Folkeskolen kasseret af Lars Løkke!!!

Nu sender Lars Løkke sin datter i privatskole

Folkeskolen i Græsted er kasseret af Lars Løkke og datteren Lisa.

Statsminister – og formand for Venstre – Lars Løkke Rasmussen, har besluttet, at hans datter Lisa begynder efter sommerferien i 9. klasse på privatskolen Helsinge Realskole. Hidtil har hun gået på folkeskolen Græsted Skole, men i 9. klasse får hun altså nye kammerater på privatskolen.

Lars Løkke Rasmussen har tidligere sagt:
Danmark har verdens bedste folkeskole, og hvor der samtidigt understreges, at politikerne skal tænke nyt og gøre folkeskolen endnu bedre“.

Statsministerens beslutning om droppe folkeskolen i Græsted står i stærk kontrast til Venstres officielle skolepolitik, men han skal nok ikke forvente at møde kritik af sin beslutning fra Socialdemokraterne?

En rigtig Socialdemokrat har forlængst sendt sit barn i privatskole 😉

Statsministerens og regeringens 360 graders eftersyn  af  Den Danske Folkeskole må være nedslående og det er ikke Venstres medlemmer og top politikernes børn, der skal lægge krop og sjæl til forbedringen af folkeskolen 🙁

Jeg er bekymret for den del af skoleeleverne, hvis for ældre af den ene eller anden årsag ikke sender dem i privatskole.

Claus Hjort Frederiksen svinger sparekniven over folkeskolen

Claus Hjort Frederiksen og Venstre svinger sparekniven over folkeskolen.

Men mest af alt, så jeg oprigtigt bekymret over den danske folkeskoles vilkår fremover. Der skæres dybt i skolernes budgetter i denne tid, hvor de 98 kommuner forhandler deres kommende budgetter med hænderne bundet på ryggen af en trodsig finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der kigger dem over skulderen.

 Jo, der er nye tider på vej i folkeskolen, det har statsministeren indset!

Share This Post

Jeg er blevet snydt af Berlingske Media

Jeg har tegnet abonnement på Berlingske Tidende for et år til 2100 kroner den 17. juni 2010.

Det var i den overbevisning at avisen er en ærke borgerlig avis, men jeg er blevet snydt fordi en del af mit avisabonnement havner direkte i partiets Venstres bugnende partikasse.

Berlingske Media som står bag Berlingske Tidende, BT, Urban, Midtjyske Media, Århus Stiftstidende og en langt række andre medier giver partistøtte til Venstre, hvilket vil sige abonnenter og køber af virksomhedens produkter betaler til partiet Venstre. Kilde: http://larsjakobsen.urbanblog.dk/

Så det er sidste gang jeg tegner et abonnement på den avis, såfremt partistøtten til Venstre ikke ophører inden abonnementet udløb.

Under min søgen på Venstres webside faldt jeg over partiets hykleri omkring partistøtte, der står blandt andet, jeg citerer:
Statstilskud uden glæde
“På et tidspunkt blev der indført et beskedent statstilskud til partierne som supplement til oplysningsvirksomheden og den daglige drift. Det kunne de fleste leve med, men det gik galt, da et politisk flertal udenom Venstre i 1995 vedtog at øge dette statstilskud kraftigt. Samtidig ændrede man reglerne for at kunne give anonyme bidrag til et politisk parti.

Senere står der:
Venstre er derfor beklageligvis i en situation, hvor vi er nødt til at søge om og få udbetalt det statstilskud, vi nu er berettigede til”.

Magen til hykleri kender jeg ikke til, så derfor har jeg via Partiets kontaktformular sendt følgende spørgsmål til Partiet Venstre:

Venstre skriver på websiden:
På et tidspunkt blev der indført et beskedent statstilskud til partierne som supplement til oplysningsvirksomheden og den daglige drift. Det kunne de fleste leve med, men det gik galt, da et politisk flertal udenom Venstre i 1995 vedtog at øge dette statstilskud kraftigt……….

………………Venstre er derfor beklageligvis i en situation, hvor vi er nødt til at søge om og få udbetalt det statstilskud, vi nu er berettigede til. Citat slut.

Mit spørgsmål er derfor:
Venstre har haft regeringsmagten siden 2001, hvorfor har Partiet så ikke fjernet den lov man er så ked af?

Med venlig hilsen Flemming Bjerggaard.

Jeg venter nu spændt på svaret, som det fremgår af kvitteringen for modtagelse af spørgsmålet på websiden, så kan der gå lidt tid før svaret kommer. Når jeg modtager det vil det blive lagt her på webloggen 🙂

Share This Post

Skat, skattesnyd og politik

Vores statsminister kandidats mand betaler ikke skat i Danmark, indtil i går, for da indleverede Stephen Kinnock en selvangivelse og forskudsopgørelse (formentlig) til Københavns Skattevæsen.

