Så let omgår Dansk Folkeparti sine valgløfter

Før valget 8. juni 2015 på TV2.dk:

Dansk Folkeparti vil øremærke 63,9 milliarder kroner frem mod 2020 til blandt andet sundhedsvæsenet, ældreområdet, retsvæsenet og forsvaret. Det skriver DR.dk.

Sundheds- og ældreområdet får en økonomisk håndsrækning og skal således have 25 ud af de næsten 64 milliarder koner. Derudover får børne- og ungeområdet 10 milliarder kroner frem mod 2020.

Oven i det tilføres der henholdsvis fire og tre milliarder til socialområdet og forsvaret frem mod 2020.

Pengene skal blandt andet findes væksten i de offentlige budgetter på 0,6 procent årligt, som regeringen tidligere har opgjort til en samlet værdi af 39 milliarder.

Og ved bevare selskabsskatten på 23,5 procent i stedet for at sænke den til 22, hentes yderligere fem milliarder kroner, og så er der 14,9 milliarder at hente ved at sænke ulandsbistanden til 0,7 procent af BNP i stedet for det nuværende niveau på 0,83 procent.

Det var løfter før valget……

I dag er verden anderledes for Dansk Folkeparti.

Nu lægger man op til at lægge yderligere en procent til, som så skal blive i Finansministeriet. Det trækker jo pengene ud af kommunernes økonomi. Det får i hvert fald store konsekvenser, hvis vi skal det, sagde KL-formand Martin Damm før forhandlingsmødet i Finansministeriet.

Finansministeren lagde yderligere pres på kommunerne ved at true med at gå til Folketinget med kravet, hvis KL ikke accepterede kravet.

kl_3_juli

Det såkaldte omprioriterings bidrag er mildest talt ikke vores kop te. Men vi har nu aftalt, at der tilbageføres 1,9 milliarder kroner til kommunerne i 2016,” siger formand for KL Martin Damm(V).

Det er en del af forhandlingsresultatet med regeringen, at udmøntningen af omprioriterings bidraget skal diskuteres med kommunerne ved de årlige økonomiforhandlinger. Og KL-formanden slår fast, at hvis regeringen kan få Folketingets opbakning til at fastholde omprioriterings bidraget, vil KL også i de kommende år kæmpe hårdt for, at så stor en del af pengene som overhovedet muligt føres tilbage til det kommunale område.

Nu har vi fået fastlagt økonomien for 2016. Vi vil også fremover bide os fast i forhandlingsbordet og fortsat kæmpe imod, at regeringen med dette omprioriterings bidrag tvinger kommunerne til at skære hårdt i kernevelfærden,” siger Martin Damm.

Det ændrer dog ikke på finansminister Claus Hjort Frederiksen i perioden 2017 – 2019 vil fjerne flere penge fra kommunerne.

Dansk Folkeparti har begået sit 1. ste løftebrud.

Vi stemmer ja. Når vi kigger på aftalen, synes vi det er en langt bedre aftale end sådan, det så ud i går. Det vigtige for os er at provenuet fra omprioriterings bidraget bliver inden for rammen. Kommunernes penge bliver i kommunerne“, siger Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen til TV 2.

Regeringen har fjernet 500 mill. kroner fra kommunerne i år 2016, derom er der ingen tvivl. Regeringen kan bruge det til skattelettelser eller andet, der intet har med kommunernes velfærd at gøre. Samtidigt har den smalle Venstre regering fået begrebet “omprioriterings bidraget” på 1 % (2,4 mia kr årligt) godkendt under tvang med KL.

Forskellen mellem Venstre og DF, det er Venstre lovede de borgerlige vælgere nul vækst med OM prioriteringer. Det der taler for et LØFTEBRUD fra Venstres side er partiet lovede vælgerne ikke at skære i KERNEVELFÆRDEN.

Det sker i følge Venstres spydspids i kommunerne Martin Damm i de kommende år (2016-19) med mere end 10 milliarder kroner. Det sagde han på TV2 i den bedste sendetid inden “Hjorten” bankede ham på plads i Finansministeriet.

Hermed er regningen IKKE betalt endnu for kommunerne, for regeringen har bebudet ændringer i overførselsindkomsterne, for eksempel kontanthjælp og dagpenge, som betyder et fald i borgenes indkomst og dermed større tilskud til daginstitutioner med videre.

Share This Post

Godt.det snart bliver hverdag igen!

Under denne overskrift indrykkede en stribe venstre borgmestre en annonce til støtte for Lars Løkke og Venstres valgkamp.

En annonce der seriøst er/var en vildledning af det danske vælgerkorps……..

Den røde regering har tilført flere midler til Folkeskolen, forhøjet ældrechecken med 50%, givet flere penge til ældreforsorg og til børneinstitutionerne. At kommunerne har brugt pengene til at lukke andre huller i de kommunale budgetter, se der er en helt anden historie, som Martin Damm og de øvrige 47 venstre borgmestre må tage ansvaret for!

borgmester_annonce

Vælg det sikre, sig ja til velfærden

Vi siger ja til velfærd og til at anvende skatteborgernes penge med omhu. Vi siger nej til usande kampagner.
Når Socialdemokraterne her i den sidste face af valgkampen desværre forfalder til at prøve på at bilde danskerne ind, at Venstrevil lave massive nedskærringer i kommunerne, så må vi reagere. Det er et ærgerligt lavt niveau i e valgkamp. Og det er naturligvis ikke sandt.

