Inger Støjberg i samråd igen…..

Inger Støjberg kæmper for sit politiske liv igen i dag, men hun overlever i lettere ramponeret form ved hjælp fra Dansk Folkeparti, der ønsker den kontroversielle udlændinge- og integrationsminister fortsætter.

På samme tid er Inger Støjberg i problemer med sin boykot af Folketingets udvalg.

Peter Skaarup (DF), der er formand for Retsudvalget siger i den forbindelse:

Jeg mener ikke, at det er tilfredsstillende, hvis Folketinget ikke kan få de rigtige oplysninger for at kunne varetage funktionen som folkevalgte – altså dem, der repræsenterer borgerne på Christiansborg.

Og der skal vi bruge information først og fremmest fra regeringen, for det er det eneste sted, vi kan gå hen.

Han vil diskutere sagen med medlemmerne af Retsudvalget for at finde ud af, om de støtter op om Inger Støjberg.

Det illustrerer dobbeltheden i Dansk Folkepartis holdning til en alvorlig trængt udlændinge- og integrationsminister.

Det er hævet over enhver tvivl, at mindreårige asylansøgere på ulovlig vis er blevet adskilt fra deres ældre ægtefæller. Spørgsmålet er, hvem der har ansvaret for det.

Sådan lyder det fra oppositionen i Folketinget forud for et samråd med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fredag den 23. juni 2017.

Det er ikke første gang, at Støjberg skal i samråd om sagen, der startede med en pressemeddelelse, hun udsendte 10. februar 2016.

Her slog Støjberg fast, at ingen mindreårig asylansøger måtte indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle. Heller ikke hvis parret havde fælles børn.

Men det var i strid med loven, har Folketingets ombudsmand fastslået. Ministeriet rettede derfor ind allerede i april samme år.

Se de 5 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren her.

Share This Post

Bulldoggen har talt………

Henrik Sass Larsen kalder medlemsdemokrati en illusion…..

De politiske partier er udformet og designet i en tid, hvor man ikke havde noget fornuftigt at foretage sig i sin fritid, lyder det fra Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen i et universitetsspeciale, hvor han kalder partidemokrati illusorisk.
 
I interview givet til speciale, siger den socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsen, at partierne er forældede, og han opfordrer til at nedlægge partiets gamle institutioner.
 
 

Med Henrik Sass Larsens egne ord, som han er citeret i specialet:

Altså et moderne parti i dag skulle jo afskaffe kredsforeninger og partiforeninger og regionsforeninger og hovedbestyrelser og alt muligt andet og så simpelthen bare lave en eller anden moderne kampagneorganisation på nettet.

 

Socialdemokratiet mener ikke, gruppeformandens udtalelser er “dækkende” for hans holdninger………… Kilde: Information.dk 
 
Magten er flyttet til folketingsgruppen og ikke mindst Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.
 
Mediernes øgede fokusering på de politiske ledere har gjort, at de i stigende grad udgør en vigtig del af partiets image.
 
Socialdemokratiet har været gennem en lang periode med folkemøder om et nyt principprogram, drevet af Dan Jørgensen (MF), hvilket jeg mener er en modernisering af partiets arbejdsmetoder.
 
Bliver det så fulgt op, altså medlemsdemokratiet?
 
Her tegnes billedet af Socialdemokratiet, men det dækker ligeså godt de andre partier. Dansk Folkeparti er en undtagelse, der klart erkender, at partiet er topstyret og forventer partitoppens beslutninger ikke står til diskussion.
  • Partiet er blevet topstyret.
  • Der foretages i stigende omfang vælger analyser.
  • Vælgeranalyserne tegner i stigende omfang partiets politik udvikling, som generes  af partitoppen og folketingsgruppen.
  • Socialdemokratiets udlændingepolitik er et eksempel på den topstyrede politik. Den er orkestreret af Henrik Sass Larsen til at imødegå Dansk Folkeparti.
  • Henrik Sass Larsen har delvis ret i sin analyse om Hovedbestyrelse, Region- og Kredsbestyrelser, der i stigende omfang mister politisk indflydelse på partiets politik udvikling.
  • Region- og Kredsbestyrelser har udviklet som til valgkampagne kontorer for regions- folketingsvalg.

Jeg har ikke de vise sten for ændring af de politiske partiers politikudvikling, men jeg tager afstand fra de politiske partier skal drives som kommercielle virksomheder med fokus på kampagneorganisationer på nettet.

Henrik Sass Larsen har efter min overbevisning hentet inspiration fra de amerikanske partier, der drives som kommercielle virksomheder med fokus på kampagneorganisationer på nettet.

I al respekt for det amerikanske samfund, så er det ikke løsningen på de danske demokratiproblem med svigtende medlemstal i de danske partier. Det faldende medlemstal er en trussel for vores demokrati.

Jeg mener vi skal gå en anden vej.

  • Brug medlemmerne
  • Gør foreningsarbejdet meningsfyldt.
  • Moderniser mødeformerne i partiet
  • Moderniser det centrale partiapperat
  • Diskuter politik på alle niveauer
  • Send de centrale politikere ud til “”folket”.
  • Brug folkeskolen, uddannelsesinstitutioner til “opdragelse” af den nye generation i politisk forståelse på tværs af partiskel.
  • Demokrati kommer ikke af sig selv, men der skal kæmpes og arbejdes for bevarelse af det.

