Hvor er forskellen på S og DF?

Natten til lørdag overfaldt seks unge marokkanske drenge i alderen 12 til 16 år et par på 19 og 24 ved Christiansborg. De seks er alle asylansøgere og er sigtet for røveriforsøg og grov vold.
Kilde: Politiken.dk den 20. maj 2017.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti konkurrerer voldsomt om at fordømme det, forståeligt nok, for der skal ikke være tvivl om asylcentret har ansvaret for de unge ikke begår vold.

Det der irriterer mig, det er der ikke er forskel på S og DF’s politk på området, jævnfør udtalelser fra Trine Bramsen og Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, der vil give asylansøgere udgangsforbud.

Hvorfor udtaler Trine Bramsen sig ikke om det forebyggende arbejde fremfor at indføre restriktioner, der ikke er brug for?

Det er ene og alene et svigt fra asylcentrets side, de unge ikke begår sig korrekt i det danske samfund.

Trine Bramsen (S) tweeter:

Brutalt overfald. Unge asylansøgere skal ikke rende rundt om natten. Støjberg må få styr på dem.

Er vi enige om, at børn på 12 år – som Danmark har ansvaret for – slet ikke skal kunne tage til Kbh. på egen hånd, skriver hun.

Efter uro på centre i Langeland ventede Trine Bramsen, at Inger Støjberg havde gennemført stramninger for unge asylansøgere.

Det handler jo også om at beskytte de unge“, siger Trine Bramsen.

 

Share This Post

Kvindernes kampdag

8_marts

I dag er det kvindernes internationale kampdag. Det er en festdag, fordi vi fejrer de mange sejre, som vi har vundet sammen. Men det er samtidig en dag, hvor vi sætter fokus på de mange områder, hvor der fortsat skal kæmpes. I dag er også dagen, hvor Enhedslisten lancerer et ligestillingsudspil med fem konkrete forslag til, hvordan vi kan sikre mere ligeværd mellem mænd og kvinder,” skriver Johanne Schmidt-Nielsen til mig i dag i et af de nyhedsbreve, som jeg modtager fra de politiske partier i Folketinget.

Se hvor du kan fejre kampdagen på Altinget.dk.

altinget_kampdag

Du kan finde mange flere 8. marts-arrangementer på KVINFO’s hjemmeside.

Kvindernes Kampdag 8. marts

Kvindernes internationale kampdag eller den internationale kvindedag, 8. marts, er en mærkedag for kvinders stilling i verden.

Dagen markeres også af FN, og i mange lande er det en national helligdag. Kvindernes internationale kampdag blev indstiftet i 1910, og i 1977 vedtog FN en resolution som anbefaler fejring af en international kvindedag.

Danmarks første kvindelige minister og statsminister.

nina_bang1

Nina Henriette Wendeline Bang, født Ellinger den 6. oktober 1866 i Kastellet, København – 25. marts 1928 i København, var en dansk politiker og undervisningsminister for Socialdemokratiet, historiker, socialist og marxist. Hun var Danmarks første kvindelige minister og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk regering. Kilde: Wikipedia.

Helle Thorning-Schmidt (født 14. december 1966 i Rødovre) er en dansk politiker, der siden den 3. oktober 2011 har været Danmarks statsminister. Hun har siden 2005 været formand for Socialdemokraterne.

Helle Thorning-Schmidt er uddannet cand.scient.pol. og MA i europæiske studier, og har siden 2005 været medlem af Folketinget og formand for Socialdemokraterne.

Hendes politiske karriere begyndte i 1999, da hun blev medlem af Europaparlamentet, hvor hun sad til 2004. Hun blev opstillet til Folketinget i Østerbrokredsen i 2003, og er siden blevet valgt ved valgene i 2005 (4.591 personlige stemmer), 2007 (49.926 personlige stemmer) og 2011 (33.564 personlige stemmer). Kilde: Wikipedia.

8. marts blev vedtaget i Danmark
Dagen blev vedtaget på den socialistiske kvindekongres i København, august 1910. Nina Bang var blandt arrangørerne af den konference, der vedtog at gøre 8. marts til kvindedag.

