Børnene overtager børnehaven………

Jeg studsede over denne overskrift, men der er noget om snakken!

UgebrevetA4.dk skriver: Der sker en foruroligende udsultning af danske daginstitutioner, viser ny analyse af normeringen de seneste 25 år. I 1986 passede en ansat i en børnehave godt syv børn i gennemsnit – i 2011 er tallet vokset med over 50 procent til knap 12 børn. Eksperter og fagforening kalder udviklingen »dramatisk« og advarer om, at resultatet vil blive fortsatte dårlige PISA-undersøgelser for folkeskolen“.

En undersøgelse fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF) sidste år anslog, at hvis normeringen i en daginstitution ændres med én – altså et ekstra barn per voksen – øger det risikoen for et sygefravær på mere end 14 dage blandt de ansatte med fire procent. Tilsvarende må en kommune forvente en stigning i det korte sygefravær på 16 timer årligt“.

Samtidig stiger prisen for den enkelte børnefamilie for deres børns institutionspladser, samtidig med deres børn ser mindre og mindre til pædagogen og pasningen og motivitationen af det enkelte barn forringes dermed meget mærkbart.

Det er uholdbart for både børn, forældre og de ansatte og ikke mindst for samfundet, for børnene vil blive påvirket af den manglende kontakt og føre det med i deres skoleforløb og deres voksne tilværelse.

Der skal ændres på bemandingen straks, så børn og ansatte tilgodeses med ordentlige forhold i institutionerne.

Share This Post