Hvorfor ikke stå ved VKO regeringens gerninger?

Borgmester og medlem af Den Konservative Michael Ziegler skriver på Facebook den 4. december 2014:

Det er altså bindegalt dette her. I de gode gamle dage var vandforsyningen drevet af kommunen, og kørte efter er hvile-i-sig-selv princip, hvor de faktiske udgifter blev opkrævet hos forbrugerne.

Så fandt nogen på “vandsektorloven”, som tvang kommunerne til at lægge vandforsyningen ud i aktieselskaber. Jaaa, fint skulle det være. Og siden har det da også været kronede dage for revisionsselskaberne, som tjener tykt på at udarbejde årsregnskaber for de mange fine nye aktieselskaber.

Og nu skal disse fine nye aktieselskaber skam også til at betale skat. Det er altså dråben (undskyld udtrykket). Borgerne betaler det, det koster at få vandet leveret. Det er et brugerbetalt område. Så skal der ikke lægges skat oveni“.

Ikke et ondt ord kritikken fra Ziegler om vandforsyningerne skal betale 1,4 mia. kroner, det er jeg modstander  af. I det hele taget er modstander af de danske vandværker skulle tvangsprivatiseres i aktieselskaber og dermed blive skattepligtige.

Det der får mig til at anke over Michael Zieglers Facebook indlæg er, at han på Facebook forsøger at fritage de borgerliges ansvar for “vandsektorloven”, som har groet i VKO regeringens have.

“Så fandt nogen på ‘vandsektorloven’ “, skriver Ziegler på sit indlæg på Facebook og underforstået er det den nuværende regering, der har fået ideen om privatisering og skattepligt for danske forsyningsselskaber. Det er en ide som Venstre og Konservative må tage ansvaret for. Det eneste parti, der IKKE har stemt for VKO regeringens privatisering og omdannelse af danske vandværker til aktieselskab er Liberal Alliance.

Hvorfor har de borgerlige partier og Michael Ziegler så svært ved at indrømme sin fejlslagne politik under VKO’s  regeringsperiode?

Et uddrag af min debat på Facebook:

Flemming Bjerggaard Forligskredsen bag vandsektorloven består af alle partier i Folketinget med undtagelse af Liberal Alliance. Også dine venner Michael Ziegler, derfor burde det ikke være svært at ændre den Vandsektorloven trådte i kraft i 2009, og nu har Naturstyrelsen fået revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte m.fl. til at levere et samlet overblik over fordele og ulemper ved den gældende lov. http://mim.dk/…/vandsektorloven-faar-kritik-i-ny…/

Michael Ziegler Jeg er enig i hvem forligskredsen udgør. Det gør bare ikke vandsektorloven en pind bedre.

Flemming Bjerggaard Det var en VK-regering der forhandlede den igennem Folketinget.

Michael Ziegler og trods det er det alligevel ikke en god lov. Mit ærinde er ikke at pege fingre. Mit ærinde er at pege på en dårlig lov.

Flemming Bjerggaard Jeg er enig med dig i det er dårlig lov. Min pointe var bare du “glemte” at fortælle, det var endnu en af de “skattelove” den nuværende regering skal rette op på efter dine venner havde begået dem i VK-regeringens tid Men det er rart, når en konservativ spydspids erkender sit partis fejl……. En venlig hilsen herfra til dig.

Michael Ziegler Ahhh det er vel ikke helt fair at sige, at den nuværende regering skal “rette op på” hvad VK-regeringen lavede. S og R stemte altså også for vandsektorloven – så de er ikke helt uskyldige “ofre” for hvad VK lavede.

Det er det tætteste jeg formentligt får Michael Ziegler til at vedgå sit politiske partis ansvar for den dårlige “Vandsektorlov”. Derfor får han det sidste indlæg på Facebook.

Tilbage står de borgerlige politikere har meget svært ved at vedstå sig et ansvar for de love der er lavet af VKO regeringen.

“Vandsektorloven” er forhandlet under en regering, hvor de borgerlige havde absolut flertal i Folketinget og derfor er loven et kompromis mellem Folketingets partier, hvor den borgerlige filosofi om privatisering af vandforsyningen har haft den absolutte hovedprioritet i lovens tilvejebringelse.

Det burde Michael Ziegler vedgå sig i stedet for inddirekte at placere et ansvar hos den nuværende regering. Han er ikke en hvilken som helst person i Det Konservative Folkeparti. Han er borgmester i Høje Taastrup Kommune, næstformand i Det Konservative Folkeparti og formand for KLs løn- og personaleudvalg.

Share This Post

Peter tager afsked med VKO regeringen.

Peter Brixtofte, tidligere borgmester, folketingsmand, tugthusfange og nu politisk kommentator på Atlas.

Peter Brixtofte, tidligere borgmester, folketingsmand, tugthusfange og nu politisk kommentator på Atlas.

