Julen 2016

Velkommen til Bjerggaards julesider.

På disse sider kan du finde historien om jule, opskrifter på julekager, andesteg, julelege og meget andet, der bruges til en god jul blandt familie og venner.

Læs om min jul

Læs om min jul 2016

 Se siderne om min jul:
En åbenbaring  – Juleevangeliet –  JulefrokostJulemaden –  Julesange –  Juletraditioner –  Juletræet –

Julens historie:
Jul er en årligt tilbagevendende højtid i kristne og sekulære lande, der bygger oven på en fejring af midvinteren. For kristne er den en fejring af Jesu fødsel.

Fødselsdagen er af kirken sat til den 25. december. I Danmark foregår den primære fejring aftenen før, juleaften, den 24. december. Dette kommer af den gamle nordiske tidsregning, hvor dagen begynder ved solnedgang. Julehøjtiden kombinerer ofte fejringen af Jesu fødsel og forskellige andre sekulære traditioner, som for nogens vedkommende var influeret af en oprindelig fejring af midvinter.

Selve højtiden forberedes fire søndage før d. 25. december fra advent, hvor man forbereder sig og venter julens komme. Dagen før juleaften kaldes lillejuleaften. Nogle kristne kirker bruger den julianske kalender. Hos disse vil julen for tiden falde den 6. januar ifølge den gregorianske kalender.

Selv om Sovjetunionen overgik fra den julianske kalender til den gregorianske kalender den 14. februar 1918, benytter den russisk-ortodokse kirke stadig den gamle julianske kalender, og derved fejres julen i Rusland senere end i Vesteuropa; omtrent på samme tidspunkt som vi fejrer helligtrekonger. Desuden fejredes oktoberrevolutionen efter den gregorianske kalender i november, selv om den faktisk skete i oktober efter den julianske kalender. (Kilde: Wikipedia)

En god ven har gjort mig opmærksom på: ” Serbere går i kirke den 6. januar og fejrer julen (Ortodoks jul) den 7. januar, hvor de spiser julemaden og fejrer højtiden“.

Julen indbefatter en lang række af traditioner som varierer fra land til land. Gennemgående moderne traditioner indbefatter krybbespil, mistelten, juletræ, udveksling af gaver, fortællinger om julemanden og at mange skriver julekort til venner og familie. Desuden ønsker man hinanden “glædelig jul og godt nytår”.

De traditionelle julefarver er grangrønt (stedsegrønt), snehvidt og hjerterødt.

Glæd din familie og venner med et E-card – (høje kort)  elektronisk julekort  eller (små kort)  elektronisk julekort  !!

Top