Juletraditioner

Lidt blandet stof om julemand, fester og juletræ mv.

Julen har altid for mig været en højtid. På denne side prøver jeg at give dig lidt julestemning.
Husk juleposten til dine venner og familie!

Husk også at sætte et julemærke på, det støtter en god sag.    ——>> Køb det her!

Julepost til modtagere i Danmark skal sendes senest onsdag den 21. december 2011, skriver Post Danmark på sin hjemmeside! Pakker til Danmark skal sendes senest den 21. december 2011.

julemanden

Skriv til julemanden
Børn og andre barnlige sjæle, kan skrive til Julemanden:

Julemandens adresse:
Julemanden
Julemandens Postcenter 24
0900 København C

Og det koster 8,00 kr. at sende et brev til julemanden, hvilket er prisen for at sende et standardbrev, 0-50 gram.

Julemanden og hans hjælpere har travlt, så vil du være sikker på at få svar før jul, så send dit brev i god tid. Det koster det samme som et almindeligt brev.

Og Julemanden svarer på breve, som han modtager senest 24. december.

Og husk afsenderadresse, da julemanden ikke kender alle børn!

Der er jo de søde børn og de uartige 🙂

 


JULENS SKIKKE OG TRADITIONER.

Selv om vi siger, at vi holder jul, fordi vi fejrer Jesu Kristi fødselsdag, så har julen i sin oprindelse intet som helst med kristendommen at gøre.

Man fejrede nemlig jul i Norden, længe før Jesus blev født. Julen var de gamle nordiske fester ved vintersolhverv, fejret omkring den 15. januar.

I 300-tallet indførtes i Romerriget en fest til ære for Jesu fødsel. Datoen for den fest blev i 354 fastsat til den 25. december, samme dag, som romerne fejrede solhvervsfesten, Sol invictus (= den ubesejrede sol).

I Norden hørte man første gang om Jesus Kristus i 700-800-tallet, og fra omkring årtusindskiftet påbød kirken, at solhvervsfesten blev gjort til en julefest, hvor man fejrede Jesu fødsel. Ved alle højtider er det skik, at festen begynder aftenen før, og dermed fik vi juleaften den 24. december.


 Emma Gads “Takt og Tone”

Det var ikke alle, der var lige stærke i troen, når det gjaldt julekortene. Emma Gad, den danske takt- og tonekunstner, der var talskvinde for en hel generation og dens manerer, skrev således i 1918:
Sæt ikke stor Bekostning paa Jule- og Nytaarskort. Den er ret spildt. Det er jo ikke Litografens Indsats, man sætter Pris paa, men Deres personlige Indsats, det lille Ord, der kom fra Hjertet og derfor gaar til Hjertet. Det kan De lige saa godt skrive paa et blankt, hvidt Kort

I dag er der ikke mange blanke, hvide kort med julehilsner og produktionen af julehilsner sat i system. Den amerikanske storproducent Hall­mark, har ca. 700 designere ansat til at tegne kort med den rigtige balan­ce mellem nostalgi, kristtjørn og Jingle Bells. Fælles for dem er, at de har en »personlig« hilsen – og at de ikke engang behøver en underskrift.


Julekalenderens historie.

Den ældste julekalender i Danmark kan opleves i Den Gamle By i Århus.

Kalenderen er en afrivningskalender fra 1930. Man kan hver dag rykkede et blad af, som er forsynet med tegninger og små julevers. Evighedsjulekalendere stammer også fra 1930erne. På udstillingen vises også de mere traditionelle låge-kalendere i diverse former.

Den ældst bevarede danske låge-julekalender er fra 1937. Den blev oprindeligt givet til en lille pige fra Randers, der som voksen overlod den til Den Gamle By i Århus.


Pakkekalender

I løbet af 1960′ erne og 70′ erne blev den traditionelle julekalender flere steder skiftet ud med 24 små pakker anbragt på et stykke håndarbejde forsynet med 24 ringe – en til hver af kalendergaverne. Pakkerne kunne variere i størrelse og værdi, men de var og er altid pakket smukt ind, hver for sig. De små pakker pirrer nysgerrigheden, og jager tiden på flugt. Den brugte vi til vores datter.


Julesokken

Traditionen med at hænge strømper op ved kaminen eller sengen stammer fra en af de mange legender, der fortælles om biskop Nikolaus, der i begyndelsen af 300-tallet var biskop i Myrna i Tyrkiet, og som blev “stamfader” til vore dages Julemand.

