De stålsatte øjne lyner……

Anders Samuelsen (LA) stod benhårdt fast på partiets krav om topskattelettelser, da Liberal Alliance (LA) lørdag holdt pressemøde i forbindelse med partiets sommergruppemøde, skriver DR.dk.

Det er de fem procent, jeg skal have. Ellers er der ikke nogen Venstre regering længere. Man skal sætte en grænse et sted, og vores røde linje går her“, siger Anders Samuelsen.

Lokkemad til Dansk Folkeparti skal bane vejen for Topskattelettelser.

Liberal Alliance kommer Dansk Folkeparti (DF) i møde på en række område indenfor asyl- og indvandring, blandt andet er partiet åben overfor en langvarig grænsekontrol.

– Vi ønsker et stop for spontan asylsøgning i Danmark. Vi skal tage færre flygtninge til Danmark direkte fra lejrene i nærområderne. Og de penge, man dermed sparer, skal bruges på at skabe bedre forhold i lejrene, siger formand Anders Samuelsen.

Nultolerance over for kriminelle asylansøgere. Det vil være et vigtig punkt for Liberal Alliance, når der i efteråret skal forhandles om 2025-plan og udlændingestramninger.

– Hvis man som asylansøgere laver nogen form for kriminalitet og bliver dømt for det ved en domstol, så skal man miste retten til at søge asyl i Danmark, siger politisk ordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

Det vil gælde alle straffelovsovertrædelser, og opholdsgrundlaget vil kunne blive inddraget med det samme, ifølge LA’s forslag.

Dansk Folkeparti stemmer for topskattelettelser.

Dermed står Dansk Folkeparti til at få indfriet sit største ønske om permanent grænsekontrol og afvisning af asylansøgere ved grænsen. Ganske smart arbejde af Liberal Alliance og Anders Samuelsen.

Taberen er så Mette Frederiksen og Socialdemokraterne, der ikke kan matche LA’s tilbud til DF.

Men den største taber er den vælger der har stemt på DF i det håb man kan bevare den danske velfærdsstat. Der skal bruges penge til topskattelettelser, permanent grænsekontrol, øgede udgifter til forsvaret, politiet og efterretningstjenesterne og afgiftsnedsættelser for erhvervslivet.

Og hvor skal de penge hentes?

Der er ikke andre steder at hente dem ved at skære i overførselsindkomsterne og den offentlige service.

Hvad kan Venstre?

Den smalle Venstre Regering står med valget, enten indfrier den LA’s krav om topskattelettelser kombineret med grænsekontrol, eller også udskriver Lars Løkke et valg til Folketinget. Det sidste er mindst sandsynlige.

Share This Post

De nye borgelige kommer i Folketinget.

Det sejler, og det bliver dyrt for de ansvarlige partier, når krydserne skal sættes næste gang“, skriver Eva Agnete Selsing, filosof den 17. april 2016 på politiko.dk.

Hun fortsætter: “Det næste valg kunne meget vel blive et, der decimerer det nuværende regeringsparti Venstre betragteligt – og også mere end den bemærkelsesværdige tilbagegang ved valget i 2015. Lars Løkkes loyalitet ligger syd for grænsen, det kan de færreste efterhånden betvivle.

Søren Pind bruger sin medietid på at stigmatisere de danskere, der er bekymrede for deres børns fremtid. Inger Støjberg – som mange indvandringskritiske ellers satte deres lid til – er god til at tale med store bogstaver, men det er også det“.

Hvem er så dette orakel med baggrund i Dansk Folkeparti og Trykkefrihedsselskabet i 2011?

Eva Agnete Selsing (født 8. marts 1982) er en dansk filosof, debattør og foredragsholder. Hun skriver med jævne mellemrum debatindlæg hos Berlingske. Hun er uddannet Cand.mag. i filosofi ved Københavns Universitet. Hun er er en hyppig meningsdanner i danske medier, hvor hun ofte har udtrykt konservative værdier, bl.a. skeptiske holdninger til feminisme. Kilde: wikipedia.org

Eva Agnete Selsing er i fint selskab, for hun er dybt involveret i Dansk Folkeparti og tillige er hendes veninder Katrine Winkel Holm, Marie Krarup og Sørine Gotfredsen sat i bås med Den Danske Forening på Google søgningerne.

fint_selskab

Tidehverv hører også til den yderste højrefløj.
I 1984 blev Søren Krarup redaktør på Tidehverv. Krarups overtagelse af bladet indvarslede en yderligere optrapning af den kulturkritiske indsats. I samme periode blev Søren Krarup centrum for en række politiske aktiviteter vendt mod indvandringen, EF og “behandlersamfundet”.

Morten Uhrskov Jensen, formand for Dansk Samling, mangler i Googlesøgningen.

