Mordet på Danmarks Radio…….

Den værste røg har lagt sig efter DR’s ledelse har offentlig gjort deres besparelses projekt og opfølgning af public service aftalen, der er bindende for DR’s arbejde i den kommende tid.

I de kommende år skal DR spare 20% på driften. Det betyder radikale omlægninger af udbuddet at TV og radiokanaler. Det betyder også populære udsendelser udgår, hvilket ikke kan undre den danske skatteyder, eller Dansk Folkeparti.

Vores kulturminister Mette Bock har sammen med DF, LA og Venstre gennemført en gedigen slankning af DR. Onde tunger siger det er en hævn fra hendes side, hvilket jeg dog ikke kan tiltænke hende. 

Men det borgerlige Danmark mener alt privat er godt, så det er i den kontekst man skal se slagtningen af DR.

TV2 er et eksempel på privat drift af TV kanaler. TV2’s sendeflade er anlagt på underholdning med et bredt seergrundlag, for det skal være attraktivt at bruge TV kanalen til reklamer, så er det jo…

Anette Prehn har en pointe, som endnu ikke er gået op for det borgerlige Danmark og især Dansk Folkeparti, nemlig at det danske sprog og de danske værdier er under pres fra de store internationale medier, serier og nyhedsudsendelser.

Derfor er det en hel forkert vej regeringen og den danske medieverden har begivet sig ud på.

Der er behov for et stærkt DR for at dække de smalle TV kanaler og udsendelser og især for nyheds strømmen er et stærkt DR vigtigt.

Nu er det gud hjælpe mig fastslået, at DR ikke må arbejde med dybdeborende journalistik, men arbejde med korte nyheds artikler/udsendelser. Årsagen er, at aviserne og de private medier skal have eneret på disse. Medierne modtager årligt store tilskud til deres drift af statens mediepulje, uden at det kan se på prisen på deres udgivelser/udsendelser.

Nu skal DR så stækkes for at hjælpe de private medier, midlet helliger midlet, men er de i stand til at løfte public service opgaven efter DR, jeg tror det næppe!

TV2 fortæller tit, at de ikke er stats finansieret, det er ikke korrekt.

“De regionale TV 2-virksomheder videreføres som offentligt finansierede, uafhængige, regionalt baserede medieinstitutioner”, uddrag af medieaftalen.

Dansk Folkeparti har nu nået deres mål med DR, nu vil partiet så deltage i redigeringen af DR udsendelserne.

Et eksempel er DF’s kritik af DR efter det er kendt besparelserne rammer DF’s medieordførers Morten Marinus sports udsendelser. Det er ikke i orden, at partierne skal redigerer DR’s sende flade i detaljer.

Regeringen burde være gået en anden vej for at styrke den danske kultur. Et samarbejde mellem DR (uden voldsomme besparelser) og de private medier er vejen frem for at modstå det voldsomme pres fra de store udenlandske medier.

Læs om medieaftalen her……

 

Share This Post

Prisen for at redde en minister….

Det koster skatteyderne 27,9 millioner at redde en kontroversiel venstre minister og årligt 7,3 millioner fra år 2020.

Jeg tror, det står klart for enhver, at Esben Lunde Larsen stod til at blive væltet som minister, og så lavede Lars Løkke Rasmussen den her løsning, ikke for at redde dansk fiskeri men for at redde et ministerliv, og det koster så millioner af kroner,

siger Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen.

Der ingen smalle steder i den borgerlige flok i Folketinget, når det gælder om at redde en uduelig minister.

Dertil skal tillægges, at Skat er blevet til et tagselvbord og dermed fosser tocifrede milliarder ud af samfundets kasse.

Her stopper politikernes skødesløse omgang med samfundskassen ikke, for de har opgivet at krasse godt og vel 80 milliarder skyldige kroner ind for moms, skattegæld og øvrige restancer til samfundet.

Jo….. det går godt med den borgerlige regering….


Sagen kort.