Til gengæld er det sandt, at der under Helle Thornings ledelse er fjernet mere end 4 mia kr. og dermed 12.600 fuldtidsstillingerfra den kommunale kernevelfærd. Fra ældreplejen, folkeskolen og børnepasningen. Det er også sandt, at kommunerne er kommet under massivt pres fra regeringens asyl- og integrationspolitik med et markant stigende antal flygtninge.

Venstre vil efter valget prioritere at bruge pengene på danskernes velfærd.

martin_dam_2_juli_2015

Martin Damm revser  Venstre for partiets  plan og målsætning om at “omprioritere” én procent af kommunernes budgetter hvert år. Det vil så sikkert som amen i kirken ramme kernevelfærden og føre til det – lidt besynderlige begreb – minusvækst i det offentlige, siger en tydeligt vred og skuffet KL formand Martin Damm til TV2 News .

Vi får IKKE Martin Damm til at sige “LØFTEBRUD”, men han var meget tæt på at bruge ordet i TV2 News til middag i dag. Han sagde, at han havde set alle valgudsendelserne og huskede ikke begrebet nævnt overhovedet, men han kunne have overhørt det, medens han lavede kaffe Humørikonet like Så tæt på var ordet “LØFTEGRUD”.

Venstre_du_ved

 

Share This Post

Venstre mister 7,5 millioner kroner årligt …….

Det afholdte valg flytter dramatisk rundt på det statslige valgtilskud til de opstillingsberettigede partier til folketingsvalget. For mig er der ingen tvivl om partistøtten skal omlægges fordi det entydigt favoriserer partier med et stort vælgertal.

Venstre må med erfaringerne fra valget være mere indstillet på forandringer, da partiet mister rigtig mange penge til Dansk Folkeparti. Nu skal man ikke ynke Koncernen Venstre “Danmarks Liberale Parti”, da det er det mest velhavende parti Danmark.

Det statslige partitilskud gives til politisk arbejde……
Udgiften til politisk arbejde øges ikke proportionalt med antal stemmer. Derimod er der ikke ubetydelige faste omkostninger ved at drive et politisk parti, her er der et basis kontorhold, mødelokale med videre.

Derfor mener jeg partistøtten skal omlægges med et fast ikke uvæsentligt grundbeløb. Dertil en meget mindre fast beløb pr stemme på maksimalt 2 – 5 kroner.

Forskydninger i partistøtten…….

684.223 danskere satte kryds ved Venstre ved folketingsvalget 18. juni. Det betyder, at partiet næste år får et driftstilskud fra staten på   20.868.801 kroner.  Problemet er, at Venstre siden valget i 2011, hvor næsten 950.000 danskere stemte på Løkke, har fået mere end 28. millioner kroner i fast årligt tilskud.

De Radikale får   4.900.496 kroner i statstilskud næste år, mens Radikale siden 2012 har fået godt ti millioner kroner årligt i driftstilskud.

SF får i 2016   4.514.824 kroner ind på kontoen, mens partiet i år har fået 9,7 millioner kroner.

741.173 vælgere stemte på Dansk Folkeparti, og det betyder, at DF fra næste år får et tilskud på   22.605.776 kroner i partikassen. Det er ni millioner kroner mere end DF får udbetalt i år.

valg_2015

Partistøtten for 2016*  (2015)

Socialdemokratiet 925.288 x 30,50 kroner =   28.221.284    (26.388.450)
Radikal Venstre 160.672 x 30,50 kroner =   4.900.496    (10.100.940)
Det konservative Folkeparti 118.015 x 30,50 kroner =   3.599.458 (5.251.410)
Liberal Alliance 264.449 x 30,50 kroner =   8.065.695  (5.297.550)
Socialistisk Folkeparti 148.027 x 30,50 kroner =  4.514.824   (9.785.760)
Kristendemokraterne 29.148 x 30,50 kroner =   889.014  (842.100)
Dansk Folkeparti 741.173 x 30,50 kroner =   22.605.776 (13.101.780)
Venstre 684.223 x 30,50 kroner =    20.868.801 (28.431.750)
Enhedslisten 273.870 x 30,50 kroner =  8.353.035   (7.105.800)
Alternativet 168.585 x 30,50 kroner =   5.141.843  (0)

 

 

 

Share This Post

Danskerne vil ikke have Lars som statsminister

Heller ikke denne gang kunne Lars Løkke Rasmussen erobre statsministerposten ved egen kraft. Vil Løkke – efter tabet af 13 mandater – kunne afslå de vilkår, som Kristian Thulesen Dahl tilbyder ham?

