Politiet frafalder sigtelse mod Amin Skov Badrbeigi.

Det er ikke lykkedes at opklare sagen, og det betyder, at sigtelsen mod Amin Skov Badrbeigi opgives. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger er der ikke beviser for, at Amin Skov har påsat branden. Det betyder også, at efterforskningen i det hele standses, idet der ikke i øjeblikket er grundlag for yderligere efterforskning.

Efterforskningen vil dog kunne genoptages, hvis der kommer nye vægtige beviser frem, skriver politiet i en pressemeddelelse.

En heftig debat kører på Facebook i disse timer om mit manglende vid og intelligens på baggrund af et indlæg om Amin Skov Badrbeigis konkurs, som jeg har skrevet den 5. marts 2013. Jeg anser det som en ros at blive udstillet som en tåbe og det der er værre af de tro “Amin støtter” fra Facebook gruppen “Støt Restaurant Vejlegården”.

Der er tale om systematisk fornægtelse af de fakta der foreligger omkring Restaurant Vejlegården fra disse meget fanatiske medlemmer af Restaurant Vejlegårdens Facebook støttegruppe. Enhver form for faktuelle oplysninger bliver tilbagevist som løgne af disse fanatikere – uden at de fremkommer med et eneste saglig argument for deres synspunkter.

Derfor er en saglig debat med støttegruppen ikke mulig og jeg deltager derfor heller ikke i den.

Som jeg læser afgørelsen fra politiet, så er det bevisbyrden, som politiet ikke kan løfte til anklage og dom i retten mod Amin Skov Badrbeigi i brandsagen på Restaurant Vejlegården. Politiet forbeholder sig ret til at genoptage sagen, hvis der kommer nye ting på banen.

At sigtelsen er frafaldet af politiet er ikke ensbetydende med en frifindelse, men derimod har politiet fortsat en stærk formodning om Amin Skov Badrbeigi kan være skadevolderen. Man har  ikke fundet bevis på udefrakommende brandstiftere, selvom politiet har brugt mange timer på gennemsøgning af området omkring og i restauranten. Man har fundet bevis på branden er påsat.

Men jeg vil medgive den stakkels restauratør politiet har været for længe om at opgive sigtelsen.

Men det sidste komma er ikke sat i denne sag, for nu vil Amin Skov Badrbeigi klage over politiet og sandsynligvis også begære en erstatning for uberettiget sigtelse og driftstab på den dengang konkurstruede restaurant.

De “tro Amin støtter” vil fortsætte deres hvidvaskning på Facebook af restauratøren og alle der ikke er enige med dem udråbes som idioter, psykisk syge og mere i den dur. Man må bare erkende, deres debatform ikke passer sammen med det danske demokrati, hvor man har respekt for andres synspunkter.

Share This Post

Den omstridte restaurant Vejlegården åbner 1. maj

Vejle Amts Folkeblad (VAF) skriver den 10. april 2013:

Nogle har beskyldt os for at drive et politisk projekt. Men det er det ikke. Vores ønske er at se Vejlegården i drift igen og Amin Skov tilbage som ansat til at videreføre det koncept, han var begyndt på. Han kan trække på de 14 måneders erfaring han har fra restauranten og skal ikke bruge tid på en konflikt“, fortæller Frank Schwaner, formand for Restaurant Vejlegårdens Støtteforening.

Det er jo direkte udsandt, hvilket man kan forvisse sig om, hvis man læser Støttegruppens Facebook side………. eller Vejle avisens ukritiske dækning af Amin Skovs bedrifter gennem det sidste 1½ år som forpagter af Restaurant Vejlegården. Det bedste bevis på man bedriver politisk kampagnearbejde på fra Amin Skov og Frank Schwaners side er jo netop åbningsdagen….. 1. maj.

350.000 kroner har omkring 30 forskellige investorer til sammen sat ind på en klientkonto hos et advokatfirma, så initiativtagerne nu kan gå i gang med at stifte det anpartsselskab, der skal drive restauranten.

