Venstre fortrænger stegt flæsk!

Agurketidens krigeriske Venstre-paroler om Restaurant Vejlegården var i går forvandlet til noget nær radiotavshed hos det store oppositionsparti.

I sommer flokkedes ledende Venstre-folk om at stemple 3F’s konfliktaktiviteter som »bøllemetoder«, »chikane« og »vilkår, der ikke hører hjemme i Danmark.

Samtidig er det særdeles vanskeligt at trække et klart svar ud af Ellen Trane Nørby om, hvorvidt partiet fortsat står bag det omdiskuterede beslutningsforslag om at forbyde iværksættelse af blokader mod virksomheder, der som Vejlegården er omfattet af en landsdækkende overenskomst” har Politiken.dk skrevet den 30. november 2012.

Konflikten i få ord:

Vil du sættes ned i løn?
Skal din arbejdsgiver have frihed til at sætte dig ned i løn?

Forestil dig, at du er ansat på en virksomhed, som får ny ejer. Den nye ejer siger til dig og dine kolleger, at han ikke bryder sig om den overenskomst, I er ansat under.

Derfor får I nye ansættelsesvilkår under en anden overenskomst. Du får lavere løn, længere arbejdstid og andre forringelser.

Hvad ville du sige til det? Ville du ikke gerne have, at din fagforening protesterede. Eller synes du, at det er ok, at din arbejdsgiver kan gøre, hvad han vil?

Arbejdsrettens dom:

Konflikten er kendt lovlig af Arbejdsretten den 29. november 2012, så Venstres kampagne har lidt skibbrud trods den enorme dækning og support af Venstres top hen over sommeren……….

Andre artikler om Venstres holdninger, dengang partiet spiste stegt flæsk på Vejlegården.

Fagforbund skal forbydes at bruge blokade mod virksomhed med overenskomst, mener Venstres Inger Støjberg. “Venstre har fremsat et forslag, så hvis der er tegnet en overenskomst, så kan man ikke blokere, som 3F gør”, siger hun.

Alternative fagforeninger bør sikres repræsentation i Arbejdsretten og have sæde i flere kommissioner og lovforberedende udvalg, mener Venstres næstformand Kristian Jensen. Han fortsætter: “»Man kan ikke bare sige, at Kristelig Arbejdsgiverforening og Krifa nu skal sidde med alle steder. De skal sidde med, hvor det er relevant, at deres mange medlemmers synspunkter også bliver hørt“.

Ulla Tørnæs og Bent Bøgsteds  beslutningsforslag til Folketinget B92.

Fremsat den 12. juni 2012 af Ulla Tørnæs (V) og Bent Bøgsted (DF)

Forslag til folketingsbeslutning om regulering af faglige organisationers konfliktret over for virksomheder med overenskomst. (Læs Vejlegården og Krifa mod 3F)

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte forslag til lov, der regulerer faglige organisationers konfliktret, således at der ikke lovligt kan etableres en konflikt over for en arbejdsgiver med henblik på at opnå overenskomst for et fagligt område, der allerede er dækket af en kollektiv overenskomst med en anden landsdækkende lønmodtagerorganisation, medmindre der foreligger tungtvejende grunde hertil.
Bemærkninger til beslutningsforslaget kan læses her……..  eller her, hvis Venstre trækker forslaget…… her!

 

Vi ved ikke, hvad vi skal mene i Venstre............ sagt af politisk ordfoører Ellen Trane Nørby.

Vi ved ikke, hvad vi skal mene i Venstre………… sagt af politisk ordfører Ellen Trane Nørby.

Er det fordi Ellen Trane Nørby har læst Cevea’s sidste rapport……….?

Høj organisering øger velstand

En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser en ny analyse, at lande som Danmark med en høj organiseringsgrad også har større vækst målt i BNP og lavere ulighed målt på Gini-koefficient. Fagbevægelsen er dermed afgørende for Danmarks velstand – nu og i fremtiden.

Fagforeningerne har spillet en historisk rolle i at sikre danske lønmodtagere en høj velstand og bidraget til at skabe den lighed, som kendetegner vores samfund i dag. Den danske model og vores flexicurity system har i årevis givet Danmark stærke konkurrencefordele. Men fagforeningerne har, ifølge OECD, støt mistet medlemmer siden de toppede i begyndelsen af 1980erne. Den udvikling er risikabel for Danmarks fremtid.