Peter Brixtofte, tidligere borgmester i Farum og mf’er for Venstre skriver på Atlas:
Når Folketinget til efteråret har overstået en 4 måneders sommerferie tages samtidig afsked med VKO–klikens næsten tiårige æra. Det er det eneste sikre i dansk politik. VKO er ganske enkelt slut. Valget skal afholdes senest 13. november, så inden årsskiftet gælder helt andre parlamentariske vilkår i Folketinget.

VKO kan i ingen meningsmålinger slæbe sig meget over 40 – 44% af stemmerne mod tidligere mere end 50% . De manglende stemmer kan Liberal Alliance ikke skaffe for at redde et blåt flertal. Dertil er de blevet for nedslidte og ødelagt af – ja hvordan kan man tro det – Lars Løkkes taktik med at holde dem udenfor indflydelse og ydmyge dem”.

Så er Peter Brixtofte ikke imponeret over Lars Løkkes husholdningsbudget for staten – Finansloven – for han skriver: ” Vi har et drønende overskud på over 100 mia. kr. om året, vi har netto store tilgodehavender i udlandet, og Nationalbanken har valutareserver på over 250 mia. kr. Vi er pr. indbygger langt stærkere end Kina. Det går forrygende“.

Han er heller ikke imponeret over Lars Løkkes administration af den offentlige sektor.

Han skriver: “Og vi har en totalt ineffektiv banksektor og en ditto offentlig sektor, så der er så mange uudnyttede ressourcer at tage af. Det vil være så nemt at blive ny regering og rydde op efter en spildt tiårsperiode med VKO.  Så tillykke til Margrethe, Helle og Villy – de får det hele serveret på et sølvfad“.

Læs hele artiklen på ATLAS.


 ATLAS skriver om sig selv:ATLAS Magasin er et politisk uafhængigt dansk samtidsmagasin med et internationalt udsyn.ATLAS Magasin blev grundlagt i foråret 2010 af Kristoffer Granov, Tobias Havmand og Morten Wilhelm Scholz.Alle artikler er udtryk for skribenternes egne holdninger”.  


Det er en voldsom kritik af næsten 10 års VKO styre, men den rammer ikke ved siden af det realpolitiske på Christiansborg, der sker i dagens Danmark netop nu.

Selvom Peter Brixtofte har været “enfants terrible” i Venstres folketingsgruppe og administreret Farum Kommune i strid med lovgivningen, så har ulovlighederne i Farum Kommune ikke kostet skatteyderne penge, da boet var gjort op.

Det var bare magthaverne der ikke kunne følge Peter Brixtoftes handlinger, hvilket er synd for dem.

Derfor tror jeg Peter Brixtoftes ananlyse af VKO regeringens muligheder ramme mere plet end de andre politiske kommentatorer, så derfor vil det være en god ide at følge hans skriverier om Dansk politik.

Share This Post

Hvem har styr på økonomien?

Politiken.dk skriver:
Når polemikken skæres fra, har den borgerlige blok ikke bedre styr på økonomien end den røde opposition. Begge blokke kalkulerer med enorme milliardindtægter og besparelser fra fremtidige hændelser, som de ikke selv er herrer over.

Men alligevel slipper Peter Christensen, politisk ordfører for Venstre,  godt fra i alle mulige sammenhænge at fremhæve VKO’s “genopretningsplan” som være den sande medicin for dansk økonomi og nedgøre oppositionens forslag, uden at studieværten sætter spørgsmålstegn ved hans postulater.

Trods hans forsøg på at nedgøre oppositionen, så kan han ikke dække over regeringen ikke har styr på dansk økonomi.

Regeringen mangler 13 milliarder i deres financiering siger førende økonomer og oppositionen mangler 7 milliarder i følge finansministeriet og finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Regeringens plan forudsætter 0-vækst i kommunerne. Nationalbanken, Dansk Industri og tidligere vismænd siger i deres rapporter,  der mangler 9,2 milliarder det første år og beløbet vil stige til de omtalte 13 milliarder i regeringens genopretningsplan.

 Regeringen indfører øget brugerbetaling for uddannelse og oppositionen med LO i spidsen vil spare 1,2 milliarder på uddannelsen, samtidig med de vil uddanne flere.

Alle siger der skal skabes arbejdspladser og VKO må erkende vores arbejdsløse udgør 6,3%  – 170.000 – af arbejdsstyrken efter statistikken omlægges i denne tid, så dem i støttede arbejdsløshedsprojekter indgår i den.

Samtidig banker de borgerlige økonomer, Dansk Industri og flere politiske partier løs på efterlønsordningen, hvor der er 125.000, der har valgt denne aftrædelse fra arbejdsmarkedet. Skulle samtlige efterlønnere ud på arbejdsmarkedet så ville der være en arbejdsløsheds procent på 10,9. Og til hvilke jobs?