De første år blev kvindedagen ikke markeret på “selve dagen”, den 8. marts. For på samme måde som med de første maj-demonstrationer henlagde man aktiviteterne til en søndag, hvor flere havde lettere ved at deltage. I 1914 blev dagen også holdt på en søndag – som var 8. marts, og herefter holdt man fast ved denne dato. Imidlertid blev kvindelig valgret gennemført i Danmark i 1915, og dagen fik efterhånden et bredere indhold.

Det gjaldt valgretten
I første omgang var det valgret for kvinder, som var hovedformålet med kampdagen. Valgretten kom i 1915. Danske kvinder fik kommunal valgret i 1908 og lige valgret med mænd i 1915.

Er der stadig noget at kæmpe for?

Det er stadig mænd der bestemmer i de danske virksomheder, selvom der i dag er flere kvindelige chefer. Bestyrelserne for virksomhederne består overvejende af mænd, der er få kvindelige bestyrelsesformænd. Selv titlen er mandlig, hvis det er en kvinde der sidder for bordenden :-)

Betænkningen konkluderer, at der er mange ofte komplekse grunde til, at kvinder tjener mindre end mænd. Eksperter hævder, at halvdelen af forskellen skyldes direkte og indirekte forskelsbehandling. Andre nævnte årsager omfatter flere kvinder i deltidsstillinger samt større repræsentation af kvinder indenfor lavtlønnede sektorer. Forskning viser også en markant forskel, når kvinder vender tilbage til arbejdsmarkedet efter deres første barselsorlov.

Den absolutte ligestilling skal skabes af kvinder for kvinder, for kun ved lønforhandlingerne ude på virksomheden skabes der lige løn. Kun ved politisk deltagelse får kvinderne “lige magt”, så det er bestemt op til den enkelte kvinde at skabe ligestilling.

Jeg vil ønske kvinderne en rigtig god kampdag, men samtidig burde vi mænd også have en kampdag, for der er mange områder, hvor vi mænd ikke har ligeret.

To eksempler.
Omkring vores børn og ved vold i hjemmet, hvor retssystemet overser kvinders vold mod mænd og automatisk betragter vold i hjemmet, som begået af manden.

Share This Post

Divisionsforeningen har et alvorligt problem med fodbold vold.

Justitsminister Morten Bødskov (S) vil give politiet mulighed for at gribe ind overfor “risiko kampe”, hvor politiet på forhånd kan se der opstår vold, hærværk og ballade på stadion og udenfor.

 

Livsvarig karentæne og fodboldkampe uden tilskuere burde være Divisionsforeningens strategi mod hooligans, der overfalder spillere, begår vold og hærværk,og fodboldtosser, der smider romerlys ud på tribunen.

Livsvarig karentæne og fodboldkampe uden tilskuere burde være Divisionsforeningens strategi mod hooligans, der overfalder spillere, begår vold og hærværk,og fodboldtosser, der smider romerlys ud på tribunen.

Når kampene bliver spillet tidligt på dagen, har ballademagerne ikke nået at drikke så mange øl. Og politiet har nemmere ved at styre begivenhederne, når kampene bliver afviklet i fuldt dagslys,” siger Morten Bødskov, der er klar med lovændringen som en reaktion på balladen i forbindelse med kampen mellem AaB og FC København søndag kl. 18.

Forud for kampen blev 22 fans anholdt. “Almindelige fodboldtilhængere skal ikke risikere at løbe ind i den slags vanvittig adfærd, som vi så, hvor to fanklubber går amok,” siger Morten Bødskov, der vil indkalde Divisionsforeningen og problemklubber til et hastemøde for bl.a. at drøfte, om de skal betale politiets udgifter. En model, som også Venstre er åben overfor.

Det overrasker så Divisionsforeningen er lodret mod det initiativ, for klubberne og Divisonsforeningen burde drages til ansvar for deres fodbold kampe og den afledte vold, hærværk og politiets omksotninger til at adskille publikum før, under og efter kampen.

Der er behov Divisionsforeningen får et realistisk syn på det og skrider ind mod deres tilhængere.