For der er en klar sammenhæng mellem organiseringsgrad, velstand og lighed.

Læs rapporten her………

Stegt flæsk er ikke længere favoritretten hos de borgerlige partier i Danmark.

Stegt flæsk er ikke længere favoritretten hos de borgerlige partier i Danmark.

Tiden hvor Amin Skov må klare sig selv uden Venstre må være nært forestående, for partiet har kørt sit beslutningsforslag “B92″ i syltekrukken og fortrænger tiden, hvor stegt flæsk var favoritretten for partitoppen i Venstre.

Det hedder sig formelt, at forslaget afstemmes efter efter EU rettens anvisninger, men mon ikke Venstre besinder sig inden de ødelægger det danske arbejdsmarked efter råd fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Der står en kommunal valgkamp for døren, hvor Venstres Liberale Klub (Generte danske erhvervsledere er medlem her) gerne skulle spytte i indsamlingsbøssen.

Og Amin Skov er, som han selv han selv frygtede – bare en lille fisk – der lod sig misbruge af de borgerlige partier, der vil ødelægge 3F og Landsorganisationen i Danmark. Så enkelt kan det siges Amin…………

Indtil videre videre kører han sin kamp videre med bombastiske overskrifter, som: ” 3F står for kæft, trit og retning“.

Man kan ikke forhindre Amin Skov ødelægger sig selv og sin forretning, det er en menneskeret for små fisk, som ham.  Nu er der kun “Liberablende Alliance” og den tidligere statsstøttede kuglestøder Joakim B. Olsen, der bakker ham op. Han lægger en sidste hånd på en lovforslag mod fagforeningen 3F og LO……

Share This Post

Vejlegården er ingen principiel diskussion………….værdig!

Martin Lyngbo skriver:
“Jeg har fulgt debatten om Vejlegården, siden kæmpeagurken landede i medierne i sommer. Og den har hele tiden undret mig. Ikke fordi den er indviklet, men fordi den er enkel.

I uger og måneder har jeg hørt på folk, der siger, at det er en vanskelig sag. Jeg har gået lidt stille med dørene, fordi jeg har tænkt, at der må været noget, som jeg har overset.

Men nu er sagen startet i arbejdsretten. I den anledning har Kristelig Arbejdsgiverorganisation (KA) udgivet en såkaldt debatavis. Hensigten er at føre bevis for, at sagen er principiel og skelsættende. Man kan roligt sige: Den bevisførelse er de ikke sluppet så godt fra. Nu kender vi de stærkeste argumenter for, at den danske model skulle have brug for et gennemgribende eftersyn, pladearbejde og en helt ny motor.”

Senere skriver Martin Lyngbo:
Men så går der både agurk og Christiansborg i den. Der råbes op om mere regulering. Som svage virksomheder kan råbe på mere statslig beskyttelse. Og det allermest morsomme er: Det er de såkaldte liberalister, der råber efter statsligt formynderi. Politikere fra de påståede liberale partier kappes om at overgå hinanden i krav om mere indblanding fra velfærdsstaten. Det er da sjovt.

Og det er endnu sjovere, når formanden for Kristelig Arbejdsgiverforening forsøger at løfte diskussionen til det principielle niveau. Han åbner sin fint opsatte debatavis med denne formulering: ”Retten til at strejke er en menneskeret. Men det burde også være en menneskeret at kunne fravælge strejke og lockout, hvis man ikke tror på konflikt som en givtig metode til at løse problemer.”

Det står med store bogstaver øverst på side 1. Jeg er sikker på, at den sætning har kostet en masse penge i honorarer til kommunikationsrådgivere. Men hvor er det dundrende dumt. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde.

For det første: Nej, retten til at strejke er ikke en menneskeret. Den står hverken i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne fra 1948 eller den Europæiske Mennskerettighedskonvention fra 1950. Så her er der bare tale om en popsmart indledning. Det var sætning et.

For det andet, sætning to, som handler om, at man skal kunne fravælge konflikt, hvis man ikke tror på den.