Der er ingen tvivl om der skal ske en vækst i den private sektor for at skabe baggrund for en fortsat udvikling af vores velfærdssamfund. Men VKO går den modsatte vej med deres genopretningsplan, den koster 18.000 mennesker deres job i den kommende tid. Samtidig har de ingen plan for en ekspansiv udvikling af den private sektor.

Socialdemokraterne holder kongres i Aalborg i denne weekend og partiet kan komme meget tæt på regeringsmagten, hvis der kommer en ekspansiv plan om udvikling af den private sektor fra kongressen. Vi har behov for det store oppositionsparti gør op med regeringens nedskæringspolitik basseret på skattestop og 0-vækst i kommunerne.

Lad Jer – kære socialdemokrater – nu ikke forfalde til en jubelkongres, fordi formandens mand er frikendt i “skattesagen”.

Jeg glæder mig til at se en plan for udviklingen af den private sektor, for der et stort behov for at skabe flere arbejdspladser i den private sektor for at bevare vores velfærdssamfund.

GOD KONGRES!

Share This Post

Pay back time?

Det nationalistiske svenske parti Sverigesdemokraterne er udsat for grov censur i den svenske valgkamp mener Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.

De tre partier vurderer derfor, at Europarådet bør sende valgobservatører til Danmark naboland, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Europarådet har tjekket det svenske valg tidligere på året og kommet til den beslutning, at rådet ikke vil sende valgobservatører til det svenske valg.

Lene Espersen vil ikke kommentere valget og den danske opposition vil heller ikke deltage. Så regeringspartierne kører Dansk Folkepartis sag med de svenske nationalister ikke må få deres valgfilm i Svensk TV4, som er en privat kommerciel  TV Station og derfor ikke underlagt et alsidighedskriterium som DR og TV2 i Danmark.

Filmen passer ikke ind TV4’s sendeflade og kan koste tv-stationen seere og reklamekroner, så derfor vælger en privat kommercial tv-station de svenske nationalisters valgfilm fra i den første udgave. TV4 vil sende en valgfilm fra nationalisterne med et moderet indhold, hvilket det svenske parti har accepteret.

Jeg mener også det er spøjst, at vælgerne skal vælge stemmeseddel efter det parti de ønsker at stemme på, men det kan omgås af den enkelte vælger ved at forlange alle stemme sedler udleveret, før de går i stemmeboksen 🙂

Den borgerlige svenske statsminister Fredrik Reinfeldt

Regeringen er borgerlig i Sverige, så det er nordiske partikammerater VKO partierne angriber på Dansk Folkepartis vegne! Det ligner Pay Back Time fra Dansk Folkeparti på den hetz svenske politikkere kørte mod det borgelige flertal i Danmark om VKO’s indvandrer politik tidligere på året.

I Danmark er der også et “demokratisk underskud”, da store firmaer kan støtte VKO flertallet med valgkroner, som disse firmaer kan trække fra i deres regnskaber og dermed i deres skat. Her har VKO magt til at ændre på reglerne for det, men det sker ikke. 

Partiet Venstre hykler på deres webside med at fortælle de besøgende, at partiet er mod partistøtte, men partiet er “tvunget” til at tage mod parti støtte, fordi de partier andre gør det.

Hykleri af første grad fra det regeringsbærende parti.

Når man kikker på de partiregnskaber, der tilgængelige, så er Venstre og Det Konservative Folkeparti topscorere med partistøtte fra Lego, Mærsk og andre store velpolstrede firmaer i Danmark, der yder valgstøtte i en størrelsorden VK, der langt overstiger partistøtten og LO’s valgbidrag til oppositionen tilsammen.

Her har Danmark et demokratisk underskud, som VKO partierne hellere skulle interessere sig for.

Share This Post

Et landsmøde?

Jeg forstår ikke den socialdemokratiske politiske ordfører, der lægger luft til De Radikale.

Det er ikke tidspunktet at grave grøfter nu og drage det alternative flertal i tvivl, da jeg bestemt ikke tror på et rent flertal mellem S +SF efter det kommende valg.

Der er to muligheder for regeringsmagten, et sammen med De Radikale eller to sammen med Dansk Folkeparti, hvis Dansk Folkeparti ikke får flertal sammen med V+K.

Det sidste ser jeg som realistisk, men får VKO ikke flertal, så skal Pia og hendes løjtnanter ud at finde et nyt flertal!

Det er politisk utopi at tro en kommende regeringspartner eller samarbejdspartner ikke vil have indflydelse på den førte politik.

Derfor er det bedst at have afklaret de politiske uenigheder i perioden op til valget, så derfor var jeg meget overrasket over Helle og Willy gik enegang med skattepolitikken.

Mit håb er det alternative flertal finder sammen efter det radikale landsmøde her i weekenden, ellers får vi fire år mere med “Lille Lars” og med Pia og hendes løjtnanter på førersædet 🙁

Jeg kender ikke facit på det radikale landsmøde i skrivende stund!

——————————————————————————–

[adrotate group=”1″]

——————————————————————————–

Share This Post