Et opråb

Kæft syge Susanne Styles.

Susanne er 49 år, og syg. Hun er så syg at de danske læger har opgivet hende, så nu vil kinesiske specialister hjælpe hende. Susanne lider af en yderst sjælden kræftform, Gramulose Residiv, som danner knuder rundt om i hele kroppen og senest er knuderne kontateret i lungerne.

Hun er blevet opereret femten gange og har fårt 2 store kemo-behandlinger. Behandlingen i Kina koster 300.000 kr. men Susanne har ikke de penge.

Så derfor har Danske Bank oprettet en konto, hvortil folk der vil være med til at hjælpe Susanne, kan indbetale et beløb.

Told og skat har bekræftet, at det indsamlede beløb ikke trækkes i Susannes pension og at der ikke skal betales skat af det indsamlede beløb, som udelukkende skal gå til behandling og ophold i Kina. Et eventuelt restbeløb videregives til en person i samme situation.

Kontoen i Danske Bank har  regnr.: 3203  kontonummer 4476516919.

Du kan læse mere om projektet her http://www.facebook.com/n/?group.php&gid=38324537810

Du kan læse hendes blog http://www.facebook.com/n/?group.php&gid=38324537810

Den 19. december 2008 var der indsamlet 234.328 kr, så dit bidrag kan fortsat gøre en forskel.

Hjemmeside http://www.sannes-sidstechance.dk

Share This Post

Bankkrise

Berlingske Tidende skriver:
Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt søsætter torsdag en hård kritik af de banker, der kommer til at nyde godt at statens milliarder. Det sker efter, at flere banker har udtalt, at de ikke har brug for pengene i en ny bankpakke.

Hendes forslag om at lave en “statslig bank” er slet ikke så tosset endda. Regeringens forslag om kun at støtte “sunde banker” er dødfødt på forhånd, for hvem afgør hvad der er en sund bank?

 Skal spørgsmålet om sunde banker afgøres på torsdagsmødet mellem “Hr. Møller” og “Kammerat Fogh”, så er det vel ikke utænkeligt Danske Bank bliver erklæret sund?

I bedste fald kan man kalde den borgerlige ide om kun at støtte sunde banker for konkurrence forvridende og i værste fald for hjælp til vennerne, forstået på den måde, at de banker der spøtter i partikasserne hos Venstre og Det Konservative Folkeparti er de “sunde banker”, for der er ingen seriøse metoder til at skille fårene fra bukkene i bankverdenen.

Man kan ikke tage udgangspunkt i revisionsrapporterne, hvilket IT-Factory sagen tydeligt har bevist! Revisionsrapporterne er ikke det papir værd, som de er trykt på! Det er en hård påstand, men rigtigt, desværre. En revison er betalt af firmaet og sker i meget stor grad på firmaets vilkår. 
Retter revisonsfirmaet ikke ind efter kundens ønske, så mister de kunden, hvilket er de almindelige markedsvilkår.

Så alt i alt er der ikke helt skævt skatteydernes 100 milliarder kroner placeres i et statsligt selskab (Bank) og lånes ud på almindelige markedsvilkår til gode sunde virksomheder, som de nuværende banker afviser.

Share This Post

Kort hukommelse

DR.dk skriver i dag:
De betjente, der ikke kan huske hvem, der var ved at kvæle en ung mand under en anholdelse, kan godt straffes. For selvom ingen af betjentene kan få en dom for vold, så længe de dækker over hinanden, så kan de godt fyres. Citat slut.

Det gode politi er inde i en forandringproces. En del af denne proces skyldes den meget omtalte politireform, andet skyldes den forandring, som er betinget af rekrutering af en ny generation medarbejdere til den gamle etat.

Det er helt og aldeles uacceptabelt at der ikke skrides ind over for rambotyperne i politiet, som den omtalte anholdelse giver indtryk af, hvor man bruger halsgreb for at pasificere en uskyldig person.

Det er aldeles uacceptabelt en indsatsleder ikke griber ind og det er aldeles uacceptabelt at kollegerne ikke griber ind over for en kollega, der bruger et kvælende halsgreb.

Den “anholdte person” siger flere gange, at han er ved at blive kvalt. En betjent bekræfter, at han hører det, ved at han svarer den anholdte:”Så længe du kan tale, så kan du trække vejret“.

Jeg kan ikke som borger acceptere at politiet optræder på denne måde og jeg forventer rigspolitiadvokaten kan trænge gennem de berørte politibetjentes tavshed om, hvem der udførte halsgrebet på den anholdte.