Det er mit beskedne bidrag til den nye politiske æra i Danmark.

 

 

 
 
 
 
 
Share This Post

Så er alting glemt…. tror han.

Morten Messerschmidt er stået ud af sygesengen

Efter syv måneder i sygesengen, rejste Morten Messerschmidt sig i går og gav sin første politiske tale til vælgerne. Flankeret af kæresten Dot ankom Messerschmidt til Dansk Folkeparti i Frederikssunds Grundlovs-arrangement, hvor der blev budt på gratis pølser, fadbamser og countrymusik.

Messerschmidt har blandt andet  brugt EU-penge til at betale for Dansk Folkepartis ’sommertogt’ på skonnerten Halmø og på hans personlige ven forsvarsminister Peter Christensens besøg i Strasbourg med kæresten. 

Morten Messerschmidt har erklæret, at “i min verden er reglerne overholdt“, tilbagebetaler Dansk Folkeparti 200.000 kroner for to sommergruppemøder i henholdsvis 2014 og 2015 og lader desuden en intern undersøgelse se på, om der er andre eksempler på uberettigede udbetalinger fra FELD.

Samtidig er EU’s antisvindelenhed, OLAF i gang med at granske MELD’s brug af EU-midler, hvilket dog kan trække ud.

Det fremgår, at hæftet “Dagbog fra EU – om EU’s spild af dine penge” blev betalt af Meld i 2012 til en samlet pris inkl. genoptryk på knap 145.000.

Bogen er en samling af blogindlæg fra Morten Messerschmidt med forskellige eksempler på pengespild og fråds og svindel i EU.

Dansk Folkeparti betaler alt i i alt knap en million kroner tilbage efter afsløringer i Meld-sagen. Dermed betaler partiet hele støtten fra 2012 – 2015 tilbage. Det drejer sig om 955.210,38 kr.

Selvom Dansk Folkeparti har en stor stjerne hos deres vælgere, så er det vel ikke glemt, at Morten har snydt med EU pengene, eller betyder det intet for partiets EU skeptiske vælgere?

 

 

Share This Post

Rødt flertal på grundlovsdag.

Den seneste Voxmeter meningsmåling giver et klart rødt flertal………. med 96 mandater mod 79 mandater til blå blok.

Den ubekendte faktor er De Radikale, der ikke entydigt er med i Rød blok, men flirter med Blå Blok.

Kan De Radikale og DF blive enige om en form for regeringssamarbejde? Jeg tror det ikke, for så skal De Radikale sluge en udlændingepolitik, der ligger milevidt fra partiets politik.

Det er jokeren og hvis det sker kan Blå Blok lige akkurat skrabe 90 mandater sammen.

Men er De Radikale fortsat kongemageren i dansk politik eller kan Dansk Folkeparti overtage den rolle?

Spørgsmålet og ansvaret for det ligger på Kristian Thulesen Dahls skuldre. Kan han og DF fortsat stå uden ansvar i dansk politik?

 

Share This Post

Grundlovsdag 5. juni 2017.

På Grundlovsdag fejrer man nemlig indførelsen af den første danske grundlov, som skete den 5. juni 1849, det vil sige overgangen fra enevælde til demokratisk stat. Grundlovsdag er altid den 5. juni. På denne dag blev den første Grundlov underskrevet af Frederik den Syvende.

Fredrik den 7. underskrev den første grundlov den 5. juni 1849 og afskaffede dermed enevælden i Danmark

 

Allerede forud for grundlovens vedtagelse var der rundt om i landet afholdt såkaldte “folkefester” dels i anledning af indførelsen af stænderforsamlinger, dels til minde om stavnsbåndets ophævelse.

Da Danmark fik sin demokratiske grundlov i 1849 blev sådanne fester omdannet til grundlovsfester til minde om denne begivenhed.

Da der forholdsvis kort efter skete en indskrænkning af den oprindelige grundlov i form af “den gennemsete grundlov” i 1866, udviklede grundlovsfesterne sig til politiske manifestationer både hos partiet Højre (der dannede grundlaget for regeringen) og hos partiet Venstre (der udgjorde oppositionen).

Ved de taler, der blev holdt ved disse sammenkomster henholdsvis forsvaredes og udtryktes angreb på de reguleringer, der var foretaget i grundloven.

Et vidnedsbyrd om denne datos særlige betydning for dansk folkestyre var det, at det daværende parti Bondevennernes Selskab efter 1866 blev reorganiseret under J.A. Hansens ledelse som 5. juni folkeforeninger, som allerede i 1868 nåede op på 7.300 betalende medlemmer.

En allerede i 1862 oprettet Jysk Folkeforening nåede under Lars Bjørnbaks ledelse op på ca. 10.000 medlemmer. Denne spændte situation fortsatte helt frem til “systemskiftet” i 1901.

En ny grundlov fik Danmark først 5. juni 1915, ved denne fik kvinderne valgret

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Grundlovsdag

Danmarks tredje og gældende grundlov dateres 5. juni 1953. Grundlovsdag har således uforandret været den 5. juni lige siden den første grundlovs vedtagelse.

I perioden fra 1891 til 1975 var Grundlovsdag en lovbestemt halv fridag, men i dag har vi ikke længere ret til at holde fri fra klokken 12.00. Men der er dog stadig mange arbejdspladser, som vælger at holde lukket og give medarbejderne den halve fridag.

Talerliste fra https://www.altinget.dk/

Share This Post