Den 7. august splittede statsminister Lars Løkke Rasmussen Landbrugsstyrelsen op og flyttede fiskeriområdet over i Ministeriet for Ligestilling og Nordisk Samarbejde, hvor minister Karen Ellemann (V) har fået til opgave at genopbygge en ny Fiskeristyrelse.

Statsministeren gav to grunde til flytningen:

  • at ‘omsættelige fiskekvoter igennem en årrække ikke har været tilfredsstillende,’ og
  • at ’fiskeribranchen er stærkt udfordret’ af Brexit.

Løkke henviste også til samarbejdet mellem miljø og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og Folketingets fiskeriordførere, der ikke havde været ’tillidsfuldt’.

En række dårlige sager har klæbet til fiskeriområdet i år, hvor sagen om kvotekonger – velhavende fiskere, der sidder på en stor del af fiskekvoterne og på den måde skaber monopollignende tilstande – har fyldt godt i medierne.

Flytningen af Esben Lunde Larsens fiskeriområde skete få dage før en beretning fra Rigsrevisionen om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af fiskekvoter. Beretningen konkluderede, at forvaltningen i en årrække har været “meget kritisabel”.

Fiskeriområdet har ligget i Landbrugsstyrelsen siden 2011.
Kilde: DR.DK

Share This Post

Venstre taber på regeringsomdannelsen

VLAK-partierne står nu samlet til at få 28 procent af vælgerne og 49 mandater – eller bare ét mandat mere end Mette Frederiksens Socialdemokratiet.

Vælgerne belønner ikke den nye regering, viser Altingets snit af decembers målinger. Venstre går fire mandater tilbage, mens LA mister et. DF har standset nedturen.

Det er ikke en naturlov, at en ny regering belønnes. Det kommer helt an på forventningerne og den måde, den bliver dannet på. Men jeg havde forventet en anden fordeling mellem partierne. Liberal Alliance er kommet bedre fra deres totale kovending end ventet, mens Venstre ikke har fået en gevinst af Løkkes smarte manøvre med at udvide regeringen,” siger Erik Holstein. Kilde: Altinget.dk

Vælgerne har gennemskuet Lars Lækkes smarte trick for fortsat at bevare regeringsmagten på egne hænder. 

Helt glemt er hans ord før valget : ” Jeg vil ikke være statsminister for enhver pris“. Sådan sagde han faktisk i valgkampen, men det blev allerede til historie på valgnatten, da han øjnede chancen for at få nøglerne tilbage til hjørnekontoret (Statsministerkontoret) på Christiansborg.

Han kunne ikke danne en borgerlig flertalsregering og endte derfor med en smal Venstre regering på 34 mandater. Den kørte fast efter 18 måneder, da Anders Samuelsen var kravlet (for) højt op træet med krav om topskattelettelser og yderligere med truslen med at vælte Lars Løkke i januar 2017, hvis han ikke fik sin vilje.

Lars Løkke, der nu ikke mere arbejder i maskinrummet som Danmarks bedste politiker, men derimod er en politisk tumling, der rejser sig hver gang han bliver væltet, tog truslen alvorligt.

I november indså Lars Løkke slaget var tabt.

Hvad gør en mand, der vil have magten for enhver pris?

Han danner en ny regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Konservative. Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede den 28. november 2016 firkløverregeringen med i alt 22 ministre.

Lars Løkke så en chance for at lokke Anders ned fra træet med en regeringsomdannelse, der skulle bare løftet om ministerbil til at få manden med de stålsatte øjne ned fra træet.

Nu sidder de så trygt i regeringskontorerne og kører rundt i flotte store biler med chauffør, men de interne stridigheder mellem partierne eksisterer fortsat.

Hvor længe holder regeringen og hvad sker der politisk?

Næppe meget…… men det vil være synd for Danmark hvis den fortsætter ret længe.

Share This Post

Herrefolket myrder palæstinensisk minister.

Mohammed Halloum på Facebook i dag.

