En stædig MR 50% fortsætter sin kamp for efter-vederlag!

Carl Holst, Danmarks mest omtalte politiker, har frasagt sig fremtidige udbetalinger af efter-vederlag fra Region Syddanmark. Det vil sige han “mister” godt 50% af 833.000 kroner, som han mener sig berettiget til.

mr_50_procent

Det får mig til at drage hans dømmekraft i tvivl, for de regler han har fulgt til punkt og prikke i hans egen termologi, det er et hul i reglerne. Carl Holst har udnyttet et hul til at supplere sin personlige indkomst, det sker mod intensionen i regelsættet, som fremstår tydeligt, uden det behøver at nærlæses!

Regionsrådsformænds efterløn

Det fremgår af reglerne, som kan læses her, at en regionsrådsformand ikke har ret til efterløn, hvis vedkommende efterfølgende tiltræder som borgmester, magistratsmedlem eller udvalgsformand i en kommune – eller på ny som regionsrådsformand“.

Intet sted i reglerne står der dog noget om efterlønnen, hvis en regionsrådsformand bliver minister eller medlem af Folketinget. (Det er et hul i reglerne)

En yderligere belastning for MR 50% er han selv har opsagt jobbet som regionsformand.

Det betyder altså, at tidligere regionsrådsformand i Region Syddanmark og nuværende forsvarsminister Carl Holst (V) har kunnet modtage 833.000 kroner i efterløn uden at “bryde” reglerne.

Men jeg og den opmærksomme læser er ikke i tvivl om det er meningen med efter-vedlaget, at det gælder for regionsformænd M/K, der ikke tiltræder et nyt politisk job i forbindelse med fratrædelse som regionsformand.

Hvad hvis det kom frem, at jeg havde vundet i tips, skulle jeg så frasige mig min ministerløn?” (Carl Holst i Politiken).

Derfor vil jeg bestemt drage Carl Holst politiske dømmekraft alvorligt i tvivl og dermed frygter jeg også for han har politisk pondus til at være forsvarsminister!

Carl Holst lider ingen økonomisk afsavn, når han bliver pensionist, for han er berettiget til tjenestemandspension lønramme 40 (skalatrin 53), indplaceret på 32 år, hvilket til en årlig pension på  360.162,92 kr dags dato.

Share This Post

Drop efterlønnen Carl Holst…….

Carl Holst, landets nuværende forsvarsminister og tidligere amtborgmester/regionsformand i Region Syd- og Sønderjylland, skriver på Facebook i dag:

I 15 år har jeg som amtsborgmester og regionsrådsformand – i præcis overensstemmelse med reglerne – fået et månedligt honorar, ligesom jeg har optjent den såkaldte efterløn, som har været omtalt de seneste dage. Efterlønnen er en del af den samlede aflønning, som jeg får for mit arbejde i amt og region, og den er blevet udbetalt helt automatisk.

carl_holst

Selvom efterlønnen først er blevet udbetalt efter, at mit arbejde for regionen er stoppet, så vedrører den alene mit arbejde i regionen og har altså ikke noget at gøre med den opgave, jeg nu er blevet betroet.

Der er derfor ikke tale om dobbeltløn. Reglerne omkring den såkaldte efterløn er og har været de samme fra før, jeg blev amtsborgmester.

Reglerne om aflønning af regionsrådsformænd er fastsat ved bekendtgørelse, og er naturligvis fulgt til punkt og prikke.

Et bredt flertal i Folketinget har nedsat en vederlagskommission, som skal se på, hvordan borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre fremadrettet skal aflønnes. Jeg synes, at diskussionen om mine lønforhold har vist, at det er klogt, at vederlagskommissionen er nedsat.

Jeg forholder mig til reglerne, som de er i dag, og lader kommissionen komme med anbefalinger til, hvordan reglerne skal se ud i fremtiden“. Citat slut.

Vejle Amts Folkeblad har via aktindsigt afsløret, at Carl Holst kan se frem til en efterbetaling på 833.040 kroner fra Region Syddanmark, selv om han er blevet minister med en grundløn på 1.176.595,56 kroner årligt.

Carl Holst, selvom du overholder reglerne til punkt og prikke, så er der intet til hinder for du fraskriver dig efterlønnen af moralske grunde. Du har selv valgt et nyt job som forsvarsminister med en løn der ligger over regionsformands lønnen.
Meningen med efterlønnen som amtsborgmester/regionsformand er en efterløn, når man ikke bliver genvalgt i embedet. Den er ikke ment som et supplement til en god ministerløn, som du også får efterløn for, hvis du er minister i over et år.
Derfor er mit råd til dig, drop den efterløn og fremstå som en troværdig politiker, som ikke er grådig.
Share This Post