Man må håbe det ikke er deres sidste sparepenge, de 30 bruger på det projekt. For kan Amin Skov ikke drive forretning med den enorme medieomtale, som han har fået i sommeren 2012, så kan han eller konen heller ikke nu.

Det bliver spændende at se hvor mange politiske pinger der dukker op til stegt flæsk på arbejdernes kampdag, den 1. maj 2013? Og man har fået ny køkkenchef i køkkenet? For politisagen om brandstiftelse mod Amin Skov fortsætte ufortrødent.

Men støtteforeningen får måske en anden rolle, når der ikke kører en konflikt, selvom vi endnu ikke kender 3F’s holdning til den nye restaurant, siger formanden, fortæller Frank Schwaner, formand for Restaurant Vejlegårdens Støtteforening.

Konflikten mellem Vejlegården, Amin Skov og 3F ligger i dvale ovenpå Vejlegårdens konkurs.

Den nye upolitiske Amin Skov bliver køkkenchaf på Restaurant Vejlegården, men det bliver i familien, for konen bliver bestyrer!

Den nye upolitiske Amin Skov bliver køkkenchef på Restaurant Vejlegården, men det bliver i familien, for konen bliver bestyrer!

Amin Skov  går i denne uge i gang med at slå de ledige stillinger op, og han forventer i første omgang, at restauranten ansætter tre-fire på fuldtid og en håndfuld afløsere. Vejle Amts Folkeblad skriver intet om hvilke overenskomstvilkår det bliver under. Eller om de ansatte må være medlem af 3F.

Men det bliver konen, der skal være bestyrer af Restaurant Vejlegården så det bliver i familien. Hvor længe det så kører denne gang er det store spørgsmål for familien er kendt med konkurser.

Share This Post

Amin Skovs konkurs vrøvl…

Jeg mener det er noget forbasket vrøvl Amin Skov skriver i hans pressemeddelse om konkursen med Restaurant Vejlegården.

Jeg vælger at bringe hans pressemeddelelse bragt i Vejle Amts Folkeblad i dag, for i modsætning til Amin Skovs støttegruppe på Facebook, så er der åbent for andre synspunkter på min blog.

Vejlegården er gået konkurs

Den konfliktramte og brandramte restaurant Vejlegården er gået konkurs. Konflikten og senest branden har slået bunden ud af Vejlegårdens økonomi, forklarer den snart tidligere forpagter Amin Skov.

aminskov

Amin Skov udtaler:
Det er med stor beklagelse, at jeg må meddele, at Restaurant Vejlegården ikke længere kan opretholdes økonomisk og er derfor pr. 4 marts 2013 gået konkurs.

Igennem det seneste år har 3Fs konflikt mod Vejlegården kostet mange ressourcer. Dette har kunne mærkes især i den daglige drift og ikke mindst i vanskelighederne med at skaffe og tilføre kapital til virksomheden.

Min kommentar:
Det økonomiske grundlag var borte inden Amin Skov startede forpagtningen. Han overtog en en forpagtning fra den tidligere forpagter, der gik ned økonomisk – og dermed også hans gæld, da han er omfattet af virksomhedsoverdragelses reglerne. Det er senere gået op for Amin Skov og hans støtter.

Trods en massiv medie opbakning og dermed en ubetalelig reklame for virksomheden,  så lykkedes det for Amin Skov, at oparbejde et underskud på 800.000 kroner. (Dokumenteret i Arbejdsretten i november 2012)

Det skete med fulde huse til stegt flæsk, hvor borgerlige politikere stod i kø uden for Restaurant Vejle gården for at komme ind.

Efter branden den 21. december 2012 har Vejlegården mistet hele omsætningen og dermed det økonomiske grundlag. Og efterfølgende valgte Sydøstjyllands Politi den 21. januar at sigte mig for brandstiftelse og forsikringssvindel.

Dét har sat mig i skakmat: Sålænge jeg er sigtet, vil forsikringen ikke udbetale vores del af forsikringssummen. Og så længe jeg ikke har nogen forsikringssum at istandsætte for, kan jeg ikke åbne restauranten, så der igen bliver indtægter til lønninger, leje og varer.