I Israel nøjes man ikke bare med at slå de ældre, kvinder og børn ihjel – nej, nu omfatter det også diplomater og ministre.

Den palæstinensiske minister, Ziad Abu Ein, døde i går efter sammenstød med israelsk grænsepoliti. Foran rullende kameraer!

Ministeren befandt sig – sammen med øvrige palæstinensere – på palæstinensisk jord og var i færd med at plante oliventræer. Ingen stenkast, ingen provokationer af nogen art – alligevel skred grænsepolitiet og div. besættere til angreb foran verdenspressen.

Læg venligst mærke til hvordan grænsepolitiet slår på ubevæbnet sagesløse gamle mænd og kaster dem i jorden – fuldstændig meningsløst!

Den israelske soldat er hverken anholdt, afhørt eller sigtet i sagen!

Israel – eneste demokrati i Mellemøsten!

Det er en ud af rigtig mange overgreb fra Israel på Vestbredden.

Gaza striben smadrede Israel i sommeren til ukendelighed i en magtrus og dræbte over 2.000 indbyggere, kun nævnt som et ud af mange overgreb på palæstinenserne. Se  Jeg undrer mig over Israels krig mod Gaza   samt Stop det vanvid Benjamin Netanyahu ……….. og Stop den krig Israel…………..

Israel kan ikke længere fortsætte på den måde. Der må et samarbejde i gang mellem Israel og Palæstinenserne. Staten Israel kunne starte med stoppe de ekstremt højreorienterede ortodokse jøder i deres bosættelser på de palæstinensiske områder.

Ingen opnår fred med at fortsætte med vold og terror, heller ikke israelerne! Selvom der er fredsdemonstrationer mod magthaverne i Israel, så er staten Israel ikke truet af dem. Det er magt ud over det normale, når mennesker bliver dræbt under demonstrationer. Her har staten Israel et stort ansvar ligesom også palæstinenserne bør undgå vold under disse demonstrationer.

Der er en eneste vej til fred for staten Israel, det er kort og godt respekt for palæstinenserne, oprettelsen at en palæstinensisk stat, stop for bosættelserne samt nedrivning af ghetto muren mellem Israel og de palæstinensiske områder.

Den Israelske Stat og den ekstreme israelsek højreregering opfører sig over for Palæstinenserne, som Nazi Tyskland opførte sig over jøderne.

Det skal de danske politikere og regering klart fortælle israelerne og deres regering.

Der er behov for Danmark anerkender en palæstinensisk stat, intet mindre, og dermed stopper med lurepasse overfor en regering og et folk, der ikke respekterer menneskerettighederne.

Der er i dag mere end 100 lande, der har anerkendt Staten Palæstina, hvad venter Danmark på?

John Dyrby Paulsen (S) mener i lighed med flere borgerlige partier ikke tiden og timingen er rigtig, derfor har jeg skrevet til ham med følgende ordlyd:

Hvornår er det rigtige tidspunkt eller timing for anerkendelsen af en palæstinensisk stat?

Er det når de besatte områder er plastret til med jødiske bosættelser?
Er det når når alle palæstinenserne er buret inde bag 5 meter høje mure?

Tag Jer nu sammen og fortæl Israel, der skal findes en løsning nu,
vi kan ikke som danskere længe se passivt til det der sker i Israel i dag.

Anerkend Palæstina og fortæl Israel at sker der ikke hurtige fremskridt i forhandlingerne,
så stopper EU og Danmark samhandlen med Israel.

Der er staten Israel, der har magten til ændre krigstilstanden i området.

Alt andet er strudsepolitik.

https://www.bjerggaard.dk/?p=7950

 

Share This Post

Transportordfører Henning Hyllested er begejstret

Tillad mig en sidebemærkning, der ikke kalder på ministerens kommentar…….

Transportordfører Henning Hyllested (Ø) er begejstret for transportminister Magnus Heunicke (S). Og han er ikke bange for at vise det.

Jeg lader den stå uden kommentarer……

Share This Post