JyskeVesten og landbruget i Varde Kommune

Jyske vestkysten kører en kampagne i avisen om en miljøsag mellem Varde Kommune og en landmand  Esben Møller Xu fra Roust ved Varde.

JyskeVestkysten skriver om sagen:
Han har netop modtaget et afslag fra Varde Kommune om at udvide sit økologiske landbrug fra 140 til 250 køer. Årsagen er ifølge computerberegninger et merudslip på mindst et kilo ammoniak og derved kvælstof per hektar per år ved et næringsfattigt græsareal på godt 1.000 kvadratmeter.

Senere i artiklen……..
Man ser kun på det svar, computeren spytter ud. 0,4 kilo sætter de op til et kilo, siger Esben Møller Xu og ryster på hovedet.

I forvejen er ammoniakindholdet i luften i Varde Kommune beregnet til 15 kilo. Baggrundsbelastning kalder man det. Så han har yderst svært ved at se, hvad et ekstra kilo ammoniak skulle gøre ved planterne på overdrevet. Det svarer til 700 gram NPK-gødning.

Jeg mener ikke, det er en rimeligt at fremstille kommunen som synder i sagen. Jeg mener, det er vigtigt der tages store miljøhensyn ved produktion, det gælder både ved industri- og landbrugsproduktion.

Den tid vi er inde i betyder der er meget tunge miljø- og lugtgener ved vores landbrugsproduktion i vores område, det mener jeg er vigtigt Varde kommune følger op på, selvom det kan betyde nogle landmænd bliver begrænset i deres ønsker om større husdyrenheder og dermed større produktionsmuligheder.

Avisen er opponionsdanner i lokalsamfundet med en historisk baggrund i Partiet Ventre, herunder landbruget. Derfor ligger der et tungt ansvar på avisen for at fremkomme med en reel saglig fremstilling af sagen, som ikke udelukkende tager udgangspunkt i landmandens og landbrugsorganisationens synspunkter, som jeg mener artiklen er et klart udtryk for.

Om baggrundsforureningen er på 15 kg. kvælstof og den yderligere miljøbelastning er på 0,4 kg. eller 1,0 kg er efter min mening uvæsenlig i denne sag, for det væsenlige er, hvad kan miljøet bære?

Det burde en økologisk landmand, som Esben Møller Xu have en klar interesse i.

Så mit råd til Esben Møller Xu, landbruget og deres organisationer er:
Hold op med at klynke og indret Jeres produktion ud fra de muligheder, som lovgivning og miljøhensyn giver Jer.

Varde Kommune har været meget flink overfor det lokale landbrug i meget lang tid, for i dag er der mulighed for at nedbringe miljøbelastningen meget betydeligt med nogle få investeringer i ny teknologi for den enkelte landmand.

Jeg håber Varde Kommune i fremtiden vil presse på for at få overdækket gyllebeholdere og etableret omrøring af gyllen for at nedsætte lugt- og fluegener ved landbrugsproduktionen i Varde Kommune, som er et stort problem i denne tid.


Det gælder vores natur og ikke organisationsinteresser!

Vi skal fremover leve med landbrug i Varde Kommune, men der er en lovgivning om rimelige miljøkrav til vores landbrug, som landbruget og deres organisationer skal leve op til, for vi kan leve i samdrægtig med hinanden.

Share This Post

Regeringen er naiv!

Nu tror man straks det er en af de røde, der udtaler sig!

Men nej det er en af Venstres ultra liberale medlemmer, nemlig den afgående formand for KL (Kommunernes Landsforening ) og borgmester i Rudersdal Kommune, Erik Fabrin (V), der udtaler de vise ord!

Kommunerne føler sig mere og mere trængt af populistiske politikkere på Christiansborg og en regering, der ikke tør tage upopulære beslutninger, fordi de er bange for den danske vælgerbefolkning.

En af de fremmeste eksponenter for det, det er Venstres næstformand Kristian Jensen, der kun kan fremstamme i Dansk TV: “Oppositionens forslag er ufinancieret og rodet og usammenhængende og rød blok har undsagt skattestoppet“! 