Således har Vejlegården ikke haft nogen former for indtægt i nu over 2 måneder!

Desværre har politiet trods manglende beviser og – indtil videre – 11 ugers efterforskning stadig ikke tilbagekaldt sigtelsen, så vores forsikring kan komme igang.

2012 har været et meget svært år for Restaurant Vejlegården: 3Fs konflikt mod Vejlegården har svækket os økonomisk, og politiets langstrakte opklaringsarbejde og den opretholdte sigtelse mod mig har taget det sidste liv af virksomheden.

Min kommentar:
Det er en lovlig konflikt 3F har iværksat og det er sket på baggrund af Amin Skov har presset medarbejdere til at gå over til KRIFA, hvis ikke de gjorde det, så blev de fyret – og endelig så er det berettigede krav 3F har fremsat om manglende lønudbetalinger med videre.

Det er med stor ærgelse, smerte samt et trist sind, at jeg må tage afsked med en virksomhed, som vi har brugt enorme ressourser på, og med et fantastisk personale, som forhåbentlig finder nyt arbejde.

Min kommentar:
Det er ikke første gang Amin Skov prøver at gå konkurs.

Lukning af Restaurant Vejlegården er et nederlag for det danske samfund. Ikke kun på grund af tab af arbejdspladser, diverse skatter, afgifter mm. som Vejlegården bidrog med til samfundet. Men på grund af de sprækker hele sagen har givet retssamfundet i Danmark. Et retssamfund, der trods adskillige appeller valgte ikke at blande sig i hverken en faglig konflikt eller sætte spørgsmålstegn ved politiets sigtelse, som kom før beviser af nogen art!

Min kommentar:
“Frihedshelten” Amin Skov har valgt en konflikt, fyret medlemmer af 3F og brugt tiden på politisk propaganda arbejde frem for at drive en god og sund restaurant i Vejle. Hans politiske venner i Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance trak følehornene til sig og skippede “frihedshelten”, da han blev sigtet for brandstiftelse.

Men det står fast 3F har en lovlig konflikt mod Vejlegården og retssamfundet har vist sit værd i Arbejdsretten, hvor Amins Skov og KRIFA led et svidende nederlag i deres kamp for at bevise 3F førte en ulovlig konflikt mod dem.

Det er kun Amin Skovs venner og hans støttegruppe på Facebook, der kan give ham ret i, at 3F er skyld i hans konkurs…… Men de er uden for al sund logik og fanatiske i deres opbakning til “frihedshelten” fra Vejle.

Sandheden er vel bare, der er nogle der kan drive en restaurant og andre kan ikke….

Men det er værd at bemærke den “liden tue” der væltede læsset for Amin Skov Badrbeigi, det var hans venner i KRIFA, der senere på måneden ville indgive konkursbegæring, hvis ikke køkkenchefen på barsel fik sin løn…..

 

Share This Post

Duften af stegt flæsk i Vejle er blevet meget besk!

Billedet er fra sommeren 2012, hvor pilitikkere fra Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti stod på tæerne af hinanden for at spise stegt flæsk på restaurant Vejlegården.

Billedet er fra sommeren 2012, hvor politikere fra Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti stod på tæerne af hinanden for at spise stegt flæsk på restaurant Vejlegården.

Hvor længe varer det inden Amin Skov er færdig med Vejlegården?

Og klarer han frisag mod politiet i brandsigtelsen?

Og hvor er Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance henne med deres ønsker om at spise stegt flæsk 😉

Spørgsmålene er mangfoldige…………

Venstres formand Lars Løkke er trængt i debatten om skattelettelser og har forsøgt at kapre den politiske dagsorden efter mødet med LO’s formand Harald Børsting med en trussel om lovindgreb mod arbejdsmarkedets konfliktret, der omfatter blokader fra arbejderne og lockout fra arbejdsgiverne. Den debat døde hurtigt……..

