Danmark yder alt for lidt til flygtningene.

Når Europa ikke hjælper, er det ikke fordi vi ikke har ressourcerne, det er fordi vi ikke vil bruge dem. Det er dybt tragisk. Måske bliver det virkelig flygtningestrømmen der får has på det humanistiske Europa. Ikke på grund af flygtningenes adfærd eller tilstedeværelse, men på grund af vores egen uvilje til at stå ved vores principper når det virkelig gælder“, det skriver Maja Spang-Hanssen på Facebook i dag.

madeleine

Det er jeg meget enig med hende i og det synspunkt forstærkes af DR Deadlines udsendelse i går aftes med deltagelse af Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors og kunstneren Madeleine Kate McGowan. Hun har opholdt sig på Lesbos og filmet flygtningestrømmen og dermed oplevet problemet på sin krop.

Flygtningelejrene på den græske ø Lesbos er under et enormt pres.
Det blev klart dokumenteret i aftenens udsendelse og det er frygtelige vilkår flygtningene lever under på den græske ø. En mor fortæller hun ikke har penge, vand eller mad til sig selv og sine børn. Der er til dato kommet 270.000 flygtninge til øen. Det gælder for hovedparten af flygtningene.

Flygtninge sover under åben himmel og er drivvåde på grund af regn.
Det er kun et spørgsmål om tid før der sker dødsfald i større stil i disse lejre. Den danske regering har mere travlt med med at smide flygtninge ud af Danmark, samt lovgive om yderligere stramninger i flygtninges vilkår her.

bliv_væk

Det er som om den smalle regering med Inger Støjberg i spidsen, ivrigt sekunderet af Dansk Folkeparti, slet ikke har forstået problemets omfang? Det er katastrofalt for Danmark og danskerne!

Løser man ikke problemerne i nærområderne, så vil vi se en flygtninge strøm mod EU og Danmark, som jeg i skrivende stund slet ikke har fantasi til at forestille mig. Lige uden for EU’s grænser står der 4 millioner flygtninge, der potentielt er på vej mod EU på grund af sult, nød samt en kommende vinter i nærområderne!!!!!

antal_flygtninge

Kilde – Folkekirkens Nødhjælp.

Hver dag byder på nye grufulde billeder af druknede flygtninge i Middelhavet, desperate flygtninge på banegårde og flygtninge, der udmattede hviler sig i parker, på banegårde og i krat i det sydlige og østlige Europa.

Størstedelen af flygtningene kommer fra Syrien, hvor krigen har fordrevet mere end 12 millioner fra deres hjem – heraf befinder otte millioner sig stadig i det krigshærgede land.

Dermed vil se en flygtningestrøm, der langt overstiger det, som vi har set til dato.

Der er krige i Afrika, i Afghanistan, Asien og flere konflikter i Mellemøsten, der betyder, der er over 50 mill. flygtninge i verden.

Det den danske regering svinger sig op til det er at fratage en muslim det danske statsborgerskab, ak ak…. og ve.

Indsatsen i nærområderne skal styrkes for at mindske flygtningepresset mod Danmark, mener regeringen. Men når regeringen skal til pungen for at bidrage med penge til flygtningene, så foretrækker den skattelettelser til de rige danskere, skam Jer der inde i regeringskontorerne.

Danskerne er utilfreds med indsatsen.

Danskerne er utilfreds med indsatsen.

Den tidligere regering har bidraget med 1.012.006.210 kroner – eller godt én milliard over 4 år.  Det viser en ny oversigt, som Information har fået fra Udenrigsministeriet.  Tallene dækker perioden siden 2012 og de foreløbige udbetalinger i 2015.

Dertil kommer de 70 millioner, som udenrigsminister Kristian Jensen (V) netop har bebudet, hvoraf FN’s fødevareprogram WFP får 30 millioner og FN’s flygtningehøjkommissariat UNHCR 25 millioner. Der er behov for langt flere penge.

Cirka 28.800 flygtninge og migranter er rejst ind over de danske grænser i de seneste fem uger. Det vurderer Rigspolitiet på baggrund af oplysninger fra politiet i Sønderjylland og på Lolland-Falster. Tallet er ret usikkert, og det er et minimumstal, noterer Rigspolitiet om de rejsende, der er kommet hertil siden 6. september, skriver dr.dk den 12. oktober 2015.

Det tal vil blive meget højere, hvis regeringen ikke får sendt penge til nærområderne meget hurtigt, så levevilkårene bedres betydeligt der.

 

 

 

Share This Post

Carl Holst kirkeordfører for Venstre….

Normalt er jeg ikke skadefro – det er en egenskab jeg bekæmpet for mig selv i mange år – men her vil jeg gøre en undtagelse!