Det gør han mange gange på TV, uden en eneste af mikrofonholderne drager ham til ansvar og beder ham fremkomme med dokumentation for sine påstande. Afgrunden i Dansk økonomi udgør i dag 34 milliarder. Skattestoppet og regeringens ufinancierede skattelettelser udgør mere end 80 milliarder kroner i tabt skat! Min påstand er det er udtryk for Anders Fogh Rasmussens minimalstat!

Nu spørger jeg, og sikkert mange andre, hvornår træder “Lille Lars fra Græsted” ud af sin osteklokke og opgiver skattestoppet, så han og regeringen kan få skabt balance i Dansk økonomi? Det ser ud til statsministeren maler sig op i krogen og får det meget svært at klare den danske økonomi fremover. Det er ikke nok at klandre de røde for at opgive skattestoppet!

Sygehusene fyrer personale, kommuner skærer ned på folkeskolerne, staten giver skattelettelser, samtidig varsler man økonomiske stramninger på 34 milliarder kroner i 2011. Vejene skriger på vedligeholdelse, kommunernes drift, for langt de fleste kommuner, hænger ikke sammen!

Alle bortset fra VKO kan se, det holder ikke!

Erik Fabrin siger i dag på KL’s Landsmøde:
Jeg forlanger ærlighed fra regeringen. Den skal indrømme, at der kommer nedskæringer. – Der kommer ikke flere penge til bedre velfærd, så længe krisen kradser. Hverken til ældre, yngre, veje, skolebørn, handicappede, kultur eller miljø. Der må prioriteres og effektiviseres – og skæres, hvor det er nødvendigt.

Jeg tager afstand fra Dansk Folkeparti, der benytter finanslovsforhandlingerne hvert efterår til at uddele særlige gaver til bestemte grupper, typisk de ældre. Som sidste år, da der faldt 300 millioner kroner til ældreplejen. Det var ikke diskuteret med kommunerne om pengene gjorde mest gavn præcis på dét område. Var det kun betalingen for to gange fem minutter i den bedste sendetid.

Det er hårde, men sande ord fra Erik Fabrin, men det politiske og ideologiske slagsmål er for alvor startet i dag, hvor oppositionen har opgivet skattestoppet definitivt.

Valget står forenklet mellem de 2 modeller:

Regeringen:
Fastholdelse af skattestoppet, med skattelettelser, større arbejdsløshed og nedskæringer af velfærdssamfundet

Oppositionen:
En behersket skattestigning, med plads til udbygning af velfærdsamfundet og anlægsinvesteringer, der kan skabe bedre skoleforhold, ældreforsorg og infrastruktur i Danmark.

Valget er ikke så svært, vel “Lille Lars fra Græsted”? De danske vælgere vil vælge dig fra, når valget udskrives, hvis du ikke skifter retning.

.

Share This Post

En madpakke kom på tværs!

Indenrigsminister Karen Ellemann var skråsikker i går om madpakkerne på daginstitutionerne og kunne ikke forstå Folketingets formand Thor Pedersen snakke om liberal frihed for forældrene til at smøre en madpakke til deres børn i daginstitutionen.

I dag har hun fået andre tanker, inspireret af statsministeren, så nu bliver forligspartierne indkaldt til møde om madpakkerne……

Hendes egne partifæller, Dansk Folkeparti og andre politkkere har stået i kø for at undsige forligsaftalen, hvilket ikke er noget skønt syn i det danske demokrati.

Dansk Folkepartis ordfører siger, at DF er et ansvarlig forligsparti, der vedstår sig forliget. Han siger;” Loven har ikke groet i deres baghave”. Sådan kan man komme ud af et forlig, når man er DF’er!

Jens Rohde kvækker fra Strassbourg, at det ikke er liberal politik og at det er Socialdemokratiets Mette Frederiksen der er skyld i lovforslaget.

Sig mig engang Jens Rohde, er du kommet for langt væk fra dansk p0litik eller er der panik i Venstre over man har en dårlig sag? Mig bekendt har Venstre haft statsministerposten siden 2001, så nu må partiet vist tage et ansvar for sin egen politik?