Bedre sent end aldrig, siger jeg bare, for tænk, hvad ville det ikke have betydet for vores kommende statsministerpar, at de havde fået en forhåndsgodkendelse hos Skat for mandens manglende betaling af skat i Danmark. Denne slendrian kan meget vel koste Helle Thorning-Schmidt hendes  – og min – drøm om hun bliver dansk satsminister ved det førstkommende valg.

Vores skatteydere skylder 67 milliarder i skat – 67.000.000.000,00 kroner – det er et rigtigt stort tal!

Dertil kommer dagens nyhed, at der i den seneste periode er overført et tocifret milliard beløb fra skattely lande til de mest velhavende rigmænd konti i Danmark.

Business.dk skriver i dag:
En af de største sager om økonomisk kriminalitet nogensinde er på vej herhjemme. Det er skattevæsenet, som netop har fået detaljerede oplysninger om danskere, som har gemt penge i udenlandske skattely, eller som har overført store summer fra udenlandske banker til Danmark. De vil nu alle blive kigget nøje efter i sømmene“.

Det vil Skat undersøge og søge at inddrive den undragne skat af, siger vores skatteminister til dagspressen i dag. Han siger samtidig, at han er chokeret over beløbets størrelse!

Nu kommer der sjældent noget godt ud af være chokeret, så jeg tror hellere skatteminister Troels Lund Poulsen må handle på sagen og inddrage den undragne skat og lægge de normale bøder oveni!

Skatteministeren skulle selv have handlet på inddrivelse  af skatte restancer, for han har været skatteminister i en periode nu, så det er ikke skatteudvalget, der har indkaldt skatteministeren i åbent samråd i dag, der skal være indpisker i inddrivelse af skyldig skat, det skal være en del af skatteministerens embedsførelse!

Den store skurk i denne sag er Venstres næstformand Kristian Jensen, der ikke inddrev megen skyldig skat i hans embedsperiode som skatteminister.

Min morale er:
De kendte og de rige vil ikke betale skat og Venstres skiftende skatteministre er ikke meget for stramme tommelskruerne på de  rige og skatteskyldnere, for det er jo her venstres kernevælgere er?

Share This Post

Robotter og ældrepleje!

Jan Trøjborg har på vegne af Danmarks 98 kommuner indgået et forlig med regeringen på nulvækst i deres budgetter, så der er store nedskæringer på vej i det kommunale område!

Et af de tunge områder, det er ældreplejen, hvor levealderen forlænges og samtidigt bliver der flere ældre der kræver mere pleje og flere ældre der lider af demens, hvilket er meget plejekrævende.

Danmarks kommuner er derfor på jagt efter alternativer og besparelsesmuligheder i ældreplejen. Det sker på et niveau, hvor der allerede er skåret dybt i den kommunale ældrepleje.

Det er sket på madområdet, hvor der i øget omfang serveres mad,  der er frossen og lavet i storkøkkener, hvor der intet personligt præg er på maden den ældre får tilbudt, samtidigt er prisen høj på det produkt, som ikke afspejler kostprisen, men afspejler kommunens dårlige økonomi! Det jeg mener er, at madprisen er fastsat for kommunen kan tjene på maden og dermed dække økonomiske huller i kommunekassen!

Et andet område, der er skåret ind til benet på i ældreplejen, der er kontakten med den ældre!

En hjemmehjælper besøger mange ældre om dagen, så det er ikke ualmindeligt med 25 besøg for den enkelte hjemmehjælper på en arbejdsdag, heri er medregnet transporttid. Der er ikke tid til megen personlig kontakt med den ældre, der ofte ikke ser andre end hjemmehjælperen den dag. 

Men nu står kommunerne overfor nye udfordringer! Der skal skæres yderligere i deres omkostninger, som følge af det indgåede forlig med regeringen. Man ser sig om efter nye tiltag og der springer robotten i øjnen på de fleste borgmestre.

Ugebrevet A4 skriver:
Ifølge en ny undersøgelse mener tre ud af fire borgmestre, at robotter i ældreplejen bliver en nyttig del af hverdagen om få år. Det vil sige, at ældre vil få for eksempel automatiske toiletter, som både vasker og tørrer, og som kan hjælpe dem med at sidde ned og komme op igen. Borgmestrene er ifølge undersøgelsen ikke bekymrede for at lade robotter klare nogle af de opgaver, som plejepersonale klarer i dag.

Vejens borgmester Egon Fræhr (V) er så begejstret for teknologi, at han er åben for at lade ældre blive bruset i en vaskerobot og madet af en spiserobot.

Han siger: ” Jeg har ikke de der etiske problemer omkring det. For mig er det en maskine, og hvis maskinen kan hjælpe, er det fint. Hvis man tager den situation, ældre er i nu – hvor der hver eneste dag kommer nogle og hjælper med at tage tøj på, med at vaske og med at få mad – hvilket betyder, at ældre får besøg af syv til otte personer hver dag, ville det være rigtig fint, hvis det kunne blive færre.

