Vi har ytringsfrihed – ikke ytringspligt!

Der hersker en voldsom debat om vores ytringsfrihed – er den truet eller ikke truet?

Der er mange højrefods politikere der mener mener vores ytringsfrihed er truet fordi de danske aviser ikke vil genoptrykke Jyllands Postens profet tegninger fra 2006, der medførte omfattende demonstrationer i de muslimske lande mod Danmark.

frihed

Det sker, efter Berlingske, Politiken og Information valgte at trykke satiretegninger fra det terrorramte magasin Charlie Hebdo, mens Jyllands-Posten afstod fra at bringe streger, der gør grin med profeten. Det har fået landets to store, borgerlige partier op fra taburetten – Dansk Folkeparti og Venstre, der ligger i en voldsom kamp om at have den mest rabiate flygtninge politik.

Inger Støjberg (V) mener, at Jyllands-Posten har opgivet kampen for ytringsfriheden.

Hvis vi giver op, så sælger vi ud af noget meget dyrebart. Derfor må vi stå skulder ved skulder. Og i dag mangler der et led. Det er Jyllands-Posten“, siger hun til Jyllands-Posten.

Jeg kan godt forstå, at man er bange. Men så har ekstremisterne fået ret. Så har de fået deres vilje“, siger Pia Kjærsgaard til Jyllands Posten.

I dagens udgave af Jyllands-Posten erkender avisen åbent, at vold virker.

“Vi har levet med frygten for et terrorangreb i ni år, og ja, det er forklaringen på, at vi ikke genoptrykker Muhammed-tegninger, hvad enten det er vores egne eller Charlie Hebdos. Hensynet til medarbejdernes sikkerhed vejer tungest”, skriver Jyllandsposten i deres leder.

Og den fortsætter: “Vores kolleger på Charlie Hebdo blev myrdet, fordi de som det eneste blad i Europa insisterede på at fortsætte deres kompromisløse islam kritik på linje med hudfletningen af andre religioner. Det betalte de den højeste pris for. De insisterede på at forblive Charlie Hebdo. Det kan ingen andre bryste sig af“.

Jeg kan ikke se ytringsfriheden er mere belastet af Jyllands Postens beslutning eller om den redaktionelle frihed begrænses af blasfemi paragraffen. Vores ytringsfrihed, det er en frihed under ansvar for lovgivningen.

Vi har ytringsfrihed i Danmark – men IKKE ytringspligt!

Derfor er det trods pres fra Venstre og Dansk Folkeparti en ret for Jyllands Posten for ikke at genoptrykke tegningerne, så er det alene avisens redaktionelle vurderinger, der gælder i dens dækning af aktionen i Paris.

Men undskyld mig, er det et must for det det borgerlige Danmark, at genere en trosretning med satire tegninger af Profeten Muhammed fordi 2 terrorrister i Paris dræber 12 mennesker?

Personligt tager jeg dyb afstand fra terrorisme med religiøs eller politisk baggrund. Men jeg kan ikke se fornuften i at genere de 245.000 danske muslimer, der IKKE er terrorister, men gode danske samfundsborgere, med genoptryk af Jyllands Postens gamle Muhammed tegninger.

Et genoptryk er efter min mening alene en provokation for provokationens skyld!

Vi skal respektere hinanden på tværs af religioner og etnisk baggrund, så enkelt er det. Den eneste mulighed for at undgå ekstremisme i Danmark er en integration af vores indvandrere og flygtninge. Derfor tager jeg afstand fra den politik som Venstre og især Dansk Folkeparti står for.

Isolering i flygtninge lejre og ghettoer virker befordrende for parallelsamfund og ekstremisme.

 

Share This Post

Dansk Folkeparti er farligt for dansk demokrati!

I dag behandler Folketinget et forslag fra Dansk Folkeparti, der har det formål at begrænse “Institut for Menneskerettigheder” mulighed for at deltage i den politiske debat.

Det betyder, at instituttet skal varetage følgende arbejdsopgaver i følge Dansk Folkepartis forslag:

  • bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder
  • indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling
  • offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.

Dansk Folkeparti ønsker, at det i bemærkningerne til loven skal fremhæves og understreges, at instituttets virke alene er af forskningsmæssig karakter, og at alene juridiske argumenter og betragtninger vil være valide, idet enhver agitation af politisk karakter falder uden for instituttets virksomhed, som det hedder i beslutningsforslaget.