Jeg har ikke den store indsigt i problemerne om madpakkeordningen, men det der springer mig i øjnene er forældrebetalingen på 439 kroner, som måske er den største anstødsten for de økonomisk trængte børnefamilier.

Share This Post

Politiet og aktivisterne

Politiet har fået nye “arbejdsredskaber” og de bruger dem!

Vi så det i tirsdag under den store demonstration til Bella Centeret, hvor man burede 912 demonstranter inde i KLIMA FÆNGSLET på Retortvej i Valby, fordi der blev smidt et par kanonslag og smidt et par sten af nogle få demonstranter der samtidig tog en sort hætte op om hovedet.

Det fik politiet til at lave en knibtangsmanøvre og tilbageholde over 900  mennesker, langt de fleste ganske uskyldige mennesker, der benyttede sig af deres grundlovssikrede ret til at ytre sig mod magthaverne og deres utilstrækkerlige klima- og miljø politik.

Og resultatet af denne seance blev, at der blev rejst tiltale mod et antal, der kan tælles på to hænder! Det kalder jeg at “skyde gråspurve med kanoner”, men det værste er politiet tilbageholder over 900 uskyldige borgere i op til 12 timer i restssamfund, bare fordi der er nogle få der kaster med sten!

Det er simpelt hen ikke anstændigt i et retssamfund som det danske.

I nat troede jeg ikke mine egne øjne da jeg zappede over til TV2 News, hvor der udspillede sig en borgerkrig i Kronprinsessegade ved Christania.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over om politiet brugte de rigtige midler og det rigtige antal politfolk og hunde til indsatsen i forhold til ondets art, nemlig forstyrrelsen af “den offentlige ro og orden!”

Men jeg vil alene forholde mig til politiets fremfærd med kritikløst at ødelægge en lovligt varslet fest med tåregas og tilbageholde 194 uskyldige mennesker på et værtshus – Woodstock – i Christania, fordi to politibetjente har set nogle aktivister løbe derind!

Det krænker min retsbevidsthed totalt, da det ikke er værdigt at agere på den måde i et retssamfund, selvom nogle højrefløjspolitikkere med Pia Kjærsgaard, Lene Espersen og siden hen justitsminister Brian Mikkelsen  i spidsen, mener vi skal ødelægge det danske retssamfund og retsprincipperne om, at bevisbyrden ligger hos anklagemyndigheden og borgeren er uskyldig indtil denne bevisbyrde er opfyldt!

Tilbageholdelse af mennesker uanset årsag og varighed skal ikke foregå på et tilfældigt skøn og må ikke indebære at uskyldige mennesker frihedsberøves!

Jeg kan ikke leve med den tilfældighed, der er foregået under tilbageholdelse af aktivister og demonstranter i disse dage, selv en Per Larsen fra Københavns Politi, må da på trods af sit smilende og charmerende væsen, da have en dårlig smag i munden, når han sidder og forsvarer den indsats i vores nyhedskanaler.

Politiet må arbejde mere i civilt under demonstrationerne, så de kan pille de “uheldige eksistenser (aktivister)” ud, nemlig dem, der kaster  med sten, Molotov cocktails, så der er et grundlag at tilbageholde dem på!

Det vil forhindre de frihedsberøvede kan undgå at sidde i futtog i flere timer, samtidig kræver det heller ikke så mange køretøjer til fragte dem videre.En umemnneskelig og meget lidt værdig måde at gøre tingene på!

Lav den lov om og indfør det danske retssamfunds grundprincipper igen. Ingen uskyldige skal og må frihedsberøves!

Hvor er partiet Venstre henne i denne sag?

Partiet med den højtbesungne frihedstradition og borgernes grundlovssikrede rettigheder er totalt anonym i disse timer, hvorfor? Ligger partiet underdrejet på grund af Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard?

Share This Post

Et vælgermøde i Ølgod

Jeg var til vælgermøde i Ølgod på Byskolen i går aftes, den 12. november 2009, klokken 19:00.

