Kamikaze Løkke er på vej til totalt kaos i Venstre….

Lars Løkke Rasmussen undsagde sin partifælle Inger Støjberg, da han fredag udtalte, at de afviste asylansøgere i udrejse Sjælsmark godt kan få lov at lave deres egen mad.

Han får færre og færre venner derinde. I løbet af regeringsperioden har han skuffet folk som Søren Gade, Carl Holst og Søren Pind i sit parti, og nu er det Kristian Jensen og Inger Støjberg, der nok ikke er særlig begejstrede,” siger politisk kommentaor på Altinget.dk Erik Holstein.

På de andre partier har han lagt sig alvorligt ud med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.

De to sidstnævnte undsiger klart Lars Løkkes socialdemokratiske projekt med de 69 mia kroner til øget velfærd, der viser sig i realtal at være godt 20. mia kroner, hvor der yderligere er brugt 9 mia. kroner til det danske forsvar!

Dansk Folkeparti støtter op om Inger Støjberg og forringede forhold for afviste asylansøgere i Sjælsmarks kaserne.

Inger Støjberg undsiger regeringschefen klart i denne sag.

Dermed har Lars Løkke på få dage mistet to markante profiler i Venstres top, næstformanden Kristian Jensen er ikke duelig som formand i Venstre og Inger Støjberg underkendes i sin højt profilerede asylpolitik.

Nu venter jeg spændt på Lars Løkkes nye feber udspil og hvem han underkender med sit udspil.

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte….

Dennis Kristensen, skriver på Ræson.dk:

Er det en “Vestager”?
Det er her, at forløbet i de seneste dage minder alt for meget om forløbet forud for folketingsvalget i 2011. Her vedtog VK-regeringen og Dansk Folkeparti sammen med stemmer fra Liberal Alliance og De Radikale de voldsomme forringelser af dagpengesystemet med en halvering af perioden med arbejdsløshedsdagpenge, som den ny tiltrådte S-R-SF-regering så efterfølgende måtte gennemføre. Dansk Folkeparti og De Radikale fortsatte ad samme kurs, da de få måneder før valget indgik Tilbagetrækningsaftalen, der inkluderede en voldsom forringelse af efterlønsordningen, som de nye regeringspartier tilsvarende hang på. Det er den form for “Vestager”, man kan frygte, at Morten Østergaard nu har gentaget.

Jeg mener Mette Frederiksen skal fortsætte sit arbejde med en fleksibel pensionsordning for nedslidte danskere.

Det skal ikke være en gentagelse af dagpengesagen, der kostede Helle Thorning og Socialdemokratiet regeringsmagten i 2015.

Morten Østergaard og Kristian Thulesen Dahl må anerkende efter valget, det er skidt ordning de har indgået med regeringen om seniorpensionen.

Aftalen er solgt under overskriften :
Aftale om ret til seniorpension for nedslidte“.

Det er IKKE en ret, men der skal ansøges om at modtage seniorpension og ydermere er forligskredsen ikke enig om, hvem der i givet fald skal tildele den!

Nye beregninger, foretaget af Jyllands-Posten viser, at størstedelen af de 17.150 nedslidte personer, der potentielt kan omfattes af ordningen, når den er fuldt indfaset i 2025, allerede vil være på en anden overførselsindkomst.

Regerings plan vil sende 130 på seniorpension frem til 2025, der ikke er omfattet af en overførselsindkomst.

Der er tale om ren talmagi fra regeringen, Radikale og Dansk Folkeparti.

Den liberale tænketank Cepos vil ikke bruge ordet manipulation, men ifølge Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom og vicedirektør, er der tale om misvisende kommunikation fra regeringens side. Det siger han til TV 2.

 

Poul Madsen mener…….. Løkke skal ikke stjæle!

Så stop dig selv, Lars Løkke. Vi gider ikke endnu et valg med frygten for fremmede som tema. Vi har brug for at løse de vigtigste problemer for Danmark i 2020’erne.

Lad mig i flæng nævne et skattesystem, som er brændt sammen. Vi mangler klare svar på, hvordan politikerne vil hjælpe syge mennesker, der risikerer at skulle gå fra hus og hjem, fordi reglerne er blevet umenneskelige og rigide. Og hvad nytter det med grænsekontrol og stramme udlændingeregler, hvis verden drukner i affald, og indlandsisen smelter? Det skylder vi den næste generation svar på.

Læs hele hans leder her…..

Løkke sagde forud for valgkampen:Vi skal kæmpe om, hvem der har den bedste plan for Danmark – ikke hvem der kan tegne det mest skræmmende billede af modstanderne“.

Det gælder ikke mere.

Tre ministre indkaldte til pressemøde udelukkende for at fortælle det undrende pressekorps, hvor galt det vil gå med en socialdemokratisk regering på flygtningeområdet.

Det går mod Mette Frederiksen’s klare budskaber om med hende som statsminister bliver den stramme udlændinge politik videreført uændret….

