You are currently browsing the monthly archives for November 2010

Havregrynskugler

  • Posted on November 8, 2010 at 12:26

Ingredienser:
100 gr. flormelis
2 spsk. kakao
100 gr. havregryn
50 gr. smør
1/2 dl. kogt fløde eller kaffe
Strøsukker eller kokusmel

Fremgangsmåde:
Alt blandes sammen og trilles til kugler. Vendes i strøsukker eller kokusmel.
Opbevares i køleskabet i tætte dåser lagvis med pergamentpapir.
Havregrynskuglerne kan virke meget bløde og fedtede, men det hjælper, når de kommer på køl

Obs!
Se opskrift på havregrynskugler uden fløde!

Brun kager

  • Posted on November 8, 2010 at 12:13

Ingredienser:
250 g smør
250 g sukker
150 g sirup
3 tsk. potaske
3 spsk. koldt vand
1 tsk. nelliker
3 tsk. kanel
1 tsk. kardemomme
1 tsk. ingefær
50 g hakket sukat
50 g hakket pomeranskal
75 g fint hakket mandler
reven skal af 1 usprøjtet citron
500 g hvedemel

Fremgangsmåde:
Smelt smør, sukker og sirup i et vandbad, til sukkeret er smeltet. Rør potasken ud i det kolde vand og kom det i sirupsmassen.

Tilsæt alt undtagen melet, bland det godt, og lad det køle af, til det er kuldslået.

Tilsæt melet og saml dejen og rul den ud i pølser. Lad dejen hvile koldt i 2 timer, rul den igen, og frys den i ca. 2 timer før bagning. Dejpølserne tages ud og skæres i passende skiver.

Bag kagerne i 5-6 minutter ved 190 grader.

Bemærk!
Ved blandingen af vand og potaske bliver væsken varm og klumpet, det er en normal reaktion.
Frysning af dejpølserne før bagning, gør det nemmere at skære dem ud i passende skiver.

Se alternativ opskrift på brune kager.

Jødekager

  • Posted on November 8, 2010 at 11:57

Ingredienser: (80 stk)
250 g hvedemel
½ tsk hjortetaksalt
150 g smør
100 g sukker
1 æg

Pynt:
æg til pensling, kanelsukker og mandler.

Fremgangsmåde:
Sigt mel og hjortetaksalt sammen. Smuldr smørret i, og tilsæt sukkeret.

Ælt dejen sammen med æg og stil den koldt et par timer.

Rul ud til en tynd plade, udstik kagerne med et glas af passende størrelse, pensl dem med sammenpisket æg, drys dem med kanelsukker og groft hakkede mandler.

Bag dem 5 minutter ved 200 grader.

Julegløg

  • Posted on November 7, 2010 at 12:07

Ingredienser:
1 flaske rødvin (ikke for dårlig)
150 g rørsukker
1 dl portvin, rom, eller cognac
Krydderier (købes på apoteket fra drogeriet)
25 g rosiner
25 g groft hakkede mandler

Fremgangsmåde:
Opvarm rødvin og rørsukker let , og tilsæt portvinen, når sukkeret er opløst.

Put kryderierne i gazepose.

Varm det hele langsomt op til kogepunktet, UDEN det koger! Tilsæt rosiner og mandler og tag gazeposen op.

Kilde: Natur-Drogeriet.

Du kan selv lave krydderblandingen:

Her er 4 forskellige forslag til krydderblandinger.

Forslag 1.
4 kanelstænger, 20 hele nelliker, 20 kardemommekapsler, 15 peberkorn.

Forslag 2.
En kanelstang, 5 nelliker og 10 kardemommekapsler samt en pomeransskal.

Forslag 3.
2 kanelstænger, 10 nelliker, et stykke ingefær.

Forslag 4.
1 hel kanelstang, 10 nelliker, 10 enebær
1 tørret pomeransskal eller det yderste gule af skallen fra en ¼ usprøjtet citron og en ¼ appelsin.

Brændte mandler

  • Posted on November 7, 2010 at 11:55

Ingredienser:
100 g mandler
100 g rørsukker
2 spsk vand

Fremgangsmåde:
Kom ingredienserne i en gryde eller på en pande. Varm op indtil sukkeret er tørt og gråbrunt under jævnlig omrøring.

Rør uafbrudt i mandlerne indtil sukkeret er smeltet i et blankt og lysebrunt lag, og mandlerne slår smeld.

Hæld mandlerne op på bagepapir og del dem med 2 gafler.

Når de er kolde, kommes de på tætsluttende glas.

Top