Julefrokost

Her kommer et bud på min julefrokost.

Marinerede sild, røde sild, sennepssild, karrysild, stegte sild, laksetatar, æbleflæsk, ris a la mande. Alle retter du selv kan lave forholdsvis hurtigt.

Jeg køber tillige sylte, julemedister og oste i delikatesseforretningen.


Marinerede sild

Ingredienser:
1 kg gammeldags modnede sild
(Kan købes i supermarked i spande eller du kan lave dem selv, se opskrift her….)

Lage
5 dl. eddike
5 dl. sukker
15 stk. hele nelliker
24 stk. hel allehånde
1 spsk. rød chili, tørret
2 stk. stjerneanis
2 stk. laurbærblade
1 spsk. sorte peberkorn
1 løg i skiver

Marinerede-sild

Fremgangsmåde:
Sildefileterne skæres fra rygbenet. Bugben skæres fra. Skindet løsnet lidt i ryggen på sildefileterne og trækkes derefter af. Udvand sildefileterne et døgn i koldt vand.

Kog ingredienserne til lagen op. Køl det af og hæld den over fileterne og lad dem trække mindst 2 døgn. Sørg for at sildene er godt dækket af lagen.

Kilde: http://www.sildensdag.dk/


Røde sild

Ingredienser:
½ dl olie
½ dl eddike
2 spsk estragoneddike
2 spsk ketchup
3 spsk sukker
2 hele nelliker
2 små rødløg
2 spsk syltede agurker
2 spsk rødbeder
1 kogt gulerødder
4 kryddersildefiletter, udvandet.

Røde sild til julebordet.

Røde sild til julebordet.

Fremgangsmåde:
Rør olie og de to slags eddike, ketchup, sukker og nelliker sammen til en dressing. Hak løg, agurker, rødbeder og gulerod og kom dem i dressingen.

Skær silden i store bidder og læg dem i dressingen. Lad dem trække i 1 time.


Bådsmandssild (Helles sild)

8-10 sild paneret i alm. mel med salt steges og afkøles.
Lægges i en dressing af :
1 dl olie
1 dl ketchup ( beauvais er bedst )
3 spsk eddike
5 spsk sukker
2 spsk carry
1/2 tsk salt
1/2 tsk peber
1-2 tsk sennep
1-2 dl hakket løg

Trækketid 1-2 dage.


 Sennepssild

Ingredienser:
4 udvandede spegesildefileter eller kryddersild
1 dl sennep – ikke for stærk
1/2 dl sukker
1 1/2 dl olie
1 dl fintsnittet porre
1 dl hakket dild

Fremgansmåde:
1. Skyl fileterne og dup dem tørre i køkkenrulle. Skær dem ud i 1-2 cm brede snitter og læg dem i en sildeskål.
2. Rør sennep og sukker sammen og tilsæt olien i en tynd stråle. Rør, til saucen er glat og jævn. Tilsæt hakket porre og dild.
3. Hæld marinaden over silden og rør lidt rundt. Lad silden trække i mindst et par timer eller natten over på et køligt sted.


Karrysild

Ingredienser:
3 marinerede sildefileter
1 1/2 dl creme fraiche 18%
50 g mayonnaise eller 38% creme fraiche
1 ts karry
1/2 ts til 1 ts sukker
1/2 ts groft salt

Fremgangsmåde:
Skær sildefileterne i passende stykker og læg dem, uden lage, i en flad skål. Rør saucen sammen og smag den til. Hæld karrysaucen hen over sildefileterne lige før serveringen og pynt med æg, capers og karse.


Stegte sild

Ingredienser:
8 sildefileter
rugmel
salt, peber
margarine til stegning
5 dl eddike
350 g sukker
10 hele peberkorn
1 løg

 

Fremgangsmåde:

Vend fileterne i rugmel, tilsat salt og peber, og steg dem i margarine nogle minutter på hver side. Lad fileterne køle af. Kog en lage af eddike, sukker og peberkorn. Lad den køle af. Hæld lagen over de kolde fileter og lad det trække i ca. 1 døgn. Pynt med rå løgringe inden servering.


Laksetatar

Ingredienser:
Fersk laks
Finthakket forårsløg
Syltede ingefærkugler i ingefærsirup
Limesaft
Maldon salt, eller en anden god flagesalt
Friskkværnet sort peber

Drys:
Ristede sesamfrø
Ørredrogn
Evt. lidt frisk koriander

Lakse tatar med forårsløg og ørred rogn

Fremgangsmåde:
Laksen hakkes helt fint i hånden, hvorefter den blandes med finthakket forårsløg, finthakket syltet ingefær, samt lidt ingefærsirup og masser af friskpresset limesaft.

Rør alle ingredienserne til tataren godt sammen og smag den til med salt og peber.
Spis gerne laksen med drys af ristede sesamfrø, ørredrogn, og lidt friske krydderurter fx koriander.


Æbleflæsk

Ingredienser:
250 g. flæsk
1 løg
200 g. madæbler
200 g selleri
5 kviste timian
Groft salt og peber

Fremgangsmåde:
Skær flæsket i ½ cm tykke skiver, læg flæsket på en bradepande og steg det ovnen i 15 minutter ved 200 grader, eller til skiverne er sprøde. Krydr med salt.

Skær løg og knodselleri ud i passende stykker. Rist løg og knodselleri i 5-7 minutter og kom de ituskårne æbler i og rist det 5 minutter mere. Smag det til med salt og peber.