Det kan ikke være en samfundsopgave at stille 100 vis af politifolk til rådighed for Divisionsforeningens topkampe i Superligaen, når man samtidig i samfundet skærer ned på pensioner, socialhjælp og varmehænder i socialforsorgen!

Det må og skal Divisionsklubberne selv betale for via deres indtægter på kampene, så kan det være klubberne og foreningen bliver mere kreative i deres afvikling af Superliga kampene. Det kan jo betyde nogle kampe skal afvikles uden tilskurere og bestemte persongrupper skal have livsvarig karentæne fra kampene.

Mit synspunkt bakkes op af Sportsdirektør for AaB Lynge Jacobsen , der siger til Berlingske: »Fejlen består i, at der er 500-600 idioter i dansk fodbold, som vi bare skal have smidt ad h… til,« siger han og understreger, at »idioterne« burde have livsvarig karantæne fra danske fodboldstadioner.

Det er for defensiv en tilgang til problemerne, at Divisionsforeningens talsmand, siger der ikke er “fagligt belæg” for justitsministernes indgreb over for spilletidspuntet, for de viser internationale undersøgelser.

Lad os se dem hr. Thomas Kristensen. (Formand for Divisionsforeningen).

Min opfordring til klubberne og Divisionsforeninger er, påtag Jer et ansvar for løsningen af de åbenlyse problemer med afviklingen af kampene.

Og hvis det ikke hjælper, så lad klubberne betale for politibeskyttelse af kampene og det hærværk, der er afledt af fodkampene. Så er jeg overbevist, der vil opstå en helt anderledes motivation for at løse problemerne i dansk fodbold.

 

Share This Post

Er voldsmanden bedre stillet end offeret?

Marlene Duus skriver kronik i Politiken om hendes overfald forårsaget af en jaloux, ekskæreste, som bankede hende med et vandrør og smed hende ud fra 3.sal i København.

Hendes voldsmand allerede på fri fod og har fået en læreplads hos kendis-kokken Claus Meyer. Han har afsonet 3 år ud af en straf på 6 års fængsel.

I dag er jeg 50 procent invalid, og i en alder af 29 er jeg ikke længere i stand til at arbejde. Efter tre år med omfattende operationer kan jeg starte i genoptræning på et hjerneskadecenter. Gerningsmanden er derimod efter samme tre år reelt en fri mand, selvom han fik en dom på seks års fængsel.

Hos stjernekokken Claus Meyer får han en læreplads som belønning for at have afsonet halvdelen af en i forvejen alt for kort straf. Claus Meyer er glad og stolt” skriver Marlene Duus i kronikken.

Kære Claus Meyer. (Uddrag)

Tænker du mon på, at når der er en voldsmand, er der også et offer et sted?

Tænker du på dine tre døtre, når du hører min historie? Når du hjælper ham, forstår du så, hvordan jeg føler mig straffet og ydmyget yderligere?

Er det en måde at promovere sig selv og sin virksomhed i dagens Danmark?

 Har kriminelle fortjent en chance til? Ja, men skal offeret føle sig ydmyget og glemt, når det sker? Skal offeret som minimum ikke selv være godt på vej videre?

Jeg har endnu ikke fået min erstatning fra det offentlige. Hverken Arbejdsskadestyrelsen eller Erstatningsnævnet har afsluttet min sag.

Jeg har heller ikke fået mine udgifter til medicin, transport og den stadigt endeløse behandling dækket. De siger, at jeg er 10 procent invalid.

Alle lægeundersøgelser viser ellers uden forbehold 50 procents invaliditet. Skal jeg finde mig i at blive behandlet sådan? Husk, at gerningsmanden får serveret hjælpen på et sølvfad.

Marlene Duus.

Sådan lyder Marlene Duus’ hjertegribende fortælling om sin egen skæbne, som hun fortæller i en kronik i Politiken i dag.

***************************

Claus Meyer svarer Marlene Duus i dag i et åbent brev.

Kære Marlene Duus.

Jeg har med stor smerte læst din kronik. Mit største ønske er, at jeg var i stand til skrue tiden tilbage og forhindre det fuldstændigt urimelige, som er sket. Jeg forstår din frustration over, at du føler dig ladt i stikken af et system, hvor gerningsmanden får et arbejde, og du ikke kan blive omskolet, fordi forskellige offentlige instanser og læger ikke kan blive enige. Det er helt uacceptabelt i forhold til din situation.