Vestegnens Politi skal allerede nu tage de fornødne skridt til varsling af en kollektiv straf, som skal udmunde i en kollektiv bortvisning af samtlige betjente og indsatsleder, såfremt deres hukommelse ikke bedres væsentligt. Men lur mig, om der ikke sidder en politiledelse på Vestegnens Politigård, der har “glemt” at varsle disse fagretslige krav overfor de berørte politibetjente.

Samfundet kan ikke acceptere den slags politiarbejde i fremtiden, det skal stå lysende klart for samtlige medarbejdere i politi-etaten.

Jeg glæder mig til DR1 følger op på sagen, når der foreligger en afgørelse fra Rigspolitiadvokaten.

Share This Post

Røveri på Antvorskov Kaserne.

DR.dk skriver i dag:
En til flere gerningsmænd holdt i nat vagten på Antvorskov Kaserne ved Slagelse op. Gerningsmændene truede sig til våben og ammunition. Citat slut.

Nu har jeg hørt det med. Forsvaret skal beskyttes af politiet for ikke at blive overfaldet og frarøvet deres våben!!!

Det er da helt til grin med det danske forsvar, når de ikke i vagten kan modstå et almindeligt røveri, hvad så med et et angreb fra terrorister??

Men er det derfor det danske politi har svært ved at fange de kriminelle, fordi de skal passe på det danske forsvar og soldater, ja mine tanker går i mange retninger nu og her 🙂

Senere klokken 18:50 skriver DR.DK:
Nogle af de våben, der blev stjålet fra Antvorskov Kaserne i Slagelse i nat, skulle have været sendt ned til de danske soldater i Afghanistan. Citat slut.

Skal de nu skyde med slangebøsser i Afghanistan? Og møder jeg deres stjålne våben på gaden i København?

Skal vi almindelige borgere nu til at entrere med private vagtværn?

Og var det ikke Mogens Glistrup der i 1970’erne havde politikken:
NEDLÆG DET DANSKE FORSVAR og erstat det med en telefonsvarer!

Det er måske det forsvarsminister Søren Gade allerede har gjort?

Share This Post

Nytårstanker?

Nytåret kommer med usvigelig sikker om 2 døgn og nogle timer 🙂

Ved årsskiftet gør de fleste sig nogle tanker om året der gik. DR og TV2 har brugt deres primetime sendetid til det.

Mit gæt på året 2009.
Jeg vil hellere kikke lidt frem og hæfter mig ved den globale økonomiske krise fortsætter, konflikten i mellemøsten kører videre, Irak er fortsat besat og Iran kæmper videre med USA på det verbale og konflikten i Thailand bliver ikke løst uden et militærkup, piraterne ved Somalias kyst vil fortsætte ders jagt på handelsskibe.

Danmark fortsat i krig?
Det værste er, at Danmarks militærindsats fortsætter i 2009, selvom vi til dato har mistet en deling derovre. 12 danske soldater kostede denne krig i 2008 og hvad opnår vi ved det tab af danske liv?

Vi opnår fremgang for Taleban, drab af såvel soldater og civilbefolkning. Vi kan kun vinde det demokratiske Afghanistan ved en storstilet social indsats, hvor vi mærkbart forbedrer befolkningens levevilkår.

Kun ved det opnår vi befolkningens støtte, den opnås ikke med soldager, krudt og kugler…… og slet ikke danske soldater.

Mit nytårsønske er: DANMARK UD AF AFGHANISTAN.

Mister vi den danske statsminister i år 2009?
Ja….. det var ikke det værste der kunne ske, lad ham nu få den internationale post, som han så inderligt ønsker sig! Er det så Lars Løkke eller Lene Espersen, der skal overtage posten?
Det er det borgerlige dilemma eller Foghs store problem! Det kunne være en løsning at udskrive et nyvalg.

Ny regering eller valg?
Mit håb for 2009 er en stærk opposition, der kan blive et troværdigt alternativ til en borgerlig regering, der fortsat vil være støttet af det mere og mere nationaliske Dansk Folkeparti, med den uskønne chefideolog Søren Espersen, der har set faren og derfor sviner SF’s Ole Sohn til i den sorte Jyllands Posten den 28. december 2008, det er usmageligt!!!

Han sammenligner Ole Sohn’s DKP med Fritz Clausens DNSAP, hvilket er helt ude af propertioner, da DKP ikke har menneskeliv på samvittigheden.

Privat.
Jeg fylder 60 år og står over for nogle vigtige valg i den forbindelse.
Skal jeg vælge efterløn?
Lever jeg det rigtige liv? Statistisk har jeg 16 år tilbage at leve i, så er min prioritering rigtig?
Hvad mangler jeg at opleve?
Spørgsmålene er mange og de bliver løst i foråret 2009 🙂

Godt nytår til alle
Flemming Bjerggaard.

Share This Post