Æbleskiver /Lerchenborg Æbleskiver

  • Posted on December 20, 2009 at 17:55

Ingredienser (25 stk.)
250 g mel
½ spsk sukker
½ tsk salt
1 tsk natron
2 æg
ca. 4 dl kærnemælk

æbleskiver

Mel, salt, sukker og natron blandes.
Æg og kærnemælk røres i, og dejen røres blank og glat.
Læg lidt palmin i hvert hul på æbleskivepanden og når det er smeltet, hæld så æbleskivemasse i hvert hul.
Æbleskiverne vendes med en strikkepind eller lignende.

Hvis du vil pifte dem lidt op, så læg en skive blancheret æble, syltetøj, sveskemos  i inden æbleskiven vendes på panden.


Lerchenborg æbleskiver (Fra Anjas opskrifter)
Denne opskrift bliver brugt til vores årligt julespil og de er et hit hver gang!

 Ingredienser:  (50 stykker)
500 g mel
1 tsk natron
1 spsk vanillesukker
1 l kærnemælk
Skallen fra 1 citron
6 æg
Flydende palmin

 

Fremgangsmåde:
Del æggene i blommer og hvider. Sæt hviderne i køleskabet.
Bland natron og vanillesukker i melet. Rør kærnemælk og æggeblommer i. Pisk meget grundigt, så det hele fordeler sig. Lad dejen hvile ½ time. Imens piskes hviderne stive.
Når dejen har hvilet, kommes de stiftpiskede hvider i, og der røres forsigtigt rundt.
Brug lidt palmin i hvert hul til bagning, og fyld hullerne i æbleskivepanden helt op med dej.
Æbleskiverne skal vendes flittigt.


Leave a Reply

Top