You are currently browsing the Juledrikke category

Julegløg

  • Posted on November 7, 2010 at 12:07

Ingredienser:
1 flaske rødvin (ikke for dårlig)
150 g rørsukker
1 dl portvin, rom, eller cognac
Krydderier (købes på apoteket fra drogeriet)
25 g rosiner
25 g groft hakkede mandler

Fremgangsmåde:
Opvarm rødvin og rørsukker let , og tilsæt portvinen, når sukkeret er opløst.

Put kryderierne i gazepose.

Varm det hele langsomt op til kogepunktet, UDEN det koger! Tilsæt rosiner og mandler og tag gazeposen op.

Kilde: Natur-Drogeriet.

Du kan selv lave krydderblandingen:

Her er 4 forskellige forslag til krydderblandinger.

Forslag 1.
4 kanelstænger, 20 hele nelliker, 20 kardemommekapsler, 15 peberkorn.

Forslag 2.
En kanelstang, 5 nelliker og 10 kardemommekapsler samt en pomeransskal.

Forslag 3.
2 kanelstænger, 10 nelliker, et stykke ingefær.

Forslag 4.
1 hel kanelstang, 10 nelliker, 10 enebær
1 tørret pomeransskal eller det yderste gule af skallen fra en ¼ usprøjtet citron og en ¼ appelsin.

Julebryg i oktober

  • Posted on October 29, 2009 at 18:22

I 2009 er det 29 år, siden, Tuborg sendte sin juleøl på gaden.

Men  allerede i 1980 stiftede danskerne for første gang bekendtskab med Tuborg Julebrygs blå univers med de hvide snefnug, julemandens kane og den lille lastbil som en “julehilsen til det danske folk” på plakater på bagsmækken af firmaets lastbiler, på banegårde og offentlige pladser.

Kampagnen blev en så stor succes at Tuborg året efter lancerede en egentlig julebryg, – en mørk, undergæret øl med en alkoholprocent på 5,6. Det populære juleøl er brygget af de samme malttyper som Classic og Kylle Kylle (påskebryg) – pilsnermalt, münchnermalt og karamelmalt og farvemalt, som hver især bidrager med forskellige smagsnuancer. Øllet er krydret med engelsk lakrids for at give Tuborg Julebryg det sidste pift af jul. Resultatet er en let sødlig øl med god fylde.

Tuborg Julebryg er med tiden blevet en fast del af de danske julefester. Sammen med øllen er opstået den særlige J-dag, som er navnet på den dag, Julebrygget bliver frigivet.

Top