Morten Uhrskov Jensen sagde til Jyllands Posten 01.10.2015:
Det siger uden videre sig selv, at det ville være potentielt særdeles skadeligt, hvis to partier af national og konservativ støbning forsøger at samle underskrifter og siden blive valgt til Folketinget. Skrækscenariet er naturligvis, at ingen af dem opnår valg.

Dansk Samling og Vi Konservative (Læs “Nye Borgerlige”) håber derfor på, at det vil være muligt at nå til en grad af enighed, der gør det muligt at danne en fælles liste“.

For at stemme på os, skal man ville betale mindre i skatter og afgifter og have frihed til at bestemme mere over vores eget liv. Det vil give os mere personligt ansvar, men også mere frihed til selv at bestemme, hvordan man ønsker at indrette sin tilværelse,” siger en af partistifterne Pernille Vermund, tidligere medlem af De Konservative i Helsingør.

Peter Frederiksen i Ekstrabladet: ” Nye Borgerlige”. Formanden for partiet, Pernille Vermund, har på Facebook været i en yderst interessant diskussion med formanden for Liberal Alliances visionsgruppe, Soren Kenner. Vermund skriver bl.a:

“Jeg vil hellere have en lavtlønnet philippinsk kvinde til landet, som opdrager sine børn til at blive danske, end jeg vil have en veluddannet muslimsk imam. Men det er vel netop forskellen på LA og NB, Soren Kenner.” Citat slut.

Politisk hører partiet til den nationalkonservative højrefløj i den konservative bevægelse i Danmark.

Partiet står for en særdeles EU-skeptisk holdning samt internationale og overstatslige aftaler, som »begrænser det danske folkestyre«. Partiet ser sig selv som en kombination mellem Liberal Alliances økonomiske politik samt Dansk Folkepartis værdipolitik. I forbindelse med flygtninge- og migrantkrisen 2015 har partiet udtalt et totalt stop for asylbehandling i Danmark.

Partiet Nye Borgerlige stiftere er to tidligere medlemmer af Det Konservative Folkeparti, Pernille Vermund, der stillede op for partiet til folketingsvalget i juni, og Peter Seier Christensen, der er bror til Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen.

Kan man ane en konflikt mellem 2 brødre her eller er SAXO Bank på vej til at trække stikket og pengestrømmen til Liberal Alliance?

Share This Post

Dansk Folkepartis vælgerne er ikke dumme……

…….. de er bare uoplyste…

DF_lys

Flere analyser fortæller DF’s vælgere er blandt de dårligst uddannede danskere.

Niels Markussens kommentar til mig på Facebook:
Dårligt uddannet er ikke ensbetydende med at man er dum“.

Mit svar:
Niels Markussen det er vist ikke det jeg skriver….. men jeg konstaterer kun DF’s vælgere har en dårligere uddannelse og derfor er det måske netop årsagen til de køber DF’s nemme løsninger.

Jeg har ikke skrevet, de er dumme, men de mangler indsigt, se det er en hel anden sag. Sagt på en anden måde, der brug for folkeoplysning….

Sådan ser Dansk Folkepartis vælger ud i følge Politiken.dk

  • Det er en mand. Knap 6 ud af 10 krydser ved Dansk Folkeparti sættes af mænd.
  • Det er en ældre person. Partiet har ikke et særligt godt tag i de unge, når man sammenligner med de øvrige partiers vælgerskare. Flere andre partier har målt i procent næsten dobbelt så mange unge vælgere som DF.
  • Det er en beboer i provinsen. Dansk Folkeparti henter ikke store stemmetal i Region Hovedstanden. Til gengæld ligger dets stemmeandele godt i alle andre regioner, især i det sydjyske, på Fyn og på Sjælland uden for hovedstadsregionen.
  • Det er en person med en lidt lavere indtægt. Der er længere mellem DF-vælgere fra husstande på 800.000 kroner eller derover, som støtter Dansk Folkeparti. Og en forholdsvis større del lever i husstande med samlede indtægter på mellem 150.000 og 399.999 kroner om året.
  • Det er en kortuddannet. Ifølge Megafon har mange af partiets vælgere en kortere uddannelse bag sig.

 

Share This Post

Det sejler for Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti….

Den 10 dage lange tur til 16 danske byer under overskriften “Det sejler for EU – Vi sejler for Danmark” kostede i alt 760.000 kr. og blev støttet massivt af både EU-Parlamentet og Europa-Nævnet under Kulturstyrelsen – og dermed af skatteyderne – med i alt 624.000 kr skriver Jyllands Posten den 30.oktober 2015.

