You are currently browsing the Juletraditioner category

Juletraditioner

  • Posted on December 22, 2009 at 19:38

Juleglæden er stor blandt danskerne, og hele 98 % fejrer jul. De 2 %, som ikke fejrer jul, angiver blandt andet ensomhed, dårlig økonomi og religiøse hensyn som årsagerne.

Juleforberedelser
Der er mange ting, som skal forberedes før jul. Der skal blandt andet købes julegaver og handles ind til julemiddagen, hvilket let kan føre til stress. Halvdelen af danskerne føler sig da også stressede på grund af julen, 1 % af danskerne føler sig meget stressede, 8 % føler sig stressede og 40 % føler sig mindre stressede.    Julen skal dog gerne handle om andet end stress og jag, og halvdelen af danskerne føler ingen stress på grund af julen, ligesom hele 97 % forbinder julen med hygge.

På trods af den økonomiske krise, ser det ud til, at der bliver lige så mange fine julegaver i år som sidste år. 77 % af danskerne har nemlig det samme julegavebudget i år, som de havde sidste år. Det kan dog være lidt af en udfordring at købe julegaver, og mere end hver tredje mener, at den vanskeligste gave er den til manden, konen eller kæresten.

Juletraditioner
De fleste mener, at traditioner er vigtige for julen, men der er stor forskel på, hvilke traditioner forskellige familier har, og endnu større forskel på traditionerne i de forskellige lande. De fleste danskere har et juletræ juleaften (94 %), og det samme gælder for Norge (93 %), Sverige (81 %) og Finland (69 %).

Danskerne har dog deres egne lidt særlige traditioner i forhold til juletræet. 85 % af danskerne danser om juletræet juleaften, mens det i Norge er 16 %, Sverige er 8 %, og i Finland kun er 1 % der tager en tur om træet juleaften. Danmark er også det eneste land i norden, hvor der bliver sat levende lys på juletræet (68 %).

En anden ting der adskiller landene, er hvorvidt julemanden kommer på besøg juleaften eller ej, og det ser her ud som om, at svenskerne er dem, som får flest besøg af julemanden. I Sverige besøger julemanden halvdelen af familierne, mens han kommer hos 30 % af nordmændene, 21 % af finnerne og 11 % af danskerne.

Julemiddagen
Mange familier samles til jul, og 96 % af danskerne holder jul med deres familie. Julemiddagen varierer en del fra familie til familie. Hos 74 % af danskerne er der and på bordet juleaften, men flæskesteg er også populær i de danske familier (54 %). Til dessert spiser 3 ud af 4 danskere risalamande juleaften. Kigger vi på vores nordiske naboer spiser de fleste nordmænd, som mange danskere, flæskesteg juleaften, mens juleskinke er den foretrukne julespise i Sverige og Finland.

Glædelig jul!

Med venlige hilsner
webmaster

Julesokken

  • Posted on December 17, 2009 at 10:06

Traditionen med at hænge strømper op ved kaminen eller sengen stammer fra en af de mange legender, der fortælles om biskop Nikolaus, der i begyndelsen af 300-tallet var biskop i Myrna i Tyrkiet, og som blev “stamfader” til vore dages Julemand.

I en af den mere kendte historier om biskop Nicolaus fortælles om en fattig mand i hans bispedømme, der ikke så sig i stand til at skaffe penge til sine tre voksne døtres medgift, så de kunne blive gift. Han besluttede derfor at sende dem til det lokale bordel, så de kunne tjene til medgiften der.

Dette kom biskoppen for øre. Han fik medlidenhed med pigerne og kastede tre guldklumper ned gennem skorstenen på huset, hvor de boede, så faderen kunne redde pigernes dyd og familiens ære.

Guldet havnede i døtrenes strømper, som hang til tørre ved ildstedet. På dene måde opstod traditionen i nogle lande med at give gaver på Nicolausdagen – ofte i en strømpe.

Fyldet i strømpen bestod oprindeligt af slik, lækkerier eller små stykker legetøj, men nu om stunder er den almindelige strømpe ofte erstattet af en specialmodel, der mest minder om en elefantsok.

Vores lokale Dagl’Brugs har julesokker hængende over frysedisken, hvor kunderne kan lægge gaver til børnene i Ansager.

Emma Gads “Takt og Tone”

  • Posted on December 16, 2009 at 01:17

Emma Gads “Takt og Tone”
Det var ikke alle, der var lige stærke i troen, når det gjaldt julekortene. Emma Gad, den danske takt- og tonekunstner, der var talskvinde for en hel generation og dens manerer, skrev således i 1918:
Sæt ikke stor Bekostning paa Jule- og Nytaarskort. Den er ret spildt. Det er jo ikke Litografens Indsats, man sætter Pris paa, men Deres personlige Indsats, det lille Ord, der kom fra Hjertet og derfor gaar til Hjertet. Det kan De lige saa godt skrive paa et blankt, hvidt Kort

I dag er der ikke mange blanke, hvide kort med julehilsner og produktionen af julehilsner sat i system. Den amerikanske storproducent Hall­mark, har ca. 700 designere ansat til at tegne kort med den rigtige balan­ce mellem nostalgi, kristtjørn og Jingle Bells. Fælles for dem er, at de har en »personlig« hilsen – og at de ikke engang behøver en underskrift.

Top