Du spørger, om jeg forstår, at du føler dig ydmyget og straffet af voldsmandens skæbne. Det gør jeg utvetydigt. Du spørger, om jeg tænker på mine tre døtre, når jeg hører din historie. Det kan jeg kun svare bekræftende til.

Som far til tre piger på henholdsvis 6, 9 og 15 år, kan jeg ikke åbne en avis og læse om den seneste voldtægt eller voldsforbrydelse uden at tænke på, hvor sorgløse og hvor lidt forberedte de er på de ting, der foregår i samfundet, og som aldrig burde ske.

Den beskedne indsats jeg gør i forhold til mennesker, der har begået kriminalitet, gør jeg først og fremmest for at forhindre ny kriminalitet. For at forhindre, at der bliver flere ofre. Tallene viser, at godt hver tredje af alle, der har modtaget en betinget dom begår ny kriminalitet.

Hverken i dette tilfælde eller i forhold til de indsatte på den madskole jeg har startet i Statsfængslet i Vridsløselille, har jeg haft nogen indsigt i den enkelte dømtes sag udover, hvad den indsatte selv har ønsket at fortælle mig. På den måde kan du have ret i, at jeg slipper for at skulle gøre mig til dommer over hvem, der fortjener resocialisering, og hvem der ikke gør.

Domstolene udmåler straffen, kriminalforsorgen fuldbyrder den. Det område vi her beskæftiger os med, hvor vi overhovedet har muligheden for det, det er resocialisering. At række en hånd til et menneske, der har begået noget kriminelt, som har udstået sin straf, og som har svært ved i samfundet at få en chance mere.

Vi håber hermed, at vi som virksomhed bidrager til den samfundsopgave det er at forsøge at begrænse kriminalitet, fremadrettet. I dette tilfælde har eleven fået sin elevplads, fordi han var den fagligt mest kvalificerede til den elevplads, han har fået. Det havde været langt nemmere for os at give elevpladsen til en mindre kvalificeret med en ren straffeattest.

Vi er os smerteligt bevidst, at intet af det vi gør, er i stand til at lindre ofrenes sorg.

Claus Meyer.

******************

Jeg lader kronik og svar står uden kommentarer.

Det offentlige,  Arbejdsskadestyrelsen eller Erstatningsnævnet eller kommune har hjulpet Marlene tilstrækkeligt. Betaling af medicin og behandlinger må og skal være dækket af det offentlige, for voldsofferet skal ikke kæmpe med en dårlig økonomi oveni sin sygdom og invaliditet.

Når læge erklæringerne taler om 50% invaliditet, så er der ikke tvivl om,  der skal udbetales erstatning til Marlene Duus. Men hvorfor skal det tage måske 8 år eller mere før sagen er afgjort –  og tillige være en kamp med Arbejdsskadestyrelsen og Erstatningsnævnet, det forstår jeg ikke.

Er de to offentlige instanser ikke til for borgernes skyld? Og hvorfor lægger de sig på en invaliditetsgrad på 10% ?
(Svaret er slet og ret kassetænkning)

Og hvor er kommunen hende i denne sag, hvorfor lægger den ikke for hende, indtil hendes sag er afsluttet? 

Hun vil givet fået udbetalt udgifterne til medicin i hendes erstatning fra Arbejdsskadestyrelsen, som kommunen så efterfølgende kan få dækket sin udgift til udlæg af betaling for medicin og behandling af.

Selvfølgelig skal hun have efteruddannelse uden kamp med myndighederne, det er vigtigt hun ikke bliver “parkeret” som førtidspensionist, både for hende selv og for samfundet.

Og så er der gerningsmanden, som skal betale erstatning for sin voldsgerning, det er så ikke omtalt i kronik eller pressedækning om denne erstatningssag er afsluttet.

Det skriver jeg selvom voldsmanden IKKE kan betale sig fra den smerte og invaliditet, som han har påført sit sagesløse offer.

Share This Post