Det er simpelt et fejlskud af Lars Løkke at gøre Carl Holst til kirkeordfører.

Er det hans mål at gøre nar af Region Syd, politiet og Statsforvaltningen? Carl Holsts sag om brug af en medarbejder betalt af Region Syddanmark til hans personlige Folketings valgkamp er fortsat under behandling af politiet og Statsforvaltningen i Syddanmark.

Carl Holst er ikke selv medlem af den danske folkekirke
Han er medlem af en grundtvigiansk frimenighed i Rødding, skriver Ekstra Bladet i går. Her håber jeg frikirken har sat ham ind i Moses “De ti Bud” og han kan huske dem, for det er mange år siden han har gået til konfirmationsforberedelse.

carl_holst_de_10_bud

Set ud fra hans politiske virke i valgkampen forekommer det mig, at Carl Holst har glemt bud 8 i “De ti bud”?

Foruden kirkeordførerskabet kommer den tidligere formand for Region Syddanmark og ikke mindst forsvarsminister ind i Retsudvalget, Nordisk Råd, Social- og Indenrigsudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Grønlandsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget.

Om det bliver til mere end de 93 dage som Carl Holst tilbragte i Forsvarsministeriet, se det afgør Politiets og Statsforvaltningens sagsbehandlingstid og endelige afgørelse i Carl Holst sagen.

Det er ikke utænkeligt der fældes en dom, der betyder Lars Løkke må se sig om efter en ny ordfører, selvom Venstres moral og etik ikke er så stærk under hans formandsperiode.

Venstre ved man, hvor man har………

Går den, så går det?”

 

Share This Post

Venstres nye agenda…… HARMONISERING!

Venstre begår ikke løftebrud, når partiet løber fra sine valgløfter!

Nej – Venstre harmoniserer!

Se det er en forskel, der er til at få øje på…………..

harmonisering_Venstre

Venstres “harmoniserings forslag” betyder:

For unge under 30 år med en uddannelse foreslår regeringen at sænke kontanthjælpssatsen med mellem 800 og 1.900 kr., så de får samme ydelse som unge uden en uddannelse. Det fremgår af et fakta ark fra Beskæftigelsesministeriet. Reduktionen svarer til en nedgang på mellem 14 og 24 pct, skriver Jyllands Posten.

Det er et forslag der skal skaffe 25 mill. kroner til skattelettelser til Danmarks rige.

Jyllands Postens overskrift…….

Løkke bryder løfte om kontanthjælp

Jyllands Posten undgår ordet “LØFTEBRUD” i overskriften!

Hvordan havde den set ud i en lignende situation med en rød regering?

Jeg tror den ville lyde sådan:

Løftebrud – Helle skærer i kontanthjælpen!

Mandag morgen har behandlet løftebruds retorikken i den borgerlige presse mod regeringen SSFR, se analysen her……..

Share This Post

Regeringen flytter arbejdspladser………

Den smalle venstreregering vil flytte 3.900 statslige arbejdspladser ud af København. Regeringens planer står ikke til forhandling, men er en del af regeringens ret som statslig arbejdsgiver.

Med fare for at blive kaldt en rød ekstremist, så mener jeg det er en dårlig ide at flytte arbejdspladser ud, bare for at flytte dem.

Det skaber ikke flere private arbejdspladser i udkants/vandkants Danmark.

Det var bedre regeringen skabte et bedre finansierings grundlag i udkants Danmark for virksomheder og deres projekter, samt for hushandler. Det vil skabe vækst der.

Vil bankerne ikke yde lån til 6780 Ølgod, 4100 Ringsted, eller 4480 Store Fuglede, så skulle Venstre lave en statsbank, der gør det………

DR_flyttedag

Og så tør jeg ikke tænke på erfaringerne fra Skat, der flyttede opkrævningsafdelingen til Ringkøbing og nu står til at miste godt og vel 50 mia. kroner. Ikke et eneste ondt ord om vestjyder, men noget er gået galt der.

Jeg frygter for et kompetencetab fordi medarbejdere ikke flytter med og et længerevarende uddannelsesforløb for nye medarbejdere, der sænker de offentlige styrelser/virksomheders produktivitet og effektivitet i en længere periode.

Udviklingsminister Troels Lund Poulsen har i TV udsendelsen “Bag Borgen” meget svært ved at forklare den store visdom bag regeringens planer. Han fastholder hårdnakket, det er fordi Venstre har lovet en udflytning af statslige arbejdspladser i valgkampen og nu vil indfri partiets valgløfte.

Nå det kommer til faktuelle, så kniber det alvorligt for ministeren, for det er i al sin enkelhed ren signalpolitik med den alvorlige baggrund, at det smadrer kompetence og viden i de berørte styrelser.