Forslaget er på forhånd dømt til forkastelse i Folketinget, selv partiet Venstre tager afstand fra forslaget. Men lur mig, om det lovforslag ikke dukker op igen med forhandlinger om den nye finanslov for 2012, som et krav fra Dansk Folkeparti, for at støtte yderligere sociale nedskæringer fra en VK-regeringen.

Da forhandlingerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Finansloven foregår bag hermetisk lukkede døre og regeringen er afhængig af sit støtteparti til at gennemføre sin politik, viser efaringen det nemt kan blive vedtaget i et nyt Folketing efter valget.

Det afhænger dog af Lars Løkke ikke vælter ned af sin statsministertaburet ved Folketings valget.

Derfor er Dansk Folkeparti farligt for det danske demokrati!

Venstre er dog tvetydig i sin holdning.

Instituttet er i sin gode ret til konsekvent at være efter regeringen. Men så skal de ikke have statsstøtte. Men jeg har siden haft en god dialog med instituttets direktør, og vi må finde en løsning, så instituttes hovedfokus bliver alle de store problemer, der er ude omkring i verden“, understreger Michael Aastrup Jensen (V)

Det kaldes massivt politisk pres. Det Konservative Folkeparti er lodret imod Dansk Folkepartis forslag, så derfor er det ikke fremsat med regeringsstøtte.

Share This Post

Ytringsfrihed – et digt eller et privilegie?

Djorn Juni skriver i dag et digt om ytringsfrihed:
 
Ytringsfrihed
Ytringsfrihed,
kort fortalt,
er retten til
at sige alt,
også det som
med lidt takt
aldrig burde
være sagt.

Det fik mig til at tænke lidt over begrebet ytringsfrihed i Danmark.

Vores ytringsfrihed er lovfæstet i grundlovens § 77:
“Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar fordomstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

Den bekræftes af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Artikel 10:
Stk. 1
Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser.
Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun mådrives i henhold til bevilling
.”

Stk. 2.Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formelle bestemmelser, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.”

Vores danske ytringsfrihed kan bedst beskrives som retten til at udtrykke vores meninger i tale og på tryk, uden godkendelse af andre personer, kongemagten eller staten.

Der er ingen tvivl om, at vores ytringsfrihed har dannet baggrund for ændringen af det danske samfund, siden begrebet indførtes i grundloven af 5. juni 1849.

Vores ytringsfrihed sker under ansvar for injurielovgivning, racismeparagrafferne og senest terrorlovgivningen, hvor der sker en domstolsvurdering  og eventuel domfældelse og straf for ytringer, hvis der sker overtædelse af lovgivningen i forbindelse med den enkelte persons udtalelser eller udgivelser på tryk.

Men vores ytringsfrihed kan ikke begrænses af staten, det er vigtigt for demokratiet i Danmark.

Personer, der arbejder i forsvaret, politiet og på andre offentlige arbejdspladser kan have en betinget ytringfriheds begrænsning, der alene er betinget af arbejdets art og karakter, men de kan ikke pålægges tavshed om generelle samfundsforhold.

Vores ytringsfrihed er under konstant pres, hvilket den seneste terrorlovgivning kan bruges som et eksempel på. Vi skal ligesom for vores forfædre i 1849, der gennemtvang en grundlov med ytringsfrihed, kæmpe for vores ytringsfrihed i Danmark.

De seneste eksempler jeg husker på et forsøg på begrænsning af ytringsfriheden, det er udgivelsen af Thomas-Rathsack bog “Jaeger i krig med eliten”, hvor forsvaret forsøgte at underkendt udgivelse af bogen. Sagen er optaget til doms og domstole dømmer nu i sagen, uafhængigt af stat og forsvar, om ytrinsgfrihedens grænser er overskredet af Thomas Rethsack.

Endelig er der et folkemedlem Jesper Langballe, Dansk Folkeparti, der er anklaget efter racismeloven om ytringer, der angår danskere af anden etnisk oprindelse.

Det var mine personlige tanker om vores ytringsfrihed startet af et digt fra Djorn Juni, www.junivers.dk.

