En smag af vinter?

Det var vinter i går aftes. Det frøs 7 grader da jeg gik i seng i aftes og der var 6,9 graders frost, da jeg stod op klokken 4:50 for at lufte hunden.

Vi har kunnet mærke kulden på arbejdet. Det har var rigtigt koldt i går så jeg måtte have vanter på under postomdelingen i går.  I dag gik det bedre med at holde varmen om fingrene.

Privat har dagen gået med at redde vores fuchsia samling fra frostens hårde tag! Planterne er stillet ind på den overdækkede terrasse og overdækket med flere lag plastpresenninger og lagner. Vi håber dermed at holde liv i dem gennem den kommende nat, hvor DMI forventer cirka 6 graders frost i vores område.

Campingvognen har stået med varme på i flere timer, da vandet var frosset i ferskvandsforsyningen. Vi havde glemt at tømme vandtanken. Det har vist os, at der er en god varmekomfort i campingvognen i frostvejr, så det er måske en ide med vintercamping?

I weekenden var vi på ophold i fritidshytten og besøgte familien i Himmelev. Vi fik lukket vandet af vandsystemet i fritidshytten. Det er dejligt ikke at være bange for frosne vandrør.

Vi ringede i dag til vores naboer på Hyrdehusvej for at høre om vores fritidshytte var oversvømmet. Lisette fortalte, at der var en forhøjet vandstand på kysten på over 2 meter. Men der var ikke vand i vores område. Den forhøjede vandstand skyldes et ekstremt lavtryk, der var ledsaget af en kraftig nordlig storm, der pressede vand fra Skagerak ned gennem de danske bælter kombineret med vandpres fra Østersøen forårsaget af det samme lavtryk. Det er en vejrsituation som kan forventes 1 gang inden for et århundrede.

Share This Post

En regnfuld dag

Det har regnet i dag. Der var lovet opklaring omkring middag her i Vestjylland, men opklaringen lod vente på sig! Regnvejret gav mere vand end min sparebruser hjemme i vores brusekabine.

Vores hund er blevet bedre til at komme, når der bliver kaldt. Vi tror den på den lærer det, hvis den får lov til at løbe frit i havcen og den kommer næsten hver gang der bliver kaldt. Også selvom der er fugle i haven! Det er en klar forbedring, da den ikke tidligere var til at kalde til sig, når den havde fået færten af en solsort eller en kat.

Jeg så DR1 i dag – Teenage testen – Charlotte Havgaard og hendes familie gennemgik et forløb denne udsendelse. Jeg er sikker på Charlotte kommer fra Kornerup, hvor jeg havde familien Havgaard, som kunder i min landposttid? på Gevninge-Kornerup ruten. De boede i “Stines Hus” i nummer 4 skråt overfor præstegården.

?

Share This Post

Personlighedstest – Jeg er en “ENTR” type!

Det er moderne med personlighedstest! Jeg har derfor underkastet mig en gratis personlighedstest på Jobindex.

Den viser følgende resultat:
“Fokus på innovation og at overvinde forhindringer”

ENTP-typer er ofte entusiastiske, udadvendte og iderige personer, der interesserer sig for mange forskellige ting og holder af at debattere. Deres talent ligger ofte i at udvikle og opbygge idegrundlaget for nyskabende projekter, som de får sat i gang. De er ofte meget uafhængige personer, der kan lide at finde nye metoder at anvende teorier på så de kan effektivisere de eksisterende processer i organisationen eller produktionen. De ser ikke problemer, men kun muligheder for udvikling.

For ENTPer er det derfor vigtigt, at organisationen eller virksomheden er ubureaukratisk og har en flad struktur med få regler, der muliggør hurtige forandringer. Ofte vil man finde ENTPer i job, hvor de kan bruge deres evne til at skabe fornyelse og forandring, så de kan overvinde forhindringer og løse opgaverne på en ny og smartere måde. Da de er interesserede i nye metoder og processer, finder man dem i mange forskellige typer stillinger, der er karakteristisk ved, at deres analytiske sind udfordres. Citat slut.

Nu kan man have mange meninger om personlighedstest, men jeg kan godt genkende mig selv i de skrevne ord. Jeg går ind for forandringer, bedre arbejdsmetoder og en flad beslutningsstruktur, så derfor synes jeg testen ligger tæt på min egen opfattelse af mig selv 😉

Share This Post

Nyt flertal?

Kommunernes budgetter, indenrigsministerens håndtering af budgetkonflikten med kommunerne, befolkningens krav om et godt velfungerende samfund, Dansk Folkepartis eksklusioner af medlemmer, betyder det et skifte i dansk politik?

Jeg kan kun glæde mig over et skiftende flertal i opponionsmålingerne, som ser ud til at være af længere varighed. Det ser ud til at danskerne fortsat ønsker et velfærdssamfund. Det gælder nu for opposionen at blive enige om et godt alternativ til den siddende regering og dens støtteparti og deres økonomiske- og velfærdspolitik.

Share This Post

Kompostbeholder

Vi har fået en kompostbeholder – ja endda fem. Jeg har opdaget det er en videnskab at kompostere sit haveaffald ved at kikke på emnet på nettet. Der er flest sider fra Danmarks kommuners hjemmesider. Der flere kommuner, som har virkelig gode sider om emnet hjemmekompostering.

 

Graf kompostbeholder

 

Vores kompostbeholder hedder Graf og rummer 280 liter. Den er i grøn plast. Jeg ved ikke om den er lavet af miljø plast?

Det bedste tidspunkt at starte med hjemmekompostering er i april/maj måned, så mit projekt med kompostering er startet på et forkert tidspunkt. Det går ikke godt med omsætningen i kolde perioder og formering af kompostormene går i stå og ormene fryser væk i vinterperioden 🙁

Nå – jeg starter alligevel med at stille kompostbeholderen op og køber så orme i foråret 2007 🙂

Share This Post