I en af den mere kendte historier om biskop Nicolaus fortælles om en fattig mand i hans bispedømme, der ikke så sig i stand til at skaffe penge til sine tre voksne døtres medgift, så de kunne blive gift. Han besluttede derfor at sende dem til det lokale bordel, så de kunne tjene til medgiften der.

Dette kom biskoppen for øre. Han fik medlidenhed med pigerne og kastede tre guldklumper ned gennem skorstenen på huset, hvor de boede, så faderen kunne redde pigernes dyd og familiens ære.

Guldet havnede i døtrenes strømper, som hang til tørre ved ildstedet. På dene måde opstod traditionen i nogle lande med at give gaver på Nicolausdagen – ofte i en strømpe.

Fyldet i strømpen bestod oprindeligt af slik, lækkerier eller små stykker legetøj, men nu om stunder er den almindelige strømpe ofte erstattet af en specialmodel, der mest minder om en elefantsok.

Vores lokale Dagl’Brugs har julesokker hængende over frysedisken, hvor kunderne kan lægge gaver til børnene i Ansager.


Kalenderlys

Traditionen med et kalenderlys forsynet med 24 mærker, fra den 1. til den 24. december, dukkede op her i landet i løbet af 1930’erne. I starten var lysene hjemmelavede efter tysk forbillede, eller også var der tale om direkte import sydfra. Først så sent som i 1942 begyndte lys fabrikken Asp­Holmblad at producere stearinlys forsynet med datomarkering.


TV julekalender

I Danmark begyndte Danmarks Radio at sende julekalender samtidig, både i radio og tv. Det skete i 1962 med dukkekalenderen “Julehistorier fra hele verden” og traditionen har holdt sig lige siden. De første år dominerede dukkefilmene, I 1967 producerede børne- og ungdomsafdelingen i Danmarks Radio en tv-julekalender med dukken Magnus Tagmus, og succesen blev så voldsom, at sagen endte først i radiorådet og senere i folketinget, da den grafiske branche følte sig trængt på julekalender salget. Derfor blev navnet ændrtet til Børnenes U-Lands Kalender og uden julemotiver.

Fra 1990 har TV2 også sendt en tv-julekalender. De har ikke bare sendt en, men hele to serier, hvert år. Den ene for børn og den anden for voksne. Også TV2 har sin lågekalender, og overskuddet fra salget af den går til Julemærkefonden og salget støtter dermed de fire Julemærkehjem, som fonden driver.

Læs mere om julekalenderens historie på Wendelboe, eller se en komplet liste over TV’s julekalendere siden 1962.


Adventskransen.

adventskrants

Advent, (som kommer af det latinske Adventus, “komme” eller “ankomst”) er de første fire uger i kirkeåret, hvor meningheden forbereder sig til at fejre julen.

Nu til dags har enhver dansk familie en adventskrans med 4 lys. Et lys tændes første søndag i advent, to lys anden søndag og så videre.

Men sådan har det ikke altid været. Adventskransen i sin nuværende form er slet ikke så gammel, som mange tror, selv om den har rødder i flere betydelig ældre skikke, bl.a den såkaldte “julepyramide”, flettet af vintergrønt eller fremstilet af træ.

Skikken med at tænde 4, 8,16 eller 24 lys på hverdage og adventssøndage og juleaften er opstået i Tyskland omkring 1830. På den tid fremstillede thüringske bønder såkaldte adventskroner, smykket med enebærløv og kulørte glas- eller træguirlander og somme tider i flere etager.

I 1918 indførtes den på Sorgenfri slot af dronning Alexandrine, der havde bragt skikken med sig fra sit barndomshjem i Mecklenbug- Schwerin.

Men det skulle blive besættelsestiden 1940-1945, der for alvor bragte adventskransen ind i de danske hjem, hvor den blev brugt som en national manifestation mod besættelsesmagten.

Læs mere om adventskransens historie på Wendelboe.


JULETRÆET MED SIN PYNT.

De hedenske nordboere åd og drak i bogstaveligste forstand, når de holdt deres julefester. I begyndelsen af 1800-tallet havde man i Danmark stort set heller ikke andre juletraditioner end de hedenske blot på et mere civiliseret plan: Man spiste godt og drak hæderligt – og så spillede man om pebernødder og spillede kort.