Server med rugbrød og hjemmesyltede rødbeder.

Tips:
Knodselleri kan undlades eller erstattes med for eksempel persillerod/pastinak.
(Opskriften rækker til 4 stykker mad.)


Sønderjysk grønlangkål

Ingeredienser til Sønderjysk grønlangkål:
En pakke frosset hakket grønkål (500 gram).
100 gram margarine.
2 dl fløde.
500 gram kogte, hakkede kartofler.
Hamburgerryg, røget flæsk eller sønderjyske kålpølser.
Salt og peber efter smag.

Tilbehør:
Pillekartofler.
Til en rigtig sønderjysk grønlangkål hører kålpølser, hamburgerryg og flæsk.
Kan dog sagtens spises uden alle slags kød.

groenkaal

Fremgansmåde:
Kog og hak kartoflerne.
Kog det røgede kød du har valgt.
Smelt margarinen i en passende gryde, kom kålen i og optø den langsomt.
Kom derefter de hakkede kartofler i og bland det godt sammen.
Kom fløde i og fortynd massen med kogevand fra kødet til en passende konsistens – endelig ikke for fast.

Pillekartoflerne bruges til sukkerbrunede kartofler.

Af drikkevarer kan f.eks. anbefales vand, snaps og øl.


 

Æbleflæsk:

Ingredienser (4-6 pers.)
1/2 kg letrøget stribet og ikke for fedt flæsk
1 1/2 kg æbler – gerne Cox Orange
2 små løg
lidt puddersukker efter behag
1 kvist frisk Timian

ableflask

Fremgangsmåde:
Flæsket skæres i skiver og steges i ovnen til flæsket er sprødt.

Æblerne skæres i mindre stykker med skræl og og løgene skæres i skiver og ristes i fedtet fra flæsket sammen med timian. Smages til med puddersukker og severes i et ildfast fad med flæskestykker arrangeret hen over æblemassen.

Serveres med rugbrød og sennep.

 

Surrib

Ingredienser:
1 kg magert stribet flæsk (kogeflæsk, ribbensstykke)
7 1/2 dl vand
2 1/2 dl eddike
2 tsk salt
1 tsk sorte peberkorn
4-5 laurbærblade
1 løg
husblas

 

Fremgangsmåde:
Kødet koges i et helt stykke i vand og eddike tilsat salt, peberkorn, laurbærblade og det pillede løg, skåret i 4 dele. Koger ved svag varme i ca. 1 1/2 time.

Kødet tages op og køler af. Lad suppen stå til fedtet er stivnet, så kan det let fjernes. Derefter sies suppen. Suppen smages evt. til med lidt sukker og eddike.

Husblas svarende til suppens mængde blødes op i koldt vand og smeltes derefter i den varme suppe. Sværen fjernes fra kødet, som skæres i ca. 1 cm tykke skiver.

Arranger nogle laurbærblade i bunden af et fad eller en skål, hæld lidt suppe over og lad det stivne i køleskabet.

Derefter lægges kødskiverne over og resten af suppen hældes over. Det hele stilles i køleskabet og er klar til servering nogle timer efter, når suppen er stivnet. Kan med fordel laves et par dage inden servering, men kan ikke fryses.

Servering
Spises sammen med sønderjysk rugbrød, stærk sennep, syltede agurker.

Kan også spises som hovedret med stuvede kartofler til.

Mørbradgryde

En svinemørbrad.
En halv liter madlavningsfløde.
To dl mel.
250 gram champignon.
En pakke bacon.
En dåse hakkede tomater.
Salt.
Peber.
Hvidløgssalt.
Paprika.

Melet blandes med 1 teskefuld salt og 1 teskefuld peber.
Mørbraden skæres i skiver og vendes i melet.
Steg nu bacon og herefter mørbradbøfferne.
Smid de hakkede tomater og fløde i gryden.
Champignonerne vaskes, skæres i skiver og puttes i gryden sammen med salt, peber, hvidløgssalt og paprika, efter smag.
Varm godt igennem og server retten med f.eks. ris, kartoffelmos eller pasta.


Ris a la mande

Ingredienser: (4-5 personer)
1 stang vanilje
1 dl grødris
3 dl sødmælk
2 dl vand
ca. 2 spsk. sukker
1/4 tsk. salt
125 g mandler
evt. lidt sød marsala, sød sherry eller hvid portvin
2-3 dl piskefløde

Tilbehør:
hjemmesyltede kirsebær (se opskrift) eller syltede italienske (amarena) kirsebær fra glas

Fremgangsmåde:
Kom ris, mælk, vand, sukker og salt i en tykbundet gryde eller en god kasserolle med låg. Husk at risen fylder mere, når den er kogt, så gryden må ikke være alt for lille. Skrab kornene ud af vaniljestangen og kom begge dele i gryden. Bring det hele i kog, og lad det småkoge et minut eller to. Læg låget på, pak gryden ind og lad grøden koge mør i »høkasse« (se madtips nr.8).

Lad grøden blive helt kold. Hvis den virker meget tæt og fast, røres den lind med lidt kold sødmælk. Hak mandlerne (husk at lade én være hel), og vend dem i grøden. Pisk fløden stiv og vend den i. Risalamanden smages til med en sjat hedvin og evt. lidt mere sukker.

Server risalamanden med syltede kirsebær til.

———————————————-

Opdateret, den 27. november 2016.

Top