Det skal ske med Venstre, Konservative og Dansk Folkepartis stemmer i Folketings salen, for de nævnte politiske partier vil støtte op om det.

Dermed får De Radikale, SF og Enhedslisten ikke indflydelse på den danske udlændinge politik. Accepterer de ikke det, så sætter de Lars Løkke i statsminister stolen i endnu 4 år.

Kan de holde til det?

Kristian Thulesen Dahl skriver i sit ugebrev:

Man kan da kun være i godt humør i disse påskedage, hvor mange kan tillade sig at holde et par fridage i det dejlige vejr.

Og med Avisen Danmarks forsidehistorie i dag, der på baggrund af tal fra finansministeriet fortæller, at udgifterne til ikke-vestlig indvandring falder, er der grund til yderligere optimisme.

De nyeste tal, som tager udgangspunkt i år 2016 viser, at udgifterne til ikke-vestlig indvandring er faldet med fem milliarder kroner på et år. Udgifterne er stadig sky-høje. Ikke vestlig-indvandring koster stadig de offentlige kasser svimlende 30 milliarder kroner om året.

Det undrer ikke Kristian Thulesen Dahl stadig vil holde flygtninge politikken i live i den kommende valgkamp.

Det partiets DNA sammen med kampen for de ældres levevilkår.

Det eneste sted partiet har succes, det er på flygtningeområdet. På ældreområdet har partiet forsøgt at hente stemmer på “ÆLDRE MILLIARDEN”, hvilket er blevet dygtigt markedsført af partiet og en ukritisk presse.

Dansk Folkeparti giver med den ene hånd og skærer dybt i de ældres leveforhold med den anden, hvor de skærer dybt i de ældres ydelser sammen med regeringen.

 

 

 

Et Venstre i panik – en reel ned smeltning af partiet?

DER STOD de så. Inger Støjberg, Troels Lund Poulsen og Ulla Tørnæs. Tre Venstre-ministre. Helt afklædte efter at have trukket dansk politik ned på et niveau så lavt, at det blev ynkeligt og tåkrummende.

Det eneste de havde at fortælle pressen og danskerne om, var de uhyggelige konsekvenser en S-ledet regering vil betyde for Danmark og danskerne efter valget.

Ikke et ord om Venstres politik….

Ekstra Bladet skriver:

Det er værd at erindre, hvad Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, sagde forud for sidste valg.

Vi citerer: “Nogen vil forsøge at male skræmmebilleder og opsætte falske skel” i dansk politik. Men i stedet for at pege fingre ad politiske modstandere, synes jeg, at vi skylder os selv, hinanden og ikke mindst danskerne at bruge tiden op til næste valg til en kamp på idéer.

Vi har et Venstre der er gået i panik. Partiets leder kæmper desperat for at overleve som statsminister, derfor er valget ikke udskrevet endnu, måske udnytter han den fulde periode?

Venstre og Dansk Folkeparti er på størrelse med Socialdemokratiet i Altingets vægtede meningsmålinger.

Venstre kæmper med en sundhedsreform, der skal indfaces i den kommende valgperiode for at undgå vælgerne ser Lars Løkkes drøm om supersygehuse ikke holder. Der ikke råd til sygehuskøkkener, som et eksempel.

Dansk Folkeparti kæmper med Radio 24/7 lukning, en omfartsvej i Mariager, der skal skabe ro i Transportordfører Kim Christiansens værtshus.

Det er ret usædvanligt, at man lige hælder statspenge i her. HARRY LAHRMANN, TRAFIKFORSKER

Et projekt til 377 millioner kroner på at lave en otte kilometer lang omfartsvej ved Mariager i Nordjylland. Efter pres bliver det reduceret til 77. mill. kroner.

“Tulle banen” – partiformandens projekt – fra Vejle til Billund, der koster IC forbindelsen til Holstebro.

Et bedre projekt ville være at tage en trillebør, fylde den med penge og sprede den ud i Billund, lyder det – igen – fra professor i trafikøkonomi Mogens Fosgerau. – Ja, det ville nærmest være bedre at brænde pengene, siger han.

Begge partier tumler rundt i panik og ser ingen anden udvej end forsøge et frontalt angreb på Mette Frederiksen i form af karaktermord.

Nu er pensionsforslaget ikke nok som angrebspunkt, men både Venstre og Dansk Folkeparti trækker kaninen op af hatten i form af nogle meget luftige tal om indvandings politikken, hvis Socialdemokratiet havde haft regeringsmagten.

De to partier bygger det op om Morten Østergaards – radikal leder –  ultimatum om en ændret indvandringspolitik, hvis han skal støtte en S-ledet regering.

Men vil Venstre og Dansk Folkeparti ikke støtte en S-regering i at fastholde en stram politik på området?

Nu er det ultimative stik trukket i flygtninge debatten. Det er måske en fordel for Mette Frederiksen i den kommende valgkamp?

Hvis så de radikale vil have en ny regering, så hører vi ikke mere om ultimative krav fra dem i valgkampen, der nu definitivt er startet.