Afståelsen af Norge til svenskerne i 1814 og statsbankerotten i 1830 medførte en opblomstring af vor traditionsbevidsthed, og nye skikke kom til. Det københavnske borgerskab indførte den tyske juletradition med juletræet, hvorom der danses og synges julesalmer og sange.

Det første træ blev tændt i 1811, og levende lys er da også det ældst kendte julepynt. Juletræet var derudover pyntet med en Bethlehems-stjerne i toppen, frugt, kager, papirstads og godter.

Efter nederlaget i 1864 ved Dybbøl fordanskedes julens traditioner. Rød-hvide farver herskede nu på både lys og stads, og træ og gås blev pyntet med Dannebrogsflag. Indpakkede gaver indførtes i samme takt som juletræet, der først var almindeligt udbredt omkring år 1900. Det samme gælder julenissen.

Tidens kunstnere skabte en hel julemytologi på grundlag af sagn og overtro om de hedenske nordboeres gårdvætter (gårdboere). Vætterne blev til små julenisser, der sammen med katten fik deres julegrød på loftet, og som hver jul kom med gaver til børnene.

I mørketiden under anden verdenskrig spredte man hygge i hjemmene med levende lys. Den sønderjyske grønne adventskrans med de fire hvide lys og røde bånd fik sin helt store udbredelse. Det samme gjorde det dansk- opfundne kalenderlys, som fra 1942 kunne købes hos Asp & Holmblad. Fra Sverige indførtes Lucia-optogene, som afvikles den 13. december.


“SPISELIGE” JULETRADITIONER.

Mens borgerskabets julemiddag i begyndelsen af 1800-tallet bestod af gås, bestod middagen på landet af skinke, flæskesteg eller and. I slutningen af 1800-tallet fandt en engelsk tradition vej til julebordet, kalkunen.

Grød har altid været en del af julemiddagen, først sødgrød, siden risengrød med et stænk af fransk: En afskallet mandel. Omkring år 1900 opstod den dansk-opfundne dessert, risalamanden.

Mandelgave-begrebet indførtes som folkelig skik i slutningen af 1800-tallet, og den heldige finder fik f.eks. en marcipangris. Odense Marcipanfabrik begyndte i 1909 at masseproducere marcipan. Siden 1400-tallet havde apotekerne dog forhandlet søde sager som fyldte chokolader, kandiseret frugt og marcipan.

At bage til jul er kendt siden før-kristen tid. Klejner er middelalder- bagværk, mens pebernødder og æbleskiver er fra 1500-1600-tallet. I sidste halvdel af 1800-tallet – med komfurets opfindelse – begyndte man at bage brune kager, vanillekranse og finsk brød.

Uden mjød og øl duede julefesten ikke, syntes nordboerne. Og øldrikningen spiller stadig en stor rolle ved julens skåldrikning, ikke mindst ved julefrokoster, som man begyndte at arrangere på arbejdspladserne i 1940’erne. Hvidtøl og julebryg blev lanceret i 1950’erne, hvor vi fik nok en drik at varme os på: Den svenske julegløgg.


JULEMANDEN!

Vore dages kommercielle jul har sine rødder tilbage i 1850’erne. Allerede da var det helt almindeligt at gå på juleudstilling, og omkring 1870’erne reklameredes der i aviserne for butikkernes juleudstillinger.

santa

Julemanden, efter amerikansk Santa Claus-forbillede, kunne ses på gaderne i begyndelsen af 1900-tallet. Den første egentlige varehusjulemand dukkede op i Magasin du Nord i 1932.

Tyskproducerede julekort kunne købes i 1870’erne, men i 1880’erne begyndte papirfirmaet Levison at annoncere med egne julekort i farver. På samme tid kunne man købe udklipsark og specielle julehæfter for børn, og i 1904 kom julemærket, opfundet af postmester Einar Holbøll.

De første danske lågekalendere fra 1932-33 var tysk-inspirerede. Efter Anden Verdenskrig fik vi julebukken og julestjernen fra Sverige. Folk begyndte selv at lave kalendere af stof med 24 små lommer til gaver, og i dag kan man købe en discount-udgave: Færdigblandede poser med 24 stykker ting/slik i.


HVID JUL!

‘Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid’ hed det i ‘Peters Jul’ fra 1866. I 1942 begyndte også Bing Crosby at drømme om en ‘White Christmas’.