Opstemt tog jeg afsted og erfarede jeg havde sat mig forkert, for salenvar opdelt i en afdeling for skoleelever og en afdeling bagerst  i salen for forældrene. Jeg følte mig lidt på mellemhold, da jeg kom til vælgermødet, fordi det var den første mulighed for at høre spidskandidaterne samlet til et offentligt vælgermøde, men reelt var det et vælgermøde for Byskolens elever og deres forældre.

Det blev et godt møde alligevel med hovedvægten på skolepolitikken i Varde Kommune og cykelstier. Ordstyreren Bo Bæksgaard (Radio Syd) klarede opgaven med lune og gjorde flere gange kandidaterne og tilhørerne opmærksom på spillereglerne i kommunalpolitik.

Det bedste eksempel var da spidskandidaterne blev spurgt om de ville bevare udendørs svømmebassinet i Ølgod?

Et flertal 5 af 7 paneldeltagere (Venstre og De Radikale ville nedlægge det) ville bevare det, hvilket medførte klapsalver fra salen, men her brød ordstyreren ind og fortalte at hvis man ville bevare det i Ølgod, så skal man ikke stemme på Venstre sagde ordstyreren, da Venstre vil nedlægge det og de har absolut flertal i det nuværende byråd på 18 mandater ud af 31. Kommunalpolitik handler også om at skabe flertal, for flertal er magt.

En skoleelev i Varde Kommune koster mellem 30.000 og op til næsten 80.000 kroner, afhængig af man bliver undervist på Jacobiskolen, Brorsonskolen, Billum eller Gårde Skole. Alligevel efterlod debatten mig med en opfattelse af borgmesteren ikke vil anerkende skolelukninger her før valget, men han har en” joker” med begrebet BØRNEBY, som er en integrering af børnehave, skoleklasserne 0. – 3. klasse og SFO.

Der er bare det problem, at der ikke er lovhjemmel til det i dag, så det kun ske ved forældrenes godkendelse. Flere af de politiske modstandere i panelet mente BØRNEBYEN er det  første trin mod nedlægning af den lille skole i lokalsamfundet, hvilket fik borgmesteren til at svare, at han intet havde imod der blev oprettet en friskole.

En anden spurgte om hvad man vil gøre for at skabe arbejdspladser i Varde Kommune. Borgmster Gylling Haahr svarede, at hvis en virksomhed ville starte i Varde Kommune, så nedsatte man en task force gruppe, der skulle støtte virksomheden i sit ønske.

Det fik Claus Larsen (SF) til straks at sige han kendte eksempler på en ventetid på op til 3 år inden virksomheden havde fået sin ansøgning om etablering behandlet af kommunen. Borgmester Gylling Haahr anerkendte sagen med synligt ubehag.

Det er egentligt et godt spørgsmål, men er partierne gearet til at skabe en erhvervspolitik i Varde Byråd?

Det blev klart på vælgermødet, at de “traditionelle erhvervspartier Venstre og De konservative” i Varde Byråd ikke har mange visioner på erhvervsområdet.

Og hvorfor har borgmester Gylling Haahr ikke styrket erhvervsafdelingen i forvaltningen, når der er ventetid på op til 3 år? Han har et flertal og behøver ikke spørge de andre partier, det kalder jeg “slask og slendrian” fra kommunens førstemand!

De unge spurgte ind til handicap – og ældrepolitikken, madordning for pensionister, plejehjem og ikke mindst hjemmeplejen, som efter den unges mening er styret af minut tyrani.

Borgmester Gylling Haahr lovede at tidsregistreringen for SOSU medarbejderne i hjemmeplejen vil blive afskaffet i det kommende år og det sker i forlængelse af regeringens regelsanering. Han nedtonede minut tyraniet, da han fastholdt, at mobiltelefonen var et kommunikationsmiddel og tidsregisteringen kun skete nogle få gange om året for at registrere og fastlægge arbejdsmængden for den enkelte  SOSU medarbejder.

Der mener jeg borgmesteren enten ikke kender til hvad der sker i dagligdagen i hjemmeplejen eller i værste fald lyver han. Det vil jeg følge op på.

Share This Post