“Jeg vil ikke være statsminister for enhver pris. Hvis jeg skal være statsminister, skal jeg have plads til at føre min politik ud i livet, og selv om jeg godt ved, at alle skal give og tage, og at Venstre ikke har monopol på sandheden, så er der nogle betingelser, som jeg vil insistere på er opfyldt. Og så må det jo være op til de andre partier, om de ønsker mig som statsminister, eller om de hellere vil have en anden”, sagde Venstre-formanden i et interview med Berlingske i valgkampen i et forsøg på at tage luften ud af Dansk Folkepartis markante fremgang i meningsmålingerne.

I går aftes sagde Lars Løkke til Venstres nyheds kanal TV2 News:
Det siger jo sig selv, at nogen skal give sig, uanset hvor gode valgresultater de har haft. Der er jo ingen, der i sig selv har 90 mandater. Så på forskellige punkter skal der jo bøjes af.”

nøglerne_small

CEPOS Cheføkonom Mads Lundby Hansen fortæller i den bedste sendetid på DR2 at Dansk Folkepartis krav om en vækst på 0,8% i den offentlige sektor koster 20 mia. kroner, hvor Lars Løkke har 15 mia. kroner til rådighed. Og hvordan vil Lars Løkke indfri hans eneste valgløfte, genindførelse af håndværkerfradraget? Dermed er der ikke mulighed for de lovede skattelettelser. Her ligger kimen til et LØFTEBRUD fra Venstre.

Venstres baglands trofaste Lars Løkke støtter forsøger at sælge budskabet om danskerne ønsker ham til statsminister, det skal du ikke lade dig forlede af.

ikke_nem_small

Danskerne stemmer ikke på Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl for at få Lars Løkke Rasmussen til statsminister, men derimod stemmer danskerne for en offentlig vækst på 0,8% –  ikke Lars Løkkes nul vækst-  og Kristian Thulesen Dahl til statsminister, kun lidt over 20% af danskerne ønsker Lars som landets statsminister. Den afgående statsminister har en tilslutning på over 44% blandt danskerne til sammenligning

Den borgerlige regering vil regere på 1 mandats flertal og skal håbe på de Nordatlantiske mandater ikke vil stemme for en kommende mistillidsdagsorden i Folketinget.

Lars Løkkes mareridt er et stærkt Dansk Folkeparti, der står udenfor en smal Venstre regering og dikterer, hvem regeringen må lave aftaler med.

Hvis det sker, så var det Lars Løkkes valgløfte, at han ikke ville være danne regering og dermed være regeringsleder. Men det løfte vil magtmennesket Lars Løkke helt givet løbe fra.

Lars Løkke burde have gjort som Helle Thorning-Schmidt, nemlig have have trukket sig på valgdagen, hvis han havde bare gnisten af etik og moral i sin sjæl. Venstre har tabt valget.

Venstre mistede 13 mandater og der er et markant flertal i det nye Folketing for en offentlig vækst, samt et meget moderat ønske om nye topskattelettelser.

Alt sammen det modsatte af det, som Lars Løkke og Venstre gik til valg på.

Share This Post

Det kan ikke betale sig at arbejde, eller kan det?

Blå Blok anført af Venstre med “Det moderne kontanthjælpsloft” fremfører det ikke kan betale sig at arbejde for de lavtlønnede.

Lad mig engang for alle ramme en pæl gennem dette forkerte postulat……… Det KAN betale sig at arbejde………

lo_raadighedsbeloeb

For lavtlønsfamilien er egenbetaling i eksemplet (enlig forsørger) for institutionspladsen 2% (Hvis det opkræves) for LO familien 33%. Se taksterne her – husk at fratrække beløb for enlig forsørger med videre. Som det ses er der fratrukket A-kasse og fagligt kontingent, men ikke transport. Alle eksemplerne har transport i et eller andet omfang. Et 3 zoners månedskort i Hovedstadsområdet koster 515 kroner.

cevea_0-6_procent

Dertil skal lægges goder på arbejdspladsen, som kontanthjælps modtageren ikke har. Og ikke mindst det sociale islæt på arbejdspladsen, som kontanthjælpsmodtageren ikke har.

Så har DR og TV2 fundet eksempler fra forskellige steder i Danmark, hvor kontanthjælpsmodtagere eller dagpengemodtageren fortæller for åben skærm, at det ikke kan “betale” sig at arbejde. Men fungerer det Kommunale Jobcenter eller dagpengesystemet efter hensigten, så fratages disse mennesker ydelsen……

Et af de store problemer for den enlige forsørger er jo netop arbejdspladsens manglende hensyntagen til de er den eneste, der kan hente børn i daginstitutionen et cetera……. Men det løses ikke ved at fjerne 3.000 kroner fra kontanthjælpsmodtageren om måneden, som Blå Blok (Konservative) vil.

Jeg er for snart mange år siden født og opvokset i en midtsjællandsk venstre styret kommune længe før der blev indført kontanthjælp. Dengang var der også mennesker, der gik hjemme med offentlig forsørgelse, selvom der dengang var fuld beskæftigelse. Det var der sikkert, som i dag, mange grunde til!

3_gang

Mit opråb til Venstre, fortæl danskerne hvad et moderne kontanthjælpsloft er og stop den usaglige kampagne mod kontanthjælpsmodtagerne, for langt, langt de fleste ønsker sig et arbejde.

Share This Post