Amin Skov har i følge politiets anklager oparbejdet et driftstab på omkring 800.000 gode danske kroner trods en massiv medieomtalte og mange udsolgte dage gennem sommeren 2012. Ikke en gang det har betydet det er rentabel restaurant Amin Skov driver i Vejle.

Amin Skov er brugt i et politisk spil, hvis eneste mål er at stække 3F og fagbevægelsen i Danmark…… og han har villigt spillet med, om det er naivt, det må den enkelte læser selv dømme om…….. jeg er ikke i tvivl.

Men realiteten er i dag de politiske venner fra sommeren 2012 er langt væk nu, der er en brandstiftelse og en brandskade på Restaurant Vejlegården som umuliggør drift af restauranten. Om Amin Skov får dækning af forsikringen for branden og driftstabet for en lukket restaurant, det er mere end tvivlsomt, så længe han er sigtet for branden.

Han er i følge LG (Lønmodtagernes Garantifond) pligtig til at betale tidligere ansatte deres tilgodehavende løn fra den forrige indehaver af Restaurant Vejlegården, da hans overtagelse af Vejlegården er omfattet af virksomhedsoverdragelses loven.

Facebook indlæg fra den 20. februar 2013.

Facebook indlæg fra den 20. februar 2013.

Amin Skovs far har betalt skyldig moms for hans kones rengøringsfirma, en sum på 67.000 kroner, ifølge den lokale presse.

Den rigtige skurk er ikke fagforeningen 3F, der har forsøgt at få en overenskomst med Amin Skov, men derimod KRIFA der forsøger at overtage restaurant branchen sammen med Kristelig arbejdsgiverforening og opkomlingen “Danske Restauranter”, der forsøger at ødelægge den gamle arbejdsgiverorganisation HORESTA for cafeer og restauranter i Danmark.

Det sker efter samme model som KRIFA og Kristelig Arbejdsgiverforening brugte mod frisør branchen i 2008-2009, hvor man truede ansatte i Stender koncernen og flere andre frisører med fyring, hvis de ikke opgav deres LO fagforening.De blev dømt i Arbejdsretretten for overenskomst brud og brud på Hovedaftalens paragraf 1.

Men Amin Skov kæmper nu sin endelige “dødskamp” med en stor ubetalelig gæld, en sigtelse for brandstiftelse og væk er vennerne fra Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, samt dansk fagforenings gøgeunge KRIFA.

Det væsentlige spørgsmål er nu, hvor dukker den næste “frihedshelt” op i Danmark, som de borgerlige politikere vil bruge i deres kyniske kamp mod LO fagforeningerne og dermed ødelægge den danske model?

Desværre er der mange arbejdere (lønmodtagere) i Danmark, der spiller med på den “frihedskamp” ved deres medlemskab af KRIFA, for at spare nogle hundrede kroner om året i kontingent.

 

 

Share This Post

Blokeret på Facebook……..

Jeg er på igen efter Facebook har blokeret mig for upassende opførsel i 24 timer. Det var en redigering af et billede af Amin Skov der var min forbrydelse……… Det vil blive lagt på min blog.

Jeg har anket til Facebook over deres afgørelse, men IKKE modtaget svar og får det formentligt heller ikke…

Det er formentligt en højresnoet Amin støtte, der har anmeldt mig. Fremover vil min tolerance over deres skriverier være meget mindre og de får samme medicin, desværre……..

Jeg har det dårligt med den beslutning, for demokratiet er ikke tjent med disse anmeldelser, der skal være højt til loftet i debatten på Facebook og andre foraer og det må være den danske lovgivning, der fastsætter rammerne for den politiske debat.

Facebook skal oplyse identiteten på den der anmelder fremover til den blokerede, det vil gøre det sværere med disse anmeldelser af “anderledes tænkende individer” 🙂

Her ser du billedet der var årsagen til min blokering…………

amin_small

Døm selv…………… Jeg mener det er latterligt Amin Skovs venner anmelder mig for det billede, når man ser deres indlæg på “Støt Vejlegården side på Facebook”, hvor de sviner alle til der ikke kan lide Amin Skovs metode til at drive Restaurant Vejlegården, samt 3F.

Share This Post