En åbenbaring!

maria

På den tid befalede den romerske kejser Augustus, at der skulle foretages en folketælling over hele landet. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var guvernør i Syrien. Alle tog af sted for at lade sig indskrive på mandtalslisterne i den by, de stammede fra – og da Josef var efterkommer af Kong David, måtte han rejse fra Nazaret i Galilæa – til Betlehem i Judæa, Davids by. Han tog sin forlovede, Maria, med sig; hun ventede sit barn.
——————————————————————————–
 

Hyrderne og englen!

Den nat lå nogle hyrder under åben himmel og vogtede får på marken uden for byen. Pludselig stod en Herrens engel foran dem, og hele landskabet lå badet i et strålende lys fra Herrens herlighed.

engel

Hyrderne blev forskrækkede; men englen beroligede dem:
»Vær ikke bange! Jeg er kommet for at fortælle jer den glædeligste nyhed, I nogen sinde har hørt, og det angår både jer og hele folket: I nat er jeres Frelser, Kristus, der er Herren, blevet født i Betlehem. Og dette er beviset: I skal finde et lille barn, svøbt i et tæppe og liggende i en krybbe.«

I det samme brød Himlen ud i jubel; en hær af engle lovpriste Gud.

De sang:
»Ære være Gud i det højeste,
og fred på jorden hos mennesker,
der har hans velbehag

Sangens herlighed overgik enhver menneskelig forstand. Hyrderne blev berørt som aldrig før i deres liv.

Hyrderne skyndte de sig ind til byen for at “tjekke”, at deres Guddommelige oplevelse kunne blive bekræftet. Hyrderne fandt Maria og Josef, og også barnet, som lå der i krybben. Da hyrderne så den lille dreng, fortalte de, hvad englen havde sagt om ham. Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage til marken – og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.
——————————————————————————–

 
De 3 vise mænds besøg!

3_vise_maend

 
Efter fødslen kom der nogle hyrder på besøg. De havde fået kendskab til fødslen fra en engel mens de var på arbejde ude på en mark. De fandt Maria og Josef, og også barnet, som lå der i krybben. Da hyrderne så den lille dreng, fortalte de, hvad englen havde sagt om ham. Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Så vendte hyrderne tilbage til marken – og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, sådan som det var blevet sagt til dem.

Kort efter kom der så besøg af 3 vise mænd – nogle af datidens stjerneforskere. De havde fulgt en stjerne fra Østen! De fulgte den, indtil de kom til stedet, hvor barnet var. De gik ind i huset – og da de så barnet og dets mor, Maria, knælede de ned og tilbad Jesus-barnet. Så pakkede de deres gaver ud, guld, røgelse og myrra, og gav dem til ham.
 
Teksten er frit fra Biblen og sitet http://www.jul.kirkerne.dk
——————————————————————————–

 
Fortælling om Jesusbarnet! (Jerikos rose)

jeriko_rose

Maria vågnede med et sæt. Josef havde vækket hende og hans ansigt var alvorligt. “Jeg har drømt noget i nat,” sagde han. “En engel sagde tydeligt, at vi skulle flygte til Egypten. Senere vil vi få mere at vide.”

Maria var chokeret. Skulle hun igennem flere mareridt? Som om mistænkeliggørelsen omkring undfangelsen ikke var nok. For slet ikke at tale om stalden hun var nødt til at føde i. Og nu på flugt! helt til Egypten.
——————————————————————————–

 
Barnet

barnet 

Men pludselig faldt hun til ro. Hun kiggede på barnet og var overbevist om, at det ville beskytte dem på den farefulde færd, for der var knyttet store løfter til barnet.

Hun huskede de tre gaver fra vismændene:
Guld, røgelse og myrra.

De måtte hver symbolisere noget godt.

Hun havde tænkt over gaverne og forstod, at
– guldet måtte betyde, at drengen skulle være en konge som David,
– røgelsen måtte betyde, at han skulle være en præst som Melkisedek
– myrraen, at han skulle være en profet som Moses.
Hun syntes dog, der manglede noget, men slog det hen. Det var nok også bare en mors ærgerrighed. “Maria!” sagde Josef. “Står du nu igen og drømmer? Vi må af sted. Jeg tager vismændenes gaver med, så må du finde vores mad og tøj.”

De samlede tingene sammen og lagde alt i æslets saddeltaske. Maria satte sig op på æslet med drengen. Hendes frygt var fuldstændig forsvundet.

Hun så på barnet og tænkte, at Gud ville omslutte dem med kærlighed og tryghed. Men frygten kom hurtigt tilbage, da de kom til den store ørken, som de skulle igennem. Der var ørken lige så langt øjet rakte.