Grundloven

Grundloven, bemærk §77 -garantien for vores ytringsfrihed i Danmark.

Grundloven, bemærk §77 - garantien for vores ytringsfrihed i Danmark.

Historisk har ytringsfriheden haft fire former i den danske grundlov:

Grundloven af 5. juni 1849, § 91:
Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paa ny indføres.”

Grundloven af 28. juni 1866, § 87:
Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne Ingensinde paa ny Indføres.”

Grundloven af 10. september 1920, § 84:
Enhver er berettiget til paa Tryk at offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kan ingen Sinde paa ny indføres.”

Grundloven af 5. juni 1953, § 77:
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingen sinde på ny indføres.”

Kilde: Wikipedia
Share This Post

Whistleblower

Whistleblower er et nyt begreb for mig, men begrebet har sikkert undgået min opmærksomhed i længere tid.

Wikipedia beskriver det:
En whistleblower ( “fløjteblæser”) er betegnelse for en person, der afdækker og informerer om hvad han anser som kritisable eller direkte ulovlige forhold i selskaber, organisationer eller offentlige institutioner, hvor den pågældende er eller har været ansat eller på en anden måde involveret. Det er normalt kendetegnet for en whistleblower, at vedkommende i kraft af sit ansættelsesforhold el. lign. er underlagt en eller anden form for tavshedspligt, dvs. en loyalitetspligt, som vedkommende tilsidesætter til fordel for ytringsfriheden når den pågældende vælger at blæse i fløjten.

Advokat Pernille Backhausen, som bestyrelsesformand for Sirius Advokaterne, siger:
En LO-arbejder, der har været ansat i mindre end ni måneder, eller en funktionær, der har siddet mindre end tolv måneder i sit job, har ingen beskyttelse mod usaglig fyring som straf for, at den ansatte agerer whistleblower.” 

Offentligt ansattes ytringsfrihed er beskyttet af forvaltningsretten, men privatansatte har ingen ret til kompensation, selvom de udsættes for usaglige afskedigelser. I Danmarks har arbejdsgiverne fri afskedigelsesret, og lederen på arbejdspladsen kan bare sige dig op, hvis du klager over noget, siger advokat Pernille Backhausen senere i artiklen.
Kilde: business.dk

Det er forkert at privatansatte ikke lighed med offentligt ansatte ikke har en reel ytringsfrihed! Det betyder så ikke de offentligt ansatte skal miste deres, men det betyder Folketinget må ligestille de privatansattes vilkår med de offentlige ansattes. 

Det er vigtigt for samfundet de ansatte kan fortælle om snyd på vægten. Vi kan på den måde undgå at Super Best, Irma, Magasin og andre har sværere ved at svindle med de fødevarer vi køber.

Vi så i Københavns Kommuner vigtigt det er der sker kontrol af virksomheden og den ikke mindst bruges! Havde  kommunens ledelse lyttet til skolepedellen, så var den kommunale byggechef blevet hurtigere afsløret.

Share This Post

Forsvaret undertrykker ytringsfriheden

Forsvarkommandoen er ude på meget dybt vand i sagen mod deres soldat og hans bog om jægerkorpset.

Ert der for at fralede opmærksomheden fra forsvarets køb af helikoptere, forsvarkommendoens chefers billige huslejer, eller deres ekstravagante middage for hustruer og andet godtfolk?

Det må stå hen i det uvisse, men forsvarskommandoens reaktion på bogen er helt hen i hampen, hvilket følgende tekst i Jyllands Posten den 11. september 2009 vidner om:
Den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack afslører overhovedet ingen hemmeligheder i sin bog ”Jæger – i krig med eliten”. Og bogen skader hverken ”rigets sikkerhed” eller ”forholdet til fremmede magter”, som forsvarsledelsen hævder.

Sådan lyder konklusionen fra den tidligere chef for Jægerkorpset Poul Dahl, efter at han nu har læst Thomas Rathsacks bog.

Det må forsvarsminister Søren Gade forholde sig til og sætte den paranoide forsvarskommando på plads i denne sag. Han har en sag, der strider stærkt mod den liberale ide, som Venstre hylder i rigt mål!

Ytringsfriheden gælder også for tidligere jægersoldater.

——————————————————————————–

[adrotate group=”1″]

——————————————————————————–

Share This Post