Men kære KA (Kristelig Arbejdsgiverforening): Hvordan gør man det, hvis en arbejdsgiver tager ens rettigheder? Hvordan fravælger man konflikt, hvis man bliver lockoutet og får stillet et ultimatum: Behold dit job til nedsat løn eller meld dig i køen af arbejdsløse?”

Jeg anbefaler dig at læse hele Martin Lyngbos blogindlæg om konflikten “Restaurant Vejlegården” , den er særdeles velskrevet og behandler konflikten mellem Krifa, KA og 3F sobert og objektivt.

 

Share This Post

Danskerne er for blokade…….

…………… når det gælder egne løn- og arbejdsvilkår, det er konklusionen på en meningmåling lavet af Ugebrevet A4 og Voxmeter!

Jyllands Posten har lavet en undersøgelse, der fortæller danskerne er mod blokader, hvilket støtter op om avisens politiske synspunkt. Det resultat har avisen opnået ved at stille danskerne det rigtige spørgsmål og IKKE tage udgangspunkt i andet end Vejlekonflikten – 3F’s blokade af Vejlegården og den stakkels “frihedskæmper” Amin Skov.

At bruge ordet manipulation er vel voldsom, selv over for det “upolitiske” Jyllands Posten, som faktuelt ligger forankret langt til højre i det politiske Danmark. Men Jyllands Posten har fået det resultat i meningsmålingen, som man ønskede! Om det er fordi man ikke er dygtig nok på redaktionen eller avisen bevidst manipulerer med læseren, det er svært at fastslå, men et væsentligt problem for dens læsere.

 

Som det fremgår af nedenstående figur 3, så har 3F Vejle ikke solgt deres konflikt i Vejle mod Restaurant Vejlegården godt, selvom Dansk Arbejdsgiverforening har fortalt de borgerlige politikere med Inger Støjberg, Ulla Tørnæs samt partiet   Venstre, de skal holde fingrene vær fra blokaderetten. Til undskyldning 3F vejle, så har de været oppe mod en stærk borgerlig medieverden anført af TV2 News, BT, Berlingske og Vejle Amt Folkeblad.

Klik på billede for stor størrelse

 

Figur 4 viser holdningen til sympatikonflikt og er præget af konflikten i Vejle.

Tryk for større billede.

Tryk for større billede.

 

Men…….. det er så ikke hele sandheden, for når det gælder egne løn- og arbejdsforhold, så stiller danskerne sig anderledes til “Den Dansk Model” og blokaderetten.

Væk er støtten til Venstre og Dansk Folkepartis populistiske forslag om nej til blokade ret, når der er tegnet en “lands dækkende overenskomst”. Et flertal af danske lønmodtagere er parat til lave blokade af deres arbejdsplads for at bevare deres løn og arbejdsmiljø. Så der har Jyllans Posten manipuleret med sin meningsundersøgelse, for at fremme sine egen højre orienterede politiske standpunkter , som banner fører for Venstre og Dansk Folkepartis kommende lovforslag mod blokaderetten og “Den Danske Model”.

Tryk for større billede.

Tryk for større billede.

 

56% af dansker vil konflikte for at bevare egen løn, hvor der kun er 23% mod at konflikte.

Tryk for større billede

Tryk for større billede

 

Ugebrevet A4 skriver:

Dermed ser danskernes holdning til blokader ud til at afhænge af, hvor konkret man spørger til den. Da Rambøll/Analyse Danmark på baggrund af den ophedede konflikt om Restaurant Vejlegården spurgte befolkningen på et abstrakt plan om deres holdning til blokader, var mønstret det stik modsatte.

I undersøgelsen, der blev bragt i Jyllands-Posten 1. august, bakkede 58 procent op om et forbud mod blokader af ’virksomheder, som i forvejen er dækket af en kollektiv overenskomst med en anden landsdækkende lønmodtagerorganisation’. Færre end hver fjerde erklærede sig uenige i forslaget.

For Martin Jensen, formand for 3F i Vejle, er resultatet af A4’s undersøgelse mere end velkommen. Det var Martin Jensen, der iværksatte blokaden af Vejlegården, efter at restaurationens nye ejer, Amin Skov, i slutningen af 2011 tegnede en overenskomst med Kristelig Fagforening (Krifa), som på mere end 40 forskellige punkter forringede den hidtidige 3F-overenskomst“.