Den indstilling til hverdagen for ældre som Egon Fræhr giver udtryk for,  mener jeg er grotesk, for der er mange andre måder man kan afhjælpe besøgene af de mange hjemmehjælpere på. Og tillige giver robotten ikke den menneskelige kontakt, som den ældre har behov og krav på! Egon Fræhr kan starte med at omstrukturere arbejdet i ældreforsorgen i Vejen Kommune, så de ældre får færre antal hjemmehjælpere på besøg i hjemmet, så hjemmehjælperen kan blive længere i hjemmet og give den livsnødvendige medmenneskelige kontakt, som den ældre medborger har så meget behov for.

Det Egon Fræhr (V) giver udtryk for i analysen, det er en ringeagt for hans ældre medborgere i Vejen Kommune, hvor han kun ser dem som objekter/ting, der skal behandles til den billigst mulige pris, uanset hvad det betyder af menneskelige omkostninger for den ældre!

Ak ja Egon Fræhr, jeg vil ikke håbe du selv får brug for ældrepleje i Vejen Kommune, men din borgmester pension bliver vel så høj, så du kan købe dig til et ophold uden for Vejen Kommune, når du får et plejebehov?

Er vi på vej til et samfund, hvor de ældre svagelige medborgere er mennesker, der bare skal opbevares til naturen er så venlig at sende dem til Edens Have?

Læs analysen om robotter på Ugebrevet A4 .

Share This Post

Venstres magt arrogance…………

Det belaster med et regeringsansvar gennem 9 år med et absolut regeringsmandat og et komfortabelt flertal sammen med et støtteparti, der ukritisk støtter regeringen.

Det er tilfældet for partiet Venstre.

Det Konservative Folkeparti er ikke taget med fingrene i fedtefadet – endnu – men det er måske bare en tilfældighed, for dette parti har som bekendt siddet i den samme regerring i 9 år!

Partiet Venstres næstformand – den detroniserede skatteminister – Kristian Jensen, nu gruppeformand – er taget i at sende et brev ud til sine politiske kammerater i Venstre om at besætte udvalgs- og kommissionsposter med unge fremadstræbende Venstrefolk. Se brevet her.

Det er netop det samme som Partiet Venstre med Anders Fogh Rasmussen i 2001 beskyldte Socialdemokraterne for. At favorisere de politske kammerater, man kaldte det fra Venstres side “Socialdemokraternes kammerateri” og samtidig blev det brugt i valgkampen til at vende den politiske opponion til egen fordel ved valget senere på året.

Anders Fogh Rasmussen sagde i sin grundlovstale i 2001, inden han blev statsminister:
Socialdemokraterne har siddet så længe på magten, at de betragter regeringsapparatet som deres personlige ejendom. De kan ikke længere se, hvor grænsen går mellem stat og parti. De baserer magten på kammerateri, vennetjenester og magtfordrejning“. (Kilde: TV2)

Fogh lancerede i sin nytårstale i 2002 kampen mod smagsdommere i nævn og kommisioner. Den kamp er også slut. Det blev kun til udrensning af politiske modstandere!

Den nuværende regering har nedsat mange nye udvalg og kommisioner med deres egne folk og aldrig har der i regeringskontorene været brugt så mange penge på SPINDOKTORER.

Derfor er det totalt til grin en Ventre borgmester fra Fredericia bruger Clements politiske debatprogram i DR2 til at kritisere Københavns Kommune for den bruger penge på presse- og informationsarbejde!

De 9 år i regeringen med et fast flertal har nu kurrumperet partiet Venstre i en sådan grad at det er blevet legalt at opfordre partiorganisationen i at dyrke “Venstres kammerateri” for danske skattemidler.

Det bliver fulgt af Carl Holst, der ifølge jp.dk modtager medietræning for skatteydernes penge for 150.000 kroner.

Carl Holst er en politiker der har været på i flere valgperioder, som derfor har den fornødne medietræning for at kunne bestride regionsformandsposten.

Carl Holst misbrug af Region Syds penge til medietræning, burde han lade Venstres partiorganistion betale, da det er ren valgkampstræning, hvor han forsøger at optræde med en anden og mere folkelig profil.

Jp.dk skriver:
Politikere må ikke bruge skattekroner for at forberede sig på en valgkamp. Derfor bevæger formanden for Region Syddanmark Carl Holst (V) sig i en gråzone, når han får medietræning for 150.000 skattekroner.

Træningen skal ifølge regionens egne papirer få Holst til fremstå “som en politiker med en klar og profileret folkelig appel i forhold til borgerne i Region Syddanmark”.

– Vi er i en gråzone, når vi taler om de beløb, siger ekspert i offentlig forvaltning, professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.

Denne sag er endnu et søm i ligkisten den den borgerlige regering Lars Løkke Rasmussen. Lad os få renset ud i regeringskontorerne!

Share This Post