Det reelle problem for udviklingen i udkants Danmark lader venstre regeringen ligge af ideologiske grunde. Det der tæller alvorligt i skævvridningen af Danmark er den manglende finansiering i Udkants Danmark for bæredygtige projekter.

Share This Post

Sociale problemer løses ikke ved landsindsamlinger.

De sociale medier har været oversvømmet af hade indlæg mod TV2 og DR’s indsamlings show til fordel for 12 danske flygtninge organisationer. I et eller andet omfang er denne kampagne orkestreret af Dansk Folkepartis medlemmer, hvorvidt partiet centralt står bag, det kan jeg ikke afgøre, men min mistanke er vakt.

 
Desværre kan det ikke alene tilskrives DF medlemmer for Susanne Bjerrehuus har været særdeles aktiv på fronten. Hun er kendt for sin sympati for Liberal Alliance, så kampagnen har rod i “Det Blå Danmark” generelt – også i det “Liberale Venstre”.

 
Det Blå Danmark med partierne Venstre og Dansk Folkeparti vil hjælpe flygtningene i nærområderne!
Dansk Folkeparti vil sågar sende flygtningene, der ankommer til Danmark, til KZ lejre i Danmark og Grønland uden kontakt til omverdenen. En syg tanke!

 
Det er helt rigtigt man kan hjælpe flere krigsflygtninge fra Syrien ved flygtningelejrene i Libanon, Jordan og Tyrkiet for de samme penge, som man bruger i Danmark.

 
Men det kræver man sender penge fra den danske stat til FN’s flygtningeorganisation. Men her holder partiernes velvilje op. Pengene ligger bedst i borgernes lommer, synes mantraet at være.

 
Venstre vil spare 2.500.000.000 kroner på udviklingsbistanden og herudover omfordele en del af den til flygtningelejrene. Det er efter min bedste overbevisning, som at skyde sig selv i foden, for det giver øget grobund for fattigdom i udviklingslandene og dermed øger det tilstrømningen af migranter til Europa og dermed til Danmark.

 
Jeg tager afstand fra hadekampagnerne på de socialmedier mod indsamlingen til flygtningene, fordi der er et akut behov for hjælp i FN’s flygtningelejre, hvor folk faktisk sulter i disse timer, fordi FN’s pengekasse er gabende tom.

 
Til Det Blå Danmark’s vælgere er budskabet – de hjemløse problemer løses ikke ved en indsamling arrangeret af TV2 og DR, men derimod via stemmesedlen, hvor du stemmer på et parti, der vil bruge skattekroner på at give de hjemløse en værdig bolig. Det samme gælder for løsningen af sociale problemer for de ældre på plejehjemmene, demente og andre sociale problemer.

 
Derfor siger jeg tak til alle de danskere, der støttede TV2 og DR’s landsindsamling og dermed gav 86.271.696 kroner til krigsflygtningene.

 

resultat
Jeg deler et indlæg fra Tenna med Jer. Hun har baggrund i Enhedslisten, men det gør ikke indlægget dårligere.

Tenna Vebert Birk skriver på Facebook:

Mange deler dette billede pt, endda med hus forbi logoet. Hus forbi har taget dybt afstand fra dette billede !

hus_forbi

Det er lidt sjovt og patetisk , at hver gang der er indsamling til et eller andet, så kommer alle de “små” danskere frem og tuder konstant ind i vores ører om de hjemløse, om de fattige danskere, de fattige danske børn, og hvorfor hjælper vi ikke dem!?!

Ja hvorfor?! Hvorfor hjælper I ikke dem?

De mennesker der deler de ynkelige statusser rundt, går de ud og giver mad til de hjemløse? Hvad gør de i hverdagen for at hjælpe de danskere som nærmest ingen ting har?!

Fakta er, at alle de mennesker, som lige nu kæmper for syrere og andre flygtninge, er de selv samme mennesker der også kæmper for de hjemløse mv i hverdagen.

Og når der så ingen indsamling er, så hører man intet i mellemtiden fra de danskere?! Ergo, er det kun når der bliver indsamlet til andre formål at nogle danskere pludselig kommer i tanke om de danske fattige.

Ja! Det kunne da være fedt med et indsamlings show til dem også. Så kom dog i gang med at ligge et pres på, for at få sådan et , og ik kun når der bliver samlet ind til andre.

Mange der deler dette billede, stemmer også blåt ved stemme urnerne , især DF’ere er særligt aktive med delinger, altså de stemmer på de selv samme partier der beskærer velfærden konstant.
Og selvsamme mennesker mener vi skal hjælpe i nærområderne. Det hænger da ikke sammen med at boycotte?!

Så vil i hjælpe?! Så drop tuderiet, let røven og gå ud og hjælp!

Stop ynkerriet! Handling skaber forvandling !

Share This Post