Vores barndoms jul var altid hvid, men det er nu en sandhed med modifikationer. Fakta er, at siden år 1900 har vi ifølge Meteorologisk Institut kun haft landsdækkende hvid juleaften syv gange: 1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981 og 1995.

Vores tilbagevendende drøm om en hvid jul er der flere forklaringer på. Rent klimatisk havde Nord- og Vesteuropa i perioden 1450-1850 det, man kalder ‘den lille istid’, hvor hvid jul var mere almindeligt, end det er nu om dage.

En anden forklaring er, at et smukt sneklædt landskab pynter på årets største højtid.

En tredje og kulturhistorisk forklaring på drømmen er, at vi er blevet påvirket af den strøm af julekort m.m. med sne, julemænd og rensdyr, der efter 1850 kom fra England, Tyskland og USA.


Julekortet!

De første danske julekort kom som så meget andet fra Tyskland.

I begyndelsen blev de tyske kort blot forsynet med en trykt julehilsen på dansk, men fra midten af 1870’erne blev der trykt danske julekort i Danmark.

I 1882 startede papirfirmaet Levisson en egentlig produktion af danske kort, og herefter forsvandt de udenlandske julekort fra markedet.

Også forlæggeren Julius Strandberg var med, da den voldsomme stigning i efterspørgslen slog igennem og i notaterne fra hans firma kunne man i 1892 læse om »en ganske betydelig stigning i Salget af Jule-og Nytaarskort«.

To år efter, i 1894, stod der følgende kommentar: »Rivende Kortforretning, især ved Jul«.

Den »rivende« forretning skyldtes ikke mindst, at postvæsnet i 1888 havde sænket taksten for et brevkort fra fem til tre øre.


Postmester Einer Holbøll – julemærkets skaber og idemand.

holboell

I året 1903 fik postekspedient – senere postmester – Einar Holbøll en god idé. Med al den post der blev sendt ved juletid, kunne man ved en frivillig ekstra porto på jule- og nytårshilsner samle penge ind til støtte for syge børn.

1904

Allerede året efter udkom verdens første Julemærke, som i snart 100 år har været grundlaget for oprettelsen og driften af Julemærkehjemmene. Prisen for Julemærket var dengang 2 øre.

E-julekortet
I dag er det traditionelle julekort – sendt med postvæsnet – på retur. Internettet har taget over, og de digitale “julekort” har langt flere fancy muligheder. En stor del af dem ligner forrige århundredes mere eller mindre smagfulde trykte julekort. Men lyd, video, java applets, dynamisk HTML og Flash giver helt nye muligheder for en julehilsen til dine venner og familie. Send en julehilsen

E-julemærket

Julemærkefonden har erkendt julekortet i den traditionelle form ar på vej ud, så der blev for et par år siden introduceret et elektronisk kort, som kan bruges til emails, se det her og køb det her…….


Andre dage i det kirkelige år:

Helligtrekongersdag er en kirkelig festdag, som fejres 6. januar. Indtil Struensees helligdagsreform i 1770 var dagen endvidere en offentlig helligdag.

hellig_3_konger

Billedtekst: Balthasar, Melcior og Kaspar – Billedmosaik fra det 6 århundrede

Baggrunden for dagen er beretningen i Matt. 2, 1-2, hvor det lyder:
Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.« (Citat fra den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992).

Det ejendommelige er nu, at evangelisten om “de vise” hverken siger at de var hellige, eller tre, eller konger! Dette er noget som senere tradition har tildigtet. Specielt er det bemærkelsesværdigt at denne tradition ikke blev afbrudt ved Reformationen i den danske kirke i 1500-tallet. Oven i købet betegnes i Folkekirkens gudtjenesteordning den dag i dag en hel række søndage som “søndage efter Hellig tre konger”.

På øerne Agersø og Omø fejres Helligtrekongers aften (5. januar)med et løb kaldet Hellig Tre Kongers løb.
Agersø portalen skriver: Agersø er en af de sidste øer der holder denne gamle tradition i hævd. Hellig Tre Kongers løber er et levn fra dengang Danmark endnu var katolsk. Voksne og børn går udklædte fra hus til hus i Agersø by og tigger slik og søde sager.

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Helligtrekongersdag


Støt wikipedia og bevar et frit videnscenter.

Top