Det er trist de borgerlige medier, som faktisk sidder på nyhederne i Danmark, ikke er mere saglige og objektive i deres politiske artikler og udsendelser. Det nærmeste jeg kan komme i tanke om, det er medierne bevidst manipulerer danskerne eller en helt igennem dårlig journalistisk behandling af det politiske stof.

Begge dele er lige slemt!

Share This Post

Kære Gud – Giv os i dag vort daglige brød…………

En tegning siger meget mere end mange ord. Denne tegning er Danmarks bedste bladtegners indlæg i striden mellem Fagforbundet 3F og en enkelt arbejdsgiver på Vejlegården, der er i strid om en overenskomst eller ej.

Jeg gætter på det er KRIFA’s højt betalte formand Søren Fibiger Olsen, der beder sin aftenbøn på tegningen.

Foto - Facebook. Søren Fibiger Olsen, formand KRIFA.

Foto – Facebook. Søren Fibiger Olsen, formand KRIFA.

 

Uddrag af KRIFA’s vedtægter:

§ 2 Grundlag
Stk. 1
Kristelig Fagforening bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Bibelen er grundlaget for dette syn.
Stk. 2
Kristelig Fagforening er tværfaglig og organiserer lønmodtagere inden for alle fag.
Stk. 3
Kristelig Fagforening er partipolitisk uafhængig.
Min kommentar:
Her er vigtigt at bemærke du IKKE kan vælges til nogen poster i KRIFA, eller i teorien være medlem af KRIFA, med mindre du underlægger dig Biblen og dens kristen livssyn.

I Praksis ser forretningen KRIFA dog bort fra det sidste, for guld og mammon tæller mere end Guds ord i det spil.

I praksis er forretningen KRIFA IKKE upolitisk, men hælder voldsomt til Kristeligt Folkeparti, som dog ikke har nogen politisk indflydelse i Danmark, så derfor er det Venstre, Liberal Alliance og De Konservative, der udgør KRIFA’s politiske bagland og base.

Sidst har Dansk Folkeparti meldt sig under fanerne i KRIFA, da partiet sammen med Venstre har fremsat lovforslag mod blokader, som ensidigt favoriserer KRIFA og KA (Kristelig Arbejdsgiverforening).

Den tidligere VK(O) regering har tidligere nedsat nedsat fradraget for fagforenings kontingent, så det passer til KRIFA’s kontingent.

 

§ 5 Rettigheder og pligter:

Stk. 3
Medlemmerne må ikke aktivt medvirke til nogen form for arbejdsstandsning. Medlemmerne er dog ikke forpligtet til at forblive
på arbejdspladsen, såfremt liv, ære og velfærd er truet. Dette skal i givet fald omgående meddeles Kristelig Fagforening.

Stk. 6
Alle medlemmer har ret til at vælge eller lade sig vælge til Kristelig Fagforenings tillidsposter. Enhver valgt skal tilslutte sig
Kristelig Fagforenings grundlag og formål og er forpligtet på at arbejde ud fra disse.

 

Share This Post

Inger Støjberg ødelægger fagbevægelsen i Danmark.

Konflikten i Vejle sker på et lovligt grundlag fra 3F’s ide, det er præciseret mange gange af mange eksperter, i medierne og af fornuftige politikere med indsigt i arbejdsmarkedsforhold, bortset fra Inger “Støjsender”, Venstre, Liberal Alliance og så Dansk Folkeparti. Dansk Arbejdsgiverforening advarer stærkt mod politisk indblanding

Det er værd at bemærke, det er en enkelt arbejdsgiver , der styrer konflikten. Han har overtaget en virksomhed og er omfattet af virksomheds overdragelsesloven, som betyder han overtager medarbejdere og øvrige vilkår fra den forrige ejer.

Det har han set stort på og har lockoutet og fyret 3F medlemmer, samt tegnet en overenskomst med fagforretningen KRIFA. En overenskomst som bare i grundløn giver et årligt grundløns tab på godt 80.000 kroner for medarbejderen.