DF_regnskab

Europa-Nævnet behandler sagen på et møde den 8. december. Steen Thomsen, organisationskonsulent i Dansk Folkeparti, har lavet regnskabet og føler sig overbevist om, at sagen lukkes efter mødet.

Rikke Karlsson bad fredag formanden for parlamentet, Martin Schultz, om hjælp til,  hvad EU’s midler til Meld og Feld er blevet brugt til i 2014 og 2015. Oplysninger som hun ikke har kunnet få at Morten Messerschmidt.

Fred være med, at hun skriver til Schultz. Så håber jeg, at han kan hjælpe hende, for jeg kan rent fysisk ikke,” siger en meget arrogant Morten Messerschmidt til Jyllands Posten og gentager, at han ikke har adgang til andet end den danske delegations brug af midler.

Det er ikke sandt, for som formand for de nævnte fonde, så har han fuld indsigt i forbruget af EU-midler. Det er mere og mere sandsynligt han har noget at skjule.

Sagen er ikke lagt død på trods af Morten Messerschmidt hemmeligholder regnskabet.

Nu er der fuld syn for sagen, når det gælder tilskud fra EU, så har det EU skeptiske Parti Dansk Folkeparti absolut ingen problemer med at rage til sig af EU midler.

Lad os nu få lagt de regnskaber frem Kristian Thulesen Dahl.

 

 

Share This Post

Flere betjente er vigtigere end ungdomsuddannelser……..

………..  det mener Dansk Folkeparti og accepterer derfor regeringens krav om, at en ny politiaftale finansieres gennem besparelser på ungdomsuddannelserne.

graense_bomme_DF

Kan vi leve med der bliver skåret i erhvervsskolerne?
Det betyder færre håndværkere og på sigt endnu flere polske arbejdspladser i Danmark. Hvilket er mod Dansk Folkepartis retorik i valgkampen til Folketinget i juni 2015, hvor man lovede danskerne at kæmpe mod polske og østeuropæiske håndværkere overtager de danske byggepladser og dermed danskernes arbejdspladser.

Hvorfor begår Dansk Folkeparti så det løftebrud?
Det kan vi godt acceptere, forudsat at der kommer en aftale med flere betjente, mere grænsekontrol og en bedre indsats over for indbrud,” siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup (DF) til Politiko.dk.

Hvad er vigtigst lige nu? At vi får væsentligt flere betjente, der kan give mere tryghed og sikre en ordentlig grænsekontrol? Eller er det vigtigst, at ungdomsuddannelserne får de her 500 millioner kroner? Der må vi prioritere og sige, at det er vigtigt at styrke politiet,” siger han.

Dermed får jeg ret i min tidligere spådom på denne blog, at Dansk Folkeparti er til salg for hvad som helst, bare partiet får sin øgede grænsekontrol og opsat grænsebomme, hvis eneste virkning er at genere danskernes overgang ved grænsen, for det holder ikke en eneste forbryder eller flygtning ude af Danmark.

Personligt mener jeg politibeskyttelse af et jødisk plejehjem og skole er vildt overdreven.
Jeg kan selvfølgelig ikke personligt vurdere den konkrete trussel, men står timeforbruget til de opgaver reelt i forhold til den reelle trussel? Der er trods alt kun en person, der har skudt mod den jødiske skole og han er dræbt af politiet. Politiet har ikke mig bekendt bevist, at der stod et komplot bag denne ugerning, selv man har fået varetægts fængslet et antal personer med anden etnisk baggrund.

Men det står lysende klart denne politiovervågning har kostet rigtigt dyrt i politiets forbrug af vagt og beredskabstimer og værdien er yderst begrænset ud over den psykologiske hjælp, det har ydet til det jødiske trossamfund.

Der er andre måder at yde denne hjælp på. Man kunne for eksempel ombygge plejehjemmet, så det ikke kræves at jyske betjente skal tage til København for at holde vagt der med de omkostninger det indebærer!

Hvad vil Socialdemokraterne?
Partiet fortsætter forhandlingerne med regeringen. Den har stillet som et ufravigeligt krav, at der findes 500 mill. i besparelser på ungdomsuddannelserne, som primært vil gå ud over erhvervsskolerne.

Det finder jeg ikke Socialdemokraterne burde acceptere. Jeg har dog bemærket at Socialdemokraterne arbejder med en alternativ finansiering. Men partiet har accepteret kravet fra regeringen og står dermed svagt i denne.

Allerede i dag mangler der kvalificerede danske håndværkere for at styrke væksten i dansk byggeri og erhvervsliv. Det er beskeden fra erhvervsorganisationerne i Danmark.

Oprigtigt synes jeg det bliver sværere dag for dag at forstå Socialdemokraterne.

Partiet skal vel ikke være et Dansk Folkeparti Light?

 

Share This Post