens Time” får fire politikere lov til at rette skytset mod chefredaktørerne til fagfestivalen. En af politikerne er tidligere statsministerkandidat for Socialdemokraterne Mogens Lykketoft, der skal interviewe Olav Skaaning Andersen, chefredaktør på BT.

Jeg vil afæske ham, hvilke principper han har for sin journalistiske linje og valget af ‘kampagne-temaer’ i BT og selvfølgelig konfrontere ham med nogle konkrete eksempler. Det sker med baggrund i mit ønske om, at medierne bidrager til at informere borgerne, så de er vel rustede til at udøve deres demokratiske rettigheder,” skriver Mogens Lykketoft i en mail til journalisten.dk.

Jeg håber Mogens Lykketoft kan afæske hr. Olav Skaaning Andersen sandheden om BT’s kampagner, men det er en stor opgave han har påtaget sig på mandag!

Share This Post

Hør om Vejle konflikten på TV Syd………

Dødstrusler er daglig hverdag for 3F’s medarbejdere. Det er forkasteligt personer ikke respekterer en faglig konfilkt, uanset om der er atale om trusler mod den ene eller anden part i konflikten.

3F formanden Martin Jensen tager aftstand fra Inger Støjbergs anklager om “bølle” og “mafia” metoder. Han betegner det som hun har et mediebehov i slutningen af Folketingets sommerferie.

Tryk for større billede – forskel mellem KRIFA og 3F.

3 F overenskomsten sikrer medarbejderne 2 sammenhængende fridage ugentligt, hvilket KRIFA’s ikke gør.

Den højtbesungne frihed som Ulla Tørnæs, Kristian Jensen, Inger Støjberg og KRIFA’s Søren Fibiger fortæller er baggrunden den faglige kamp de udkæmper, den gælder kun for arbejdsgiveren!
De ansatte har ikke valget om de arbejde på 3F’s eller KRIFA’s overenskomst. Opgiver medarbejderen ikke sit 3F medlemsskab, bliver den pågældende fyret!!!!

Den frihedskamp gælder ikke for Venstre og KRIFA…….

Share This Post

Politisk lovgivning gavner ikke spillerregler på arbejdsmarkedet

Vejlegårds konflikten har fået det borgerlige Danmark til at kræve lovgivning mod den ene part i konflikten, lønmodtagerne og 3F, der skal fratages deres blokade og konfliktret, selv når en arbejdsgiver egenhændigt påtvinger dem en discount overenskomst.

Før der lovgives, skal de borgerlige politikere give svar på følgende tre spørgsmål:

1: Hvad er en overenskomst?

2: Hvornår kan staten og politikerne blande sig i en overenskomst?

3: Hvad er “Den Danske Model”?

——————————————————————————————————————
At lovgive er ikke det eneste gyldige.

Der findes ikke nogen lov om overenskomster!  Spillereglerne på arbejdsmarkedet blev lavet efter storlockouten i 1899 efter en lang og nådesløs konflikt på arbejdsmarkedet. De spille regler er moderniseret af parterne på arbejdsmarkedet flere gange og de skal fortsat reguleres af dem og ikke en konservativ/venstre politiker, som ikke har skyggen af erhvervsfaring.
“Den danske model” går netop ud på at undgå politisk indblanding, fordi den kan være farvet af regeringens holdning.

Vi har faktisk kun haft en flertalsregering to gange siden grundloven af 1953:
1957-1960 – socialdemokratisk ledet med RV og Retsforbundet
1968-1971 (Konservativ ledet regering med venstre og RV.

Derfor er det vigtigt arbejdsmarkedet reguleres af arbejdsgivere og lønmodtager i fællesskab for dermed at sikre stabilitet og flest mulige danskere står bag ved overenskomsterne på det danske arbejdsmarked. Disse vedtages ved urafstemninger i begge lejre. Det sikrer et fælles ejerskab til de indgåede overenskomster – indgået på et demokratisk grundlag, hvor forhandlingerne starter ude i den lokale fagforening/arbejdsgiverforening, samles op af de centrale organisationer og forhandles centralt, nogen gange i et samarbejde med forligsmanden/institutionen.

Citat af “Den Danske Model’s” forord, skrevet af Per Kongshøj Madsen:

“Danmark er blevet en rollemodel ikke bare for EU, men også på den globale scene. Utallige delegationer er kommet rejsende for at besøge dette lille land, der synes at have fundet en særlig vellykket kombination af økonomisk dynamik og social tryghed. På den ene side deler Danmark en række træk med de andre nordiske velfærdsstater i form af en høj grad af økonomisk lighed og tryghed for borgerne. Men på den anden side har Danmark et dynamisk arbejdsmarked og en stor tilpasningsevne til skiftende ydre forhold, som traditionelt forbindes med liberale markedsøkonomier.

For de udenlandske besøgsdelegationer kan en sådan beretning måske virke skuffende. Den danske model er ikke til at kopiere i et snuptag. Men når skuffelsen er overvundet, opdager de alligevel, at der er inspiration at hente i for eksempel en bred indsats for livslang uddannelse, en ambitiøs aktiv arbejdsmarkedspolitik eller en udbygget offentlig service, som ikke hæmmer,
men netop bidrager til vækst og velstand.