Hvordan skulle de klare det? Flugten og frygten fyldte hendes sind, ja, hun nærmest klamrede sig til frygten. “Nej, det er for meget”, tænkte hun, “igennem en gold ørken med mand og barn.” Hun trak barnet tæt ind til sig for at beskytte det.
——————————————————————————–

 
Klippehulen

klippehulen

De rejste hele dagen gennem ørkenen, og ved aftenstid nåede de en klippehule, hvor de ville overnatte. Den lignede stalden fra Betlehem. Men de blev overrasket, for den var allerede beboet.

Efter lidt snak frem og tilbage med beboerne, blev de inviteret indenfor. En gammel mand førte hånden hen mod drengen og spurgte forundret: “Hvordan tør I tage drengen med ud i ørkenen? Der er så mange farer herude.”

Josef svarede:
“En engel har befalet os at flygte til Egypten, men vi vil blive beskyttet undervejs, for Gud har planer for med drengen.
Ved fødslen skete der noget mærkeligt. Drengen modtog tre vidunderlige gaver:
Guld, røgelse og myrra.
Så jeg tror, at han vil dele gaver ud til mennesker, fordi han selv har modtaget gaver.”
——————————————————————————–

 
Gaven

 

gaven

 
Den fremmede blev meget opmærksom og kiggede på drengen. “Jeg vil også give en gave til drengen”, sagde manden ivrigt og rakte bagud efter en tot vissent græs. “Det er Jerikos rose. Ja, navnet har den fået efter byen Jeriko, der ligger som en oase midt i en stenørken. Jeriko er frugtbar og giver liv til mange”.

“Jeg er selv opvokset i byen, og dér går det rygte i forbindelse med rosen, at giver man den som gave til et drengebarn i ørkenen, kan man være sikker på, at drengen har de samme egenskaber som rosen”.

Og så fortalte den gamle mand om rosens fantastiske egenskaber. Hvordan der kom liv i den ved den mindste fugtighed, og at den aldrig kunne dø. Jord behøvede den heller ikke.

Manden knælede grædende og sagde: “Nu ved jeg, at min datter vil blive rask. Ligesom vand bringer liv i Jerikorosen, vil bønnetårer og glædestårer få drengebarnet til at give liv til dem, der trænger.”
——————————————————————————–

 
Guds søn

 

guds_son

 
Maria syntes, det lød mærkeligt. Og gaven – det var jo ingenting. Den så så lurvet og værdiløs ud. Pludselig kom hun til at tænke på plantens egenskaber, som var så livsbekræftende.

Aldrig dø; og give liv fra sig!
Det var det, hun syntes, de tre andre gaver manglede.

Hendes dreng skulle senere i livet give liv til alle, der med bønnetårer og glædestårer knælede for ham.

Hun kiggede på Jerikorosen. Nu forstod hun, at hendes søn skulle se det oversete, – det andre gik forbi. Han skulle være rosen, som folk ville drages imod. Han skulle aldrig dø, men bringe evigheden ind i tiden.

Rosen måtte absolut betyde, at han var Guds søn. Nu så hun det for sig: Hendes dreng var både konge, præst, profet og Guds søn.

Maria tog imod gaven og så sig omkring.
——————————————————————————–

Miraklet!

mirakel

 
I det ene hjørne så hun en tøjbylt, der begyndte at bevæge sig. Dernæst så hun et ansigt og til sidst en lille menneskekrop, som rejste sig. “Jeg er rask far!” udbrød pigen bevæget. “En varm strøm gik igennem min krop, da du gav Jerikorosen til de fremmede.”

Maria takkede for gaven og kunne nu se, at hendes dreng skulle være alt for alle.

Fire gaver kunne også kun betyde, at hans gaver skulle nå ud til alle fire verdenshjørner og gælde alle fire årstider.

Hun velsignede rosen, idet hun sagde: “Du Jerikorose, du skal overalt i verden bringe bud om min søn, der aldrig kan dø, og på hans fødselsdag skal man tage dig frem og glædes ved dit livs mirakel.

Børnene skal glæde sig og de voksne skal undre sig – og du fremmede føjede hun til: Fordi du blev tilskyndet til at give min søn en gave, skal du opleve nådelønnen ved at give. Det er den velsignelse, som altid følger med, når man giver gaver til Guds udvalgte, ja, du har allerede mødt den; se på din datter!”

Den gamle mand smilede og omfavnede sin datter.
——————————————————————————–

 
Mod nye mål!!

 

nye_maal

 
Næste morgen tog de rejsende afsked med de fremmede.

De anbragte Jerikorosen i saddeltasken ved siden af guldet, røgelsen og myrraen.

En stjerne viste sig på himlen og ledte de tre skikkelser og æslet videre gennem ørkenen til Egypten.

Leave a Reply

Top