Han vil kun beskæftige medlemmer af KRIFA. Han håndhæver det med tvang og fyring, hvis medarbejderen nægter at melde sig ud 3F, hvilket er sket flere gange siden han han overtog Vejlegården den 1. november 2011. Det er optaget til dom i arbejdsretten.

De borgerlige politikere med Inger Støjberg som taler og inspirator har alle ti hænder nede i en konflikt og forsøger i lighed med Jyllands Posten at manipulere med befolkningen til fordel for en enkelt arbejdsgiver med den slet skjulte hensigt at ødelægge 3F og den danske model og “Den Danske Model” på arbejdsmarkedet.

Den tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg burde kende det danske arbejdsmarked efter flere år i ministerstolen, men hun har valgt at sætte Venstres ideologi over fornuften. Det gør hun i fravær af hendes formand, der bader sig i Se&Hør og Billed Bladets blitzlys til OL 2012 i London behageligt væk fra dansk politik og Vejlegården.

I går aftes spiste Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliances politikere så gratis stegt flæsk på Vejlegården sponseret af en lokal galleri ejer, Erik Guldager fra Draupner i Skanderborg. Han er kendt for at udstille de højreekstremistiske tegninger af Erik Westergaard fra Jyllands Posten. Jeg håber det smagte dem vel.

Inger Støjbergs middagsmad i går, garneret med politisk spin af værste slags...............

Inger Støjbergs middagsmad i går, garneret med politisk spin af værste slags……………

Anders Samuelsen, Joachim B. Olsen, Kristian Thulesen Dahl, Kim Andersen, Ellen Thrane Nørby og Hans Kristian Skibby er blandt de politikere og gæster, som snupper en gang stegt flæsk med persillesovs med blokadevagterne fra 3F som nærmeste tilskuere.

Under middagen misbrugte Inger “Støjsender” så den manipulerende vælgerundersøgelse fra Jyllands Posten til at angribe 3F’s lovlige blokade (Som ikke er fysisk). Tillige sælger hun budskabet om det er bølleoptøjer og ballademagere der står foran spisestedet, det sælger billetter til Venstres overtagelse af regeringsmagten, som også er Venstres mål, ud over at ødelægge dansk fagbevægelse.

Men jeg tager afgørende afstand fra politikkerne blander sig i konflikten.

Seks ud af ti danskere støtter ifølge Jyllands-Posten Venstre og Dansk Folkepartis forslag om at gøre det ulovligt at gå i blokade mod virksomheder, der har overenskomst med en landsdækkende fagforening.

Men Henning Jørgensen (Arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitetscenter) mener slet ikke, at undersøgelsen afspejler virkeligheden.

Hvis det fagligt set skal kunne bruges, så skal man have både viden og erfaring på området med, så man ved, hvad folk svarer ja eller nej til. Folk ved ikke noget om den blokade. De fremstiller det som om, at det er en fysisk blokade – og det er det ikke“, siger han og fortsætter:

Danskerne ved for lidt om det, spørge-teknikken er forkert og metoden er ikke rigtig. Jeg har sagt til Jyllands-Posten, at jeg ikke fæster lid til den undersøgelse, det viser mere effekten af deres egen kampagne mod 3F“.

Venstres og Dansk Folkeparti skal blande sig udenom konflikten. Det bedste råd man kan give politikerne er at holde nallerne væk. Det danske aftale- og overenskomstsystem er jo også et konfliktløsnings-system“, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Jeg tager også afstand fra trusler!!!

Det har været et kende tegn ved dansk politik gennem lang tid, at revolutioner i Danmark er ublodige og vi danskere taler os til løsninger, der hviler på kompromisser og konsensus.

Formand for 3F i Vejle, Martin Jensen, har torsdag morgen modtaget et trusselsbrev, der advarer om at kontoret i Vejle vil blive ødelagt med sten og brandbomber. Det samme kan risikere at ske på formandens private bopæl, lyder advarslen.

I går fik 3F formand Poul Erik Skov Christensen trusler mod sig, sin familie og bolig.

Tidligere har forpagteren på Vejlegården fået trusler.

Der er ikke rigtigt det sker i Danmark…………. Jeg hører ikke Inger Støjberg og hendes venner tager afstand fra brug af trusler mod 3F medarbejdere og formænd.

 

 

 

Share This Post