For os andre er beretningen om de lange linjer med til at understrege styrken og sammenhængskraften i den danske model. Den er ikke et partytelt, som er sat op til en fest i sommervarmen, men en solid bygning, som har stået i mange årtier.

Dermed er ikke sagt, at den danske model er usårlig. De mange balancer mellem fleksibilitet og sikkerhed, som præger vort samfund, skal hele tiden vedligeholdes og justeres. Reformer kan være velbegrundede.

Men de kan også gøre skade, hvis de gennemføres over hals og hoved eller ud fra ideologiske hensyn uden respekt for samspillet mellem de forskellige dele i modellen. Her vil det historiske overblik skærpe opmærksomheden overfor værdien af de institutioner og samarbejdsrelationer, som udgør hovedpillerne i modellen.

Kilde: Den Danske Model.

Hvad er en overenskomst?

Overenskomster er aftaler mellem en eller flere arbejdsgivere og flere lønmodtagere.

Overenskomster udgør reglerne for løn- og arbejdsforhold for de berørte ansatte hos de arbejdsgivere, der har tegnet en overenskomst enten gennem en arbejdsgiverforening eller direkte med en fagforening.

80 % af alle danske lønmodtagere arbejder under en overenskomst. 100 % af lønmodtagerne er dækket i den offentlige sektor og 71 % den private sektor.

Eksempler på hvad en overenskomst kan indeholde af aftaler:

Minimumsløn / mindsteløn – den mindste grænse for hvad en medarbejder skal have i løn.
Tillæg til sygedagpenge man får under under sygdom og barselsorlov – nogen får fuld løn.
Arbejdsgivers og evt. medarbejders bidrag til Arbejdsmarkedspensionsordninger
Ugentlig arbejdstid
Betaling for overarbejde, dag/nat-arbejde samt på weekend og helligdage
Arbejdsgiverens bidrag til lønmodtagerens efteruddannelse
Opsigelsesvarsel for begge parter

Der er ikke krav til aftalens indhold, bortset fra at den skal vedrøre arbejdsretlige forhold. En overenskomst kan således godt kun vedrøre enkelte områder (fx forhandlingsret, samarbejdsspørgsmål, tvistløsningsmetode). Der kan som udgangspunkt ikke indgås aftale om ansættelsesvilkår, der bestemmes ved lov eller fastsættes i henhold til lov. (Eksempel: Funktionærloven)

Der er i Danmark ingen generel lønmodtagerlov, hvorfor overenskomster i mange sammenhænge er afgørende for hvilke rettigheder lønmodtagere har.

Læs mere om overenskomster her……….

Hvorfor undgå politisk indflydelse på overenskomster?

Bredden af beslutninger bliver udført af et lille flertal i Folketinget af politikere med et begrænset kendskab til arbejdsmarkedet. En stor andel af Folketingets medlemmer har ikke været på arbejdsmarkedet og kender det måske højst gennem et studenterjob i sommerferien.

Der er  tendens til politikere løber efter meningsmålinger udført på et tvivlsomt grundlag, så bare nedenstående eksempel:

Seks ud af ti danskere støtter ifølge Jyllands-Posten Venstre og Dansk Folkepartis forslag om at gøre det ulovligt at gå i blokade mod virksomheder, der har overenskomst med en landsdækkende fagforening.

Men Henning Jørgensen (Arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitetscenter) mener slet ikke, at undersøgelsen afspejler virkeligheden.

Hvis det fagligt set skal kunne bruges, så skal man have både viden og erfaring på området med, så man ved, hvad folk svarer ja eller nej til. Folk ved ikke noget om den blokade. De fremstiller det som om, at det er en fysisk blokade – og det er det ikke“, siger han og fortsætter:

Danskerne ved for lidt om det, spørge-teknikken er forkert og metoden er ikke rigtig. Jeg har sagt til Jyllands-Posten, at jeg ikke fæster lid til den undersøgelse, det viser mere effekten af deres egen kampagne mod 3F“.

Venstres og Dansk Folkeparti skal blande sig udenom konflikten. Det bedste råd man kan give politikerne er at holde nallerne væk. Det danske aftale- og overenskomstsystem er jo også et konfliktløsnings-system“, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Der er eksempler på regeringsindgreb, dyrtidsreguleringen er fjernet, der er foretaget treparts forhandlinger, der er fastlagt regerings indgreb for ophøjelse af forligsmandens overenskomstforslag til lov, ligesom der fastlagt økonomiske rammer for den udviklingen af løndannelsen, MEN ALDRIG indgreb i spillereglerne på arbejdsmarkedet, bortset fra den borgerlige regerings lovindgreb i 2006 mod eksklusiv aftaler.

Konklusionen er:

Borgelige politikere skal holde fingrene væk fra en velfungerende model. Lyt til Dansk Arbejdsgiverforening, der siger det samme.

Share This Post